Øst for Slangerup

Opsamlingsheat fra noget jeg ikke nåede på andre vandringer omkring Slangerup, fortrinsvis efter jernbanesporet og vandværker.

Omkring Slangerup har jeg været i flere gange, og også skrevet om området før, se fx På sporet af sporet: Slangerupbanen (7. september 2013), Slangerup Vandværk med kildepladser (11. september 2014), Naturparken Jørlunde-Farum (11. januar 2016). Dagens rute var at gennemvandre de meget få og små områder udenfor svine- og kofoderarealerne: Kirkeengen, Slotsmosen, Lystrup Skov og et gensyn med det nedlagte jernbanetrail. Hvor dette ikke var muligt: gå ad ikke så befærdede landeveje. Det lykkedes i det store hele, med overraskelser både af den behagelige og ubehagelige slags.

Udsigt fra Ingridvej ved Slotsmosen mod Slangerup. Man ser her henover Kirkeengen, ikkr i forgrunden, men det grønne område midt i billedet.

Fra Slangerup rutebilstation går Fredensgade stik nord langs Kirkeengen (10 ha) der blev fredet omkring befrielsen. Engang hed den af ukendte årsager ”Skiden Ås”. En del af arealet (forgrunden) er stadig dyrket, resten er eng- og græsgange og en del er mose. Ifølge skilte er der fugleliv og enkelte sjældne plantearter. Fra 1720 tilhørte den Slangerup Kirke og endnu længere tilbage Cistersienserklosteret. Derfra langs villakvarteret på Ingridsvej ud mod Slotsmosen. 

Mosen uden slot: Slotsmosen, set fra Overdrevsstien i forlængelse af Ingridvej.

Slotsmosen er en lille fredelig mose som er forsøgt naturgenoprettet fra 1996. Den er omgivet af en strimmel skov. Der går en sti hele vejen rundt om mosen. Den vestlige side er bebygget hvilket kan ses på det lave højdedrag.

Vist nok ved Lystrupvej. Dannebrog vejer i blæsten.

Jeg valgte den sydlige sti om mosen, og kom derfor til at gå ca 400 meter ad Lystrupvej. En af de mere ubehagelige overraskelser i form af en trafikeret vej. Der er dog heldigvis cykelsti. Herefter mod nord ad - Lystrupvej! mod Højagergård, et beskæftigelses-, aktivitets- og stu-tilbud under AKU Center Frederikssund. Højagergaard er en tidligere landbrugsejendom, med 20 tønder land, 2400 kvadratmeter drivhus og ni forskellige ordreproducerende værksteder. Herefter igen et trafikeret stykke på Hillerødvej - denne gang uden cykelsti. Et af rutens mest ubehagelige stræk. Så det er en lettelse at kunne dreje af Ravnsbjergvej.

Lystrup Skov. Kratvej i Frederikssunddelen af skoven.

Turens mest positive overraskelse var Lystrup Skov. Skoven er ikke særlig stor, min rute fik jeg banket på på 3 kilometer. Jeg kunne have gjort den længere ved at tage et loop eller to mere. Skovene er delt af Jørlunde Å, og den vestlige del hører til Frederikssund mens den østlige til Hillerød Kommune. I sidstnævnte er der en stor fold hvor køer afgræsser. Der er også tyndet ud i skoven. Åen er nærmest usynlig. Mod syd krydser stien åen der er en lille rende med næsten ingen vand. Ellers er terrænet pænt kuperet, stierne udmærkede, og blæsten havde den fordel at den blæste myggene væk. Der er overraskende mange bænke langs stien, mod nord tæt på Lystruplund er der skjult bænk & bord. Her blev frokosten indtaget, nogenlunde halvvejs gennem dagens rute. Der er ikke de store seværdigheder, mod syd i et kryds står Erhardts Lind. Den er ikke opkaldt efter Erhardt Jacobsen, men en skovfoged. Det blev plantet i 1886 og er meget stort. 

Gård med Lystrup Skov som baggrund, set fra Lystrupvej

I udkanten af skoven ligger Lystruplund - en lille særpræget landejendom med stuehus og to staldlænger. Vel ude af skoven kommer der igen et stykke af den tilsyneladende alle steds nærværende Lystrupvej mod Lystrup. En ubehagelig tur på ca. 1 km. Udover trafikken er udsigten til landbrugsarealer. Og blæsten havde helt frit løb her: stiv modvind. Og ingen rabat.

