Skodsborg-Birkerød: Jægersborg Hegn og Rude Skov.

Gennem Jægersborg Hegn og Rude Skov på en af de første aprildage med sol, varme og næsten ingen vind.

April har været den vådeste så længe der er målt i Danmark. Så meget desto intensere virker det at gå skovtur. Og et perfekt tidspunkt inden myggen og andet småkræ går i gang med deres festmåltid på fortvivlede skovvandrere. Fra Skodsborg Station træder man bogstavelig talt direkte ind i Jægersborg Hegn, og så er man sådan set allerede i gang med skovturen. Jeg valgte cykelruten, med enkelte afstikkere forskellige steder - og en enkelt ufrivillig da jeg tog fejl af veje og skilte i Rude Skov.

Jægersborg Hegn tæt på Skodsborg Station. I dag får de fleste skove lov til at "vokse vildt" forstået på den måde at de gamle træstammer kommer til at blive levesteder for svampe, insekter og dermed grundlaget for føde til fugle og dyr.

Jægersborg Station ligger også tilpas langt fra trafikerede veje så man ikke hører lyde fra det. Til gengæld var der adskillige skoleklasser der havde gang i ghettoblaster. De skulle heldigvis en anden vej end jeg gik.

Anemonetæppe så langt øjet rækker i Jægersborg Hegn

Det viser sig at de mange unge bl.a. skulle til Bøllemosen for at fiske ting og sager i mosen. Jeg undlod derfor en tur rundt om og passere træbroen som går nogenlunde midt gennem mosen i nord-sydgående retning. Stierne er gode at gå på. 

Rundforbi Svømmehal.

Vel ude af Jægersborg Hegn gik jeg forbi Rundforbi Stadion. Det har rødder tilbage til 1931 hvor det tilhørte Søllerød Kommune. Idræts- og svømmehallen er af beton og fra 1970. Den blev tegnet af arkitekterne Ole Helweg (1916-2001) og Claus Bremer (1919-1983). Ole Helweg er ellers mest kendt for hoteller både i Danmark og i udlandet. Claus Bremer tegnede bl. a. Rødhus Klit Ferieby. Lokalt er bygningen et vartegn. 

Egebækgård

Egebækgård huser i dag edb-firmaer. Engang var der landbrug. Men i 1952 blev Egebækgårds jorde frivilligt fredet af ejeren. Det betød at landskabet blev bevaret mod byudvikling fra Nærum mod syd og Gammel Holte fra nord. Man kunne dog ikke forhindre Helsingørmotorvejen som lægger underlægning til lydscenariet i området.

Gl Holtegård, set gennem barokhaven.

Der foregår en del ting på Gl. Holtegaard- Der er en kunsthal, en restaurant og et museum. Haveanlægget på "bagsiden" af bygningen er tegnet af Lauritz de Thurah i 1756 i barokstil. Den er blevet genskabt efter at den som så mange andre barokhaver var en tur omkring den engelske mere vilde stil. Bygningen er arkitektens sidste - han købte ejendommen i 1755. Udover at skulle fungere som bolig for Thurah var den også som kongeligt privilegeret kro. Pengene kom bl. a. fra den transatlantiske slavehandel. Det hele er nogenlunde bevaret. Selv kom arkitekten aldrig til at bo der permanent. Han døde. Herfra gik turen gennem Gl. Holtegade som har den gamle landsbygades snoede forløb, men intet autentisk landsbymiljø tilbage, på trods af at der er flere stråtækte huse.

Jacobsens Eg syd for Rude Skov. Det er kaptajnen, J. C., ikke Carl den er opkaldt efter. 

Efter Gl. Holtegård gik turen mod Rygård Overdrev. Det første lange stræk går langs golfbanen. Mod nord monotone golfplæner, mod syd et snævert og kuperet bælte af træer og krat. Lige før Rude Skov gik jeg en smuttur ned til Jacobsens (IC) Eg og Aborredammen. Bænken (1978) foran egen ved siden af granitstenen har følgende inskription: ”Jørgen Sthyrs bænk/formanden for Ny Carlsbergfondets direktion/i aarene 1965 til 1974, kunsthistorikeren Jørgen/Sthyr gav i aaret 1964 impulsen til oprettelse af/ Fonden for bygnings- og landskabskultur/som i tilknytning til sin virksomhed skabte/Søllerød Naturpark”. Kunsthistorikeren Jørgen Valdemar Sthyr (1905-1978) var museumsinspektør ved Den kgl. kobberstiksamling 1931-1953 og formand for Ny Carlsbergfondet 1965-1974. Søllerød Naturpark er ca. 300 ha, og befolkes bl. a. af Kogræsser- og Naturplejeforening.  Brygger I.C.Jacobsen (1811-87) stiftede Carlsbergfondet i 1876, primært til støtte for forskning.

Rude Skov

Jeg har tidligere været en tur udelukkende i Rude Skov den 25. februar 2018. Dengang - som i dag - var jeg begejstret for skoven, og jeg havde valgt en rute så jeg kunne følge nogle andre stier. Endda nogle jeg ikke havde planlagt. Men skoven er så stor at der er rigeligt til flere ture.

Rude Skov.

Det er vist almindelig kendt at hvis man holdt helt op med at slå græs og hø og pløje og dyrke marker og enge, ville Danmark vokse til i skov i løbet af ganske få årtier. Den kraft som er i skoven, mærker man i Rude Skov der fortrinsvis er løvskov. Løvskov hører ikke naturligt til i vores klima når bortses fra enebær, skovfyr og taks. Andre nåletræer er menneskeskabt for at få tømmer og brændsel, og de vokser altså på steder hvor vores egne træarter blev fældet og fjernet. I Rude Skov har man enkelte steder skabt lysninger ved at fælde de træer som ikke "hører til" i oprindelig dansk skov. Egetræer er fx stærke og kan tåle meget ukrudt, eventuelt sat i gang af "ammetræer" som lærk og rødel, de vokser hurtigt og hjælper efter kort tid med at holde ukrudtet nede til glæde for de mere sårbare træarter som f.eks. bøg.

Rude Skov

Og så så jeg da også et sjældent syn i skoven: En snog, en lille en på 30-40 cm vil jeg tro. Jeg kan ikke huske hvornår jeg så sådan en krabat sidst. Den er fredet, men alligevel i tilbagegang, fordi dens naturlige habitater er forsvundet eller ødelagt. I Rude Skov burde snogen have ideelle livsbetingelser: masser af vådområder, men jeg har ikke overblik over om der også er store populationer af frøer som de kan spise. I de store vandhuller trues padderne af fisk og ænder.

Ruten

Skodsborg Station. Jægersborg Hegn: Bøllemosen. Rundforbi (Svømmehal). Egebækvej. Gl. Holtegård. Gl. Holte Gade. Rygård Overdrev, golfbanen. Østerlidevej. Kirsebærvej. Lollikhusvej. Grusgravsvej. Stubbesø. Skovrød Sø. Birkerød Kongevej. Birkerød Station.

Rundt om Lyngby Sø og Bagsværd Sø

Den 6. april var endelig solskin efter en periode hvor aprils regn allerede har oversteget gennemsnittet af månedens.

Jeg har før besøgt området den 29. november 2014 på en tur langs Mølleåen til Harreskoven. Jeg husker fra dengang at Lyngby Åmose var et "magisk" sted, og det var den så sandelig også i dag. Den smalle sti som leder gennem mosen, forekommer nærmest som en uvelkommen indtrængen på naturen, og ophold udenfor stien er ikke noget der kan anbefales. 

Oversvømmet sti i Lyngby Åmose. Et ikke usædvanligt syn på denne tur. Her kan man balancere på stammerne i kanten af stien. Andre steder må man forsøge at hoppe på trærødderne. Atter andre steder er det faktisk muligt at lave en lille omvej.

I dag var det dog nødvendigt. For stien er oversvømmet mange steder. Der er allerede lavet snoede omveje omkring de mest dybe pytter (mange af dem er dog ikke dybere end at man sagtens kan forcere dem med vandrestøvler - ellers kan man jo bruge gummistøvler). Enkelte steder går hængesækken helt ind til stien, og der er der nærmest bundløst. I en afværgehandling stak min ene stav over 80 cm ned i det rene ingenting uden at nå fast bund. (Den er indstillet på 115 cm, så jeg kan nogenlunde bedømme dybden).

Louisekilde i Spurveskjul Skov.

Den oversvømmede sti fortsætter også efter broen over til Nybro-Furå Kano og Kajakklub ved Nybro Kro, helt op til den lille kanal som går stik nord og som man et stykke oppe krydser ved en bro. Nu er man så inde i Spurveskjul Skov, og her er terrænet anderledes fremkommeligt, idet stien - Prinsessestien - går op i terrænet. Ved Louisekilde kan man se gendannelsen af Mølleåens oprindelige slyngede forløb efter at den i 1886-1888 var blevet rettet ud til en lige kanal pga levering af vand til Københavns Befæstning.

Spurveskjul Skov lidt øst for det sted hvor stien fører ned til broen over Mølleåen.

