Øst for Slangerup

Opsamlingsheat fra noget jeg ikke nåede på andre vandringer omkring Slangerup, fortrinsvis efter jernbanesporet og vandværker.

Omkring Slangerup har jeg været i flere gange, og også skrevet om området før, se fx På sporet af sporet: Slangerupbanen (7. september 2013), Slangerup Vandværk med kildepladser (11. september 2014), Naturparken Jørlunde-Farum (11. januar 2016). Dagens rute var at gennemvandre de meget få og små områder udenfor svine- og kofoderarealerne: Kirkeengen, Slotsmosen, Lystrup Skov og et gensyn med det nedlagte jernbanetrail. Hvor dette ikke var muligt: gå ad ikke så befærdede landeveje. Det lykkedes i det store hele, med overraskelser både af den behagelige og ubehagelige slags.

Udsigt fra Ingridvej ved Slotsmosen mod Slangerup. Man ser her henover Kirkeengen, ikkr i forgrunden, men det grønne område midt i billedet.

Fra Slangerup rutebilstation går Fredensgade stik nord langs Kirkeengen (10 ha) der blev fredet omkring befrielsen. Engang hed den af ukendte årsager ”Skiden Ås”. En del af arealet (forgrunden) er stadig dyrket, resten er eng- og græsgange og en del er mose. Ifølge skilte er der fugleliv og enkelte sjældne plantearter. Fra 1720 tilhørte den Slangerup Kirke og endnu længere tilbage Cistersienserklosteret. Derfra langs villakvarteret på Ingridsvej ud mod Slotsmosen. 

Mosen uden slot: Slotsmosen, set fra Overdrevsstien i forlængelse af Ingridvej.

Slotsmosen er en lille fredelig mose som er forsøgt naturgenoprettet fra 1996. Den er omgivet af en strimmel skov. Der går en sti hele vejen rundt om mosen. Den vestlige side er bebygget hvilket kan ses på det lave højdedrag.

Vist nok ved Lystrupvej. Dannebrog vejer i blæsten.

Jeg valgte den sydlige sti om mosen, og kom derfor til at gå ca 400 meter ad Lystrupvej. En af de mere ubehagelige overraskelser i form af en trafikeret vej. Der er dog heldigvis cykelsti. Herefter mod nord ad - Lystrupvej! mod Højagergård, et beskæftigelses-, aktivitets- og stu-tilbud under AKU Center Frederikssund. Højagergaard er en tidligere landbrugsejendom, med 20 tønder land, 2400 kvadratmeter drivhus og ni forskellige ordreproducerende værksteder. Herefter igen et trafikeret stykke på Hillerødvej - denne gang uden cykelsti. Et af rutens mest ubehagelige stræk. Så det er en lettelse at kunne dreje af Ravnsbjergvej.

Lystrup Skov. Kratvej i Frederikssunddelen af skoven.

Turens mest positive overraskelse var Lystrup Skov. Skoven er ikke særlig stor, min rute fik jeg banket på på 3 kilometer. Jeg kunne have gjort den længere ved at tage et loop eller to mere. Skovene er delt af Jørlunde Å, og den vestlige del hører til Frederikssund mens den østlige til Hillerød Kommune. I sidstnævnte er der en stor fold hvor køer afgræsser. Der er også tyndet ud i skoven. Åen er nærmest usynlig. Mod syd krydser stien åen der er en lille rende med næsten ingen vand. Ellers er terrænet pænt kuperet, stierne udmærkede, og blæsten havde den fordel at den blæste myggene væk. Der er overraskende mange bænke langs stien, mod nord tæt på Lystruplund er der skjult bænk & bord. Her blev frokosten indtaget, nogenlunde halvvejs gennem dagens rute. Der er ikke de store seværdigheder, mod syd i et kryds står Erhardts Lind. Den er ikke opkaldt efter Erhardt Jacobsen, men en skovfoged. Det blev plantet i 1886 og er meget stort. 

Gård med Lystrup Skov som baggrund, set fra Lystrupvej

I udkanten af skoven ligger Lystruplund - en lille særpræget landejendom med stuehus og to staldlænger. Vel ude af skoven kommer der igen et stykke af den tilsyneladende alle steds nærværende Lystrupvej mod Lystrup. En ubehagelig tur på ca. 1 km. Udover trafikken er udsigten til landbrugsarealer. Og blæsten havde helt frit løb her: stiv modvind. Og ingen rabat.

Lystrupgaard. Alleen ned mod hovedbygningen.

Lystrupvej drejer skarpt "bagud" mod landsbyen Lystrup der er ganske lille. En håndfuld stråtækte huse giver lidt indtryk af "gamle dage" på den bittelille Strædet. Mod øst ligger Lystrupgård. Set ude fra vejen ser Lystrupgård gammel ud, men den er fra 1906 hvor den blev genopbygget efter en brand - i dengang moderne stil. 

Strenghøjgård. Kornarealet foran gården er typisk for arealerne på begge sider af Lindholmvej. Endda overordentlig store.

Næsten ude af Lystrup gik ruten stik syd ad Lindholmvej langs landbrugsarealer. Enlige gårde ses til begge sider, mest markant Strenghøjgård. Her udfolder landbrugsarealerne sig for alvor. Jeg strejfede her en tidligere rute langs Slagerupbanens gamle trail, stationen Lindholm hvor der stadig er galger til grusbanen. Det hele lignede sig selv fra sidste besøg, så jeg drejede mod vest ad det gamle jernbanetrail - der også lignede sig selv. 

Hesteland: Lindholmsvej. 

Da jernbanetrailet ophørte, drejede jeg mod nord ad Slangerup Overdrev. Her kommer man i hesteland, bl.a. Slangerup-Lynge rideklub. Efter rideklubben mod nord indsnævrer vejen sig til en smal trampesti - så jeg en overgang troede at jeg var gået forkert, men den var altså god nok: På et tidspunkt drejer stien mod vest, ud til - nå ja, endnu engang Lystrupvej, men heldigvis kun kort, for nu valgte jeg Skolestien, som går en anelse sydligere end den tidligere på dagen gennemtravede sti langs Slotsmosen. Mod syd støder den igen til jernbanetrailet: Banegraven, en noget kedelig industrivej. Og så ad Gl. Øvej til Slangerup Kirke.

Alt i alt kun ganske få kilometer på trafikeret vej, en del flere kilometer i landbrugsområder, men dog klart opvejet af de mange småøer af natur, som beskrevet ovenfor. Under turen overvejede jeg at indføre forskellige servicemeddelelser i form af "alarmer", fx mod stærk trafik, landbrugsaraler m.m. for at advare eventuelle vandrere. Men i stedet besluttede jeg at anføre det under:

Ruten.

Slangerup Rutebilstation. Fredensgade. Ingridvej. Overdrevsstien. Lystrupvej mod Højagergård. Hillerødvej (stærkt trafik). Ravnsbjergvej. Lystrup Skov (Kratvej. Skovfogedvej). Lystrupvej (stærk trafik - ingen rabat). Lystrup. Lindholmvej (landbrugsarealer). Jernbanetrail. Slangerup Overdrev. Sti mod Industrivej. Banegraven. Gl. Øvej. Slangerup Kirke. Rutebilstationen