Nordhavnen - december-blues

Et af Københavns vækstområder i et af de historisk set mere spændende områder af Staden. Og fast årlig tur på denne blog

Udsigt mod nord fra Konditaget Lüders ved Portland Towers. I forgrunden Sundmolen og Kronløbsbassinet. I baggrunden de store kraner på industriområdet.

Hvis man vil opleve en storby i vækst hvad angår nybyggeri, så er Nordhavnen et absolut must på linje med Ørestaden. På denne blog er Nordhavnen et af de tilbagevendende mål, sidste gang var for 1½ år siden. Og der er sket meget i den tid, især i den sydlige del af området mellem Skudehavnen og Søndre Frihavn. Gamle nordhavnsrotter kan akklimatisere sig på Amerika Plads, hvor de vil kunne genfinde den gamle DSB stationsbygning fra 1894-95. I øvrigt tegnet af den samme arkitekt som også stod bag Københavns Hovedbanegård og Østerport Station. Stationen fungerede til 1975, blev restaureret i 1986, nedtaget 2002 og altså nu genopstået i 2005 på dette sted.

På Amerika Plads kan man opleve denne lille perle af en stationsbygning. Den gør sig godt på trods af de påtrængende moderne højhuse rundt omkring den.

Marmorbyen

Marmorbyen er Nordhavnens sydligste del mellem Nordbassinet og Søndre Frihavn, altså den gamle frihavn som nu fuldstændig er forsvundet. Bl.a. Marmorværket som har givet kvarteret navn. Yderst på havnemolen er FN-bygningen nu vist helt færdig og fremstår som en ø med kanaler omkring. Eneste tørskoede adgang foregår nu via en portvagt. Ældre vil måske mere genkende navnet Unicef Plads, men den eksisterer ikke længere.

En af de hyggelige gader i Marmorbyen, set fra Marmorkaj mod Nordbassinet. Man aner i baggrunden byggeriet på den anden side af havnebassinet, med Portland Towers skjult bag bygningerne til højre.

Udgiften for at bo her starter formentlig ved 12.000 kr om måneden. Men man ser faktisk en del yngre mennesker med barnevogn, ligesom  smugkig opad facaderne afslører at en del børnefamilier har valgt at flytte ind her. Haverne er små, frimærkeagtige, men det er formentlig heller ikke det som er det attraktive her, men vandmiljøet. Havn kan man vel dårligt kalde det længere.

Marmorbyen. Til højre ses UN City og kanalen der adskiller den fra resten af Marmormolen. I forgrunden en hyggeterrasse ned til kanalen med kik til Portland Towers på den anden side af bassinet.

Frihavnen

I lang tid har man fra Nordhavnen Station kunnet se Portland Towers som var nogle tidligere siloer for Portland Cement. Molen er da også stadig væk præget af stor byggeaktivitet og dele af den er afspærret stadigvæk. Eller svært fremkommelig, afspærret af hegn, smattede veje mm. Men siloerne har nu fået selskab af en række andre bebyggelser.

Portland Towers har i mange år stået lidt isoleret langt ude på molen ved Nordbassinet. Men som det ses er de tider ved at være forbi. Der er dog ikke adgang til byggepladsen langs kajen. Det er der derimod midt i byggeriet.

Langs havnebassinet bygger man det laveste byggeri i seks etager. Midt på molen dog væsentligt højere. Det er endnu svært at forestille sig hvordan det gamle byggeri Den Røde By vil komme til at harmonere med nybyggeriet. Meget er stadig pakket ind i stilladser, indhegninger og byggeredskaber.

Vejen midt gennem molen mod Portland Towers. Som det ses er adgangsforholdene endnu ikke optimale, og jeg forestillet mig at søndag er et godt valg til en tur. Så slipper man for tung trafik og byggeaktivitet.

Den Røde By er et område som fandtes i frihavnens dage, men omgivet af det moderne byggeri visner den lidt i forhold til sidste gang jeg gik gennem den. Den ser pludselig så bitte lille ud og nærmest en undskyldning for sig selv. Bygningerne har for mig også mistet lidt af den tiltrækning de havde sidste gang. Men det kan selvfølgelig også været vejrets skyld. Jeg må tage derud engang til sommer i solskin!

Her har man helt bogstaveligt krydset gammelt og nyt: En facade er blevet brugt som en del af nybyggeriet. Særpræget og måske også ganske opfindsomt - om det så også er kønt, det er der sikkert mange meninger om.

Konditaget

Nord for er bygget et parkeringshus i rustent jern som på taget har indrettet et konditag Lüders. Fra dette tag har man et godt overblik over Nordhavnsområdet. Man kan endog se helt ind til centrum af København. Den udvendige trappe benyttes selv på en regnfuld søndag som denne af en del kondiløbere, ligesom nogle hårdføre sportsudøvere og børnefamilier har vovet sig op. Da regnen tiltager, forsvinder de dog skyndsomt.

Udsigt fra Konditaget Lüders med Portland Towers til venstre. Som det ses har man et ganske godt udsyn mod centrum. Lidt under midten af fotoet kan man lige ane Den Røde By. De seksetagers bygninger syner ikke af meget ved siden af tårnet.

Om det er min telefonforbindelse der er dårlig eller ej, ved jeg ikke. Men det er nu slut med at kunne bruge telefonen til andet end nødtelefon. Andre ser dog ud til at kunne bruge dem. Så det er måske kun mig som får en ekstra understregning af at området stadig er under opbygning. Gader og fortorve er slet ikke færdige og enkelte steder mudderpøle. Der graves også kanaler mellem husene, to kanaler får jeg det til. Havneområdet ser ud til at komme til at minde om Sluseholmen.

Der er da stadig lidt aktivitet i den gamle havn, som man kan se fra Konditaget. En container er på vej ind i Orientbassinet og containerterminalen.

Langs Sundkrogsgade kan man stadig se det gamle gitter der beskyttede frihavnen. Forhåbentlig får det lov til at blive stående og blive renoveret. Det ser ud til at være i god stand, trænger blot til lidt maling. Og det er jo ikke Berlinmuren vi snakker om. Man kan kigge gennem gitteret.

Det gamle frihavnsgitter findes nu kun langs Sundkrogsgade. Under en kilometer er der tilbage. Forhåbentlig bliver det renoveret og får lov til at stå så yngre generationer også kan forestille sig når de gamle søulke fortæller om Frihavnens storhed.

Sundmolen mellem Kronløbsbassinet og Orientbassinet er ved at blive bebygget, så det må vente til næste gang jeg kommer forbi. Der tegner sig dog allerede et billede af hvordan det vil komme til at se ud.

De sørgelige - og for nogen måske også begrædelige - rester af den gamle Skudehavnen. Række af ødelagte broer står i skarp kontrast til række af effektive byggekraner som varsler at hvor det gamle forsvandt, er der nyt overalt. Også her, om nogle år.

Skudehavnen - fortiden forsvinder

Længere mod nord kommer man ind i industriområdet, og her er der ingen adgang. Til gengæld er der nu blevet adgang til Skudehavnen - eller den gamle skudehavn. Blandt subkulturen som trivedes her var stedet vist nærmest et helligt sted. Men det er svært at genskabe stedets forgangne fortid i fantasien. Broerne er brudt sammen og nødtørftigt hevet op på land, på langs. Her kan man opleve en fortid som der snart endegyldigt sættes punktum for, og mod syd se hvordan fremtiden vil komme til at se ud. Skudeløbet er helt lukket af for sejlads ved Skagerakkaj. Måske en kajak kan snige sig gennem den lave og smalle bro. Selve Skudeløbet kan man ikke se. Der er industri på begge sider

Sundkrogsgade med et kik ind over Sundmolen. Den Røde By i forgrunden.