Jeg krydsede broen Kobro for at komme over på sydsiden af Mølleåen. Her er stien igen smattet, dog ikke i samme omfang som tidligere på turen. Herfra har man en udsigt til Møllehuset. Møllen blev nedlagt samtidig med at åen blev til en del af befæstningen. 

Mølleåen Møllehuset.

Vest for møllen har man opført et moderne hotel som man kan have sine meninger om passer ind i landskabet. Tidligere var Frederiksdal Kro i 1777 flyttet til denne beliggenhed, men nedbrændte i 1964 og kun rejsestalden på den anden side af vejen er bevaret. I stedet for kroen opførte man altså Hotel hvide Hus.

Ved Hjortholm og Frederiksdal Fribad,

I det fjerne kunne jeg skimte Frederiksdal Slot. Men drejede ikke af, og holdt frokost ved voldstedet Hjortholm - et fordums historisk sted. Halvdelen af borgen er dog endt i Furesøen, og kun en lille knold står tilbage, delvis omgivet af en voldgrav. En gravemaskine var i gang med et eller andet, og der er opdynget afskårne grene. Turen fortsatte herefter over på den sydlige søbred tilbage mod møllen og Den Gamle Have. Herfra drejede jeg mod syd af Kulhusevej for at komme ned til den vestligste ende af Bagsværd Sø.

Bagsværd Sø, Slotspavillonen Aldershvile

Aldershvile Slotspavillon hørte engang til Aldershvile Slot fra 1790erne. Det nedbrændte i 1909, og kun murene står tilbage. Efter branden opførtes i begyndelsen af 1920erne Slotspavillon af grosserer Carl Olesen fra København. Da han døde, købte Gladsaxe kommune Slotspavillon og park for i 1928 at åbne en restaurant for offentligheden. Den blev kendt for at blive brugt som kulisse til Matador.

Bagsværd Sø, Sophienholm

Det ville føre for vidt at angive alle de mange både-, kano-, kajakklubber som ligger langs med søbredder, ligesom bådfartens landingssteder. En del af dem er privat område og afspærret for offentlig adgang, mens andre er ganske åbne.

Bagsværd Sø

Østbredden af Bagsværd Sø fra Slotspavillonen er betydelig mere naturpræget end den vestlige sydbred som er domineret af rostadion, roaktiviterer og græsplæner.

Mølle Åen ved Kanoklubben.

Den østlige del af den sydlige bred af Lyngby Sø er præget af private bebyggelser, selv om en del for omkring 100 år siden blev opkøbt til en folkepark (mest en græsplæne med en statue og endnu en roklub).

Ruten

Lyngby Station. Lyngby Åmose langs søbredden. Mølleåens nordbred. Voldstedet. Retur ad Søbakken. Den gamle Have. Kulhusvej. Søvej. Skovalleen langs Bagsværd Sø - følge søbredden til Nybrovej. Herefter langs Lyngby Søs sydlige bred til Lyngby Station. På kortet blev ruten omkring 16 km. Med omveje nok noget længere.

Tureby-Haslev

En fin motionsrute ad gode, ikke særlig trafikerede asfaltveje, dog uden natur eller kulturelle seværdigheder. 

Allerede ved starten i Tureby er temaet for dagens mindre bebyggelser/landsbyer slået an: Stedet har ikke noget forretningsliv, og flere af de ældre ejendomme ser noget forsømt ud. Turebys gamle station som stammede tilbage fra 1870 hvor Sydbanen eller Lille Syd åbnede. Den blev nedrevet 2015 på grund af skimmelsvamp. Det var ikke her den nu nedlagte landsby Tureby engang lå, men omvendt: Tureby blev navngivet af Turebylille og Turebyholm. Engang var den omgivet af huse, bl.a. en  treetages hjørneejendom og en kro.

Noget er vedligeholdt, andet er i forfald. Et ikke usædvanligt syn på disse kanter. Omkring Tureby.

Udsigterne over det ret flade landskab er gennem hele ruten landbrugsarealer. Noget er bar jord med pløjfurer, andet brakmarker med 3-5 cm højt græs - og det er stort set det. Til gengæld er der meget stille. Vejret byder ikke på meget vind, og der er ingen larmende bilveje på store strækninger af ruten. 

Turebyholmvej. På et af de mere slyngede strækninger.

Vordingborgvej krydser ruten, og herefter går det mod herregården Turebyholm. Godset har i næsten 300 år tilhørt slægten Moltke. Hovedbygningen er fra ca. 1750. Og der er ingen adgang til godset som ikke rigtig kan beses fra vejen, og slet ikke på tæt hold. Det er ikke opkaldt efter nuværende Tureby, men efter en nedlagt landsby med samme navn. 