Lystrupgaard. Alleen ned mod hovedbygningen.

Lystrupvej drejer skarpt "bagud" mod landsbyen Lystrup der er ganske lille. En håndfuld stråtækte huse giver lidt indtryk af "gamle dage" på den bittelille Strædet. Mod øst ligger Lystrupgård. Set ude fra vejen ser Lystrupgård gammel ud, men den er fra 1906 hvor den blev genopbygget efter en brand - i dengang moderne stil. 

Strenghøjgård. Kornarealet foran gården er typisk for arealerne på begge sider af Lindholmvej. Endda overordentlig store.

Næsten ude af Lystrup gik ruten stik syd ad Lindholmvej langs landbrugsarealer. Enlige gårde ses til begge sider, mest markant Strenghøjgård. Her udfolder landbrugsarealerne sig for alvor. Jeg strejfede her en tidligere rute langs Slagerupbanens gamle trail, stationen Lindholm hvor der stadig er galger til grusbanen. Det hele lignede sig selv fra sidste besøg, så jeg drejede mod vest ad det gamle jernbanetrail - der også lignede sig selv. 

Hesteland: Lindholmsvej. 

Da jernbanetrailet ophørte, drejede jeg mod nord ad Slangerup Overdrev. Her kommer man i hesteland, bl.a. Slangerup-Lynge rideklub. Efter rideklubben mod nord indsnævrer vejen sig til en smal trampesti - så jeg en overgang troede at jeg var gået forkert, men den var altså god nok: På et tidspunkt drejer stien mod vest, ud til - nå ja, endnu engang Lystrupvej, men heldigvis kun kort, for nu valgte jeg Skolestien, som går en anelse sydligere end den tidligere på dagen gennemtravede sti langs Slotsmosen. Mod syd støder den igen til jernbanetrailet: Banegraven, en noget kedelig industrivej. Og så ad Gl. Øvej til Slangerup Kirke.

Alt i alt kun ganske få kilometer på trafikeret vej, en del flere kilometer i landbrugsområder, men dog klart opvejet af de mange småøer af natur, som beskrevet ovenfor. Under turen overvejede jeg at indføre forskellige servicemeddelelser i form af "alarmer", fx mod stærk trafik, landbrugsaraler m.m. for at advare eventuelle vandrere. Men i stedet besluttede jeg at anføre det under:

Ruten.

Slangerup Rutebilstation. Fredensgade. Ingridvej. Overdrevsstien. Lystrupvej mod Højagergård. Hillerødvej (stærkt trafik). Ravnsbjergvej. Lystrup Skov (Kratvej. Skovfogedvej). Lystrupvej (stærk trafik - ingen rabat). Lystrup. Lindholmvej (landbrugsarealer). Jernbanetrail. Slangerup Overdrev. Sti mod Industrivej. Banegraven. Gl. Øvej. Slangerup Kirke. Rutebilstationen

Slagelse: Fodsporet og diverse landsbyer syd for

For en del år siden planlagde jeg en tur: Tage Fodsporet i to stræk. Denne tur er en stærkt modificeret udgave.

Grunden til det er dels at jeg er blevet ældre, dels at jeg i mellemtiden er blevet lidt - for nu at sige det mildt - godt og grundigt træt af at vandre kilometer efter kilometer i Landbrugsdanmark med kornmarker til alle sider. Og på Google Maps kan man se at store strækninger af Fodsporet foregår netop her. Derfor startede jeg lidt forsigtigt ud på denne vandring med de første 7 kilometer fra Slagelse og sydpå. Jeg kan vist godt røbe allerede nu at Google Maps ikke lyver: Fodsporet er en god motionsrute.

Fodsporet på vej gennem Slagelse. Man kan næsten ikke se gennem det tætte grønne bælte på begge sider at stien.

De første 3 kilometer går gennem Slagelse. Her går Fodsporet (der er en udmærket asfalteret gang- og cykelsti) gennem en "tunnel" på 5-10 meter af tæt grønt (træer, buske og urter). Man får således ikke meget at se til bebyggelserne bagved. Og fuglelivet er meget livligt. Til tider nærmest en lille symfoni, eller i hvert fald kammermusik. I løbet af formiddagen begyndte det at blæse mere og mere op, efterhånden som jeg nåede ud af Slagelse. Der var efterhånden en ret kraftig østenvind der havde frit spil over de åbne, nøgne arealer.

