Med tæt på 30 grader og svag vind, godt vejr, men lidt krævende til længere vandringer. Så det blev de "sikre" landeveje med 2 større stop og pauser undervejs.
Haslev en by på over 12.000 indbyggere. Hovedstrøget er Jernbanegade. Jeg ankommer tidligt om morgenen, så der er ikke rigtigt kommet gang i forretningslivet endnu. Nogen gågade er det ikke, bilerne snegler sig søvnigt gennem gaden. For enden af vejen ligger kirken - en rød stor murstensbygning omgivet af en kølig kirkegård. Man ulejliger sig ikke med skilte til toiletterne - heller ikke i Bråby Kirke, finder jeg ud af senere.
Dagens stop var Bregentved Slot og Gisselfeld Kloster. I forbindelse med herregårdsbesøg, må jeg straks advare bloggens læsere om at jeg ikke hører til dem der siger "ih" og "åh" og "næh" over bygningerne. Det har jeg ikke gjort siden jeg for mange år siden læste direktør for Frilandsmuseet Peter Henningsens tobindsværk "I sansernes vold" som beskriver enevældens samfundssystem. Rettere sagt: bønderne. Lovprisninger eller detaljerede beskrivelser af adelsmænd, herremænd og andre tilknyttet disse (bl.a. H. C. Andersen) findes der desuden også i rå mængder andre steder. Minder efter enevældens bondesamfund, må man på Frilandsmuseet for at få færten af. I starten af 1800-tallet udgjorde de kongelige domæner, offentlige stiftelser og andet benificeret gods omkring halvdelen af Sjælland. Resten af private godsejere. Selvejere var stort set ikke-eksisterende. De to godsers historie minder i øvrigt om en tidligere vandring til det ikke så fjernt liggende Vallø Slot, se indslaget fra dette andetsteds på bloggen.
Haslev, Jernbanegade. Byens hovedstrøg og forretningsgade. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Fra Haslev Kirke fører en ret anonym villavej til Moltkesvej. Det er den som skal føre mig ud til Bregentved Gods, det første stop på ruten. Landevejen har tovejscykelsti i den ene side en del af vejen, trafikken er jævnt stigende, oven i købet også tung trafik. Udsigten er som den er mest i Danmark: Svinefoderarealer til begge sider (byg, hvede), kun afbrudt af enkelte grønne pletter. Tæt på Bregentved Gods hvor støvende landbrugskøretøjer passerer, kan man i det fjerne se en alle (se foto). Det er Koldinghus Alle som er turens næste mål mod Gisselfeld Kloster. Nogle heste liver af en eller anden grund forventningsfulde op da jeg nærmer mig - uvist af hvilken grund. Jeg synes at de ser noget slukørede ud da jeg bare går forbi, men jeg aner jo ikke hvad det er de vil, og selv hvis jeg gjorde, har jeg sikkert ikke mulighed for at gøre det.
Moltkesvej Udsigt til Koldinghus Alle. Den befinder sig midt i fotoet med to rækker træer. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Og i øvrigt viser det sig at hestene er de eneste dyr - tamme såve som vilde - jeg overhovedet ser på hele turen. Indgangen til Gisselfeld Slotshave er når man drejer til venstre og følger vejen rundt om søen. Der er åbent for offentligheden i parken i weekenderne og visse hverdage. For ændringer bør man nok tjekke hjemmesiden. Slottet er bygget af enevældens bønders slid og slæb for godsejeren, i dette tilfælde Moltkeslægten. Den havde fået jorden forærende af den daværende enevældige konge Frederik V. Dette indebar på daværende tidspunkt også ejendomsret over bønder. Adelskabet udviste på den ene side barmhjertighed, medlidenhed og mildhed mod bønderne, på den anden side skulle de opdrages og disciplineres dem i overensstemmelse med den adelige elites idealer. Adam Gotlob Moltke var ingen undtagelse. Balancen valgtes af adelen, og Moltke synes at have lagt en del vægt på første punkt. Så det kunne være gået bønderne værre. Endnu bærer landskabet noget præg af herregårdslandskab. I dag med den lige Koldinghus Alle gennem enorme arealer med svinefoder.
