Gørløse - Allerød

Tur gennem et typisk dansk landbrugsland med de små landsbyer Uvelse og Kollerød som mellemstationer. 

Generelt foregik turen på landeveje uden ret meget trafik. En kort strækning af Gammel Kurreholmvej er dog kun to hjulspor og turren gennem rutens eneste natur, Brødeskov og Børstingerød Mose foregik ad til tider svampede skovstier.

"Højt til himlen"

Man får her et indtryk af hvad mange landmænd ofte fortæller er det fede ved at være landmand, nemlig at der er højt til himlen. Udsigten brydes ikke af høje træer, skovarealer, og alt for store bakker. Der er fladt. Terrænet strømlinet til de store landbrugsmaskiner uden afbræk af levende hegn, stier eller krat. Og afgrøder som raps, hvede og byg når næppe over 1½ meter. Så der er højt til himlen her. Blæsten har frit spil.

Vist nok Grønhøj ved Kurreholmvej, set fra Gammel Kurreholmvej. Området her er ved at blive forvandlet fra produktionslandbrugsland til skov. Man kan ane træerne til højre i billedet.

Der er dog enkelte tiltag for at bryde landbrugslandet, omend  kun meget små. Et af dem ligger øst for Gørløse, nemlig Gørløse Skov. Den er endnu i sin vorden. Der er ikke antydning af noget der ligner skov bortset fra at man allerede han taget højde for at træerne er fuldt udvokset ved at anlægge et stisystem med tilhørende borde, bænke og P-pladser. Den kommende skov kan beses på nogle få hundrede meter langs Gammel Kurreholmvej.

Her er et kik ud over det område som kommer til at ligge mellem de to små klumper af Gørløse Skov: Området mellem Kurreholmvej og Gammel Kurreholmvej ved Enesøgård. Selv om 20-30 år når skoven er vokset til, vil området her formentlig stadig se sådan ud.

Området har også indhegnede arealer til græssende dyr. Men der er dog ingen sat på græs så tidligt på året. til gengæld er der masser af lærkesang over de åbne marker. Det er så også det eneste tegn på dyreliv indtil videre. Det tager ikke lang tid at udrydde et naturområde, men det tager årtier at genoprette det og endnu længere tid før at dyrene finder sig til rette. I det mindre dalsænkning vest for Uvelse er der til gengæld masser af kurtiseren. Ved søen spørges der fra den ene bred af søen "hvor tit", og fra den anden bred svares der "så tit".

Uvelse

Ingen tvivl om at naturen ikke er de eneste i området hvis tilværelse ikke bare er en selvfølge. Det første lugtindtryk når man kommer ind fra vest, er den karakteristiske lugt af brændeovn. Så det er ingen overraskelse at en ældre herre er i gang med at kløve brænde i sin indkørsel. Uvelse med ca. 1.000 indbyggere og den langt mindre Lystrup sydvest for forsøger at puste liv i en by uden ret mange faciliteter udover kirken (hvis den da kan kaldes en facilitet, udover kirkegården). Ifølge Uvelse Lokalråd er der tre områder som skal være opfyldt for at lokalsamfundet er bæredygtigt: 1. kultur, skole og fritidsaktiviter såsom børnehave, skole og UFC, 2. kollektive transportforbindelser der dog halter een smule, og 3. næringsliv med tømmermestre, blikkenslager, urmager, biludlejning, dyrlæge, slagter, Dagli' Brugs med apotekssudlevering og bibliotek og andet. Man har naturen lige udenfor døren.

Slagteren er ikke mere lokal end han leverer til  hele området, det er nemlig Frederiksborg Catering, Mesterslagteren. Og foran holder en af de sjældne trafikanter, en TDC-vogn. Dog ikke en kunde til slagteren, men en reparatør til elskabet overfor.

Nordvest for Kornvænget er Uvelse planlagt til at blive udvidet med ca. 12 % af byens nuværende udstrækning 2021-2024. Bl.a skal der være et forsinkelsesbassin og grønt område langs vandløb, der løber i områdets vestlige del. Denne udvidelse af byzonen er i overensstemmelse med den såkaldte Fingerplan 2013.

Den ældste del af kirken, skibet, skal være et af Danmarks ældste, men siden er der da i den grad blevet klistret snart det ene, snart det andet på det: Våbenhus, kor, runding, sideskib (der ser større ud end hovedskibet), tårn mm. Trods sin lidenhed

Hvis man bare er en nysgerrig vandrer, er der ikke så meget at kigge på i Uvelse. Kirker er ikke denne blogs yndlingsmål, men Uvelse Kirke er en undtagelse. Det oprindelige skib er nemlig et af Danmarks ældste, fra 1181. Men ellers ligner kirken godt nok lidt af en mærkværdighed ved at der er bygget ud og op på de mest mærkværdige måder. Uvelse har også en rytterskolen fra 1720erne. 1856 udvidet og 1880 yderligere udvidet. I 2016 fik skolen et nyt stråtag og det har allerede nu fået den velkendte patina.

I kilometerlang omkreds omkring Uvelse ser det nogenlunde sådan ud. Her er det Nordvanggård syd for Uvelse. Det fortsætter af ruten hele vejen til Kollerød. Der er i sandhed højt til himlen her!

Gammel og ny kulturarv

Strækningen fra Uvelse til Kollerød går igen gennem et typisk dansk landbrugsland, med noget mere trafik på vejen uden at det dog bliver decideret generende. Denne eftermiddag brydes monotonien dog af et regnvejr. Hvilket er ganske hyggeligt. Lidt syd for Fuglerupgård står der i rabatten et museumsskilt, men der er ikke umiddelbart noget at se i nærheden. Først når man kommer hen til P-pladsen mod vest opdager man en lille tavle bag to parkerede lastbiler.

Fuglerupgård taget fra den parkeringsplads hvor planchen om lur-fundene findes. Man kigger forgæves efter tørvemosen. Men til venstre uden for billedet er der en gravhøj.

Planchen her fortæller om at dette er fundstedet for lurer fra 800-700 år f.v.t. Et af det helt store fund som stammer helt tilbage fra 1797, de senere kaldte Brudevæltelurer. Opkaldt efter en nu helt forsvundet tørvemose. Kort derfra ses på en bakke en gravhøj, så ingen tvivl om at vi er i et af de områder hvor dansk kulturarv engang har været. Men nu ganske er pløjet ned. Gravhøjen er da også helt utilgængelig midt i en pløjemark.

Lina Murel Jardorfs atelier på Kollerød Bygade. Foran står nogle metalplader med udskæringer af kvinder og heste.

Af meget nyere dato, faktisk nutidig, er atelieret på det sted som er markeret som Brotræet på Kraks kort. Her er også en hjortefarm. På den anden side er et stort atelier hvor den danske kunstner Lina Murel Jardorf holder til. Med Facebookside. Jeg er ikke så kendt med kunst, men en af hendes bronzefigurer gik til 3.200 på en af Bruun Rasmussens auktioner.

Kollerød

Kollerød har jeg valgt at besøge for at bese det sted hvor en af danmarkshistoriens måske ikke mest berømte, men så i hvert fald mest beskrevne mordere kom fra, nemlig Ole Pedersen Kollerød (1802-1840). På trods af eftertidens interesse for Kollerød synes samtiden ikke på samme måde at have interesseret sig for siden. I Politivennen var det i stedet Peter Worm som blev henrettet kun to år tidligere. Dennes fængselshistorie minder i øvrigt en del om Kollerøds, så man næsten skulle tro at Kollerød havde læst om Worm.

Sydlige del af Kollerød. Huset midt i billedet er helt forladt. Vinduer og døre slået ind. Bag denne er en lade hvis tag ser ud til at have set bedre dage.

I modsætning til Uvelse rytterskole er rytterskolen i Kollerød hvor Ole formentlig gik i skole, blevet revet ned. Det skete i 1877. Kollerød var der ikke nogen kirke, da rytterskolen blev bygget. Det bemærkelsesværdige ved den var at der ikke var nogen kirke i byen, ligesom Søsum. Den nidkære biskop Balle visiterede skolen i 1806, og noterede dengang at skolelærer Gilberg trods sine 72 år stadig fremstod virksom og gav god undervisning. Dog var det sådan at over 40 Børn kun sjældent eller slet ikke søgte Skolen. Dengang gik man mest op i om man kunne sin katekismus, salmer og bibelhistorie, lidt geografi såsom hovedstæder i europæiske lande, lidt regning.

Nordlige del af Kollerød. Husene ser ældre ud med stråtag mm. Men er betydelig mere velholdte i den sydlige del af landsbyen.

Som forventet er intet i byen som på Ole Kollerøds tid. Den sydligere del af landsbyen fremstår ret forfaldent, mens der i den nordlige del er nogle velholdte huse. Nord for byen fortsætter stien som Vejs Ende hvilket det måske var engang. Men nu går Hillerødmotorvejen over Vejs Ende, endda hvor Kollerød Å krydser, og det lykkes mig at går over åen (og under motorvejen) uden at bemærke åen. Den er ellers værd at studere, for den er endnu et eksempel på maltrakteringen af vores vandløb. Fx kommer der få ørreder ud af de forholdsvis mange gydegravninger, formentlig pga. aflejring af sediment.

Børstingerød Mose. Man kan kun komme frem gennem mosen ved at følge de ophøjede stier. Det meste af mosen ser ud som her tæt på Birkehytten, en spejderlejr mellem Brødeskov og mosen.

Brødeskov-Børstingerød Mose

Turens eneste naturområder er det lille skovområde Brødeskov med en lille mose mod øst. Trods sin lidenhed er mosen dog en stor naturoplevelse. Her udfolder fuglelivet sig for alvor, udover de obligatoriske sanglærker. Området er pt et eldorado for kurtiserende fugle, og lister man sig hen ad stien (hvilket ikke er svært da den er blød), kan man ikke undgå at blive i godt humør af pipperiet. Der er mange forskellige slags. Ornitologer kan så tage sig af at artsbestemme dem, jeg nøjes med bare at nyde musikken. Ret længe går der dog ikke før man igen er ude hvor der er højt til himlen, enghaven vest for Lillerød. Et af de områder hvor man uvilkårligt kommer til at sætte farten op.

Ruten

Gørløse Station. Gammel Kurreholmvej. Uvelse. Lyngevej. Kollerød Bygade. Kollerød. Børstingerød Mose. Allerød Station. I alt a. 17 km.