Saltrup - Tegners Museum - Dronningmølle

Rudolph Tegners Museum er ikke nok for en tur derop, men til gengæld slog "Vandringsmanden" og "Politivennen" kludene sammen om at finde en lokation til en meget tragisk historie.

Området "Rusland" er - hvis vi tager det hele med - på størrelse med Søndermarken i København, så der skal mere til at lokke Vandringsmanden så langt væk hjemmefra. Tilmed har jeg været i området før: Den 17. september 2023 beskrev jeg et afsnit på dagens rute: ruten Saltrup-Esrum. Dengang var alting stadig grønt. Denne gang havde jeg ud fra vejrudsigten timet starten forkert. Der var i den første 1½ time finregn, dog uden at jeg blev helt gennemblødt, men heller ikke så våd at jeg blev kold. Til forskel fra turen sidste gang er der markant oversvømmede områder flere steder, se fx nedenstående foto af gadekæret i Esbønderup.

Gadekæret ved Esbønderup Kirke. På turen sidste år i september stod bænken komfortabel over vandlinjen i kæret.

Regnen, de mosede områder langs landevejen og sine steder oversvømmede landbrugsarealer giver en dystopisk stemning af hvordan fremtiden kan se ud med klimaændringerne, der tilsyneladende kun går en vej, og hurtigere end alle beregninger forudsagde. Regnvejret gjorde at jeg lod kameraet blive i tasken, men jeg fik da et af området omkring Esbønderup Gadekær. Ikke bare er det gået over sine bredder og har oversvømmet bænkene, men græsset i hele området minder mere om et sumpet område hvor støvlerne synker ned og svupper når man trækker dem op igen. Ikke noget der indbyder til at sætte sig der.  Det mennesketomme understreger denne stemning af et område der er opgivet som beboelse. Det er ikke rigtigt, men - stemningen! Jeg titter op mod Esbønderup gamle sygehus - men det er alligevel for vådt til den omvej. Sygehuset er nemlig med i en lille fortælling som jeg kommer til senere i dette indslag.

Esrum Møllegård. Bemærk at vandet er ved at nå op til broen.

Den dystopiske stemning bliver ikke bedre da jeg på landevejen mellem Saltrup og Esbønderup ser mig om efter et sted at gå i ly. Det får mig til at tænke på de første 20 år af mit liv hvor jeg boede på landet: Hvor er de levende hegn blevet af? Disse markadskillelser på nogle få meter hvor træer, buske fik frit løb og som var levested for dyr, fugle insekter, et spisekammer i trange tider som om vinteren? Korridorer mellem de tilbageblevne naturområder. Et samlingssted for fattige mennesker uden have der her kunne hente nødder, bær til henkogning, marmelade, osv? Og et sted at gå i ly i regnvejr. De levende hegn er stort set udryddet: sprøjtet og pløjet væk. I bedste fald er der en lille græsforhøjning, eller nogle forhutlede buske på række med stor afstand imellem. Var det virkelig nødvendigt at gå så hårdt til værks imod dem? For landmanden må de da også havde givet lidt læ og forhindret jordfygning, og også været bedre til at opsuge overskydende regnvand end en flad mark.

Esrum Kostskole.

Området omkring Esrum Kloster og Esrum Møllegård beskrev jeg sidste gang. Der er en del mere vand alle vegne, på marken og i vandløb. Sidste gang skridtede jeg området af gennem græsområdet ved Esrum Kloster, men det har jeg bestemt ikke tænkt mig at gøre i dag. Stien gennem skoven inden klosterområdet var sjappet nok, og Esrum Å betydelig svulmet op. På den forhenværende kro i Esrum er der siden 1988 været Esrum Kost- og Friskole. Her bor lidt under et halvt hundrede elever hvoraf ca halvdelen bor på selve skolen. 

Villingerød er i dag er lille landsby. Før teglværket i Dronningmølle var det den vigtigste by i området. Dronningmølle udviklede sig først i 1900-tallet og blev - som den dag i dag - det største. Så det var til Villingerød, og ikke Dronningmølle at et tidligere velhavende gårdmandspar flyttede omkring 1897. Gården havde de solgt fordi konen ville have kontanter. Petrea Larsen må have været født omkring 1844. De havde købt en parcelliststed som efter aviserne lå ca. 15 minutter ad Petersborgvej mod Rusland. Med stedet fulgte tjenestepigen Signe Gundersen der må have været omkring de 30 år. Parret havde haft to børn der begge døde som små, og rygtet dengang fortalte at det var på grund af misrøgt. I 1907 hængte manden sig - og rygterne ville dengang vide at konen havde en ikke ringe andel i det ved at gøre livet surt for ham. Der var åbenbart ikke så dejligt ude på landet ....

Landsbyen Villingerød set fra Petersborgvej.

Et foto fra B. T. 30. april 1924 viser en snoet markvej i et relativt fladt område. Det kunne være hvor som helst. Men ifølge "Klokken 5" hvis medarbejder var suset på motorcykel til området er nogle yderligere oplysningerne. Ca. 15 minutters gang fra Villingerød kan jeg da også se nogle huse. Men området ligner bestemt ikke det på fotoerne fra aviserne 1924. Langs den nu lige Petersborgvej ligger imidlertid hvad jeg tænker kan være resterne af en oppløjet vej: sten, stumper af mursten og andet der ellers normalt bruges som vejfyld. Hvis det er, har vejen altså slynget sig en del mere end den gør nu.

Endelig noget natur. På vej mod Rusland.

Inde i det formodede gerningsområde lå parcelliststedet. For 100 år siden i 1924 kontaktede Signe Gundersen pr. brev omkring 1. april sin bror fordi hun var syg. Han fik en sygehuslæge der straks indlagde Signe på Esbønderup sygehus, hvor hun døde, forædt af utøj, 138 cm og 22½ kg den 15. april. Hvis du vil læse hele denne tragiske historie gennem datidens aviser er den beskrevet i Politivennen Live Bloggen. Hvad der slår en er, at man efter aviserne måske alligevel ikke kom hinanden så meget ved ude på landet i de gode gamle dage - i hvert fald ikke i en grad så man greb ind når man opdagede at der blev begået noget som det der skete med Signe Gundersen. For tragedien må være sket under næsen af landboerne, og gennem så mange år at de må have haft en anelse om hvad der skete. Jeg havde ikke regnet med ud fra de sparsomme oplysninger at kunne lokalisere stedet. Måske fandt jeg det, i så fald uforvarende. De tre gårde, hver med flere huse i området ligner meget den som er afbildet i aviserne for 100 år siden. Men jeg er ikke i stand til at afgøre om et af dem er det eftersøgte.

Typisk hedelandskab i Rusland.

Området var pga. den sandede jordbund ikke i stand til at blive dyrket, hvoraf sandsynligvis navnet "Rusland". Sandet er da også ganske synligt stadigvæk, jo længer man begiver sig ind i området. Jeg havde nu heller ikke regnet med at finde den præcise lokation, men var tilfreds med bare at have et indtryk af området. Det har sikkert ændret sig meget. Rusland blev først fredet mere end et årti senere, og landbruget har sikkert sat sit præg på omgivelserne mere end det gør i dag. Et held at en lillebitte lomme af natur på denne måde er blevet reddet i landbrugsområdernes nærmest uendelige ocean. Efter husene kommer man ind i en lille skov, og derefter til hedeområdet.

Den vist nok største gruppe statue i museumsparken.

Som nævnt, og som det fremgår af kort er hedeområdet ikke særligt stort. Lidt kuperet og sikkert flottere når lyngen blomster og det hele står grønt og frodigt. Omvendt er der også en særlig barsk vinterstemning med en let tåge der dog hurtigt er forsvundet da solen for alvor er ved at bryde frem. Signe Gundersen døde i april, og det svarer måske meget godt til den 21. februar - klimaforandringerne taget i betragtning. Bl. a. pruttet godt i gang af køer og svin.

Rudolph Tegner Museet set fra bakketoppen.

Jeg glemmer Signe Gundersen og Petrea Larsen for at se mig om i statueparken. For kunstelskere (jeg er ikke blandt dem) må parken være noget helt specielt. Især hvis man godt kan lide billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950). Han erhvervede området i 1916 og indrettede her 1937-38 sit museum, mausoleum og statuepark. På det tidspunkt boede han i Frankrig (1926-1949). Han kan altså teoretisk set have kendt Petrea Larsen og Signe Gundersen. Ud over hans mere kendte værker har han et par stykker stående på Vestre Kirkegård. I København er den mest markante ved "Mod Lyset" i krydset Blegdamsvej og Tagensvej. Værket hed i københavnerviddet "Mavepinen" fordi der lige havde været en kalvekødsepidemi på Rigshospitalet, og figurerne syntes man vred sig som med mavepine. 

Udsigten mod havet i det fjerne fra bakketoppen. En enlig statue ses

Tegners skulpturer - og også hans person - vakte en del kritik i samtiden, og han blev under besættelsen mistænkt for at være nazist. Dels mindede hans kunst om nazisternes monumentale statuer, dels havde han opført sit museum i noget der lignede en bunker. Og endelig holdt tyskerne til i området. Det hjalp ikke på stemningen at han kunne være vanskelig at omgås. Senere har det imidlertid vist sig at Tegner skrev til tyskerne og (forgæves?) bad dem holde sig væk fra parken. I 1940 lavede han "Danmark under besættelsen", her er Danmark menneskeliggjort som en mand, der er bundet, har lodder på fødderne og hvis frihed er stækket. Hans dårlige rygte holdt til midten af 1990’erne. Så der er måske ikke nogen særlig grund til at indtænke nazisme i værkerne.

Villingebæk Strand mod Hornbæk.

Tegners stil minder lidt om hvad man i gymnasiet blev præsenteret for i faget Oldtidskundskab. Der går en fin sti fra statueparken mod stranden, i hvert fald indtil man rammer ind i det enorme sommerhusområde. Jeg forsøgte at finde de to eneste efterladenskaber af teglværket som blev anlagt 1898 og som blev årsagen til Dronningmølle. Det blev nedrevet 1947. Heller ikke det lykkedes, fordi vejnumrene syntes at ligge længere væk end jeg Google Maps viste. Så i stedet tog jeg Tangvej ned til stranden, og det fortrød jeg ikke.

Dronningmølle Strand. Et fint anlæg.

Stranden ved Dronningmølle er sikkert en stor attraktion om sommeren. Der er i hvert fald parkeringsplads, toiletter osv. Det sidste var åbent, men kunne ikke skylle! Så jeg måtte finde et andet sted (ved stationen) - tak til de som venligt lod mig benytte deres. For bortset fra supermarkedet er restauranter og cafeer lukket ned og åbner først om flere måneder.

Dronningmølle Mølle.

Helårslokalbefolkningen er stor nok til at kunne opretholde et supermarked som ligger tæt på møllen. Der er også nogle byhuse, samt noget der kunne ligne strandgårde eller husmandshuse. De sidste kan tælles på en hånd. Der er ret meget trafik på strandvejen. Der er ellers udmærkede offentlig forbindelse med toget der har afgang hver halve time og er ganske behageligt at køre med (der er dog ikke toilet, så det må man klare inden man stiger på). Jeg tænker at i sommerperioden kan her være ret hektisk med de mange sommerhusbeboere.

Toget var forsinket på grund af sporskifteproblemer i Lyngby, og togene var derfor overfyldt. I ventetiden stødte jeg på min gamle chef på Hovedbiblioteket, Peter Heiberg. Han havde begået en nyudkommen guide til Fredensborg Slotshave. For Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening. Der var ikke plads i toget til at læse (sild-i-tønde), men den er flot illustreret, og kender jeg Peter ret, så er det solid og veldokumenteret information. Den glæder jeg mig til at udforske.

Så kom der også lidt til de royalt interesserede læsere af denne blog!

Ruten.

Saltrup Station (Gribskov). Esbønderup. Esrum. Villingerød. Rusland og Tegners Museum. Dronningmølle. Med de talrige omveje mm. vel sagtens en 20 km. I lige linje omkring 16 km.