Så blev der taget hul på Odsherred - den sidste kommune på Sjælland hvor jeg indtil denne dag ikke havde foretaget en længere vandring.
I udgangspunktet var det Friluftsrådet folder over kløverstier som dannede grundlaget for denne vandring. I grunden har jeg været i området en snes gange, mest i bil. Så jeg var på forhånd blevet adviceret om at de utvivlsomt mange naturskønne områder ligger som oaser midt i landbrugsområder. Ruten er generelt en fin motionsrute uden for meget motortrafik fortrinsvis langs marker.
Lammefjordskroen.Tidligere Hørve Hotel, Nørregade 13 ligger flere hundrede meter fra stationen. Så gæster har måttet gå lidt. Det blev opført 1921 som afholdshotel og havde plads til ca. 20 gæster. Under besættelsen var det beslaglagt af tyskerne. I 1962 fik hotellet spiritusbevilling og skiftede i 1970 navn til Lammefjordskroen. Rejsestalden ses til højre.
Hørve er en lille by på godt 2.500 indbyggere, med et trafikmuseum ved stationen som unægteligt så meget lukket ud. Byen har ifølge Friluftsrådets folder seværdigheder som en gammel skole, et mejeri, en mølle samt jernbanen til Værslev. Dem nåede jeg ikke at se da mit mål denne gang var Lammefjorden.
Lillevangen. Udsigten fra højdraget uden for Hørve med udsigt over Lammefjordens inderste. Som man dog ikke kan se, men hvorfra man får et godt indtryk af højdedraget på den dengang modsatte side af fjorden.
Friluftsrådet folder har forskellige ruter hvoraf jeg valgt den længste på 10 km. Den forløber i øvrigt fra Bjergsø til Hørve sammen med kulturruten. Den første del når man kommer fra Hørve indbefatter en stigning hvorfra man har udsigt mod nord, nordvest over den inderste del af Lammefjorden. Herfra kan man se den modsatte fjordbred.
Lillevangen. Udsigt over lammefjorden.
Lillevangen snor sig gennem det landbrugsområde som ligger på højdedraget over Lammefjordens sydlige bred. Det er ikke en decideret vandresti, snarere en asfalteret landevej. Men trafikken er meget sparsom. Under hele turen kom der kun en håndfuld biler.
Lillevangen. Der er kun et enkelte område med en meget lille skov. Her ligger denne gård som formentlig stammer fra tiden omkring tørlægningen.
Hvor Lillevang slutter, kommer man ned til kanalvejen. Kanalen forløber langs den gamle kystlinje og er en næsten snorlige kanal. Dens funktion er at opsamle det vand som kommer fra landsiden - regnvand - og forhindre at det løber ud i fjorden. Man går i det område hvor der tidligere var fjordvand. Flere steder er kysten stadig svagt synlig som en mere eller mindre høj skrænt. Området omkring kanalen er et fint område til fugle. Det snor sig som en meget smal strimmel på 20-50 meter mellem det gamle landbrugsland og det nye som er anlagt på havbunden. Kun sporadisk afbrudt af forskellige bygninger.
Lillevangen.
Lammefjorden stammer fra den periode i den såkaldte landindvinding hvor der foregik mest af den slags, nemlig 1860-1880. Landindvindingen var sat i værk på foranledning af godsejere, bankfolk, spekulanter og industrifolk. For Lammefjordens blev det dog lidt af en sejpiner, idet den først blev helt tørlagt i 1943. Da havde man også sænket vandstanden 7½ meter under daglig vande. Det var lensbaron C. F. Zytphen Adeler på Dragsholm som fik kongens tilladelse til at eje det land der blev indvundet. Og kapitalen? Den kom såmænd fra Tyskland. Det angivelige slogan "hvad udad tabtes, skal indad vindes" gav ingen skrupler hvad penge angik.
Hørve Kanalvej. Dette foto giver et godt billede af hvordan Lammefjorden ser ud: Et stort, fladt område med landbrug. På den modsatte side kan man se landskabet rejse sig - det er vist nok Fårevejle Kirke som man kan ane. På denne tid af året goldt og livløst. Formentlig det området kun grønt maj til august.
Jeg har ikke helt styr på biodiversiteten i Lammefjorden før og efter tørlægningen. Men generelt i Danmark skete der sideløbende med tørlægningen på foranledning af de samme kræfter som nævnt ovenfor, som oftest en intensiv jagt på de dyre- og fuglearter som man anså for skadelige for vildtet (hjorte, fasaner og deslige). Det var ganske mange arter, fx ræv, grævling, odder, krage, ravne, ørne (kongeørnen udryddet 1880, slangeørn 1881 og havørn 1911, fiskeørn 1916), glenter (udryddet 1927), musvåger, høge, falke, skarv (udryddet 1875) og ugler (hornuglen udryddet 1884). Til gengæld for det fik man jo så gulerødder, kartofler, porrer og løg. Og formentlig også svinefoder. Man kan så håbe at inddæmningen kom landmænd og den lokale befolkning i området til gode, og ikke blot lensbaroner og godsejere som nød godt af det. Fjordfiskerne blev formentlig ikke spurgt.
Hørve Kanalvej. Kanalens vandniveau ligger efter min bedømmelse over kanalvejens. Eller i hvert fald meget tæt på
Fiskeriet i Lammefjorden gik selvsagt fallit - der var ikke nogen fisk tilbage. At fjorden havde været rig på liv, fremgår af at det først i 1960'erne stoppede udnyttelsen af de såkaldte skallebanker (muslinger, østersskaller mm). Det havde ellers været en lukrativ forretning som kalktilskud til fx høns. Selv om landindvindingen skete så tidligt, var det dog først efter 1945 man for alvor gik i gang med naturødelæggelserne. I dag har stort set kun fasaner og rådyr overlevet. I andre områder af Danmark blev der faktisk skabt gode naturområder - især de steder hvor det mislykkedes at få etableret landbrug. Områder af Lammefjorden viste sig også umulige at opdyrke, så her fik nogle områder der kunne bruges til jagt, lov til at ligge hen til det formål.
Friluftsrådets folder fortæller at "landkanalen omkranser hele den tørlagte Lammefjord, skaber et smuk og spændende miljø med gode muligheder for naturoplevelser. Her står fiskehejren ofte mellem sivene på den modsatte bred, mens blishønen svømmer rundt i sine karakteristiske små ryk. Kanalen adskiller i dag den gamle fredelige fjordbred med den opdyrkede Lammefjord, hvor gårde og huse ligger tæt langs kanalens anden bred". Der mangler dog oplysning om bredden af dette kanalområde.
Hørve Kanalvej. Stedet hvor den mødes med en anden stor kanal, Dragskanalen.
Hvor stien krydser Dragsmøllevej, løber Hørve Kanal sammen med Dragskanalen. Herfra drejede jeg mod vest og tog en gevaldig lang omvej omkring Dragsholm Slot. Slottet har en meget lang historie tilbage i tiden med grever, baroner og andre fornemme folk. Først i det tyvende århundrede (1932) overtog Statens Jordlovsudvalg slottet. Herefter blev slottet bortforpagtet til hotelvirksomhed, mens forpagteren selv drev landbrug. Det er Bøttger-familien som siden har ejet slottet. Park og voldgrav er restaureret i nyere tid.
Dragsholm Slot. Jeg blev kontaktet af en af de lokale som gav mig det indtryk af at det ikke var velset at fotografere slottet. Der står ellers et velkommen-skilt ved indgangen. Men udsigten kan det vel ikke være noget galt i at præsentere: Her mod vandet hvor man kan se de hvide bølgetoppe.
Efter at være vendt tilbage til den oprindelige rute, Bjergesøvej så jeg i forventning frem mod det som Friluftsrådet fortæller om i folderen: "den store morænebakke, som tidligere var en halvø ud i Lammefjorden med udsigt fra Bjergesø til Dragsholm og Vejrhøj, et landskabsbillede forherliget af en af vores mest kendte malere fra guldalderen." Vejen til Bjergsø er som i Lillevang en asfalteret landevej og noget mere trafikeret - om end dog ikke noget der kan ødelægge en god vandretur. Til gengæld skal man dog ikke forvente noget guldalderlignende her. Man går det meste af turen langs golde landbrugsarealer så vidt øjet rækker. Efter Bjergesø går man ad en smal vandresti til Hørve. En ganske stille og lige vej som formentlig er et markskel mellem vidtstrakte landbrugsarealer.
Bjergesøvej. Jeg spejdede efter hvor det guldalderlandskab kunne ligge som omtalt i folderen, og dette er mit nærmeste bud.
Jeg prøvede at søge på Statens Museum for Kunsts Samling, men fandt dog kun et bille af Karl Bovin: Landskab fra Odsherred fra 1931. Det har nok det til fælles med et fuldaldermaleri at højdedraget er noget dramatiseret set i forhold til de faktiske. For det kan vel næppe være guldaldermaleren Johan Thomas Lundbyes lige så dramatiserede udsigt fra Vejrhøj fra 1846? Den bevoksning findes ikke i dag.
Således blev der altså taget hul på den sidste kommune på Sjælland: Odsherred. Næste gang går det længere nordpå.
Ruten
Hørve Station. Lillevangen. Hørve Kanalvej. Dragsholm tur/retur. Bjergsøvej. Sti Bjergesø-Hørve Station. I alt ca. 15 km.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar