Hornsherred - Fjordstien Midt

Belært af tidligere ture på Hornsherred sprang jeg på cyklen for at udforske den mellemste del af ruten. Det kom jeg ikke til at fortryde: Hjulene er efter min opfattelse at foretrække fremfor vandrestøvlerne her.

Læren var at der er lange strækninger med landbrugsarealer som jeg synes er ret enerverende at vandre i, der er langt imellem "snapsene" med naturoplevelser og seværdigheder. Det kom da også til at holde stik. Ruten egnede sig glimrende til cykel så man hurtigt kunne komme igennem landbrugsarealerne til de mere interessante steder. Generelt gik turen gennem et kuperet terræn, dog uden at der var behov for at stige af cyklen.

Færgelunden. Gården har en lang historie bag sid fra dengang her var færgested. Og der er nu museum i bygningen som absolut er et besøg værd, ligesom området omkring. Nogle tidligere beskrivelser, den ene fra 1801 og en anden fra 1803 findes på Politivennen Live Blogging. Knap så rosende er et indslag fra 1824, mens en anden fortæller om problemer om vinteren (1827), mens en knap så rosende findes fra 1835.

Første del af turen gik fra Frederikssund Station over Kronprins Frederiks Bro. Den er som bekendt fra 1935, og det er altså ikke den nuværende Frederik X, men Frederik IX den er opkaldt efter. Den tidligere bro hed det samme, og dengang var det så Frederik VIII den var opkaldt efter - dengang han var kronprins. En sydligere bro er opkaldt efter daværende kronprinsesse Mary. Så kan man jo spekulere over hvad nyere versioner af broerne kommer til at hedde. 2019-2022 var sidstnævnte bro i øvrigt en betalingsbro. Der findes en dobbeltsporet cykelsti langs den trafikerede 53. Den kan være lidt svær at finde når man kommer fra Frederikssund, man skal krydse vejen i fodgængerfeltet - tættet på fjorden

Hyllestedvej. Et stykke inde på vejen findes dette fortryllende lille sted, Duedal med nogle små heste foran.

Trængslerne langs den stærkt trafikerede vej 53 sluttede ved at dreje til højre ad Hyllestedvej. Det er en smal landevej, men da der næsten ingen trafik er her, har man næsten det hele for sig selv. Generelt i dagens rute på landeveje uden den store biltrafik. Selv om larmen fra hovedvejene kan høres på visse strækninger. Målet var at komme ned mod sommerhusområdet Over Dråby og stranden der.

Over Dråby Strand. Det er et lavvandet område med vegetation helt ned til, ja endog ud i vandet. Muligvis kan man bade der, men jeg valgt at gå en tur på de fine stier langs fjorden.

Over Dråby Strand er vel ikke så meget badestrand, men mere et strandengsagtigt naturområde. Man kan dog godt bade der hvis man vil. Der er meget fredeligt. og udsigt til nogle rev hvoraf der i dag var et oven vande. En hejre og en måge hvilede sig der. Men ellers fik jeg ikke megen bid i min medbragte fuglekikkert. Enten er jeg dårlig til det, eller er der ikke særlig meget at kigge efter. Nok det første. Ad Orebjerg Alle med godset gik det så mod det næste sommerhusområde, Dalby Huse, dernæst Toftegaardsvej til Kyndby med en særpræget kirke og ad Kyndbyvej mod Kyndbyværket. Vejen er spærret, men Fjordstien går over til Jungedalsvej. Jeg tog dog tilbage til Kyndby.

Kyndbyværket. Området foran den nyere del af værket i baggrunden ser noget forladt. Det samme gælder den rasteplads som fotoet er taget fra. 

Med store bogstaver står der 1940 Kyndbyværket. Tilsyneladende hed det dog de første 2 år Isefjordværket som var Danmarks første landsdelsværk, modsat de mange lokale elværker. Det blev udvidet ad flere omgange. Fra 1960 blev det dog degraderet til kun at være et mindre betydende værk overhalet af andre sjællandske værker. Det ældste anlæg stoppede i 1987 og blev nedrevet 1998. Kyndby Huse var bygget som 158 tjenesteboliger til de ansatte - det er dog ikke tilfældet længere. En  af Kyndbyværkets opgaver skulle være at dødstarte det sjællandske elnet, men det var det ikke særlig godt til i 1981 og 2003.  Man kan ikke komme ind på værket, men ved indgangen mod syd kan man gå op i terræn hvor Ørsted skilter med at de fremmer biodiversiteten. Fjordstien går mod nord, men jeg vovede ikke at tage cyklen med op ad trappen for at fortsætte ad den meget smalle og overgroede trampesti. Så det blev en tur tilbage samme vej jeg var kommet.

