Rønnede-Tappernøje.

"Der er lang, lang vej til Tappernøje", hedder det i fri oversættelse af en evergreen fra 1. verdenskrig: "It's a long, long way to Tipperary". Tipperary, Irland, minder efter fotoerne faktisk lidt om udsigten på dagens rute.

Denne tur fra Rønnede ad omveje til Tappernøje går gennem landbrugsarealer. Og nogle af dem var grønne, men lige så mange var brune pløjemarker. Der var tyst på store strækninger af ruten: Trafik var der næsten ingenting af, Dyreliv heller ikke, det trives ikke på de enorme, bare jordarealer. Fugleliv høres når man kommer til bebyggede områder med haver, buske og træer, eller de sparsomme områder med skov.

Rønnede Kro.

Rønnede og Kongsted havde 2.784 indbyggere (2023). Nok til liv i byen i form af supermarked (Rema1000) og forretninger. Men skynd dig kom, om føje år, en motorvej mellem Næstved og Rønnede på 15 km står. Bussen fra Tureby Station holder lige ved Rønnede Kro. Den fylder/fyldte 200 år i år. Den blev etableret i 1824. På sine besøg hos godsejeren på Gisselfeld kom H.C. Andersen fra Rønnede Kro, men der er ikke meget H. C. Andersen over stedet i dag. Jeg har passeret den flere gange, men aldrig - som nu - om formiddagen - og den gør sig med fuld sol på bygningerne. Den tunge trafik i lyskrydset oplevede Andersen ikke.

Et eksempel på kalkmalerierne i Kongsted Kirke.

Sammenvokset med Rønnede er Kongsted. Kirken er med rette berømt for sine kalkmalerier. Det mærker man allerede når man kommer ind i kirken. Et apparat kører for at holde fugt og temperatur bedst muligt. Kalkmalerier dækker næsten hele loftet (hvælvingerne). De fremstiller den kristne mytologi, sagnfiguren Jesus' historie, her i en middelalderlig fortolkning, bl. a. hvad angår klædedragt. Der siges at være over 3.000 guddomme. Kristendommen har udvalgt 1 (3 hvis sønnen og helligånden tæller med) og afvist andre som "overtro". Ateister og agnostikere tror på 1 (3) mindre end de kristne. I kirken er nogle bænkegavle som afspejler adelens dominans over bønderne. Vandhanerne udenfor er lukket, og dem er der heller ikke meget brug for, vinterens regn har vist skabt et lager til lang tid. Stier og græsarealer er bløde at gå i.

Ruten blev lavet gennem de mange små landsbyer øst for Vordingborgvej. Den første var Eskilstrup, et par kilometer syd for Kongsted. Der er et lille gadekær. Dernæst videre til Leestrup, en landsby med ca. 80 huse. Det lokale bylaug skal være meget aktivt – og arrangerer flere årlige sammenkomster, herunder fastelavn, høstfest og Mortens aften. Men det ser man ikke meget til en sådan klar februardag.

Udsigten fra ruten på det meste af denne lange strækning: Endeløse landbrugsarealer. Her fra Eskilstrupvej. 

Indslaget her burde egentlig være fyldt med sådanne fotoer hvis det skulle afspejle hovedparten af udsigterne fra landevejen, men det bliver nok for træls for læserne, så jeg bringer kun et par enkelte mere. Vejene er generelt heller ikke forsynede med gode rabatter i tilfælde af biler, men omvendt, så er trafikken stærkt begrænset, og bilerne kører meget langt over i den anden side for at tage hensyn. Dette var i øvrigt også en motionstur, ikke så meget lagt an på naturoplevelser.

Udsigten fra Saksholmvej.

Området har hidtil været ret fladt uden kuperinger, men det ændrer dig en kort strækning og skaber en anelse variation. Efter Leestrup går det mod Stavnstrup. Vejret er fint, og forventningerne til at der nu snart kommer noget natur, stiger i takt med trætheden af at se de endeløse og livløse landbrugsarealer.

Den Ø-mærkede gård Saksholm, lidt afsides fra Saksholmvej.

På vej mod Stavnstrup er et skilt ind mod gården Saksholm hvor der er et Ø-mærke, altså økologisk landbrug. Mange af gårdene er indrettet til stutterier. Men altså ikke Saksholm. Jeg har dog forgæves forsøgt at finde noget at skrive om denne gård.

Bart, livløst snor Hovskovvej ned mod Hovskov.

Fra Stavnstrup  går vejen stik syd ad Hovskovvej. Herfra skulle der være udsigt til fredningen længere syd på. Vejen slynger sig da godt nok også sydpå. Men altså - surprise - omgivet af bare landbrugsarealer (se foto). På nettet læste jeg at området omkring Hovskovvej veksler mellem dyrkede marker, skov og levende hegn, og en mindre sø. Jeg kan så tilføje at der skal lægges kraftigt tryk på det første, og de levende hegn ser ikke ud til at være i bedste stand: De fleste er sprøjtet eller pløjet i fragmenter.

