Korsør Nor rundt

Korsør Nor er Danmarks største af slagsen, ca. 10 km2. Og temmelig lavvandet, højst 4 meter. Man kan ikke gå langs bredden på lange strækninger. Enkelte stier fører langs bredden.

Ruten på lange strækninger falder sammen med Lagunestien. Dog ikke på det første stykke fra stationen og mod øst ad Ørnumvej, med industrikvarter præg og længere ude landevej. Heldigvis løber der en parallel vandresti syd for landevejen, og her får jeg den første kontakt med noret. Granitblokke, cementblokke og sten er lagt ud for at forhindre vandet i at gnave af kysten. Der flyder lidt vammelt tang rundt i det lave vand. En fisker er ved at sætte bundgarn. I 2021 frarådede Slagelse Kommune vandaktiviteter i Korsør Nor hvor man kan komme i direkte kontakt med vand og bundsedimenter pga. PFOS-forurening. Bl.a. fik det konsekvenser for 300 personer som havde spist kød fra græssende køer (kogræsserforeningen). Så interesserede må hellere holde sig opdateret før de kaster sig i bølgerne.

Ved Ørnumvej. Der er flere levn fra noget som måske engang var et livligt område, bl.a. den halvsunkne båd på billedet.

Hvor Ørnumvej skifter navn til Halsebyvej, kommer jeg ind i et bebygget, lidt anonymt område. Jeg tror ikke det er Ørnum - det er nok snarere hærende til Svenstrrup? Vejen har en lille stigning op mod Ørnumbakke hvor der er en parkeringsplads og et udsigtspunkt. Bilisterne har valgt at parkere der hvor det bedste udsigtpunkt er. Bilerne er tomme, men de har en ganske smuk udsigt. 

Stien mellem Ørnumvej og Marsk Stigsvej.

Vel gennem bebyggelsen går der en smal sti ned mod noret, et skilt viser til Marsk Stigs Vej. Og her kommer jeg igennem rutens første naturområde. Lavbundede områder og bevoksninger af krat og træer. Vel gennem kratområdet er der en sti langs bredden. Det fortsætter mod Marsk Stigs Vej. Kikker lige op i bebyggelsen mod nord, og sætter ellers kursen mod kirken som er meget synlig over bakketoppen.

Udsigten over kirkegården ved Tårnborg Kirke mod noret. En flok køer er på vej til højre.

Området omkring voldstedet og kirken er turen absolutte kulturhistoriske højdepunkt. Kirken der ligger sådan lidt in the middle of nowhere, er imponerende stor. Da Marsk Stig fik den bygget engang i 1200-tallet var der imidlertid en del mennesker ved voldstedet. Men allerede efter nogle hundrede år blev fæstningen revet ned og flyttet til Korsør, efterladende kirken hvor den er nu. Af selve voldstedet er der udover højen ikke meget tilbage. En skitse fortæller om et central tårn, et centralvarmeanlæg (hypocaust) og en vej. Men det er svært at se gennem krattet hvor der dog ligger nogle kampesten som måske ved nærmere studium kan give mening. Ellers kan man tage til Esrum Kloster for at se en mere velbevaret hypocaust.

Udsigten fra voldstedet ved Tårnborg Kirke med Storebæltsbroen i horisonten.

Oprindelig var voldstedet omgivet dels af noret, dels af en bagvedliggende sø. Men søen er i mellemtiden udtørret. Som fæstningsværk havde det altså en meget kort levetid. Men man fik da bygget den enorme kirke som nu ligger temmelig langt fra alting.

Den nu næsten indtørrede sø bag voldstedet, som muligvis pga. den megen regn ser ud til at være opstået igen

Efter kirken og voldstedet kommer jeg igennem et langt, trøstesløst område af foderarealer. Bare jordstykker af en anselig størrelse afveksler kun med raps ("den gule pest")- og kornmarker. Der er dog en del lærker, hvilken måske skyldes at der faktisk er nogle enklaver af træer hist og her.

Langs den stærkt befærdede Slagelse Landevej. Her er det meget trættende at vandre. Der er ikke nogen egentlig cykel- eller gangsti. Kun en optrukken linje med ca. 40 cm asfalt. Bilerne er dog flinke til at køre i en stor bue udenom - undtagen når der er modgående trafik.

De trøstesløse landbrugsarealer bliver tilføjet en heftig trafik da jeg drejer ind på Slagelse Landevej. Kun i glimt kan jeg se fjorden langt væk, men ellers er der nok at gøre med at vige for forbisusende biler. Og det er en lettelse endelig at nå til Norvej, som fører ned til noret. Her går en sti som måske er turens bedste hvad angår udsigt, selv om der er marker til landsiden. 

Fra Slagelse Landevej går Norvej ned mod noret igen. Og her er turens måske smukkeste sti. Så længe den varer.

Udsigten er måske ikke ligefrem storslået. Men stemningen er til gengæld fin. Der er nogenlunde fredeligt i god afstand til landevejen. Efterhånden som jeg nærmer mig Korsør, tætner bevoksningen ud mod noret, og til sidst taber jeg helt synet af det. 

Storebæltsbroen set fra stien

Det ændrer sig dog da jeg atter kommer ind i bebygget område, hvor husene er i behørig afstand fra vandet. Men stien ændrer her karakter til at være mere parkagtig jo tættere man kommer til Korsør. 

Inde i Korsør er stien blevet bredere og mere parkagtig.

Flådestationen optager kystarealet helt inde ved Korsør, så her bliver det hele til (endnu en) byvandring i Korsør. Jeg forsøger trods dårlige erfaringer fra mine andre besøg at se om der skulle være et sted hvor der serveres kaffe. Men også denne gang går jeg forgæves. Så jeg beslutter mig for at tage cykel- og gangstien tilbage mod stationen. Modstår fristelsen til at besøge McCafe (så skal man virkelig være meget kaffetrængende). Og snupper den i stedet hos Emmery i Valby.

Jeg har tidligere vandret både nord og syd for Korsør, i juli 2022 op til Tude Å og tilbage igen, samt fra Skælskør til Korsør juli 2022. Korsør har jeg endvidere gennemvandret på kryds og tværs i forbindelse med en længere serie på Politivennen Live Blogging om Korsør Arbejdsanstalt.

Ruten

Korsør Station. Ørnumvej. Halsebyvej. (Sti mod) Marsk Stigs Vej. Slagelse Landevej. Norvej. Rundt i Korsør (ingen kaffe). Gang- og cykelstien til Korsør Station. Alt i alt ved 20 km.