Et kik til Carolinesminde. Bygningen ser ubeboet og forladt ud. Men jeg var ikke henne og kikke ind ad vinduerne.

Der er til gengæld nogle andre bygninger langs vejen, fx Carolinesminde ligger tæt op ad Turebyholm Park. Bygningen er  fra 1886 med flere boliger til tidligere medarbejdere tilknyttet godset. Huset er opkaldt efter enkegrevinde Caroline Moltke.

Lidt tættere på Turebyholm findes dette lille charmerende hus. På gavlen står 1859.

Tureby Kirke er startet i 1100-tallet - og ligner til forveksling alle mulig andre landsbykirker. Bortset fra at der er to ret store sideskibe som blev opført til de husarer som lå på den nærliggende rytterkaserne. Der var ikke åbent i kirken da jeg passerede, og heller ikke noget toilet.

Udsigten fra Rødestræde.

Det har som bekendt regnet en del denne vinter, og især syd for kirken er landbrugsarealerne flere steder under vand. Regnen skyldes klimaændringer, bl.a. (og især) fra landbrugets udledning af CO2. Prutterne kommer bl.a. fra det svine- og oksefoder som gror på markerne, så det er lidt en ond cirkel der er i gang her.

Tryggevælde Å.

På vej mod syd ad Rødestræde krydser man Tryggevælde Å. Det er en typisk afrettet å, lagt i lige forløb og indkapslet af høje volde. Endnu længere sydpå stødte jeg på rutens eneste mere trafikerede vej som jeg skal vandre på, Karisevej. Den fører til den eneste større by på ruten er Dalby. Her er der butikker og mennesker. 

Dalby Kirke

Der er også en ret imposant landsbykirke som gennem tiderne har knopskudt i alle retninger. Ruten bestemmes nu helt af motorvejen, for der er ganske langt mellem de steder hvor man kan krydse motorvejen. Jeg valgte Piberhusvej. Den er ganske lidt trafikeret og også et af de udsigtsmæssigt mere interessante dele af turen. Her kunne jeg også have valgt at lave en lille omvej til Babberup og gårdbutikken der, men - jeg måtte spare benene til det sidste stykke til Haslev.

Bregnemade Skov.

Nu kom jeg tæt på Bregentved Gods, hvor jeg tidligere har været, se indslag fra 13. august 2022. Så jeg drejede i stedet af ad en gammel alle, Holte Alle på ca. 1½ km. Rutens eneste grusvej. Selve alleen er beplantet med vejtræer. Udsigten - nå ja landbrugsarealer så langt øjet rækker. Alleen blev oprindelig beplantet i 1751 med 551 lindetræer op over Holtebakken. Den forbandt med landevejen til København - herfra kom bl.a. kongen kørende. Det er en af de ældste alléer i landet.

Holte Alle.

Det er nu ikke den vej jeg går, men ad Freerslev Anneks som fører forbi Freerslev med kirke. Her er en del agerhøns. Engang var her så smukt at kunstmalere kom hertil for at male. Jeg tænker at det måske ikke lige er det første sted kunstmalere tager hen for at male i dag, heller ikke om sommeren. Jeg støder nu frem mod den sidste større vej, Køgevej krydses.

Ved Køgevej, Sanderhusvej.

Men den skal bare krydses for at fortsætte på en af de fredelige landeveje, Sanderhusvej. I krydset ligger Freerslev. Mine ben var dog for trætte nu til at aflægge hele landsbyen et kik. Og gik dermed glip af den gamle købmandsgård hvor der vist nok nu er indrettet et galleri.

Ved Sanderhusvej. En gård som nu rummer Shop Display.

Igen en fredelig landevej, mestendels med marker, og enkelte gårde, bl.a. en større gård som nu er sæde for en butik med butiksdekorationer. Om den stadig er åben, fremgår ikke. Deres Facebookside har ikke været opdateret siden 2019, og hjemmesiden er yderst fattig på information.

Haslev. Kaffen købte jeg her og tog med i toget der går hver halve time.

Resten af turen gik langs jernbanen mod Haslev Station gennem et skovområde. Om Haslev, se et tidligere indslag. Generelt er det blevet meget nemmere at komme til stationerne til Næstved fra København Syd station. På ½-1 time når man rigtig langt.

Ruten.

Tureby Station. Turebyvej. Turebyholmvej. Turebyholm Gods og Kirke. Rødestræde. Nybyvej. Tågerup(vej). Karisevej. Dalby. Piberhusvej. Holte Alle. Freerslev Annex og Kirke. Sanderhusvej. Sofiendalsvej. Haslev Station. I alt ca. 23 km.