Bregentved Gods. Slottet befinder sig ikke på en beskyttende ø, men er omgivet af mure. Om disse mure eksisterede i enevældens tid, ved jeg ikke. Men formentlig har der været en eller anden beskyttelse mod angreb fra bønder mm. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Man vil lede forgæves efter mindesmærker over bønder i slotsparken. Det havde jeg nu heller ikke forventet. Deres tilstedeværelse andre steder indskrænker sig mest i mindesøjler som bønder vel mere eller mindre frivilligt har opført til lovprisning af deres herremænd. I København er den kaldet Frihedsstøtten. Således også her. En statue af Moltke med hatten på ryggen, skuer faderligt fra parken over på sit slot, og på stelen står der "Rejst af bondestanden paa Bregentved grevskab og Egede gods 1859". Der er ligeledes en lang trappe op til en ret stor obelisk som på latin mindes Frederik V, enevoldskongens overdragelse af godset til Moltke. Man kan gisne om at det skete under Frederik V's konstant brandert, mens Moltke & Co. styrede landet. Obelisken står for enden af en akse som går gennem parken. Det omvendte: en adelsmand der takker sine arbejdsomme bønder, karle mm. for al sin rigdom, har jeg ikke set nogen steder. Og jeg gætter da også på at hvis sådanne findes, så er de ikke opsat under enevælden. Parken er enkelt opbygget med græsplæner og kanaler. Der er ikke opsat bænke. Der er ikke offentlig adgang til slottet og dets nærmeste omgivelser. Men man kan sagtens få et indtryk af slottet på afstand. Det er bygget i nyrokoko og barok.
Gammelt vandmøllehus (?) ved Bregentved Gods. Foto Erik Nicolaisen Høy.
På vej om til indgangen passerer man en pænt stor rød bindingsværksbygning. Den ligner en gammel vandmøllehus. Dog ingen indikationer på vandhjul endsige vand. Jeg tænker det må være Bregentved Mølledam og Vandmølle. Den er nu rødmalet. På ældre fotoer ser det ud som om den engang har været hvidkalket. Bag bygningen lå vist i sin tid selve vandmøllen. Om slottet ligger desuden en betragtelig mængde nyere murstensbygninger fra slutningen af 1800-tallet. Man vil lede forgæves efter bøndernes tilværelse.
Ellemade Sø. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Det gør man også på vej mod Gisselfeld Kloster ad Koldinghus Alle. Her er der ikke tænkt på fodgængere. Der er hverken cykelsti eller gangbar rabat. Så det sikreste er at stå ind i græsset mellem træerne. Jeg tænker heller ikke at der kan være ret mange vandrere denne vej. Til gengæld passerer der en del cykelrytter i moden alder iført tour de France-lignende trøjer der sidder noget stramt. Jeg tænker at bakken må være et populært træningssted for dem. På toppen af højdedraget mellem Bregentved og Gisselfeld er den bedste udsigt over Ellemade Sø. Ellers er der svinefoder til begge sider.
Gisselfeld Kloster. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Indgangen til Gisselfeld Kloster er nem at finde. Det koster 65 kr. for at komme ind i den pænt store park. Selve klosteret er privat ejendom hvor der ikke er adgang, heller ikke i den indre gård. Området bag klostret er også privat. Men ellers er der på klosterøen adgang til nogle tomme stalde. Så det er parken der er den største attraktion. Mod fiskemesterhuset er der en del damme. Samt søer Gårdsø, Bredesø, og mod vest mindre damme omkring Fiskemesterhuset. Der er desuden en cafe i paradehuset som er tegnet af J. D. Herholdt. Park er pænt besøgt af turister.
En af de mange damme ved Gisselfeld Kloster. Brugt som karpedamme. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Cafeen synes at være velbesøgt, i hvert fald hvis man skal tro de mange reserveringssedler som ligger på bordene. I to forsøg finder jeg ud af at jeg nok ikke er betjeningens foretrukne kunde, så jeg lister afsted igen ud i parken med den fornemmelse over at personalet måske har været lidt lettet over det. Parken er noget mere bevokset end på Bregentved. Seværdige er bl.a. Fiskemesterhuset tegnet af Marin Nyrop. Martin Nyrop har tegnet en del omkring Gisselfeld: Posthuset (1894), husmandshuse, Væverhuset Villa Galinavej (1894), porthuset (1894), Det røde bindingsværk har opskrift af Martin Nyrop. Gisselfeld park har også den obligatoriske obelisk, dog en mindre end Bregentved, denne er over Edele Sophie Kaas (1746-1800). Hun er begravet på Bråby Kirkegård, men døde på Gisselfeld.
Gisselfeld Kloster. Foto Erik Nicolaisen Høy.
De mange damme angives i folderen at have været brugt til karper. I modsætning til Bregentved er der opsat bænke flere steder i parken, og der er også et frokoststed længst væk fra klostret. Her kan man så igen lade sig forbløffe over den overdådighed af rigdom som godsejerne tjente på bøndernes slid, og tænke over hvordan de med deres herregårde har beskyttet sig vældig godt med voldgrave og andet mod at de skulle blive bestormet af sultne bønderkarle der nok har betænkt sig om et par gange ved synet af de høje, utilgængelige mure. Et par herregårdsskytter vil med lethed have kunnet plaffe dem gennem skydeskårene eller fra vinduerne. Gisselfelds skydeskår er forsynede med et kors over hullet. I hoveriets dage var tiderne trange for bønderne fordi gården var i økonomisk krise, flere gårde blev forladt og lagt øde. Det var derfor problemet for herremanden at skaffe arbejdskraft. Dengang fik man det på den måde at man opkøbte jord, og dermed også "ejendomsretten" over befolkningens arbejdskraft - den essentielle faktor i hovedgårdsøkonomien. Forvalter Tryde berettede i 1759 "At banke en bonde kan aldeles ikke forbedre hans tilstand, men ved dette middel kan jeg bringe den frygt i ham, at han ikke tør tale, omendskønt han havde noget retmæssigt at klage over mig". Så har vi ligesom fået stilen lagt!