Udsigt fra Fodsporet. Dette er en af de bedre udsigter hvor der i det mindste er grupper af træer i det fjerne. Men typisk er der bare marker, eller grønnende arealer, med lidt raps ind imellem. Som det ses er der ikke meget læ for blæst og vind. 

Der krydser adskillige veje, men de fleste er ført over eller under stien. Derefter som man kommer ud af Slagelse, bliver der mere åbent, og i glimt får man efterhånden udsigt landbrugsdanmark. Mere og mere faktisk så der til sidst kun er det. Man kan høre Antvorskov kaserne i det fjerne. Det knalder og brager så man næsten skulle tro at krigen er brudt ud. Og lyden suppleres efterhånden også med trafikstøjen. En stor planche der er beregnet for motionister, vidner da også om at Slagelse Kommune har opgivet at angive seværdigheder undervejs - det er en motionssti vi er på.

Udsigt fra Fodsporet.

En rigtig god facilitet ved Fodsporet er de mange bænke med passende mellemrum. I dag ligger de fleste af dem desværre åben for det efterhånden kraftigere og kraftigere blæsevejr. Men det skal nu ikke lægges stien til last. Det er de færreste vandreruter der har så mange bænke. Så jeg er lidt imponeret. Et par af dem ligger dog i læ. En af dem også i læsiden af en svinefarm, hvilket jeg kan se to cyklister der ellers var stoppet op for at hvile sig, hurtigt finder ud af og fortsætter. Mine forventninger om en hvil, skuffes også, men heldigvis er der kort til næste bænk.

Sludstrup Kirke. Med et bindingsværkshus - og bag ved det: Et udmærket toilet.

Ved Skalsbjerg stopper jeg på Fodsporet og drejer mod Sludstrup. Her har jeg vinden i ryggen, og bliver skubbet godt fremad. Frokoststoppet er ved Sludstrup Kirke. Cirka halvvejs gennem ruten. Kirken har en del fine overraskelser i form af kalkmalerier inde i kirken. Der er også et "våbenhus" - der ender blindt! Det bruges nu som ligkapel. I sakristiet er en murstensgrav. Den blev fundet andetsteds i kirken og genmuret her.

Harrested Å. Stokken får sig en kortvarig hvil. Det grønne område (der er meget lille) er rutens største.

Fra Sludstrup Kirke gik det ad rutens eneste grussti, i noget kuperet terræn mod Falkensteen Gods. Grusstien har nogle ret store sten, så jeg fortryder et øjeblik at jeg har taget mine vandresandaler på - jeg kan mærke stenene gennem sålerne. Men i bagklogskabens klarsyn, så var det kun her der var brug for vandrestøvler med hårde såler. Oversvømmelser har sat gang i genopretning af Harrested Å. Den har lidt samme skæbne som de fleste danske åer: den er blevet rettet ud, opdæmmet og inddæmmet og brugt som affaldskanal.

Falkensteen Gods. Svinefarm.

Falkensteens historie går langt tilbage, til i hvert fald 1372 hvor gården hed Pebringegård. Herefter den ikke udsædvanlige historie om vekslen mellem kronen og private. I 1774 skiftede gården navn til Falkensteen da gården blev købt af en preussisk kongelig bankdirektør - og tallotterimand som gjorde ham styrtende rig. Pengene investerede han i flere danske herregårde. Siden 1911 har gården været ejet af familien Lawaetz. Ladens stråtag er buet og meget stort. Jeg fik ikke undersøgt om der er en historie bag.

Vest for Falkensteen Gods.

Efter Falkensteen Gods atter åbent. Blæsten er nu kraftig og der er ikke noget læ i miles omkreds. Der er en alle, dog kun med træer på den ene side af vejen. Det går jævnt opad, heldigvis er vinden stadig i ryggen. Der er ikke så meget der fanger øjet. Til gengæld møder jeg stort set ikke mere end en håndfuld biler.

Falkensteenvej, tæt på Gerlev.

Ved Gerlev er der endelig noget som kan fange opmærksomheden: Udsigtsbakken ved Gerlev. Herfra har man et godt vy til alle sider. Desværre: Det blæser nu særdeles kraftigt. Der er ellers lagt op til hygge med bord og bænke, men fuldstændig udsat for vinden, opgiver jeg. Jeg kan dog anbefale stedet under mere rolige vindforhold. Bortset fra udsigten mod nord til en gylletank er panoramaerne godkendt.

Gerlev gamle skole. Bag fotografen ligger kirken.

Foran Gerlev Kirke står en enorm mindesten for N. E. Arnt-Jensen. Han er nok mest kendt i Gerlev, han var også lærer på skolen og boede der efter den var blevet lukket. Tæt på kirken står nogle gravsten for farmaceuten Ludvig Manthey  og Anna Pauline Manthey. 

Udsigt fra Skælskør Landevej. Storebæltsbroen i det fjerne.

Efter Gerlev gik den ene af to småture på den stærkt trafikerede Skælskør. Der er dog en forholdsvis fredelig dobbeltrettet cykelsti hvor man er i god afstand fra biltrafikken. Udsigten er en af de bedre på denne rute. Bl.a. kan man se de 15-20 kilometer til Storebæltsbroen som ses klart i det fjerne. Jeg drejede ind på Hanhøjvej, og så var der helt fredeligt gennem Slots Bjergby. 

Slots Bjergby Kirke.

Jeg foretager også en lille afstikker ind i Slots Bjergby. Kirken ligger på en bakke med kirkegård på skråningerne, lidt ligesom i Lyngby - i miniformat. Tilbage på ruten kommer jeg forbi to bakker - Galgebakke eller gravhøj, vælg selv. De ligger hvor der er et noget bedaget radiotårn. 

Radiotårnet er et ud af 7 som blev bygget i starten af 1950'erne til distribution af Danmarks Radios TV og radioprogrammer. De syv tårne udgjorde en "kæde" som startede i Telefonhuset på Borups Alle. Slots Bjergbytårnets funktion var at sende signaler mod Fyn (Vissenbjerg). Vejen er blokeret halvvejs for biler, så der er stort set ingen trafik. Herefter var der sådan set bare at marchere godt til mod Slagelse Station.

Ruten

Slagelse Station. Fodsporet.. Skalsbjergvej. Sludstrupvej. Sludstrup. Falkensteenvej. Skælskør Landevej. Hanshøjvej. Slots Bjergby (kirke). Skælskør Landevej. Bjergbygade. Slagelse Station.

Korsør Nor rundt

Korsør Nor er Danmarks største af slagsen, ca. 10 km2. Og temmelig lavvandet, højst 4 meter. Man kan ikke gå langs bredden på lange strækninger. Enkelte stier fører langs bredden.

Ruten på lange strækninger falder sammen med Lagunestien. Dog ikke på det første stykke fra stationen og mod øst ad Ørnumvej, med industrikvarter præg og længere ude landevej. Heldigvis løber der en parallel vandresti syd for landevejen, og her får jeg den første kontakt med noret. Granitblokke, cementblokke og sten er lagt ud for at forhindre vandet i at gnave af kysten. Der flyder lidt vammelt tang rundt i det lave vand. En fisker er ved at sætte bundgarn. I 2021 frarådede Slagelse Kommune vandaktiviteter i Korsør Nor hvor man kan komme i direkte kontakt med vand og bundsedimenter pga. PFOS-forurening. Bl.a. fik det konsekvenser for 300 personer som havde spist kød fra græssende køer (kogræsserforeningen). Så interesserede må hellere holde sig opdateret før de kaster sig i bølgerne.

Ved Ørnumvej. Der er flere levn fra noget som måske engang var et livligt område, bl.a. den halvsunkne båd på billedet.

Hvor Ørnumvej skifter navn til Halsebyvej, kommer jeg ind i et bebygget, lidt anonymt område. Jeg tror ikke det er Ørnum - det er nok snarere hærende til Svenstrrup? Vejen har en lille stigning op mod Ørnumbakke hvor der er en parkeringsplads og et udsigtspunkt. Bilisterne har valgt at parkere der hvor det bedste udsigtpunkt er. Bilerne er tomme, men de har en ganske smuk udsigt. 

Stien mellem Ørnumvej og Marsk Stigsvej.

Vel gennem bebyggelsen går der en smal sti ned mod noret, et skilt viser til Marsk Stigs Vej. Og her kommer jeg igennem rutens første naturområde. Lavbundede områder og bevoksninger af krat og træer. Vel gennem kratområdet er der en sti langs bredden. Det fortsætter mod Marsk Stigs Vej. Kikker lige op i bebyggelsen mod nord, og sætter ellers kursen mod kirken som er meget synlig over bakketoppen.

Udsigten over kirkegården ved Tårnborg Kirke mod noret. En flok køer er på vej til højre.

Området omkring voldstedet og kirken er turen absolutte kulturhistoriske højdepunkt. Kirken der ligger sådan lidt in the middle of nowhere, er imponerende stor. Da Marsk Stig fik den bygget engang i 1200-tallet var der imidlertid en del mennesker ved voldstedet. Men allerede efter nogle hundrede år blev fæstningen revet ned og flyttet til Korsør, efterladende kirken hvor den er nu. Af selve voldstedet er der udover højen ikke meget tilbage. En skitse fortæller om et central tårn, et centralvarmeanlæg (hypocaust) og en vej. Men det er svært at se gennem krattet hvor der dog ligger nogle kampesten som måske ved nærmere studium kan give mening. Ellers kan man tage til Esrum Kloster for at se en mere velbevaret hypocaust.

Udsigten fra voldstedet ved Tårnborg Kirke med Storebæltsbroen i horisonten.

Oprindelig var voldstedet omgivet dels af noret, dels af en bagvedliggende sø. Men søen er i mellemtiden udtørret. Som fæstningsværk havde det altså en meget kort levetid. Men man fik da bygget den enorme kirke som nu ligger temmelig langt fra alting.

Den nu næsten indtørrede sø bag voldstedet, som muligvis pga. den megen regn ser ud til at være opstået igen

Efter kirken og voldstedet kommer jeg igennem et langt, trøstesløst område af foderarealer. Bare jordstykker af en anselig størrelse afveksler kun med raps ("den gule pest")- og kornmarker. Der er dog en del lærker, hvilken måske skyldes at der faktisk er nogle enklaver af træer hist og her.

Langs den stærkt befærdede Slagelse Landevej. Her er det meget trættende at vandre. Der er ikke nogen egentlig cykel- eller gangsti. Kun en optrukken linje med ca. 40 cm asfalt. Bilerne er dog flinke til at køre i en stor bue udenom - undtagen når der er modgående trafik.

De trøstesløse landbrugsarealer bliver tilføjet en heftig trafik da jeg drejer ind på Slagelse Landevej. Kun i glimt kan jeg se fjorden langt væk, men ellers er der nok at gøre med at vige for forbisusende biler. Og det er en lettelse endelig at nå til Norvej, som fører ned til noret. Her går en sti som måske er turens bedste hvad angår udsigt, selv om der er marker til landsiden. 

Fra Slagelse Landevej går Norvej ned mod noret igen. Og her er turens måske smukkeste sti. Så længe den varer.

Udsigten er måske ikke ligefrem storslået. Men stemningen er til gengæld fin. Der er nogenlunde fredeligt i god afstand til landevejen. Efterhånden som jeg nærmer mig Korsør, tætner bevoksningen ud mod noret, og til sidst taber jeg helt synet af det. 

Storebæltsbroen set fra stien

Det ændrer sig dog da jeg atter kommer ind i bebygget område, hvor husene er i behørig afstand fra vandet. Men stien ændrer her karakter til at være mere parkagtig jo tættere man kommer til Korsør. 

Inde i Korsør er stien blevet bredere og mere parkagtig.

Flådestationen optager kystarealet helt inde ved Korsør, så her bliver det hele til (endnu en) byvandring i Korsør. Jeg forsøger trods dårlige erfaringer fra mine andre besøg at se om der skulle være et sted hvor der serveres kaffe. Men også denne gang går jeg forgæves. Så jeg beslutter mig for at tage cykel- og gangstien tilbage mod stationen. Modstår fristelsen til at besøge McCafe (så skal man virkelig være meget kaffetrængende). Og snupper den i stedet hos Emmery i Valby.

Jeg har tidligere vandret både nord og syd for Korsør, i juli 2022 op til Tude Å og tilbage igen, samt fra Skælskør til Korsør juli 2022. Korsør har jeg endvidere gennemvandret på kryds og tværs i forbindelse med en længere serie på Politivennen Live Blogging om Korsør Arbejdsanstalt.

Ruten

Korsør Station. Ørnumvej. Halsebyvej. (Sti mod) Marsk Stigs Vej. Slagelse Landevej. Norvej. Rundt i Korsør (ingen kaffe). Gang- og cykelstien til Korsør Station. Alt i alt ved 20 km.