Stevns Klint - Mandehoved til Højerup Kirke og Store Heddinge

Stevns Klint var et af mine must-see-mål denne sommer, vejrudsigten lovede godt - og jeg blev bestemt ikke skuffet

Stevns Klint set nord for Stevns Kridtbrud mod fyret. Man kan lige ane det stikke op på tangen til venstre i billedet. Stranden nedenfor er utilgængelig da Kridtbruddet ikke vil have folk rendende på stranden.

Vel ankommet til Store Heddinge rendte jeg ind i et kæmpe loppemarked på Algaden og Torvet. Ikke lige hvad jeg havde regnet med - troede at jeg kunne få en stille formiddag ud af det i købstaden, så jeg kantede mig gennem boder med hvad der dengang forekom lidt som "gammelt skrammel" (kendere vil sikkert blive forarget her) og holdt fast i min plan med at kikke lidt på kirken som jeg havde hørt en del om, og så ellers drage mod Stevns Klint.

Rengegade tidlig morgen. Store Heddinge er en lidt anonym købstad uden landsbypræg og med et par gade som denne. Af spektakulære bygninger er der kirken. Den er til gengæld og lidt speciel.

Grundet panikken satte jeg bare kurs mod Sigerslev. Jeg har på en tidligere tur på Stevns gjort mig bekendt med at det meste over landbrugsarealer i et forholdvis flat terræn, og tilsyneladende er såvel Gydevej som Møllegårdsvej præcis sådanne. Med forventningerne om en storslået klint var disse blot noget som skulle overstås. Eneste undtagelse på vejen er dog Store Møllehøj. En temmelig anonym gravhøj på de enorme markstrækninger. Allerede lidt vest for Hærvejen (som følger kysten) kan man se klinten, i dette tilfælde Stevns Kridtbrud. Og så støder man til trampestien.

Molen fra Stevns Kridtbrud. Fotoet fortæller også lidt om vanskelighederne ved at bevæge sig langs stranden. Det er praktisk talt umuligt uden bjergbestigerudstyr, solide støvler og en eller flere makkere.

Stevns Kridtbrud og Naturcenteret

Ved Stevns Kridtbrud er der lavet en lille topersoners udkigspost (hvor jeg senere nød udsigten til frokosten). Lidt nord for er Stevns Naturcenter og et koldkrigsanlæg med en radar som DMI vist stadig bruger. Her fik jeg den første forsmag på trampestien. Den ser ikke ud til at være overvældende brugt på denne del af strækningen, for på lange stræk går man gennem knæhøjt græs. Klinten har man som sådan ikke noget overblik over, bortset fra at der er små stier ud til udkiksposten, hvorfra man kan kikke nord eller syd langs klinten. De bedste steder er lidt nord for kridtbruddet. Og at gå langs vandet, er helt udelukket.

Fra fyret har man et ganske godt indtryk af Stevns: Landbrug, spredte huse. Et par træer hist og pist. Og vindmøller. Ganske flat. 

På stien får jeg også det indtryk at man går tæt op ad landbrugsarealerne på den ene side, på den anden side et lille krat som beskytter folk mod at gå direkte ud over klinten som falder nærmest lodret ned. Man ser som sådan ikke ret meget af klinten når man går på stien, bortset fra de små stikveje som fører ud til kikhullerne. For vejen mod syd træffer jeg (også grundet min nuværende helbredstilstand) den drastiske beslutning ikke at følge stien langs kanten af klinten, men i stedet for følge asfaltlandevejen Hærvejen til fyret og Højerup Kirke - en strækning på omkring 3 kilometer. Lidt af en bet, men det skulle vise sig at være en god ide.

Det gamle (til venstre) og det nye Stevns Fyr (til højre). Området var i en periode militærområde, men er nu åbent for publikum og drevet af frivillige. Man bør støtte dem! Det er et rigtig smukt område.

Stevns Fyr

Stevns Fyrcenter drives af frivillige, og man har herfra en ganske god udsigt både mod syd og nord. Tilmed er de to guider - vistnok pensionerede, tidligere ansatte fra stedet - ganske hyggelige. De serverer filterkaffe med pulvermælk for en 10'er - på farten smager noget sådant helt fantastisk, og en af dem kommer ud og gør opmærksom på at vejret er helt enestående klart i dag, hvilket er yderst sjældent. Der er ofte tågedis. Jeg har godt set at man kan se Øresundsbroen ganske tydeligt i horisonten. Men nu gør han mig opmærksom på at man også kan se en vindmøllepark i Tyskland! Han indstiller kikkerten, og minsandten! Langt i det fjerne kan man se toppen af nogle gigantiske vindmøller. De skal være 90 meter høje, men de ser ud til at synke i havet. "Den bedste måde at forklare skoleelever at jorden krummer", smiler han.

Udsigten mod nord fra Stevns Fyr. Det er herfra jeg kom. Man kan ane radaren ved naturcenteret. Og længst mod højre kan man i horisonten måske ane Øresundsbroen!

På stedet er også en del cyklister, formentlig hollændere, i hvert fald en af dem som giver sig i snak om hvor fantastisk Danmark er lige her. I modsætning til i Holland hvor der næsten ikke er flere fugle tilbage, ikke engang lærkerne, jamen så kører han gennem landskaberne med fuglesang hele tiden. Der er altså steder i Europa hvor det ser endnu værre ud end i Danmark! Da han fortæller om hvordan det var da han var ung, da lærkerne endnu sang, så nænner jeg næsten ikke at fortælle ham om da jeg var ung og endnu kunne huske at det "summer af sol over engen". Men at insektlivet er på kraftigt retur, og at lærken næsten er det eneste der er tilbage i det åbne land, og at man skal opsøge de bittesmå enklaver af natur, landsbyerne eller byerne for at høre et mere varieret fugleliv.

Udsigt fra syd mod Højerup Kirke, midt i billedet. Faldet er ganske dramatisk, langt og stejlt. En af de smukkeste strækninger på turen.

En tur op i fyret er naturligvis også et must, og herfra har man en spektakulær udsigt til alle sider. Lugen øverst er meget smal, og selv om jeg nok vil kalde mig for slank eller spinkel, så volder det en del problemer med at kante sig op på platformen. Noget kraftige mennesker bør holde sig for øje når de begiver sig på vej til toppen.

Højerup Gamle Kirke. Koret til højre mangler, det styrtede i havet i 1928. Men inventar, kalkmalerier og prædikestoler der stadig.

Højerup Kirke

Fra fyret er stien nu en del bedre end længere nordpå, og også væsentligt mere befærdet. Dette er et af de mere besøgte og populære udflugtsmål, tilsyneladende. Igen ser man dog ikke så meget til selve klinten, til gengæld brydes landbrugslandet nu også af blomstrende enge sine steder. Og lidt nord for Højerup Kirke er klinten så venlig at slå et slaw indad så man har det mest vidundelige udsyn til kirken. Hvem har ikke hørt om det? Koret der styrtede i havet i 1928 og resten af kirken der hænger faretruende ved kanten af klinten. Men det er et særsyn, det er fantastisk, det er spektakulært i al sin banalitet.

En af de få strande, i hvert fald af det som jeg så til klinten, nedenfor Højerup Kirke. Det internationalt berømte fiskeler skulle befinde sig mellem det hvide kridtlag og det mere gullige kalklag. Det er kun få centimeter tykt, men der var adskillige klogeåger som udpegede de tykke sorte lag af flint som fiskeleret.

De mange turister formår heller ikke at ødelægge den særlige stemning der er ved at begive sig ned af trappen syd for kirken. Og ja, det er på det sidste stykke nærmest lodret. Nedenfor kirken er der et område hvor man kan gå lidt nord og syd for. Men allerede ved fyret var jeg blevet advaret om at en tur langs kysten - det er altså ikke noget man går alene. Det er farligt. Ikke blot risikerer man at falde på de mange store sten, sine steder går man også under udhæng af klinten som kan skride sammen hvad øjeblik det skal være. Kajakkerne har fundet en måde at se klinten på. Allerede få meter fra hvor man kommer ned til stranden, går det op for en hvor farligt det er at bevæge sig rundt her.

Udkigsposten syd for Højerup Kirke. Det kræver vist ikke de store forklaringer.

Klintturen sluttede så her, og turen tilbage til Store Heddinge gik ad den næsten snorlige landevej Østergårdsvej. Noget af en glædelig overraskelse. På hele strækningen mødte jeg 3 cyklister, ingen biler. Ikke engang i Renge, hvor der ellers var gardenparty. Mange parkerede biler, men ingen havde tilsyneladende tænkt sig at køre rundt. Trafik kom der først ved Rødvigvej, og så var der ellers kun en stump Rengegade tilbage til købstaden. I modsætning til om formiddagen var byen nærmest død. På torvet sad kun et par tilbage, Algaden syntes helt mennesketom.

Et fiskerhus er blevet bevaret for at mindes at alt ikke var lutter idyl og vafler med tre kugler.

Som sådan viste Stevns Klint endnu engang at der findes fantastiske steder i Danmark. Turen viste også at landbrugslandet i den grad dominerer, og at man altså heller ikke på en tur til Stevns Klint kan få lov til at vandre en hel dag uden lange stræk gennem kulturstepperne. Hvad der måske adskiller denne tur fra så mange andre på Sjælland er lydbilledet. Ingen motorveje, ingen fabrikslarm, til gengæld ret mange motorplæneklippere.

Og der var atter tomt på torvet i Store Heddinge.