Svanholm. Køer græsser ved krydsen Solbakkevej.

Svanholm er i min bog et "must see". Man kommer der ad en ca. 1 km sidevej. Den tidligere herregård var et af Danmarks første storkollektiver (1978) og økologisk landbrug. Godsbygningerne er ikke for turister, det er derimod nogle staldbygninger m.m. hvor der er gårdbutik og en lille cafe hvor der serveres filterkaffe med mælk fra junge.

Ved Lyngerupvej kørte jeg en lille afstikker ind i Gerlevparken. For folk der interesseret sig for roser, er der her Valdemar Petersens samling af historiske roser, en træsamling af i Danmark naturligt forekommende træsorter. Stedet er privat ejet, men der er offentlig adgang. 

Sjællandske Midtbane. Kun nogle ganske få reminiscenser fra banen eksisterer i form af nogle rester af cementsøjler ved Egelundsvej

Hvis du har været i Frederikssund, har du sikkert ikke kunnet undgå at se den lange tange som næsten går tværs over Roskilde Fjord lidt sid for Kronprins Frederiks Bro. Tangen der er næsten 1 km lang, skulle have været en del af Sjællandske Midtbane fra Hillerød til Næstved. Det var i hvert fald planen i 1908. Banen nåede kun til Ringsted, og strækningen fra Hvalsø til Frederikssund eksisterede kun i 7½ år, 1928-1936. Kun en anelse bedre end strækningen Frederikssund til Hillerød som helt blev opgivet, og som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen.

Et lille smalt farvand skiller Frederikssund-siden med Hornsherred. Tangen går ca. 1 km ud i Roskilde Fjord, er et flot naturområde med en trampesti. På den anden side kan man se resterne af jernbanebroen. På dæmningssiden er der ikke så mange rester af den bortset fra ved indkørslen.

Tangen er nu et ganske flot og særpræget naturområde bevokset med en alle langs trampestien og vilde blomster for resten. Indkørslen til tangen er meget nem at finde. Man fortsætter sådan set blot ad Egelundsvej indtil man mod fjordsiden kan se nogle rester af betonviadukten. Mellem disse aner man en smal sti, og voilá!

Kronprins Frederiks Bro set fra den nedlagte jernbanedæmning.

Fra tangen kan man også følge trafikken over (og igennem) Kronprins Frederiks Bro. Her er den oppe for nogle lystfartøjer. Afstikkeren ud på tangen er absolut et besøg værd! Det kan være vanskeligt - især på det sidste stykke - at cykle, men så kan man jo stå af og trække. Der er dejlig fredfyldt - ikke megen trafiklarm når derud. Og der er masser af lystfartøjer at se på som skal igennem det smalle farvand.

Ruten

Frederikssund Station. Færgelunden. Hyllestedvej. Over Dråby Strand. Orebjerg Alle. Dalby Huse. Toftegaardvej. Kyndbyvej (tur-retur). Kyndbyværket. Svanholm. Dalby. Lyngerup. Lyngerupvej. Bygaden. Sjællandske Midtbanedæmning. Frederikssund Station. I alt ca. 35 km.

Øst for Slangerup

Opsamlingsheat fra noget jeg ikke nåede på andre vandringer omkring Slangerup, fortrinsvis efter jernbanesporet og vandværker.

Omkring Slangerup har jeg været i flere gange, og også skrevet om området før, se fx På sporet af sporet: Slangerupbanen (7. september 2013), Slangerup Vandværk med kildepladser (11. september 2014), Naturparken Jørlunde-Farum (11. januar 2016). Dagens rute var at gennemvandre de meget få og små områder udenfor svine- og kofoderarealerne: Kirkeengen, Slotsmosen, Lystrup Skov og et gensyn med det nedlagte jernbanetrail. Hvor dette ikke var muligt: gå ad ikke så befærdede landeveje. Det lykkedes i det store hele, med overraskelser både af den behagelige og ubehagelige slags.

Udsigt fra Ingridvej ved Slotsmosen mod Slangerup. Man ser her henover Kirkeengen, ikkr i forgrunden, men det grønne område midt i billedet.

Fra Slangerup rutebilstation går Fredensgade stik nord langs Kirkeengen (10 ha) der blev fredet omkring befrielsen. Engang hed den af ukendte årsager ”Skiden Ås”. En del af arealet (forgrunden) er stadig dyrket, resten er eng- og græsgange og en del er mose. Ifølge skilte er der fugleliv og enkelte sjældne plantearter. Fra 1720 tilhørte den Slangerup Kirke og endnu længere tilbage Cistersienserklosteret. Derfra langs villakvarteret på Ingridsvej ud mod Slotsmosen. 

Mosen uden slot: Slotsmosen, set fra Overdrevsstien i forlængelse af Ingridvej.

Slotsmosen er en lille fredelig mose som er forsøgt naturgenoprettet fra 1996. Den er omgivet af en strimmel skov. Der går en sti hele vejen rundt om mosen. Den vestlige side er bebygget hvilket kan ses på det lave højdedrag.

Vist nok ved Lystrupvej. Dannebrog vejer i blæsten.

Jeg valgte den sydlige sti om mosen, og kom derfor til at gå ca 400 meter ad Lystrupvej. En af de mere ubehagelige overraskelser i form af en trafikeret vej. Der er dog heldigvis cykelsti. Herefter mod nord ad - Lystrupvej! mod Højagergård, et beskæftigelses-, aktivitets- og stu-tilbud under AKU Center Frederikssund. Højagergaard er en tidligere landbrugsejendom, med 20 tønder land, 2400 kvadratmeter drivhus og ni forskellige ordreproducerende værksteder. Herefter igen et trafikeret stykke på Hillerødvej - denne gang uden cykelsti. Et af rutens mest ubehagelige stræk. Så det er en lettelse at kunne dreje af Ravnsbjergvej.

Lystrup Skov. Kratvej i Frederikssunddelen af skoven.

Turens mest positive overraskelse var Lystrup Skov. Skoven er ikke særlig stor, min rute fik jeg banket på på 3 kilometer. Jeg kunne have gjort den længere ved at tage et loop eller to mere. Skovene er delt af Jørlunde Å, og den vestlige del hører til Frederikssund mens den østlige til Hillerød Kommune. I sidstnævnte er der en stor fold hvor køer afgræsser. Der er også tyndet ud i skoven. Åen er nærmest usynlig. Mod syd krydser stien åen der er en lille rende med næsten ingen vand. Ellers er terrænet pænt kuperet, stierne udmærkede, og blæsten havde den fordel at den blæste myggene væk. Der er overraskende mange bænke langs stien, mod nord tæt på Lystruplund er der skjult bænk & bord. Her blev frokosten indtaget, nogenlunde halvvejs gennem dagens rute. Der er ikke de store seværdigheder, mod syd i et kryds står Erhardts Lind. Den er ikke opkaldt efter Erhardt Jacobsen, men en skovfoged. Det blev plantet i 1886 og er meget stort. 

Gård med Lystrup Skov som baggrund, set fra Lystrupvej

I udkanten af skoven ligger Lystruplund - en lille særpræget landejendom med stuehus og to staldlænger. Vel ude af skoven kommer der igen et stykke af den tilsyneladende alle steds nærværende Lystrupvej mod Lystrup. En ubehagelig tur på ca. 1 km. Udover trafikken er udsigten til landbrugsarealer. Og blæsten havde helt frit løb her: stiv modvind. Og ingen rabat.

Lystrupgaard. Alleen ned mod hovedbygningen.

Lystrupvej drejer skarpt "bagud" mod landsbyen Lystrup der er ganske lille. En håndfuld stråtækte huse giver lidt indtryk af "gamle dage" på den bittelille Strædet. Mod øst ligger Lystrupgård. Set ude fra vejen ser Lystrupgård gammel ud, men den er fra 1906 hvor den blev genopbygget efter en brand - i dengang moderne stil. 

Strenghøjgård. Kornarealet foran gården er typisk for arealerne på begge sider af Lindholmvej. Endda overordentlig store.

Næsten ude af Lystrup gik ruten stik syd ad Lindholmvej langs landbrugsarealer. Enlige gårde ses til begge sider, mest markant Strenghøjgård. Her udfolder landbrugsarealerne sig for alvor. Jeg strejfede her en tidligere rute langs Slagerupbanens gamle trail, stationen Lindholm hvor der stadig er galger til grusbanen. Det hele lignede sig selv fra sidste besøg, så jeg drejede mod vest ad det gamle jernbanetrail - der også lignede sig selv. 

Hesteland: Lindholmsvej. 

Da jernbanetrailet ophørte, drejede jeg mod nord ad Slangerup Overdrev. Her kommer man i hesteland, bl.a. Slangerup-Lynge rideklub. Efter rideklubben mod nord indsnævrer vejen sig til en smal trampesti - så jeg en overgang troede at jeg var gået forkert, men den var altså god nok: På et tidspunkt drejer stien mod vest, ud til - nå ja, endnu engang Lystrupvej, men heldigvis kun kort, for nu valgte jeg Skolestien, som går en anelse sydligere end den tidligere på dagen gennemtravede sti langs Slotsmosen. Mod syd støder den igen til jernbanetrailet: Banegraven, en noget kedelig industrivej. Og så ad Gl. Øvej til Slangerup Kirke.

Alt i alt kun ganske få kilometer på trafikeret vej, en del flere kilometer i landbrugsområder, men dog klart opvejet af de mange småøer af natur, som beskrevet ovenfor. Under turen overvejede jeg at indføre forskellige servicemeddelelser i form af "alarmer", fx mod stærk trafik, landbrugsaraler m.m. for at advare eventuelle vandrere. Men i stedet besluttede jeg at anføre det under:

Ruten.

Slangerup Rutebilstation. Fredensgade. Ingridvej. Overdrevsstien. Lystrupvej mod Højagergård. Hillerødvej (stærkt trafik). Ravnsbjergvej. Lystrup Skov (Kratvej. Skovfogedvej). Lystrupvej (stærk trafik - ingen rabat). Lystrup. Lindholmvej (landbrugsarealer). Jernbanetrail. Slangerup Overdrev. Sti mod Industrivej. Banegraven. Gl. Øvej. Slangerup Kirke. Rutebilstationen

Slagelse: Fodsporet og diverse landsbyer syd for

For en del år siden planlagde jeg en tur: Tage Fodsporet i to stræk. Denne tur er en stærkt modificeret udgave.

Grunden til det er dels at jeg er blevet ældre, dels at jeg i mellemtiden er blevet lidt - for nu at sige det mildt - godt og grundigt træt af at vandre kilometer efter kilometer i Landbrugsdanmark med kornmarker til alle sider. Og på Google Maps kan man se at store strækninger af Fodsporet foregår netop her. Derfor startede jeg lidt forsigtigt ud på denne vandring med de første 7 kilometer fra Slagelse og sydpå. Jeg kan vist godt røbe allerede nu at Google Maps ikke lyver: Fodsporet er en god motionsrute.

Fodsporet på vej gennem Slagelse. Man kan næsten ikke se gennem det tætte grønne bælte på begge sider at stien.

De første 3 kilometer går gennem Slagelse. Her går Fodsporet (der er en udmærket asfalteret gang- og cykelsti) gennem en "tunnel" på 5-10 meter af tæt grønt (træer, buske og urter). Man får således ikke meget at se til bebyggelserne bagved. Og fuglelivet er meget livligt. Til tider nærmest en lille symfoni, eller i hvert fald kammermusik. I løbet af formiddagen begyndte det at blæse mere og mere op, efterhånden som jeg nåede ud af Slagelse. Der var efterhånden en ret kraftig østenvind der havde frit spil over de åbne, nøgne arealer.

Udsigt fra Fodsporet. Dette er en af de bedre udsigter hvor der i det mindste er grupper af træer i det fjerne. Men typisk er der bare marker, eller grønnende arealer, med lidt raps ind imellem. Som det ses er der ikke meget læ for blæst og vind. 

Der krydser adskillige veje, men de fleste er ført over eller under stien. Derefter som man kommer ud af Slagelse, bliver der mere åbent, og i glimt får man efterhånden udsigt landbrugsdanmark. Mere og mere faktisk så der til sidst kun er det. Man kan høre Antvorskov kaserne i det fjerne. Det knalder og brager så man næsten skulle tro at krigen er brudt ud. Og lyden suppleres efterhånden også med trafikstøjen. En stor planche der er beregnet for motionister, vidner da også om at Slagelse Kommune har opgivet at angive seværdigheder undervejs - det er en motionssti vi er på.

Udsigt fra Fodsporet.

En rigtig god facilitet ved Fodsporet er de mange bænke med passende mellemrum. I dag ligger de fleste af dem desværre åben for det efterhånden kraftigere og kraftigere blæsevejr. Men det skal nu ikke lægges stien til last. Det er de færreste vandreruter der har så mange bænke. Så jeg er lidt imponeret. Et par af dem ligger dog i læ. En af dem også i læsiden af en svinefarm, hvilket jeg kan se to cyklister der ellers var stoppet op for at hvile sig, hurtigt finder ud af og fortsætter. Mine forventninger om en hvil, skuffes også, men heldigvis er der kort til næste bænk.

Sludstrup Kirke. Med et bindingsværkshus - og bag ved det: Et udmærket toilet.

Ved Skalsbjerg stopper jeg på Fodsporet og drejer mod Sludstrup. Her har jeg vinden i ryggen, og bliver skubbet godt fremad. Frokoststoppet er ved Sludstrup Kirke. Cirka halvvejs gennem ruten. Kirken har en del fine overraskelser i form af kalkmalerier inde i kirken. Der er også et "våbenhus" - der ender blindt! Det bruges nu som ligkapel. I sakristiet er en murstensgrav. Den blev fundet andetsteds i kirken og genmuret her.

Harrested Å. Stokken får sig en kortvarig hvil. Det grønne område (der er meget lille) er rutens største.

Fra Sludstrup Kirke gik det ad rutens eneste grussti, i noget kuperet terræn mod Falkensteen Gods. Grusstien har nogle ret store sten, så jeg fortryder et øjeblik at jeg har taget mine vandresandaler på - jeg kan mærke stenene gennem sålerne. Men i bagklogskabens klarsyn, så var det kun her der var brug for vandrestøvler med hårde såler. Oversvømmelser har sat gang i genopretning af Harrested Å. Den har lidt samme skæbne som de fleste danske åer: den er blevet rettet ud, opdæmmet og inddæmmet og brugt som affaldskanal.

Falkensteen Gods. Svinefarm.

Falkensteens historie går langt tilbage, til i hvert fald 1372 hvor gården hed Pebringegård. Herefter den ikke udsædvanlige historie om vekslen mellem kronen og private. I 1774 skiftede gården navn til Falkensteen da gården blev købt af en preussisk kongelig bankdirektør - og tallotterimand som gjorde ham styrtende rig. Pengene investerede han i flere danske herregårde. Siden 1911 har gården været ejet af familien Lawaetz. Ladens stråtag er buet og meget stort. Jeg fik ikke undersøgt om der er en historie bag.

Vest for Falkensteen Gods.

Efter Falkensteen Gods atter åbent. Blæsten er nu kraftig og der er ikke noget læ i miles omkreds. Der er en alle, dog kun med træer på den ene side af vejen. Det går jævnt opad, heldigvis er vinden stadig i ryggen. Der er ikke så meget der fanger øjet. Til gengæld møder jeg stort set ikke mere end en håndfuld biler.

Falkensteenvej, tæt på Gerlev.

Ved Gerlev er der endelig noget som kan fange opmærksomheden: Udsigtsbakken ved Gerlev. Herfra har man et godt vy til alle sider. Desværre: Det blæser nu særdeles kraftigt. Der er ellers lagt op til hygge med bord og bænke, men fuldstændig udsat for vinden, opgiver jeg. Jeg kan dog anbefale stedet under mere rolige vindforhold. Bortset fra udsigten mod nord til en gylletank er panoramaerne godkendt.

Gerlev gamle skole. Bag fotografen ligger kirken.

Foran Gerlev Kirke står en enorm mindesten for N. E. Arnt-Jensen. Han er nok mest kendt i Gerlev, han var også lærer på skolen og boede der efter den var blevet lukket. Tæt på kirken står nogle gravsten for farmaceuten Ludvig Manthey  og Anna Pauline Manthey. 

Udsigt fra Skælskør Landevej. Storebæltsbroen i det fjerne.

Efter Gerlev gik den ene af to småture på den stærkt trafikerede Skælskør. Der er dog en forholdsvis fredelig dobbeltrettet cykelsti hvor man er i god afstand fra biltrafikken. Udsigten er en af de bedre på denne rute. Bl.a. kan man se de 15-20 kilometer til Storebæltsbroen som ses klart i det fjerne. Jeg drejede ind på Hanhøjvej, og så var der helt fredeligt gennem Slots Bjergby. 

Slots Bjergby Kirke.

Jeg foretager også en lille afstikker ind i Slots Bjergby. Kirken ligger på en bakke med kirkegård på skråningerne, lidt ligesom i Lyngby - i miniformat. Tilbage på ruten kommer jeg forbi to bakker - Galgebakke eller gravhøj, vælg selv. De ligger hvor der er et noget bedaget radiotårn. 

Radiotårnet er et ud af 7 som blev bygget i starten af 1950'erne til distribution af Danmarks Radios TV og radioprogrammer. De syv tårne udgjorde en "kæde" som startede i Telefonhuset på Borups Alle. Slots Bjergbytårnets funktion var at sende signaler mod Fyn (Vissenbjerg). Vejen er blokeret halvvejs for biler, så der er stort set ingen trafik. Herefter var der sådan set bare at marchere godt til mod Slagelse Station.

Ruten

Slagelse Station. Fodsporet.. Skalsbjergvej. Sludstrupvej. Sludstrup. Falkensteenvej. Skælskør Landevej. Hanshøjvej. Slots Bjergby (kirke). Skælskør Landevej. Bjergbygade. Slagelse Station.