Der er en malerisk udsigt i Hovskov. Ugledige-tunnelsalen. Den er til gengæld ret flot.

Turen gennem Hovskov er på under en kilometer, og så afgjort turens højdepunkt hvad angår natur (faktisk det eneste). Skoven ligner andre skove, men gennem den slynger sig Krobæk med dramatiske skrænter i en ådal. Vandet risler lystigt, og det er her jeg indtager frokosten. Her bliver jeg dog nødt til at advare vandrere der gerne vandrer i natur: Det er altså det eneste natur der er på denne rute. I den nordlige del af Hovskov ligger Lekkende Dyrehave. Et lysåbent areal med skovholme og gamle enkeltstående træer. Siden 1996 udlagt som urørt skov. Skoven ligger ud til den markante tunneldal, Ugledige-tunneldalen.  Skoven er privatejet og der er derfor kun adgang på veje og stier.

. 

Ved Bækkeskov Gods. De øvrige bygninger som kan ses fra vejen er ret forfaldne.

Lekkende Dyrehave var tidligere klassisk dyrehave til godset Bækkeskov. Det stammer fra 1300-tallet. Så vidt jeg kunne skønne er der adgang forbudt. Men man kommer dog forbi nogle bygningerne langs vejen. Godsejere dengang var generelt ikke særlig vellidte, men en af de værste skal have holdt til her, bondeplageren Knud Becker. Bondeplageriet bestod i bl.a. prygl, og havde en skarpladt pistol i bæltet. Bønderne fik for meget og stak ham ihjel 1738. Det tolereredes selvfølgelig ikke: 11 blev halshugget og lagt på hjul og stejle, fire sendt i lænker til Bremerholm. I ligeberettigelsens navn (?) havnede fem kvinder  i tugthus. 

Højgaardsvej. Forfaldne gårde og huse er der påfaldende mange af på denne rute.

Endnu to landsbyer, Sølperup og Sjolte blev besøgt. Sjolte Hovedskole blev nedlagt i 1960 i forbindelse med den nye Korskildeskole i Brøderup. Det er svært at se at sådan en lille landsby engang har haft en skole. Her som mange andre steder på ruten ser man forfald: Store gårde, små huse. Ofte med fritvoksende haver. Opmagasineret - undskyld udtrykket - skrammel og byggematerialer der ser ud til at være leveret for år tilbage. Biler med punkterede dæk - svundne drømme som aldrig gik i opfyldelse?

Sjolte. Et fint lille hus med have.

Vel ankommen til hovedvejen Vordingborgvej, krydser jeg denne for at gå over i Brøderup, en bydel i nordlige Tappernøje. Vejen fører igennem et bolig- og industriområdet. Her ligger også  Tappernøjes eneste supermarked. Snesere Kirkes 52 meter skal være en af Danmarks længste landsbykirker. Men da den ligger langt fra Snesere Overdrev, så droppede jeg det, benene var efter over 20 km ikke til det. Jeg ville ellers godt have besøgt kirkegården fordi der ligger Svend Paludan-Müller begravet. Han var chef for Grænsegendarmeriet i Sønderjylland. Dræbt i ildkamp mod Gestapo i min barndoms naboby Gråsten under 2.verdenskrig.

Tappernøje Kro, nu dog kun med adressen med det prosaiske navn: Hovedvejen 81. Bygningen er fra 1927. Det er i dag beboelse. 

Tappernøje er mindre end Rønnede med sine 1.707 indbyggere (2023). Der er et Forsamlingshus, men ellers er det svært at få øje på et forretningsliv. I 1970'erne spiste jeg på Tappernøje Kro, men den lukkede 2004 og er ombygget til boliger (se foto). Og det er så mange år siden at jeg ærlig talt ikke kan huske hvad vi spiste og hvordan der så ud indeni. Ud over det afbildede hus har jeg svært ved at finde andet som ser spændende ud. Men rejsen er sådan set også slut. Den endte ved busstoppestedet ved en bilvask. Og biler er vist også det eneste som man kan få behandlet i Tappernøje. - Der "var lang, lang vej til Tappernøje" (fra Rønnede) og som visen fortæller: "Og den vej skulle jeg". Omtrent 23 kilometers omvej. Det gør jeg nok ikke igen lige med det første.

Ruten

Rønnede. Kongsted. Eskilstrup. Saksholmvej. Leestrup. Stavnstrupvej. Stavnstrup. Hovskov. Bakkeskov Gods. Sølperup. Sjolte. Brøderup. Tappernøje. I alt ca. 23 kilometer. Gå turen for motionens og fredens skyld!