tirsdag den 6. august 2019

Fjordstien Holbæk - Langtvedkrydset

Strand, skov og øde steder gør denne strækning på  Fjordstien til en af de bedste jeg hidtil har gået på


Munkholmbroen er kendt, ligesom Munkholmkiosken der anes midt i billedet. Også denne tirsdag eftermiddag er der en del kunder i butikken.

Sådan lidt opgjort i kilometer er der 4 kilometer strandvandring fra Holbæk og langs Strandmøllevej. Derefter er der 9-10 kilometer skovvandring gennem Dragerup Skov og Eriksholm Skov og til sidst 4 km i området på begge sider af Munkholmbroen. Ikke strikt til Fjordstien alt sammen. Men jeg er nu engang afhængig af tog og busser og hvor langt benene kan klare. Der er ikke de store udfordringer. Strækningen er mest på grus eller skovveje samt lidt asfalt til sidst (og skulle bare overstås).

Elefant Apotekets historie går tilbage til 1705 og fra 1720 på dette sted, Ahlgade 32. Ifølge OIS skulle bygningen stamme fra 1675. Men det har jeg nu svært ved at tro på! Det blev restaureret i 2017.

Holbæk

Holbæk er sådan en pænt stor provinsby med en fin, bred gade (Ahlgade), en nydelig havn og nogle interessante byggerier på vej mod Strandmøllevej. Bl.a. rækkehusene på Labæk. Jeg har før besøgt Holbæk og set andre dele af byen. Så det var ikke på programmet denne gang. Og der er trafikeret samt vejarbejde på Ahlgade. Så det blev kun til et par snapshots af de prægnante bygninger og så mod dagens egentlige rute: Fjordstien.

Fjordstien efter lystbådehavnen,med udsigt til Dragerup i det fjerne. Skyerne ser truende ud, men de holdt sig til det. Ingen regn.

Dragerup Skov

Jeg havde egentligt også overvejet en tur ud på Kirsebærholmen øst for Holbæk. Men vel ankommet dertil opdagede jeg at det var en del af golfbanen og godt fyldt op af golffolket. Som generelt er meget venlige, men jeg har det lidt dårligt med at skulle ende turen med en lille hård hvid bold i skallen. Så jeg vendte om på landtangen og stak i stedet sydpå. Skovenen er privatskov, så man må ikke bevæge sig udenfor stierne. Det går det lidt svært at manøvrere rundt, for man kan ikke gå langs kysten. Der er siv helt ud til strandkanten. Så man skal medbringe specialudstyr til at vandre i vand.

Ved molen ud for Torpedostationen har man et pragtfuldt vy både mod nord og syd. Og når der så oven i købet er to heste der skal have dyppet skoene, så bliver det ikke meget bedre. Skoven rejser sig op ad skrænten.

Men visse steder kan man lave afstikkere til stranden, fx ved den gamle søminestation. Eller torpedostation. Den er nemt genkendelig og man bør unde sig en tur ud på den lille mole ud for stationen. Her har man en dejlig udsigt over Isefjorden. Stien går oppe på skrænten som er meget stejl, absolut konkurrencedygtig med Furesøens. Udsigten er noget begrænset, men ret betagende selv om man næsten ikke kan se fjorden.

En lidt usædvanlig strækning: Nemlig ude af skoven mellem Dragerup Skov og Erikholmskov. Det er lidt svært at yde skovvejene retfærdighed. De er gode! Og på grund af blæsevejret holdt myggene sig hjemme. Jeg så ikke en eneste.

Ud for Tjebberup gjorde jeg en afstikker op til denne lille by og gik ad Munkholmvejen. Det kan absolut ikke anbefales. Den er meget befærdet, så ved Bredetved gik det ned igen til Fjordstien. Igen en god udsigt over fjorden på nedstigningen og mellem Dragerup Skov og Eriksholmskov kommer man ned til fjorden en kilometers penge. Her er bl.a. en skydebane med skyskraberstore mure der efterhånden vil være beklædt med efeu.

Udsigt til Erikholmskov. En af de få steder hvor man ikke går oppe på skrænten (der er nemlig ikke nogen!)

Erikholmskov

Syd for skydebanen går stien igen op på skrænten og ind i landet. Så man mister igen udsigten til fjorden, men går til gengæld gennem en flot skovstrækning. Fjordstien følger hjertestien. Og selv om der er ikke er skiltet, så er det sådan set bare at følge skrænten. Jeg tog en afstikker ad de overgroede stier ud på pynten nord for Munkholmkiosken. Her er absolut stille, og man har udsigt til Munkholmbroen. Stierne bruges vist mest af fiskere, og man er nødt til at tage samme vej tilbage igen.

Et stykke på vej mod Munkholmbroen er der en nedgang til en lille bitte strand med nogle både. Herfra har man denne udsigt mod broen. Og ishuset på den anden side.

Munkholmbroen og omegn

Munkholmvej sætter nu sit præg på turen. Og det absolut ikke på den gode måde. Man kan gøre et stop ved den legendariske Munkholmkiosken hvis man er til usund mad og drikke, samt temmelig dårlig kaffe. Men stemningen vil sikkert tiltrække det fleste. Og stemning har man brug for de sidste 4 kilometer derfra. For der er ikke tænkt på vandrefolket. Slet ikke fra kiosken til broen hvor man går på en smal stribe der vist er beregnet til cykler. Jeg har før prøvet at gå langs stranden. Det kan godt med nogen anstrengelse lade sig gøre på vestsiden. Men det var der ikke kræfter til i dag.

Øst for Munkholmbroen. Butikken har åben.

Heldigvis er der et pusterum på kiosken øst for Munkholmbroen. Her er kvaliteten på is skyhøj over Munkholmkioskens, så hvis man kan holde sig, bør man vælge denne kiosk i stedet. Den er næsten ikke besøgt. Og overfor er der til de kunsthåndværkinteresserede en butik i en gammel bindingsværkslade.

Marken er mejet, ved Langtvedkrydset. Og trafikken på vejen bag mig er mejet intens. Men om lidt kommer linje 219 og kører mig til Hvalsø. Den første strækning helt alene i bussen sammen med chaufføren.

Den lille kilometer til stoppestedet Langtvedkrydset er en plage. Der er ingen plads til vandrere. Det sidste stykke er der en stubmark. Og trafik er der rigeligt af.

Fjordstien kan ses nederst i dette indslag

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar