Den nordøstlige del af Bornholm er et af de mest populære feriemål på øen. Sådan har det ikke altid været. Nedenfor er beskrivelser der stammer fra starten af 1800-tallet, fra Tejn til Hammeren. Indsat mine fotoer fra nutiden. God tur!
Kyststrækningen mellem Tein og Allinge er ubeboet, og dog tilbyder den den skjønneste Leilighed til Fiskerboligers Anlæg, hvorved flere vilde kunde komme til at deeltage i den Rigdom, som Havet omkring den nordlige Deel af Bornholm tilbyder dem, der vil deeltage deri.
Ud fra beskrivelsen: "man vandrer over sand, grus og enkelte klipper" ser det ud til at ikke meget har ændret sig på det felt de sidste 200 år. Fra strækningen umiddelbart efter Tejn mod Sandkås og Allinge. Helt ubeboet er strækningen ikke længere. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Fra Tein bliver Egnen mere øde, Bjerget havde allerede noget forud begyndt at trække sig tilbage fra Stranden, og man vandrer over Sand, Gruus og enkelte Klipper. Imellem disse ligger Allinge, en net lille By med 79 Boliger, og ligesaa mange Familier, som leve af Jordbrug og Fiskeri. Husene ere her smukke og pyntelige. Nogle Tomter var man ifærd med at bebygge; paa en af dem opførtes et meget smukt Huus af hugne Kampesteen; i Vinduerne vare store Ruder, en Luxus her paa Landet. Alt vidnede om at denne lille By har vindskibelige Indbyggere, og er i Tiltagende. Af Handlende gives her ingen, ikke heller Skibsredere eller Fiskerqvasse-Eiere, hvortil Aarsagen vel er, at Stedet mangler Havn. Her er vel en liden Bugt, hvori Indbyggernes Fiskerbaade ligge; men i dens nærværende Tilstand kan intet Skib her bjerges. Dog kunde den opryddes og istandsættes, saaledes at deraf kunde dannes en Havn for smaae Skibe, eller Jagter, og Byen derved holde Fiskerqvaser.
Husene har næppe set ud som her på dette foto fra Kirkestræde i Allinge. Der har givetvis ikke været tegltage på husene, eller asfalt på vejen. Heller ikke nogen skorsten fra et røgeri - de kom først til langt senere i slutningen af 1800-tallet. Derfor er de heller ikke omtalt nogensteds i artiklen. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Sandvig ligger omtrent en halv Fjerdingvei fra Allinge, og adskilles fra dette ved Klipper. Noget Agerland findes der imidlertid, og denne er mere opdyrket end paa hiin Side af Allinge; dog kan man see paa Vegetationen, at det faste Bjerg ligger ikke dybt under Jordens Overflade, og at den barske Østenvind efterlader sig Spor.
Området mellem Allinge og Sandvig kendes i dag under navnet Mellembyerne, og blev først bebygget fra omkring 1900. Bebyggelsen på havsiden af Strandvejen har gjort vandring langs kysten umulig. Et enkelt sted er det muligt at gå ned og få et indtryk af kysten. Foto Erik Nicolaisen Høy.
— Sandvig er et meget net Fiskerleie, med 41 Boliger og Familier, der have samme Næringsvei, som Allinge, med hvilken ́By den ansees at være sammenhørende; de have begge Kjøbstædsrettigheder og Øvrighedsperson tilfælles med Kjøbstaden Hasle - I Aaret 1803 levede i Allinge og Sandvig 17 Familier, bestaaende af 117 Individuer, ene af Fiskeriet, og 36 Familier med 197 Individuer havde tillige andre Næringsveie. 34 Baade til 1/4 Læst og 8 til ½ Læst, samt 4 svære Eger, havdes i disse to Byer, saavel til Fiskeri, som til Overfart til Christiansø og til Sverrig. Sandvig er et bedre Fiskersted end Allinge, da dette ligger længere fra Fiskergrundene, og Baadene kan derfor ikke saa hurtigen, i en paakommende Storm, lægge Landet Nord om, og søge til Senebugten, som Sandvigs. Paa begge Steder, har Fiskeriet aftaget, skjøndt Velstanden tiltaget. Man foretrækker nu heller at forsyne de forbiseilende Skibe med Levnetsmidler.
To huse i Strandpromenaden må gøre det ud for de nette huse i Sandvig. Satellitantennen i baggrunden fraregnet. Samt asfalterede veje. Samt tegltag, samt .... Foto Erik Nicolaisen Høy.
Det var i Sandvig Peter den Første af Rusland i nogle Dage opholdt sig, da hans Flaade blev for Modvind holdt udenfor Øen; det var ogsaa i Sandvig, at i Efteraaret 1768 en tydsk Skrædersvend, som var kommen did med et Skib fra Riga, udgav sig for den russiske Prinds Ivan, der som Barn, 1740, blev udraabt til Keiser, men igjen afsat, og aflivet 1764, paa Schlüselborg. Denne foregivne Prinds blev vel modtagen paa Landet, og sendt over til Kjøbenhavn, hvor han i Kastellet maatte bøde for sin Dumdristighed.
Det i teksten omtalte flyvesand må være Osandbugten der vel er Nordbornholms mest besøgte badestrand. Hammeren i baggrunden. Nu med badebro. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Strax norden for Sandvig begynder Flyvesandet, hvorover man har en besværlig og tung Vei, for at naae til, og for at bestige det Bjerg, der danner Bornholms nordligste Spidse: Hammeren. Trækker man en Linie fra Sandvig forbi Steilebjergets nordlige Fod indtil den vestlige Strandbredde, saa træffer man norden for denne Linie næsten blot et stort Sandhav, og kun faae Steder paà den saakaldte Nordhammer ere blevne fri for Flyvesandets ødelæggende Virkninger. Omtrent for 40 Aar siden kjendte man intet her til dette Onde, hele Hammeren var en frugtbar Græsgang; den brede Dal, mellem Hammersøe og Havet, hen til Sandvig, var en skjøn Egn. En stærk Storm, efter en stræng Frost, rev en liden Aabning i det vegetabilske Dække, rodede Sandet op af Dybet, og spredte det over den omliggende Græsgang. Den Tid havde man let kunnet standse dette Onde, dersom man omhyggeligen havde beplantet Stedet, og belagt det med Grønsvær; men Ligegyldigheden, eller maaske Uvidenheden, lod de paakommende Storme have deres frie Spil; snart blev hele Nordhammeren berøvet sit frugtbare Dække, og i kort Tid havde Ødelæggelsen erholdt sit nuværende Udseende, og truer med aldeles at overføie og ødelægge Sandvigs og Allinges ringe Opland. Steilebjerg, med de andre mindre Bjerge, som indeslutte denne øde Egn, samt Hammersø, sætte nu ene Grændse for Sandet. Var det ikke vanskeligt i Begyndelsen, at have tæmmet Flyvesandet, saa vil det være det nu. Den egentlige Hammer, hvorfra Ødelæggelsen har udbredt sig, har nu i Almindelighed blot et 9 Tommer dybt Sanddække. Graniten, som her er temmelig grovkornet, forvittrer let, saa at Sandmassen stedse bliver den Samme, om ogsaa noget bortføres. Men, hvorledes skal et saa tyndt Lag Sand befæstes. Dersom man med Held plantede derpaa Elymus arenaria (Sand - Marehalm) eller Salix incubacea, som man finder i stor Mængde ved Snogebæk, saa gjennemfryser dog om Vinteren letteligen et saa tyndt Dække, og en Storm kaster det med det underværende Sand, paa de omgrændsende Marker. At dette allerede tidligere er skeet i den sydlige Deel af Den, er alt bemærket.
De omtalte flyvesandsområder er blevet beplantet igen, og kun i sprækken fra Hammersø til Sandvig findes stadig et område som kunne minde lidt om den tid. Som det ses på dette foto er der høj træbeplantning rundt om hele Hammersøen. Østersøen anes i det fjerne. Opalsøen er med vilje ødelagt, da ingen på det tidspunkt tænkte på stenbrudsindustri. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Fordum har Hammeren været bedækket med Skov; nu seer man kun Træernes Rødder og nøgne Klipper hist og her stige op af Sandet. Paa den vestlige Side af Bjerget, nede ved Stranden, staaer Levningerne af en gammel Bygning, Salomons Kapel kaldt. I ældre Tider har her været holdt Gudstjeneste for Omegnens Fiskere, og nogle vil, at selv Allinge skal have staaet her. 1648 laae endnu Loftets Planker og Bjelker; men ved den Tid fik Birkefogden i Sandvig Tilladelse til at afbenytte dem ved en Bygnings Opførelse. Fra den Stund gik Kapellet mere og mere sin undergang imøde, og nu staae de udvendige Mure ikkun for endeel tilbage. I Sandet sees Spor af en Muur, der har omringet Kapellet, og dannet et Slags Forgaard. Ved Kapellet har været en Kilde; men denne er nu tilstoppet af Sandet, og snart vil alle Muurlevningerne deraf tildækkes. Den mindste Klokke i Allinge Kirketaarn skal være taget fra Salomons Kapel.
Det omtalte fyr på Stejlebjerg lå syd for det nuværende fyr. Man kan ikke længere se stedet da det senere blev bortsprængt. Det var blevet anlagt kort før artiklen blev skrevet. Fyrets kulhus blev opført 1801 og fyret blev tændt første gang året efter (1802). Fotoet giver et indtryk af forblæstheden på det højeste punkt på Hammeren, med udsigt mod Hammerholm. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Hammeren bestaaer egentligen af forskjellige Bjergknolde, adskilte fra hverandre ved dybe Dale. Paa en af disse Knolde, Steilebjerg, ligger Hammers Fyr, 272 Fod over Havets Overflade. Det er et Steenkuls- eller Blusfyr, anbragt paa et sexkantet Taarn, hvis Midte er huul, og staaer ved Kanaler i Forbindelse med Taarnets udvendige Side, der tjene til at, lede Luft eller Træk ind i Huulheden eller Skorstenen, oven paa hvilken ligger en Steenkulsrist. Aabningerne ere forsynede med Træskodder, som ved en Snor kunne efter Omstændighederne trækkes op eller ned, af den der passer Fyret. I stærk Storm give de brændende Kul Blus nok, uden at Skodderne behøve at aabnes. I ældre Tider, og paa mange Steder endnu, som i Sverrig, var der ingen Bygning eller Løgte over Bluffet; det brændte i fri Luft, men derved mindre stadig, formedelst Blæst og Kastevinde, og Fyroppasseren var udsat for alle et ustadigt Veirs Indflydelser. I de senere Tider har man, for at afhjelpe disse Mangler, anbragt en Løgte over Bluffet, og saaledes er Hammer Fyr. 44 Fod nedenfor Skorstenens Spidse, eller fra Steenkulsristen, ligger Gulvet, altsaa passende for Oppasseren til at rage om imellem Kullene. Paa dette Gulv hviler den saakaldte Løgte, som bestaaer af 6 Fod høie Vinduer, der hvile paa en 2 Fod høi Muur. Luen er saaledes lige med Midten af Vinduernes Høide. Stolperne i Løgten ere af støbt Jern, da Varmen vilde antænde Træet. Vindues Sprosserne ere smeddede. Oven paa Vinduerne hviler en Hætte, eller et Kuppeltag, af Jern Spærværk, og dækket med Jernplader. Øverst i Hætten er et meget beyægeligt Rør, der dreier sig om en i en Metal Bøsning hvilende Staalpind. Røghatten er en bosvelsk Ventilator. For at Røgen i stille Veir, naar der ikke er behørig Træk, dog kan jages ud af Løgten, er der i : Kuppelen anbragt nogle Klapper, som efter Behag kunne aabnes og lukkes.
(Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815. 1819)
Af iøjnefaldende forskelle til i dag fremgår at Sandkås ikke eksisterede: Kyststrækningen var ubeboet. Der synes heller ikke at have været nogen landevej. Befolkningen var udelukkende fiskere (over 40 både) eller bønder. Allinge havde ingen havn, fiskerbådene lagde til i en lille bugt. Mellembyerne eksisterede ikke. Hammeren var ubevokset, flyvesand.
Hammershus Slot. Illustration fra ovennævnte bog. Nuværende Hammerhavn må befinde sig mellem de to klippeknolde. Uanset hvad er den dramatiske stigning noget overdramatiseret som det fremgår af nedenstående foto.
Man gør nok et forgæves forsøg på at rekonstruere hvorfra tegneren har set Hammershus. Muligvis et sted nede ved stranden en anelse til venstre i forhold til denne vinkel. Andre besøgende vil sikkert bekræfte at tegningen er noget dramatiseret. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Allinge, en liden Bye i Nørre Herred, 3 Mile N. N. O. for Rønne. Byen har 75 H., 1 Kirke, hvortil hører Byen Sandvig og Anexet Olskers Sogn, og 330 Indbyggere, der leve af Landbrug, lidet Handel, Fiskerie og Kroehold. Her er en Losse- og Ladeplads med en maadelig Havn. Til denne og den nærliggende Kiøbstad Sandvig høre 382 Tønder Land, som i Jordebogen ikkun er anslagen for 28 Tdr. Htkn. Disse to Byer have deres eget Birk, som kaldes Hammerhuus Birk og en egen Birkefoged.
Sandvig, en liden Kiøbstad i Nørre Herred,(?) Miil N. til V. for Allinge. Den har 47 Huse og ?00 Indbyggere. Men Allige udgiør den et Sogn og et Birk kaldet Hammerhuus Birk.
(Svend Brun Juul: Geographie over Kongeriget Dannemark. 1816)
Allinge, en Flekke paa den nordostlige Side af Bornholm, 3 M. N.N.O for Rønne, 1 3/4 Miil N. O. for Hasle, har 80 Huse, og en Kirke, hvortil Byen Sandvig og Annexet Olsker, samt 350 Indb., der ernære sig ved Agerdyrkning, Fiskerie og liden Handel. Havnen er god. Allinge og Sandvig have tilsammen 382 Tdr. Land, matr. for 28 Tdr. Hk. og udgjøre Hammerhuus Birk. Birkedommeren er tillige Herredsfoged i Nørre-Herred og Byefoged i Hasle.
(Christian Bagge Jensen: Provincial-Lexicon over Danmark. Første Deel, indeholdende Sjellands, Fyens... 1830).
Allinge og Sandvig byer.
Uden Optegnelse af Aar eller Gavebrev har Grosserer Kofoed i Kjøbenhavn skjænket en Capital af 500 Rbd. Sølv til en Skolebygning i Allinge, dog saaledes, at og Sandvig Bye tillige skal nyde godt af Legatet. Aar 1823 laae denne Capital endnu uanvendt efter Giverens Øiemed hos J. P. Kofoed paa Bornholm, og Aar 1824 har Amtsdirectionen for Bornholms Skolevæsen bemærket, at Gaven neppe ville komme Skolevæsnet tilgode, saasom Giveren have overladt det til Hr. J. P. Kofeoed at foreskrive Vilkaar for Gavens Anvendelse, og disse vare saadanne, at Skoledirectionen ikke kunne antage dem. Aar 1830 var denne sag endnu ikke afgjort.
(Hans de Hofman: Revision og Fortsættelse af Hofman's Fundatssamling ved N. Schack, Bind 1. 1832)
Det andet Havneanlæg, vi her have at omtale, er det, der er paabegyndt ved Sandvig. Denne By ligger paa Nordkanten af Landet, lige ved det Field, som under Navn af Hammeren løber ud i Bornholms Nordspids, og paa hvis anden Side de bekjendte skjønne Ruiner findes af Hammershuus Slot. Byen er neppe halv saa stor som Hasle, den har ikke mere end 50 Arnesteder og noget over 200 Indvaanere, der, paa en eneste Kjøbmand nær, bestaae af Fiskere, som tildeels drive noget Jordbrug. Østen for den, i en Afstand af ikkun en halv Fjerdingvei, ligger den langt større og anseeligere By Allinge, der har samme Kirke, Raadhuus og i flere Henseender danner een Commune med den. Begge Byer ere ret velhavende, fortrinligviis Allinge; rigtignok var der hidtil ingen anden Havn, end de Klipperevner, hvormed Kysten er bedækket, og hvori man trak Baadene og Smaafkibene op; men der findes en god Rhed, der yder Sikkerhed for de fleste Vinde. Denne Rhed er hyppigt besøgt af den Vrimmel af Skibe, som stedse passerer det dybe Farvand ved Hammeren, og med dem drive Indbyggerne en levende Handel, idet de forsyne dem med Victualier og igjen ofte tilforhandle sig fremmede Barer. Dette Liv, i Forbindelse med det Eiendommelige ved Havet og Egnen, giver Indvaanerne et noget særegent Præg; i Almindelighed have de stor Forkjærlighed for Søen, stedse har der været forholdsmæssig Mange blandt Kjøbenhavns Søfarende og Kjøbmænd, som i denne Egn have indsuget Lyst og Sands for Sø og Handel. Ogsaa i denne Egn har man fra lange Tider tilbage talt meget om Havneanlæg; idetmindste har det altid været en vigtig Gjenstand for subtile Hoveder blandt Fiskerne, naar de i ondt Veir holdt Gadestevne, behørigt at udvikle, hvilken Rigdoms Overflødighed der vilde komme over Landet, naar man bare vilde udskjære Hammersø og danne en Canal paa en af Siderne af det høie Field, som skiller denne Indsø fra Havet, et Arbeide forresten som vilde koste Millioner, om det ellers lod sig udføre. Den Fremgang, hvormed Hasle Borgere arbeidede, har udentvivl bidraget til at give disse Tanker en bestemtere Retning. Det første virksomme Skridt, vi vide at være skeet til at udføre disse, udgik fra Peder Grønbeck, den eneste ovenomtalte Kjøbmand i Sandvig. Han skrev derom til to Mænd i Kjøbenhavn, hvis Hengivenhed for deres Fødested var ham bekjendt, nemlig Capt. Sonne, Bromand ved Knippelsbro, og Capt. Hillebrandt; og da Ladningen af et strandet Skib, der bestod af Trælast, snart skulde sælges nær ved Stedet, foreslog han dem, at de vilde udlægge nogle 100 Rd., for ved denne beqvemme Leilighed at erholde et nødvendigt Materiale, ligesom i det hele dette virksomme Skridt vilde vække større Interesse for Sagen. Den omtalte Sum blev velvilligt meddeelt, og nu begyndte man alvorligt at tænke paa at lægge Planen for Havnen. Vilde man ved at vælge Stedet til Anlægget tage Hensyn til Byernes Velstand og Betydning, saa maatte Alting tale for Allinge; men vilde man, som naturligviis var det ene Rigtige, først og fremmest tage hensyn til Terrainets Beskaffenhed, maatte Sandvig have et afgjort Fortrin. Her dannede Strandbredden en lille Pynt, faa at man kunde slippe med at udlægge een Dæmning; her kunde Havnen blive større og dybere, og hvad der var af største Vigtighed, Indløbet kunde anbringes mod en lille Bugt mod Vesten; deraf høstede man den store Fordeel, at man fik Rum til at krydse ud og ind af Havnen, hvad enten Vinden stod paa eller fra Landet. Ved denne Egenskab kunde Havnen blive vigtig ogsaa for de forbiseilende Skibe, der i ondt Veir gjerne ønskede at søge Havn. Men da, efter de ovennævnte Mænds og Fleres Skjøn, Anlægget blev bestemt til dette Sted, havde man ogsaa det Tab, at Allinge Borgere ikke synderligt interesserede sig mere for Sagen, skjøndt Havnen ikke ligger længere fra dem, end Afstanden er fra Toldboden til Nørreport og en ypperlig Vei fører derhen. Desto mere uegennyttig Iver viiste man for Sagen i Kjøbenhavn, hvor Venner og Landsmænd paa hine Tvendes Opfordring sammenskjøde en Sum, der, i Forening med hvad der blev samlet i Byen og Omegnen, udgjorde lidt over 800 Rd. Med disse Midler begyndte man Værket, hvortil de fattige Borgere med den roesværdigste Opoffrelse laante deres legemlige Kræfter. Ogsaa Bønderne i Olsker og Røe Sogne ydede Hjelp med Haandsgjerning og Kjørsel; og Landets Commandant og Amtmand bidroge alt, hvad der stod i deres Magt, til at fremme Sagen. Den Første lod Mandskabet i de to nævnte Sogne arbeide ved Havnen istedetfor at exercere; den sidste gjorde, blandt Mere, flere Reiser til Stedet, for at opmuntre og træffe Forholdsregler til Arbeidets Fremgang. I forholdsmæssig kort Tid udførte de et efter Omstændighederne overordentligt Arbeide; de udlagde en Dæmning, 300 Fod lang og 30 Fod bred, af Granitsteen; et Værk, som skal have vakt Forundring hos Capt. Leth, da han inspicerede Arbeidet paa sin omtalte Reise til Bornholm. Desforuden byggede de en 12 Alen lang Pram med Kran. Et Uheld tilintetgjorde en Deel af deres Møie, idet nemlig Søens Brud ødelagde noget af Dæmningen under en stærk nordostlig Storm; men den Munterhed og Sendrægtighed, hvormed Alle personlig og frivillig tage Deel i Arbeidet, har overvundet alle Vanskeligheder; man har udbedret Skaden, og til Betryggelse for Fremtiden sat et Slags Brystværn langs hele Dæmningen. Fremdeles har man forlænget denne paa dybt Vand henimod 150 Fod og gjort Forberedelser til at kaste en Steenmasse udenfor Dæmningen, for end mere at forsvare den mod Storm og Iisgang. Endnu staaer altsaa tilbage, fremdeles at forlænge Dæmningen henimod 200 Fod og at rense Havnen, hvilket sidste man haaber uden synderlig Møie at kunne udføre. Ifølge Capt. Leths gunstige Beretning om Arbeidet, er der ogsaa bevilget Sandvig et Laan paa 3000 Rd., hvoraf man har modtaget det ene Tusinde; men førend der bliver Mere udbetalt har vedkommende Collegium fordret, at Indbyggerne skulle stille deres Eiendomme i Sikkerhed for Renter, og, hvis vi huske ret, ogsaa for Afdrag. Saa meget vi nu heri maae anerkjende Collegiets Omhu ved Anvendelsen af det Offentliges Penge, saa lidet tør vi fortænke Sandvigs Indvaanere i, at de ere ængstlige for disse Betingelser. Thi vistnok have vi sagt om Byerne, at de ere velhavende; men dette gjælder dog fornemmelig om Allinge; i Sandvig er Velstanden kun saadan, som den kan tænkes hos Fiskere; Byen er, som sagt, saare liden, og deres Hytter, saa ringe de end ere, ville de dog gjerne, efter nedarvet Skik, i Sikkerhed overdrage til deres Børn, ligesom de selv have modtaget dem af deres Fædre. Der er kun et Par Mænd i hele Byen, hvis Eiendomme kunne siges at være noget værd, og disse have alt gjort større Opoffrelser end billigt Hensyn til dem selv og deres Familier tillader. Vi ere derfor overbeviste om, at man vil vise al mulig Deeltagelse og Skaansel mod Folk, der have anstrengt sig saa meget og udrettet saa betydeligt for et Værk af en saa udstrakt Nytte. Erholder nu Sandvig denne Gunstbeviisning af Regjeringen, vil Byen faae en Havn dobbelt saa stor som den i Hasle, som kan rumme omtrent 50 Skibe af 30 til 50 Læsters Drægtighed, og som for en stor Deel er 11 Fod dyb. Indløbet bliver fortrinligt, dækket imod alle Vinde, undtagen naar det stormer stærkt fra Nordost. Dette gjør som sagt, at Havnen ei alene bliver vigtig for Omegnen, men ogsaa for hele Seiladsen paa Østersøen; ́og mangen Skipper, som i Uveir med Skræk seer Flaget stryges paa Christiansø, som Mærke paa, at denne Havn er opfyldt, vil prise sig lykkelig ved, at Sandvig tilbyder ham et sikkert Sted at tye til. At nu dette skjønne Unlæg maa have samme Held som hiint i Hasle, det er det Ønske, hvornied vi ledsage Sandvigs eendrægtige og virksomme Borgere og den ovennævnte Mand í Kjøbenhavn, som fremfor Alle med saa megen uegennyttig Iver har arbeidet for sin Fødebyes Velfærd. Hasles og Sandvigs Indvaanere have viist et Borgersind, som efter vor Formening giver dem Betydning for hele Danmark.
(Fædrelandet nr. 54 1835).
I 411 meddelte Kancelliet et Andragende fra By- og Herredsfoged Paludan i Allinge om at faae Understøttelse til en Læge-Ansættelse i Allinge og Sandrup, hvilket Kancelliet har afslaaet af Mangel paa Fonds, med Tilføjende, at Kollegiet maaske kunde bidrage til at en yngre Læge etablerede sig paa Stedet.
- Der svaredes, at, da Cand. Chir. Lund i seneste Tid har nedsat sig i Svaneke, vilde en ny Læges Nedsættelse i den nordlige Del af Bornholm ikke kunne tilraades.
(Bibliothek for læger bind. 28, 1838)
*) Saaledes anføres Bandholm og Løgstøer som Kjøbstæder i Statskalenderen, men henregnes hverken i Folketællingstabellen (18de Febr. 1834) eller i Stænderanordningen (15de Mai 1834) til disse, og de ere vistnok ogsaa ikkun Ladepladse, Aakirkebye, Allinge og Sandvig anføres derimod ikke i Statskalenderen som Kjøbstæder, men i Folketællingstabellen. Allinge og Sandvig ere vel ogsaa factisk ikkun to Fiskerleier, med ialt 750 Indb. og Kirke tilfælles, hvorfor de ogsaa af Thaarup i hans Statistik ikkun, som samlede, regnes for at være Kjøbstad. Stænderanordningen, som iøvrigt navngiver alle Kjøbstæder, anfører blot "Kjøbstæderne paa Bornholm“ uden at navngive disse. Endnu ubestemtere er Angivelsen af "Flekkerne." Da disse, som bekjendt, adskille sig fra Kjøbstæderne derved, at de ikke have nogen særskilt Communalforfatning, men have det med dem tilfælles, at Flekkebeboerne enten have eller let erholde Ret til at drive borgerlig Næring (nogle Flekker have allerede denne Ret derved, at de ere i Besiddelse af Laugsprivilegier, men i Almindelighed erhverve de den efterhaanden derved, at de i disse større Landsbyer boende Individuer letteligen erholde Concession til at drive borgerlig Næring), samt tildeels ere fritagne for Landmilitairtjenesten.
(Maanedskrift for Litteratur. Udgivet af et Selskab, Bind 19 1838)
Allinge og Sandvig.
Disse, der høre til Danmarks mindste Kjøbstæder, danne een Commune med fælles Kirke, i Allinge, ligge i Nørre Herred, nær Bornholms nordligste Spids, Sandvig kun 1⁄4 Miil s. s. o. for Sandhammeren og Allinge 14 M. f. o. for Allinge, begge ved Havet, hiin paa et temmelig fladt, denne paa et af Klipper noget gjennemdraget Terrain. Hammerens Klippedrag nærme sig mod Vest tæt op til Byerne.
Allinge har 6 Gader med c. 110 Bygninger, Sandvig 4 Gader med 50-60 Bygninger.
Byernes Jorder udgjøre 1,565 Tdr. 5½ Skp. Land og har 79 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk. bornholmsk Htk. Af disse beløbe Byernes Fællesjorder sig til 464 Tdr. Land, hvoraf 52 Tdr. ere udskiftede og de øvrige benyttede i Fællesskab. **)
Offentlige Bygninger og Institutioner: Allinge Kirke***), Skolen i Allinge, ****) Skolen i Sandvig, opført 1856, Thinghuus i Sandvig for Hammershuus Birk samt Material- Magazin under Bornholms Arsenal.
Indvaanere i Allinge efter Tællingen 1855: 615, 1845: 551, 1801: 337, 1769: 307; i Sandvig 1855: 257, 1845: 300, 1801: 248, 1769: 217. Det sees heraf, at Allinge er i en ret god Fremgang, medens Sandvig i de sidste 10 Aar endog er gaaet forholdsvis ikke lidet tilbage. Begge Byernes Indvaanere drive foruden Fiskeri, Agerbrug og en ringe Landhandel, en Handel med Provianteringsgjenstande til forbiseilende Skibe og Skibe, der for Modvind søge Ankerplads paa denne Side af Bornholm. Told- og Skibsafgifterne vare i 1855: 1,681 Rdl., i 1854: 1,359 Rdl. Brænderiafgiften i 1855: 2,834 Rdl., i 1854: 2,929 Rdl., Eductet resp. 64,680 og 65,380 Potter. 6 Skibe af 67 Clstr.
Allinge og Sandvig have ikke nogen Byfoged, men Birkedommeren for Hammershuus Birk, hvortil de høre, er deres Øvrighed. Som foranført er denne Embedsmand tillige Byfoged i Hasle, hvor han skal boe, og Herredsfoged i Nørre Herred. Birkeskriveren for Hammershuus Birk, der tillige er Byskriver i Hasle og Herredsskriver i Nørre Herred, boer i Allinge og fungerer der saavelsom i Sandvig som Politimester naar Herredsfogden ikke er tilstede og Sager forefalde, der fordre hastig Mellemkomst fra Politiets Side. 6 Borgerrepræsentanter.
Communen eier *****) 412 Tdr. Land Udmarksjorder. Endvidere eier Communen Raad- og Thinghuset i Sandvig, der sandsynligvis snart maa ombygges. I hver af de tvende Byer findes som anført en Skole og desuden et lille Fattighuus for 2 Personer. Allinge Skole eier en Capital af 2,310 Rdl., hvis Rente Skolelæreren oppebærer i Løn.
Communens Udgifter ere aarlig 12-1500 Rdl., som for største Delen paalignes.
Borgervæbningen i Allinge og Sandvig udgjør 7de Compagni. af Bornholms almindelige Væbning. Brandcorps er ikke organiseret, men af Borgercompagniets Mandskab ere 11 ansatte ved Sprøiterne. I Tilfælde af Ildsvaade møde desuden alle Borgerne.
Hver af Byerne have en Havne commission, bestaaende af Retsskriveren, Toldcontrolleuren og 4 Borgere. Allinge Havn har i de senere Aar modtaget betydelige Forbedringer, ligesom dens Afbenyttelse og derved dens Indtægter ere tiltagne. Sandvig Havn har desværre kun Gjeld (3000 Rdl.) og næsten ingen Indtægter. Disse Forhold kunne væsentlig forklare at Allinge tiltager medens Sandvig aftager.
**) Om Kirken" cfr. Aum. om Kirken i Rønne Pag. 520.
**) Cfr. Anm. om Byjorderne i Nonne Pag. 519.
***) I Allinge Kirke findes efter Thurah en Liigsteen med følgende Indskrift:
Anno 1547 am Sonabendt nac Laurentii starff Blasius van Wikede den Saliger Hauptmand up Hammerhusen, war Thomas Wikede, Ritter und Borgmeister in Lübeck sin Kone.
En Tavle anmelder efter Thurahs Beretning, at Kong Christian den Femte i Mai Maaned 1687 har besøgt Bornholm og 1ste Pintsedag, den 15de Mai, hørt Gudstjenesten i Allinge.
****Skolen i Allinge har i en Deel Aar været fælleds for begge Byer.
*****) Om „Kirken" cfr. Anm. om Kirken i Rønne Pag. 520.
(Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind 2. Trap. 1856, 1858)
