Rude Skov vinder på alle forventningsparametre: Stor, smuk, brutal, kuperet, utrolig varieret terræn, kulturhistorie og meget mere
Der findes ikke et foto som sammenfatter den uhyre varierede natur i Rude Skov. Men her et som fortæller lidt om det kuperede terræn og den store variation af beplantning.
Det er isen som har været på spil for at skabe det fantastiske landskab som Rude Skov er i dag. Kolossale kosmiske kræfter har været på spil ad flere omgange og rodet godt rundt med jorden. Mange af istidens karakteristiske landskaber kan man finde her, hvis man er geologisk interesseret. Man kan også bare være vandringsmand og nyde det hele uden at tænke så meget over hvordan det blev skabt. Og vinteren er perfekt til at beskue resultaterne af alt dette. Om sommeren er det hele groet til og grønt. Et andet sceneri er sat i gang.
Vejrobservatoriet fra 1906. Udover boligen er der to grønne skure og en bunker. Den er åben og man kan se et par af de gamle instrumenter. Dog ikke særlig opsigtsvækkende.
Der er ikke mange spor af menneskets aktivitet her, bort set fra Naturskolen. Den var engang et vejrobservatorium. Indtil 1992 boede der her en opsynsmand, og der blev foretaget magnetiske målinger i perioden 1906-1968 i en lille bunker. Magnetiske målinger er meget følsomme, og Nordbanens elektrificering betød at det var slut med det. Men man har også aflæst vejrsatellitter herude. Observatoriet ligger også på Forskerruten.
Hvis man vælger at komme til Rude Skov ad Krudtdamsvej, skal man ikke langt ind i skoven før den udfolder sig i al sin magt og vælde.
Søer og damme
Terrænforskelle mm gør at der er langt mellem bund og top. Alle vegne. Og det betyder også at der er masser af små og store søer og damme. Den største er vist Ebberød Dam, med mosekanter mange steder. Man advares i øvrigt om de mosede områder. Godt nok er der ikke rapporteret om forsvundne mennesker, men for et årti siden en araberhest som forsvandt og aldrig er fundet - underforstået den er sunket ned i et bundløst dyb et eller andet sted. Så er mystikken vakt og advarslen sagt.
Del af Ebberød Dam. Søen er blevet brugt til fiskeopdræt og som sådan afvandet en gang i mellem. Men det sker vist ikke længere.
Fra Ebberød Dam til Skovrød Sø blev der engang håndgravet en kanal der skulle afvande dammen. Det foregår dog nu med rør, men kanalen kan stadig anes som en slugt. Kanalen er et eksempel på et meget tidligt dambrug fra 1600-tallet. Her opdrættede man yngel af karper og karusser for det finere hof og herskab i København. Hvis man afvandede dammen, kunne man lettere komme til at indfange fiskene.
Den håndgravede kanal som nu fremstår som en slugt, mellem Ebberød Dam og Skovrød Sø.
Jeg nåede slet ikke rundt til alle de mange søer i skoven, ikke engang alle de store. Men jeg fik dog ud over Ebberød Dam også set Agersø og Løjesø. Sidstnævnte er vist den dybeste, på 6 meter med tilhørende badested. Det var dog ved Agersø at Frederik 7 og Grevinde Danner efter sigende yndede at holde udflugter.
Mountainbike-sporet tværs henover Femsølyng ender mod øst i noget der ligner en gammel kampestensvej.
Ude midt i Rude Skov har jeg gemt en hule.
Hvis du tør må du få lov, at komme med derud.
Men så må du love mig at være musestille.
Så kan jeg fortælle dig hvordan du finder vej.
Genskabte kulturlandskaber
Selv om mennesket mest viser sig i skoven på stierne, så har de dog været der. Blegmandsmose i Ebberød Dams sydøstlige hjørne var engang et område hvor man blegede og tørrede lærred. Nu er mosen ved at blive genskabt og gør egentlig indtil videre ikke det store væsen af sig, men det kan være givtigt at holde øje med området. Femsølyng gammel tørvegrav, og den gør til gengæld væsen af sig. Stedet ligner lige nu mest en forladt græsningsmark med vandhuller og enkelte træer.
Maglebjerg spottes sikkert bedst netop nu hvor træerne er uden løv. Det skal lige nævnes at man allerede på dette sted har skullet gå opad i et godt stykke tid.
Bjerge
Nå ja, bjerge kaldes de altså her i Rude Skov, bakkerne. Og der er et par stykker som er ganske spektakulære og stejle. Intet under at deer går mountainbikespor over dem. Og adskillige af dem jeg så, måtte stå af på grund af stigningen undervejs. Det højeste er Maglebjerg på 91 meter. Ikke bare det højeste i skoven, men også i Nordsjælland. Skoven er ganske stor her, ikke noget med nationalsangens brede bøge. Det drejer sig om ranke, lige stammer der strækker sig næsten uendeligt opad.
Maglebjergs 9 meter lavere Fætter Højbjerg ligger ca 2 km syd for. Også her går et mountainbikespor og udsigten er måske en anelse bedre.
Det næststørste er Højbjerg med 82 meter. Også her er træerne imponerende. På toppen er en blandingsskov af eg og bøg der er 230 år gammel, hvorfor mange af træerne da også er faldet. Ikke på grund af uvejr, men fordi de har nået deres maksimale alder. Det var en tysk forstmand, Johan von Langen som i sin tid stod for at anlægge skoven. Noget mere ubemærket er Lerbakken. På alle bakker er mountainbikeruten, og i dag bliver den flittigt brugt, også af engelsktalende.
Jagtvej. En af de mere regulære veje uden de store højdeforskelle. Men med gode udsigter til begge sider.
Fredninger
Sydvest for skoven ligger der et par fredninger, nemlig Dumpedalen og Vaserne. Den første er af nyere dato og fremstår ikke som ret meget andet end et forhenværende landbrugsland i forvandling. Vaserne er mere vildt og tilgroet.
Egemosevej. Endnu en skovvej med blandet skov på begge sider. Så kan der igen gås rask derudaf!
Ude midt i Rudeskov har jeg gemt mim hule
Med det er forbudt ved lov at sige hvor den er
Hvis du viser nogen vej, så sir’ jeg aldrig mere
Nogen hemmelighed til dig for så er du fej.
Jeg røbede heller ikke hvor hulen er. For helt ærlig så har jeg ikke nogen hule, og det hele er også bare et børnerim. Det er skoven til gengæld ikke. Den ligger bare der, stor og hemmelig. Der er masser af den, og i modsætning til så megen anden natur i Danmark, så slipper den ikke sådan op på en hel dag. Der er masser at se, selv til flere dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar