Slagelse: Fodsporet og diverse landsbyer syd for

For en del år siden planlagde jeg en tur: Tage Fodsporet i to stræk. Denne tur er en stærkt modificeret udgave.

Grunden til det er dels at jeg er blevet ældre, dels at jeg i mellemtiden er blevet lidt - for nu at sige det mildt - godt og grundigt træt af at vandre kilometer efter kilometer i Landbrugsdanmark med kornmarker til alle sider. Og på Google Maps kan man se at store strækninger af Fodsporet foregår netop her. Derfor startede jeg lidt forsigtigt ud på denne vandring med de første 7 kilometer fra Slagelse og sydpå. Jeg kan vist godt røbe allerede nu at Google Maps ikke lyver: Fodsporet er en god motionsrute.

Fodsporet på vej gennem Slagelse. Man kan næsten ikke se gennem det tætte grønne bælte på begge sider at stien.

De første 3 kilometer går gennem Slagelse. Her går Fodsporet (der er en udmærket asfalteret gang- og cykelsti) gennem en "tunnel" på 5-10 meter af tæt grønt (træer, buske og urter). Man får således ikke meget at se til bebyggelserne bagved. Og fuglelivet er meget livligt. Til tider nærmest en lille symfoni, eller i hvert fald kammermusik. I løbet af formiddagen begyndte det at blæse mere og mere op, efterhånden som jeg nåede ud af Slagelse. Der var efterhånden en ret kraftig østenvind der havde frit spil over de åbne, nøgne arealer.

Udsigt fra Fodsporet. Dette er en af de bedre udsigter hvor der i det mindste er grupper af træer i det fjerne. Men typisk er der bare marker, eller grønnende arealer, med lidt raps ind imellem. Som det ses er der ikke meget læ for blæst og vind. 

Der krydser adskillige veje, men de fleste er ført over eller under stien. Derefter som man kommer ud af Slagelse, bliver der mere åbent, og i glimt får man efterhånden udsigt landbrugsdanmark. Mere og mere faktisk så der til sidst kun er det. Man kan høre Antvorskov kaserne i det fjerne. Det knalder og brager så man næsten skulle tro at krigen er brudt ud. Og lyden suppleres efterhånden også med trafikstøjen. En stor planche der er beregnet for motionister, vidner da også om at Slagelse Kommune har opgivet at angive seværdigheder undervejs - det er en motionssti vi er på.

Udsigt fra Fodsporet.

En rigtig god facilitet ved Fodsporet er de mange bænke med passende mellemrum. I dag ligger de fleste af dem desværre åben for det efterhånden kraftigere og kraftigere blæsevejr. Men det skal nu ikke lægges stien til last. Det er de færreste vandreruter der har så mange bænke. Så jeg er lidt imponeret. Et par af dem ligger dog i læ. En af dem også i læsiden af en svinefarm, hvilket jeg kan se to cyklister der ellers var stoppet op for at hvile sig, hurtigt finder ud af og fortsætter. Mine forventninger om en hvil, skuffes også, men heldigvis er der kort til næste bænk.

Sludstrup Kirke. Med et bindingsværkshus - og bag ved det: Et udmærket toilet.

Ved Skalsbjerg stopper jeg på Fodsporet og drejer mod Sludstrup. Her har jeg vinden i ryggen, og bliver skubbet godt fremad. Frokoststoppet er ved Sludstrup Kirke. Cirka halvvejs gennem ruten. Kirken har en del fine overraskelser i form af kalkmalerier inde i kirken. Der er også et "våbenhus" - der ender blindt! Det bruges nu som ligkapel. I sakristiet er en murstensgrav. Den blev fundet andetsteds i kirken og genmuret her.

Harrested Å. Stokken får sig en kortvarig hvil. Det grønne område (der er meget lille) er rutens største.

Fra Sludstrup Kirke gik det ad rutens eneste grussti, i noget kuperet terræn mod Falkensteen Gods. Grusstien har nogle ret store sten, så jeg fortryder et øjeblik at jeg har taget mine vandresandaler på - jeg kan mærke stenene gennem sålerne. Men i bagklogskabens klarsyn, så var det kun her der var brug for vandrestøvler med hårde såler. Oversvømmelser har sat gang i genopretning af Harrested Å. Den har lidt samme skæbne som de fleste danske åer: den er blevet rettet ud, opdæmmet og inddæmmet og brugt som affaldskanal.

Falkensteen Gods. Svinefarm.

Falkensteens historie går langt tilbage, til i hvert fald 1372 hvor gården hed Pebringegård. Herefter den ikke udsædvanlige historie om vekslen mellem kronen og private. I 1774 skiftede gården navn til Falkensteen da gården blev købt af en preussisk kongelig bankdirektør - og tallotterimand som gjorde ham styrtende rig. Pengene investerede han i flere danske herregårde. Siden 1911 har gården været ejet af familien Lawaetz. Ladens stråtag er buet og meget stort. Jeg fik ikke undersøgt om der er en historie bag.

Vest for Falkensteen Gods.

Efter Falkensteen Gods atter åbent. Blæsten er nu kraftig og der er ikke noget læ i miles omkreds. Der er en alle, dog kun med træer på den ene side af vejen. Det går jævnt opad, heldigvis er vinden stadig i ryggen. Der er ikke så meget der fanger øjet. Til gengæld møder jeg stort set ikke mere end en håndfuld biler.

Falkensteenvej, tæt på Gerlev.

Ved Gerlev er der endelig noget som kan fange opmærksomheden: Udsigtsbakken ved Gerlev. Herfra har man et godt vy til alle sider. Desværre: Det blæser nu særdeles kraftigt. Der er ellers lagt op til hygge med bord og bænke, men fuldstændig udsat for vinden, opgiver jeg. Jeg kan dog anbefale stedet under mere rolige vindforhold. Bortset fra udsigten mod nord til en gylletank er panoramaerne godkendt.

Gerlev gamle skole. Bag fotografen ligger kirken.

Foran Gerlev Kirke står en enorm mindesten for N. E. Arnt-Jensen. Han er nok mest kendt i Gerlev, han var også lærer på skolen og boede der efter den var blevet lukket. Tæt på kirken står nogle gravsten for farmaceuten Ludvig Manthey  og Anna Pauline Manthey. 

Udsigt fra Skælskør Landevej. Storebæltsbroen i det fjerne.

Efter Gerlev gik den ene af to småture på den stærkt trafikerede Skælskør. Der er dog en forholdsvis fredelig dobbeltrettet cykelsti hvor man er i god afstand fra biltrafikken. Udsigten er en af de bedre på denne rute. Bl.a. kan man se de 15-20 kilometer til Storebæltsbroen som ses klart i det fjerne. Jeg drejede ind på Hanhøjvej, og så var der helt fredeligt gennem Slots Bjergby. 

Slots Bjergby Kirke.

Jeg foretager også en lille afstikker ind i Slots Bjergby. Kirken ligger på en bakke med kirkegård på skråningerne, lidt ligesom i Lyngby - i miniformat. Tilbage på ruten kommer jeg forbi to bakker - Galgebakke eller gravhøj, vælg selv. De ligger hvor der er et noget bedaget radiotårn. 

Radiotårnet er et ud af 7 som blev bygget i starten af 1950'erne til distribution af Danmarks Radios TV og radioprogrammer. De syv tårne udgjorde en "kæde" som startede i Telefonhuset på Borups Alle. Slots Bjergbytårnets funktion var at sende signaler mod Fyn (Vissenbjerg). Vejen er blokeret halvvejs for biler, så der er stort set ingen trafik. Herefter var der sådan set bare at marchere godt til mod Slagelse Station.

Ruten

Slagelse Station. Fodsporet.. Skalsbjergvej. Sludstrupvej. Sludstrup. Falkensteenvej. Skælskør Landevej. Hanshøjvej. Slots Bjergby (kirke). Skælskør Landevej. Bjergbygade. Slagelse Station.

Korsør Nor rundt

Korsør Nor er Danmarks største af slagsen, ca. 10 km2. Og temmelig lavvandet, højst 4 meter. Man kan ikke gå langs bredden på lange strækninger. Enkelte stier fører langs bredden.

Ruten på lange strækninger falder sammen med Lagunestien. Dog ikke på det første stykke fra stationen og mod øst ad Ørnumvej, med industrikvarter præg og længere ude landevej. Heldigvis løber der en parallel vandresti syd for landevejen, og her får jeg den første kontakt med noret. Granitblokke, cementblokke og sten er lagt ud for at forhindre vandet i at gnave af kysten. Der flyder lidt vammelt tang rundt i det lave vand. En fisker er ved at sætte bundgarn. I 2021 frarådede Slagelse Kommune vandaktiviteter i Korsør Nor hvor man kan komme i direkte kontakt med vand og bundsedimenter pga. PFOS-forurening. Bl.a. fik det konsekvenser for 300 personer som havde spist kød fra græssende køer (kogræsserforeningen). Så interesserede må hellere holde sig opdateret før de kaster sig i bølgerne.

Ved Ørnumvej. Der er flere levn fra noget som måske engang var et livligt område, bl.a. den halvsunkne båd på billedet.

Hvor Ørnumvej skifter navn til Halsebyvej, kommer jeg ind i et bebygget, lidt anonymt område. Jeg tror ikke det er Ørnum - det er nok snarere hærende til Svenstrrup? Vejen har en lille stigning op mod Ørnumbakke hvor der er en parkeringsplads og et udsigtspunkt. Bilisterne har valgt at parkere der hvor det bedste udsigtpunkt er. Bilerne er tomme, men de har en ganske smuk udsigt. 

Stien mellem Ørnumvej og Marsk Stigsvej.

Vel gennem bebyggelsen går der en smal sti ned mod noret, et skilt viser til Marsk Stigs Vej. Og her kommer jeg igennem rutens første naturområde. Lavbundede områder og bevoksninger af krat og træer. Vel gennem kratområdet er der en sti langs bredden. Det fortsætter mod Marsk Stigs Vej. Kikker lige op i bebyggelsen mod nord, og sætter ellers kursen mod kirken som er meget synlig over bakketoppen.

Udsigten over kirkegården ved Tårnborg Kirke mod noret. En flok køer er på vej til højre.

Området omkring voldstedet og kirken er turen absolutte kulturhistoriske højdepunkt. Kirken der ligger sådan lidt in the middle of nowhere, er imponerende stor. Da Marsk Stig fik den bygget engang i 1200-tallet var der imidlertid en del mennesker ved voldstedet. Men allerede efter nogle hundrede år blev fæstningen revet ned og flyttet til Korsør, efterladende kirken hvor den er nu. Af selve voldstedet er der udover højen ikke meget tilbage. En skitse fortæller om et central tårn, et centralvarmeanlæg (hypocaust) og en vej. Men det er svært at se gennem krattet hvor der dog ligger nogle kampesten som måske ved nærmere studium kan give mening. Ellers kan man tage til Esrum Kloster for at se en mere velbevaret hypocaust.

Udsigten fra voldstedet ved Tårnborg Kirke med Storebæltsbroen i horisonten.

Oprindelig var voldstedet omgivet dels af noret, dels af en bagvedliggende sø. Men søen er i mellemtiden udtørret. Som fæstningsværk havde det altså en meget kort levetid. Men man fik da bygget den enorme kirke som nu ligger temmelig langt fra alting.

Den nu næsten indtørrede sø bag voldstedet, som muligvis pga. den megen regn ser ud til at være opstået igen

Efter kirken og voldstedet kommer jeg igennem et langt, trøstesløst område af foderarealer. Bare jordstykker af en anselig størrelse afveksler kun med raps ("den gule pest")- og kornmarker. Der er dog en del lærker, hvilken måske skyldes at der faktisk er nogle enklaver af træer hist og her.

Langs den stærkt befærdede Slagelse Landevej. Her er det meget trættende at vandre. Der er ikke nogen egentlig cykel- eller gangsti. Kun en optrukken linje med ca. 40 cm asfalt. Bilerne er dog flinke til at køre i en stor bue udenom - undtagen når der er modgående trafik.

De trøstesløse landbrugsarealer bliver tilføjet en heftig trafik da jeg drejer ind på Slagelse Landevej. Kun i glimt kan jeg se fjorden langt væk, men ellers er der nok at gøre med at vige for forbisusende biler. Og det er en lettelse endelig at nå til Norvej, som fører ned til noret. Her går en sti som måske er turens bedste hvad angår udsigt, selv om der er marker til landsiden. 

Fra Slagelse Landevej går Norvej ned mod noret igen. Og her er turens måske smukkeste sti. Så længe den varer.

Udsigten er måske ikke ligefrem storslået. Men stemningen er til gengæld fin. Der er nogenlunde fredeligt i god afstand til landevejen. Efterhånden som jeg nærmer mig Korsør, tætner bevoksningen ud mod noret, og til sidst taber jeg helt synet af det. 

Storebæltsbroen set fra stien

Det ændrer sig dog da jeg atter kommer ind i bebygget område, hvor husene er i behørig afstand fra vandet. Men stien ændrer her karakter til at være mere parkagtig jo tættere man kommer til Korsør. 

Inde i Korsør er stien blevet bredere og mere parkagtig.

Flådestationen optager kystarealet helt inde ved Korsør, så her bliver det hele til (endnu en) byvandring i Korsør. Jeg forsøger trods dårlige erfaringer fra mine andre besøg at se om der skulle være et sted hvor der serveres kaffe. Men også denne gang går jeg forgæves. Så jeg beslutter mig for at tage cykel- og gangstien tilbage mod stationen. Modstår fristelsen til at besøge McCafe (så skal man virkelig være meget kaffetrængende). Og snupper den i stedet hos Emmery i Valby.

Jeg har tidligere vandret både nord og syd for Korsør, i juli 2022 op til Tude Å og tilbage igen, samt fra Skælskør til Korsør juli 2022. Korsør har jeg endvidere gennemvandret på kryds og tværs i forbindelse med en længere serie på Politivennen Live Blogging om Korsør Arbejdsanstalt.

Ruten

Korsør Station. Ørnumvej. Halsebyvej. (Sti mod) Marsk Stigs Vej. Slagelse Landevej. Norvej. Rundt i Korsør (ingen kaffe). Gang- og cykelstien til Korsør Station. Alt i alt ved 20 km.

Skodsborg-Birkerød: Jægersborg Hegn og Rude Skov.

Gennem Jægersborg Hegn og Rude Skov på en af de første aprildage med sol, varme og næsten ingen vind.

April har været den vådeste så længe der er målt i Danmark. Så meget desto intensere virker det at gå skovtur. Og et perfekt tidspunkt inden myggen og andet småkræ går i gang med deres festmåltid på fortvivlede skovvandrere. Fra Skodsborg Station træder man bogstavelig talt direkte ind i Jægersborg Hegn, og så er man sådan set allerede i gang med skovturen. Jeg valgte cykelruten, med enkelte afstikkere forskellige steder - og en enkelt ufrivillig da jeg tog fejl af veje og skilte i Rude Skov.

Jægersborg Hegn tæt på Skodsborg Station. I dag får de fleste skove lov til at "vokse vildt" forstået på den måde at de gamle træstammer kommer til at blive levesteder for svampe, insekter og dermed grundlaget for føde til fugle og dyr.

Jægersborg Station ligger også tilpas langt fra trafikerede veje så man ikke hører lyde fra det. Til gengæld var der adskillige skoleklasser der havde gang i ghettoblaster. De skulle heldigvis en anden vej end jeg gik.

Anemonetæppe så langt øjet rækker i Jægersborg Hegn

Det viser sig at de mange unge bl.a. skulle til Bøllemosen for at fiske ting og sager i mosen. Jeg undlod derfor en tur rundt om og passere træbroen som går nogenlunde midt gennem mosen i nord-sydgående retning. Stierne er gode at gå på. 

Rundforbi Svømmehal.

Vel ude af Jægersborg Hegn gik jeg forbi Rundforbi Stadion. Det har rødder tilbage til 1931 hvor det tilhørte Søllerød Kommune. Idræts- og svømmehallen er af beton og fra 1970. Den blev tegnet af arkitekterne Ole Helweg (1916-2001) og Claus Bremer (1919-1983). Ole Helweg er ellers mest kendt for hoteller både i Danmark og i udlandet. Claus Bremer tegnede bl. a. Rødhus Klit Ferieby. Lokalt er bygningen et vartegn. 

Egebækgård

Egebækgård huser i dag edb-firmaer. Engang var der landbrug. Men i 1952 blev Egebækgårds jorde frivilligt fredet af ejeren. Det betød at landskabet blev bevaret mod byudvikling fra Nærum mod syd og Gammel Holte fra nord. Man kunne dog ikke forhindre Helsingørmotorvejen som lægger underlægning til lydscenariet i området.

Gl Holtegård, set gennem barokhaven.