Slotshusvej. Et eller andet sted ligger Susåen, jeg gætter på i den lavning som strækker sig gennem billedet. Jeg havde dog på forhånd opgivet at gå derned, dels på grund af varmen, dels på grund af de dårlige erfaringer med tidligere at finde steder hvor man kunne komme til at gå langs denne Sjællands største å. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Da jeg forlader den smukke park og trasker videre, sender jeg en ærbødig tanke til de tusindvis af bønder under enevælden der gjorde dette muligt. I dag kan offentligheden vandre rundt i parkerne. Nogen ville måske godt have undt bønderne og landarbejderne at have lignende forhold. Jeg tror at de ville have været mere end tilfredse, selv med meget mindre. Jeg kunne også godt have undt dem bedre boligforhold, i stedet for de sundhedsskadelige og trange bindingshuse som de boede i. Blot et lille minde om deres indsats kunne måske have været på sin plads. I stedet er de nu navnløse, glemte og ukendte forsvundet fra historien, og overladt til vage antydninger. Enevældens samfund var bygget på vold eller trusler om vold, og såvel Bregentveds som Gisselfelds bygninger er enestående eksempler på hvordan denne i bogstaveligste forstand frygtindgydende ideologi og dette samfundssyn fandt et udtryk i arkitektur. Jeg kunne blot gerne have ønsket at denne historie bag arkitekturen også blev formidlet, i stedet for at fokusere så meget på adelshistorien, som fx hjemmesiderne for de to steder gør.
Efter Gisselfeld Kloster går turen så langs Torup Sø mod Bråby. Kort efter Gisselfeld er det muligt at dreje væk fra trafikken ad en snæver landevej med næsten ingen trafik. Ca. midtvejs kan man oven i kommet ved en P-plads komme ned til søen og kigge ud over den fra en lille strand. Det er her jeg et skyggefuldt sted indtager frokosten før turen går mod Bråby. Det viser sig at være en lille by - med en meget stor kirke - ved siden af nogle bindingsværkshuse. Byen har mod nordvest en stationsby hvor der 1924-1972 var et stop (dog ingen station). Dette har muligvis muliggjort et befolkningstal så Bråby har eget stadion. Det er vist mest Haslev Privatskole og Haslev Idrætsefterskole der bruger det. Men der findes en lokal idrætsforening, Bråby Idrætsforening (BIF). På vej mod nord ud af byen kommer man forbi et område hvor man selv kan plukke blomster. De lyser lidt op i det ellers noget ensformige marklandskab.
Slotshusvej. Vejen går ude til højre i fotoet. Svinefoderet står fint, og turen skal nok komme til det når mejetærskerne er færdige andre steder. Det støvede i hvert fald adskillige steder på turen - hvilket er tegn på disse. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Fra Bråby bliver landevejene mere og mere trafikerede i retning af Haslev. Her er der cykelsti, så det er kun larmen som forstyrrer lidt: der er jævnt trafikerede landeveje. Som ellers på ruten hvad enten det nu er den larmende Sydmotorvejen eller Ny Ulsevej. Udsigten er den typiske på ruten: Svinefoder der kan være høstet eller stadig stå brune. Jeg gætter på at om 14 dage vil det hele være en stor stubmark. For at undgå trafikken, drejer jeg til venstre ad Troelstrupvej mod Haslev Station. Ad denne kommer man igennem et område med bebyggelse og marker til stationen. Efter en kaffe på DSB kiosken stationen (kan anbefales hvis man er nostalgisk omkring "Storebæltskaffe") gik turen igen mod Køge.
Der er udmærket togforbindelse til Haslev, der går på hverdage tog hver halve time fra Køge Station, og det tager under en time fra Sjælør Station. Køge er i øvrigt et udmærket sted hvis man springer et tog over, men den by har jeg allerede reklameret for adskillige gange på denne blog.
Alt i alt en frisk og dejlig tur hvor det fine vejr nok var hovedattraktionen. Ikke ulig så mange andre steder på Sjælland var det en tur der nok mere egner sig bedre til cykeltur med de omtalte stop. Skal man gøre turen, er det nok mest for den friske luft og motionens skyld.
Ruten
Haslev Station. Moltkesvej. Bregentved Gods. Koldinghus Alle. Søtorupvej. Gissenfeldvej. Gissenfeld. Slotshusvej. Bråby. Bråbyvej. Troelstrupvej. Haslev Station. I alt lidt over 15 km.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar