Ølsemagle Revle

Ølsemagle Revle er ret ens sommer og vinter. Bortset fra fra vejret. Og det gør også en kæmpeforskel

En tur på Ølsemagle Revle er en god naturoplevelse. En af de få af en ret stor størrelse, dvs fem kilometer - sådan cirka. Og at det er naturer man ikke i tvivl om. Der er ikke noget arrangeret over det, ikke (ret meget) menneskelig indgriben. Ingen badebroer, ingen iskiosker. Og kommer man en forblæst dag som i dag, vil man heller ikke finde mange mennesker - i hvert fald ikke i den nordlige halvdel.

Et forsøg på at give et indtryk af revlens tværsnit. Til venstre farvandet, lagunen mellem revlen og kysten. Til højre Køge Bugt. Længst væk skærer Skensved Å sig igennem revlen og Staunings Ø.

Solskin, frost, frisk vind og bølger. Havet ser altid mere dramatisk ud når der er bølger. Og så er der også godt med bølgebrus. Men ingen bølger uden blæst, og på frostdage kan selv en jævn til frisk vind være ganske bidende, selv med den rette påklædning. Til gengæld er det frosne sand meget nemmere at gå i, ligesom fårestierne. En hel del nemmere end sidst jeg var her i maj 2017. Dengang var fårene kommet på græs og det tørre sand var blødt og besværligt at vandre i.

På vej væk fra den tidligere kystlinje mod revlen kommer man igennem det område som engang var Køge Bugt. Man aner det enorme, flade område som nu er gået fra mose til lav, fast strandeng. Man kommer ud til revlen ad dæmningsvejen "Revlen" som er ca. 1 kilometer land, heraf ca. 300 meter med vand. 

Jeg tog de 5 kilometer i medvind langs ydersiden af revlen og håbede på lidt læ på de 5 kilometer med modvind. Det holdt nogenlunde, især i den nordlige del. Men ret meget læ er der nu ikke. Man bør unde sig en vintervandring, for i yngleperioden 11. april til 15. juli er der ikke adgang til den sydlige del og en del af det nordlige område. Fugle er der nok af, og da farvandet på læsiden af revlen (lagunen) er tilfrosset, undtaget under "Revlen" og ved Skensved Å, forsamles der store flokke af dem netop her.

Her kan man se revlen i det fjerne tværs over lagunen. Den er næsten frosset til, undtaget på steder med stærk strøm, dvs under dæmningsvejen og ved Skensved Å.

Barrieresystem

Ølsemagle Revle er en forholdsvis speciel foreteelse, om end landskaber som disse kendes andre steder fra: Barrieresystemer. De opstår nogle hundrede meter fra kysten hvor der dannes en undersøisk revle. Den vokser og vokser, og til sidst vokser den over vandet. Planter og træer invaderer området. Farvandet mellem revle og kyst gror til og bliver til mose. Herefter bliver hele revlen landfast, mens der i mellemtiden er dannet en ny revle et par hundrede meter ude i vandet, og historien gentager sig. Man kan allerede se en lysegrund et stykke ude, altså en revle.

Et typisk vy som man kan se på samfulde 5 kilometer. Her kan man opleve hvordan bølge efter bølge læsser sand, grus og andet af på stranden.

På land kan man altså finde gamle moseområder og gamle nu tørlagte revler et stykke inde i landet. Processen kan ses i en menneskealder. Da englænderne var her i 1807, var der ikke noget Ølsemagle Revle. Og Staunings Ø nord for er opstået i vores tid. Og under stadig vækst. På oversigtstavlen ved adgangen til revlen er der kort som viser området store omvæltninger de sidste to hundrede år. Her er også en lille kiosk med udendørs servering. Men den er lukket, det samme er toiletterne.

En mågeflok har vovet sig ud på den vindomsuste side af revlen. I dag blæste det åbenbart for meget for ænderne, der holdt sig i læsiden af revlen.

Revlen afgræsses om sommeren. Nu er der ingen får. De kan ikke holde krat helt nede længst mod nord. Her er der spredt krat, ja selv enkelte højere træer. De bærer dog alle præg af den barske tilværelse i marehalmen: Krogede, forrevne og mærkede af blæst og periodiske oversvømmelser. Sivområder breder sig fra revlen ind i lagunen, mens bevoksningen indefra nærmer sig revlen. På et eller andet tidspunkt vil den sammen med andet tilflyvende og -strømmende have opfyldt hele lagunen.

Det hårde liv på ydersiden af revlen. Den forvredne nærmest bonsai-agtige busk gror på ydersiden af revlen. Jeg tvivler på at der er mere liv i den..

Sydlige del af revlen er landfast med Køge. Den er en del lavere end den nordlige. Men også en del bredere. Udsigten tværs over lagunen er ind til industrianlæg på land. Eller hvis man kigger langs kysten, til industrihavnen i Køge. Jeg er ikke sikker på at man kan passere om sommeren i ynglesæsonen, i hvert fald ikke hvad man kan aflæse af skiltning og indhegning - der går flere meter ud i vandet.

Forrevet krat mod nord. Klitterne er en anelse højere her, måske er det derfor der kan vokse noget højere her. Det er her man finder Skensved Å der snor sig gennem klitternee og adskiller Staunings Ø fra Ølsemagle Revle. Man kan ikke bare vade over, selv med gummistøvler. 

Skensved Å

Nordlige del afsluttes helt mod nord hvor Skensved Å skærer igennem revlen og forhindrer at Ølsemagle Revle vokser sammen med den noget yngre Stavnings Ø. Og sådan vil det nok være i en uoverskuelig fremtid, indtil åen tørrer ud. Ud for å-mundingen i Køge Bugt er der nogle lave sandbanker som bliver brugt som hvilested af måger.

Mødet Skensved Å - Køge Bugt. Lave sandbanker findes både ved udmundingen og inde i selve ø-løbet.

Fra Københavnsvej kan man gå langs Skensved Å det sidste stykke ud i farvandet mellem kysten og revlen. Stien snor sig langs åen gennem en tæt sivskov på en smal dæmning. Muligvis er den ikke passabel til alle tider. Pt er dette område et sted hvor mange fugle holder til, ikke bare i lagunen, men også i åen.

Skensved Å skærer sig igennem Ølsemagle Revle til venstre og Staunings Ø til højre.

Strømmen holder området isfrit. Med lidt forsigtighed kan man snige sig næsten helt ud for at nyde synet ad dem. Men de bliver hurtigt opskræmte.

Skensved Å holder et stort område isfrit som er et tilholdssted for svømmefugle. I baggrunden Ølsemagle Revle.

Ølsemagle Revle er et fantastisk sted at opleve den rene natur og dens kræfter. Så hvis man er træt af at traske langs endeløse, sortladne marker hvor man skal kigge langt efter dyre- og planteliv, og hvis man vil se andet end de skovområder vi trods alt har, så er Ølsemagle Revle stedet. Her er heller ingen infernalsk støjende motorveje, ingen krydsende trafik, ingen hundelorte eller gyllestank.

Ruten

Ølby Station. Ølsemage Revle rundt ad bugt-siden og landsiden. Københavnsvej. Jersie Station. I alt vel omkring 15 kilometer. Meget af vejen går dog ad fårestier som er lidt krævende.

Borups sydøstlige omegn

Gråvejr og vinterkulde rundt i området sydøst for Borup der byder på lidt af hvert

Kimmerslev Udlodder på vej mod stævningsskovene som stadig bliver vedligeholdt af kulturhistoriske grunde. Der skulle være fire lodder, hver med sit stadie af tilbageskæring for at få træerne til at skyde flere stammer.

Borup

Borup er en stationsby med over 3.100 indbyggere. Den var dog før jernbanens tid 1856 ikke den største by. Det var først da stationen kom til at den blev det. Så opstod der en stationsby syd for bondelandsbyen som i 1900-tallet hurtigt voksede sig meget større end denne. Området omkring stationen (der nu er apotek) har et par forretninger, bl.a. et supermarked, men ellers sker der ikke så meget på sådan en lørdag i februar, og det er umuligt at opdrive en kop kaffe

Kimmerslevvej 24 er et af de pænere, og stadig typiske størrelser på huse i stationsbyen. Huset er fra 1929.

Helt op til 1800-tallet var Nørre Dalby områdets største byområde. Nu er det en blandet soveby af et par gamle huse og lidt nybyggeri. For vandrere er det mest kirken man lige kan passere og kigge nærmere på (se Flickr-album for fotoer). Den er dog stadig større end turens tredje byområde, Regnemark.

Regnemark er en ganske lille landsby, soveby med et par større gårde. Markerne i området er ret store og langs vejene bliver der ofte pløjet næsten lige til asfalten.

Kimmerslev Sø

Søen er privatejet (Svenstrup Gods). På søens stejle skrænter mod nord har naturen lige fået lov til at indtage en op til 5 meter bred strimmel, inklusiv en ny sti. Svenstrup Gods var engang Sjællands næststørste gods og ejer stadig en masse i området. Og så er der ellers marker for resten. Her om vinteren har man udsigt til sydbredden, bl. a. til Kimmerslev Kirke. Kimmerslev Kirke stammer måske helt tilbage til 1100-tallet og ligger modsat mange andre kirker ved en søbred på en banke, altså ikke på en bakke. Jeg er ikke sikker på at man kan se den når der kommer blade på træerne. Mere interessant er Nørre Dalby Kirke der er gul lige som fx Solrød Kirke og flere andre kirker østpå.

Et kik over Kimmerslev Sø mod Kimmerslev Kirke. Det angiver ganske godt stemningen på denne råkolde februardag.

Til gengæld ser alting nu altså bedre ud i solskin! Med de tungegrå skyer og de strittende grene - lidt tyngende. Men stemningen er god. Stille og rolig, og der er også liv i naturstrimlen langs søen.

Dæmningen ved mølledammen. Man aner hvor meget dybere møllehuset ligger.

Mere særpræget end kirken er Kimmerslev vandmølle. Den blev opført af Svenstrup Gods. Indtil 1915 fæstemølle under godset. Så blev den solgt til en slægt som stadig har den. Når man går rundt på mølleområdet er man ikke i tvivl om møllers betydning i landbrugssamfundet. Det var her bønderne fik malet deres korn. Derfor havde mølleren ofte beværtning som fungerede som samlingssted. I 1920 fik møllen en motor og fra 1943 drevet med en vandturbine. Indtil 1970 hvor det hele stoppede. Men såvel møllehus som mølledam er bevaret.

Stien på ryggen af åsen Ravneshave med skrænter til begge sider. Fotoet angiver ikke særlig godt den fine stemning der egentlig er. Og jeg kom også meget tæt på noget råvildt her.

Skove

Skovområderne syd for Borup meget store. Ikke så imponerende som Bidstrup-skovene, men ikke så ringe endda. I dag blev det til Kimmerslev Hessel og Kimmerslev udlodder. Faktisk temmelig oplevelsesrige for vandrere. Åsen Regnemarks Banke var tidligere et sted hvor husmænd holdt til fra 1780'erne. Det var de dårligste jorder med mose og sandede bakker. Ikke tilstrækkeligt til at være selvstændige, de måtte arbejde for bønder og godsejere. Med 8-10 personer i en husstand har der været trangt i de små huse som da også er blevet om- og tilbygget på senere. Banken er en del af den nu i stor udstrækning ødelagte Køge Ås og markerer en tunneldal fra istiden.

Der var engang en ås. Regnemarks Bakke. Nu er der jernbane og motorvej. Og tilbage er der nogle vandhuller som nu danner en ny landskabstype.

Sandet befinder sig nu under jernbanen fra Roskilde til Slagelse og motorvej E20. De mange vandhuller stammer fra udgravningerne. En anden rest af Køge Ås er Ravneshave. Dagens tur krydsede denne ås. Og der er ikke ret meget tilbage.

Et typisk vy over Køge Å-stien på denne strækning. Strimlen langs åkanten er forholdsvis bred, der er både en to-hjulspors-sti, græsrabatter og måske også lidt krat. På denne strækning er der også godt moset, så landbrug er nok urentabelt.

Køge Å

Køge Å er ganske vandfyldt. Jeg ved ikke om det er mere end normalt, men formentlig. Der har været usædvanlig meget regn. Og da åen ligger omgivet af marker, som ikke er særlig gode til at opsuge de store vandmængder, giver det en ganske god strøm. Stierne er også smattede med pytter der dog i dagens anledning (frost) er frosne og glatte. Langs Kimmerslev Møllebæk er en HOFOR-kildeplads som er ganske god som sti i mangel af andre i området.

En del af Regnemark Vandværks bygninger, de midterste. Der er større anlæg både til højre og venstre for.

Ruten er godt kortlagt med tre foldere for Køge Å-stien der også dækker området flere kilometer på begge sider af åen. De skifter hele tiden hjemmeside, men de kan googles med søgningen "køge å stien" filetype pdf.

Vandværket

Jeg har før været i området i forbindelse med mine vandringer til Københavnske kildepladser, herunder Regnemark Vandværk. Det var helt tilbage i 2014. Hele serien kan ses nederst i det første indslag. Regnemark Vandværk var oprindeligt opført af Københavns Kommune, nu er det HOFOR. Kildepladserne har sat sit præg på området. Den gode nyhed er at det betyder at smalle strimler langs Køge Å og på Kimmerslev Kildeplads langs Kimmerslev Møllebæk er friholdt fra pløjning, den dårlige at vandudvindingen har været så kraftig at det har afvandet store områder.

Se flere fotoer fra dagens tur på Flickr, Køge Kommune.

Ruten

Borup Station. Kimmeslev Sø nord. Nørre Dalby. Ravneshave. Køge Å. Regnemark Vandværk. Regnemark. Kimmerslev Udlodder. Kimmerslev Kildeplads. Kimmerslev. Borup Station.

Køge og omegn - Nord

Fortsættelse af sidste uges Køgevandring, denne gang til den nordlige del af kommunen i diset vejr

Her et typisk udsigtsbillede fra dagens rute: Lyngvej mod Kirke Skensvej. Diset, bare marker og en stribe grønt græs. Men det er dog så heldigt at der er et nogenlunde bevaret levende hegn. Dem er der eller ikke mange af.

Det har været mere end svært at finde sol på vandredagene i januar 2018. Denne dag var lidt en satsning: jeg kunne vælge lørdag med let vind og måske chancer for sol, eller søndag med frisk vind, med tendenser til kuling - og måske lidt mere sol. Vindafkøling ved de få grader der er, afgjorde sagen, og det blev lørdag. Ideelt vandrevejr, men ikke særlig fotogent. Men nu vandrer jeg jo så heller ikke bare for at tage flotte billeder.

Køge Nord Station. Man lige ane stationens rør som vil strække sig hen over stationen, videre til højre ud over motorvejen og videre over s-togssporene. Forhåbentligt kan den forbinde den splitte kommune.

Gang i udviklingen

Området omkring den nye Køge Nord Station er i gang med at blive udviklet (dog ikke Ølsemagle). Stationen er ved at tage kontur, med sit særprægede 225 meter lange rør. Hele stationen vil veje omkring 1.000 tons. Og brudstykker af røret ligger på arealerne mellem spor og motorvej og skal så løftes op og sammenføjes. Det første stykke blev sat på i november. Der er i alt seks stykker som hver vejer 100 tons, er 10 meter brede, 3 meter høje og 40 meter lange. Stationen skal stå færdig til Ringstedbanens åbning i december 2018. Hertil kommer så elevatorer og gangbroer mm. Broen er tegnet af arkitekterne fra Cobe og Dissing+Weitling i samarbejde med Cowi. Om banens forsinkelse er der vist sagt rigeligt i medierne.

EUC Sjællands markant røde bygninger, i baggrunden Køge Handelsskoles nye grå tilbygning. Uden for billedet til venstre ligger SOSU-skolen

Syd for stationen ligger et stort erhvervsområde samt et uddannelsesområde. Tættest på banen er Køge Handelsskole, som i 2011 fik en ny tilbygning, tegnet af WITRAZ arkitekter -som også stod for landskabsarkitekturen. Tilbygningen er med 4 etager samt kælder og er forbundet med den gamle, lavere bygning med en forbindelsesgang til eksisterende skolebygning. Der er tagterrasser. Facaden ligner beton, men det er træelementer . På andre mere dulgte måder er bygningen udtryk for tidens trend. Ingeniørfirmaet Rambøll har i de seneste år gaflet sig ind på arkitektområdet, og udover et andet firma opkøbte det i 2013 Witraz Architects. Senere også tegnestuen GBL. Udover handelsskolen ligger også EUC Sjælland og SOSU.

Ølby er den eneste af landbyerne på ruten som har bevaret bare en lille rest af bondelandsbyen. Her nummer150 som vist nok er fra o. 1800.

Sove-landsbyer

Ellers byder turen på en håndfuld små og lidt større landsbyer som nu er blevet til sovebyer, måske lige bortset fra nogle småhåndværksvirksomheder. Trods den store kirke er der ikke meget liv i Ølsemagle sådan en lørdag morgen, heller ikke i Ølby, hvor man dog stadig kan se rester af den gamle landsbystruktur i form af nogle gårde, samt af en bygning der engang var Ølby Gamle Skole, men som nu er dyrehospital.

I Lille Salby ligger "Bøgely", som godt kunne se ud til at have været et gammelt mejeri. Overfor ligger der nu en rideskole, og mælk (hvis det var det) bliver der ikke produceret noget af.

Endnu mindre er (trods navnet) Store og Lille (navnet er her mere passende) Salby. Alle veje der forbinder disse steder, er landeveje uden arealer til fodgængere eller cyklister. Kun en skrå rabat. Ikke at der er den store trafik - og bilisterne viser stort hensyn - men man må altså tit ud i rabatten og få børstet sålerne på støvlerne. Eller fyldt rillerne op med smat.

Køge Å ved Gammel Lellingegård. Ikke så pittoresk som om sommeren, men med så meget desto mere strøm på. Lyden af rislende vand - den er lyksalig - er ganske meget bedre her om vinteren end senere på året.

Lellinge

Eneste undtagelse fra sovebysrutinen er Lellinge. Her kan man næsten tale om en by. Med de historiske steder Gammel Lellingegård. Hovedbygningen er opført i 1860 og absout en rundgang værd. Gulstensbygningerne er særprægede og smukke. Umiddelbart syd for løber også Køge Å forbi i vanvittige snoninger der sikkert ville gøre sig ekstra godt i solskin. Men selv det formår disen, kulden og vinteren at gøre det af med.

En af de pittoriske bygninger på Gammel Lellingegård. Meget Hedeboegnsagtig. Ikke så mange dikkedarer og krummelurer, men enkel og funktionel.

Hvis man er til kirker, kan man også slå et småt forbi den. Efter gehörensagen af en lokal skulle der være lidt krise i forbindelse med fremmødet, og fordi der ikke bevilges penge nok så der kunne komme mere. Det er nu ikke noget der ryster en forhærdet tidselgemyt hvad angår kristendom som mig. Her er også et supermarked, benzintank og skole. Og så en forhenværende station (Baneledet).

Åshøj Overdrev tæt på broen der fører over motorvejen. Et typisk billede fra skoven.

Natur

Den sidste del af ruten havde jeg lagt gennem nogle skovområder. Ikke åsen da jeg synes den ikke kommer til sin ret i tåget vejr. Man kommer til dem via Overdrevsvej fra Lellinge. Det første område er Åshøj Overdrev. Som egentlig ikke længere kan kaldes et overdrev, men en skov. På den anden side af mortorvejen ligger Krageskov. Synsmæssigt sker der ikke så meget i skoven - det er jo "bare" træer. Men her mærker man liv, fred. Og det kan ikke gengives på foto. Vasebækgård

Krageskov. Skovene er generelt meget sumpede i denne del.

Køge By

En tur rundt i Køge er altid en fornøjelse. Denne gang ad Sankt Gertruds Stræde, Nyportsvej og mod stationen. På hjørnet Nørregade Alexandrastiftelsen. Den blev bygget af foreningen "Køge Borger- og Haandværkerforening" (stiftet 1847). De udlejes til ældre, værdige og trængende medlemmer af foreningen, disses enker eller enkemænd. Hvis det da stadig gælder ...

Farvel til Køge ad Nyportstræde. Jeg kommer helt sikkert igen til sommer. Senest.

Ruten

Ølby Station. Ølsemagle. Stien langs banen. Ølby. Store Salby. Lille Salby. Lellinge. Åshøj Overdrev. Krageskov. Køge Station.