Der foregår en del ting på Gl. Holtegaard- Der er en kunsthal, en restaurant og et museum. Haveanlægget på "bagsiden" af bygningen er tegnet af Lauritz de Thurah i 1756 i barokstil. Den er blevet genskabt efter at den som så mange andre barokhaver var en tur omkring den engelske mere vilde stil. Bygningen er arkitektens sidste - han købte ejendommen i 1755. Udover at skulle fungere som bolig for Thurah var den også som kongeligt privilegeret kro. Pengene kom bl. a. fra den transatlantiske slavehandel. Det hele er nogenlunde bevaret. Selv kom arkitekten aldrig til at bo der permanent. Han døde. Herfra gik turen gennem Gl. Holtegade som har den gamle landsbygades snoede forløb, men intet autentisk landsbymiljø tilbage, på trods af at der er flere stråtækte huse.

Jacobsens Eg syd for Rude Skov. Det er kaptajnen, J. C., ikke Carl den er opkaldt efter. 

Efter Gl. Holtegård gik turen mod Rygård Overdrev. Det første lange stræk går langs golfbanen. Mod nord monotone golfplæner, mod syd et snævert og kuperet bælte af træer og krat. Lige før Rude Skov gik jeg en smuttur ned til Jacobsens (IC) Eg og Aborredammen. Bænken (1978) foran egen ved siden af granitstenen har følgende inskription: ”Jørgen Sthyrs bænk/formanden for Ny Carlsbergfondets direktion/i aarene 1965 til 1974, kunsthistorikeren Jørgen/Sthyr gav i aaret 1964 impulsen til oprettelse af/ Fonden for bygnings- og landskabskultur/som i tilknytning til sin virksomhed skabte/Søllerød Naturpark”. Kunsthistorikeren Jørgen Valdemar Sthyr (1905-1978) var museumsinspektør ved Den kgl. kobberstiksamling 1931-1953 og formand for Ny Carlsbergfondet 1965-1974. Søllerød Naturpark er ca. 300 ha, og befolkes bl. a. af Kogræsser- og Naturplejeforening.  Brygger I.C.Jacobsen (1811-87) stiftede Carlsbergfondet i 1876, primært til støtte for forskning.

Rude Skov

Jeg har tidligere været en tur udelukkende i Rude Skov den 25. februar 2018. Dengang - som i dag - var jeg begejstret for skoven, og jeg havde valgt en rute så jeg kunne følge nogle andre stier. Endda nogle jeg ikke havde planlagt. Men skoven er så stor at der er rigeligt til flere ture.

Rude Skov.

Det er vist almindelig kendt at hvis man holdt helt op med at slå græs og hø og pløje og dyrke marker og enge, ville Danmark vokse til i skov i løbet af ganske få årtier. Den kraft som er i skoven, mærker man i Rude Skov der fortrinsvis er løvskov. Løvskov hører ikke naturligt til i vores klima når bortses fra enebær, skovfyr og taks. Andre nåletræer er menneskeskabt for at få tømmer og brændsel, og de vokser altså på steder hvor vores egne træarter blev fældet og fjernet. I Rude Skov har man enkelte steder skabt lysninger ved at fælde de træer som ikke "hører til" i oprindelig dansk skov. Egetræer er fx stærke og kan tåle meget ukrudt, eventuelt sat i gang af "ammetræer" som lærk og rødel, de vokser hurtigt og hjælper efter kort tid med at holde ukrudtet nede til glæde for de mere sårbare træarter som f.eks. bøg.

Rude Skov

Og så så jeg da også et sjældent syn i skoven: En snog, en lille en på 30-40 cm vil jeg tro. Jeg kan ikke huske hvornår jeg så sådan en krabat sidst. Den er fredet, men alligevel i tilbagegang, fordi dens naturlige habitater er forsvundet eller ødelagt. I Rude Skov burde snogen have ideelle livsbetingelser: masser af vådområder, men jeg har ikke overblik over om der også er store populationer af frøer som de kan spise. I de store vandhuller trues padderne af fisk og ænder.

Ruten

Skodsborg Station. Jægersborg Hegn: Bøllemosen. Rundforbi (Svømmehal). Egebækvej. Gl. Holtegård. Gl. Holte Gade. Rygård Overdrev, golfbanen. Østerlidevej. Kirsebærvej. Lollikhusvej. Grusgravsvej. Stubbesø. Skovrød Sø. Birkerød Kongevej. Birkerød Station.