Faxe Ladeplads - Rødvig: Kystvandring

Den flotteste, mest varierede, men også hårdeste kystvandring jeg har været på.

Stranden øst for Faxe Ladeplads. På daværende tidspunkt troede jeg at besværet med at finde vådt sand at gå i var det værste på denne tur. Jeg skulle blive klogere!

16 kilometer målte jeg det til på kortet. Men jeg havde åbenbart ikke researchet grundigt nok: mit indtryk var at man sagtens kunne gå hele vejen langs vandet. Og ja, det kan man også. Men det skulle vise sig at det ikke var uden strabadser og udfordringer.

Faxe Ladeplads er anlagt som havn til Faxe Kalk. Og den bærer præg af at være en nyere industriby.

Efter en periode med temperaturer over 30 grader, havde jeg sat forventninger til højst 25 denne tirsdag. Og temperaturen fejlede heller ikke noget. Til gengæld havde det åbenbart regnet i Faxe Ladeplads, og der var temmelig diset. Men heller det end ulidelig varme! Faxe er en pænt stor by med flere supermarkeder mm. Men efter en kort rundtur langs havnen besluttede jeg trods alt ikke at bruge for megen tid her.

Faxe Havn. Udskibning fra Faxe Kalk som ligger inde i landet. Havnen er ret markant præget af denne aktivitet, som her et skib der er ved at få lastet.

Selve industrihavnen er afspærret område, så man må på Bygaden. Denne morgen er det sløvt med liv i byen. Lidt humor har man dog i udkantsdanmark, hvor der er et skilt der angiver retningen mod Lars Tyndskids Mark, Hvor Kragerne Vender, Sunny Beach, Cafe og København med alt det løse.

De 5-6 km langs Strandskoven er enestående flotte. Klinten starter som ingenting, og vokser sig gradvis højere til en vel 3-4 meter. Jo højere, jo flere store træer er væltet ud over stranden, der til gengæld bliver gradvis smallere og smallere.

Strandskoven

Øst for Faxe kan man komme ned til stranden langs Strandskoven, og de 5-6 kilometer strand langs denne er aldeles forrygende: Man har skoven mod nord og en nogenlunde pæn bred strand mod syd. Det hele er natur. Der bliver ikke fjernet væltede træer, så man her kan se naturens små dramaer med havet som langsomt æder sig ind i landet. Flere steder er stranden spærret, men det gør ikke så meget da der løber en god sti lidt oppe i skoven som man næsten altid kan komme til. Alt i alt er denne tur meget smuk og naturskøn. Der er absolut (som resten af turen) ingen lyde fra civilisationen, og mennesker møder man kun ganske få af.

Ved Vemmetofte Strandcamping flader klinten ud igen. I baggrunden Lysterhus. 

Omkring udløbet af Vivede Mølleå er klinten vokset til adskillige meter, en 3-4 stykker vil jeg tro. Samtidig er stranden blevet smallere og smallere, og umiddelbart før Vemmetofte Strandcamping, og efter broen ved åen, gik jeg inde i skoven. Man kan komme ned til stranden igen ved Lysterhus. Her går der en lille tange ud i vandet, formentlig en gammel mole som er blevet anlagt til et eller andet formål. Øst for denne er stranden ryddet for tang. Stedet er godt til at nyde sin madpakke, og et af de få steder der er egnet til det. For nu er det endegyldig slut med at gå nogenlunde uhindret på stranden!

Langs Madelund stiger klinten igen, stranden bliver smaller, og til sidst helt ufremkommeligt. De sidste 2-3 kilometer til Lund, må skoene af, og så går det i snegle fart gennem det stenfyldte vand.

Fra Kilde Å langs Madelund og de næste 3-4 kilometer mod Lund kan det absolut ikke anbefales at gå langs kysten. Jeg måtte have vandreskoene af fordi stranden er så smal her at bevoksningen forhindrer at gå tørskoet langs stranden. Er man først begyndt på at vade alligevel, er det mere end besværligt at fortryde: Klinten er nærmest lodret, og de få steder hvor man kan titte ind i baglandet er der marker med tæt krat på klintkanten. Til gengæld er klinten en betagende udsigt mod landsiden, mens man har vandet og fuglelivet her til vandsiden.

Flot ser det ud - og flot er det! Men sti? Nej, det er der ikke. Og hvordan kommer man dog op på klinten nu?

Ca. en kilometer før Lund (der er en lille havn med anløbsbro og en petanquebane) må jeg dog opgive og finder heldigvis en høstet mark hvor jeg næsten kan gå helt til Lund, bortset fra det sidste stykke der er nærmest ufremkommeligt overgroet og med mere end kuperet terræn. Havnens besøgende ser mere end forbløffet på mine anstrengelser for at nå frem til havnen.

Øst for Lund er det ikke nødvendigt at vade i vandet længere. Men sti er der stadig ikke. Kun denne bræmme af rullesten af flint. Hårdt for fødderne. Men enestående natur.

Øst for Lund

Jeg spørger et par af de lokale hvordan stien er til Rødvig, og de mener at der er en. Godt nok med lidt brændenælder, men de mener at man også bare kan gå langs stranden. Og stien er i hvert fald bedre end den vest for Lund! Godt nok er det en del år siden han gik den sidst. Det sidste holder da også stik - hvilket der heller ikke skal meget til, for denne er ikke-eksisterende. Det er den så næsten også de næste 3-4 kilometer. Hvis man ellers kan finde den. Den er helt overbegroet. Så folk med skræk for flåter skal nok holde sig langt væk.  Til gengæld er denne strækning en af de mest naturskønne: Der er lavt vand med en masse sten ude i havet og masser af fugleliv, ligesom plantelivet er særdeles rigt og vidunderligt at kigge og dufte til.

4-5 kilometer kan godt gøre ens fødder møre. Men synet og lyden af bølger overdøver det.

Da stranden endelig igen er til at gå på, viser det sig at stien består af flinterullesten. En særdeles hård øvelse for ankler og fødder. Først mener jeg at stenene må være kørt hertil. Men langs skovområdet viser det sig at stenene stammer fra klinter. Historien bag må være at flintestenene fra Stevns Klint igennem tusindvis af år er havnet her, rundskurrede og på størrelse med en knytnæve. Herefter har landet tilsyneladende hævet sig, og planter har dannet jord mellem stenene. Herefter er vandet kommet igen og skyllet jorden væk, således at der nu ligger en slags "diger" af sten.

Efter kaffe og kage på Rødvig Havn er der lige tid til at kigge lidt på Stevns Klint der rejser sig mod nord.

Rødvig

Denne type stenstrand fortsætter næsten hele resten af vejen mod Rødvig. Den er hård mod fodsålerne, men der er en fantastisk udsigt og brusen fra bølgerne, med udsigt til Stevns Klint så snart man har rundet pyntet sydvest for Rødvig. Denne by er noget mere livlig og turistvenlig end Faxe Ladeplads. Der er indrettet små butikker på havnen, der er fyldt med sejlbåde. Her er også cafeer, restauranter og barer til enhver smag. Konklusionen af denne tur er at ja, man kan godt vandre hele vejen langs kysten fra Faxe Ladeplads til Rødvig. Men set i bagklogskabens lys ville jeg nok anbefale andre at holde sig fra strækningen mellem Lund og Vemmetofte Strandcamping. Den er absolut ikke for søndagsturister. Også strækningen fra Lund til Rødvig er for begyndere udi vandring. Men dog fremkommelig. Skulle man alligevel kaste sig ud i det, så kan jeg love at der er store naturoplevelser forude!