fredag den 9. februar 2018

Ølsemagle Revle

Ølsemagle Revle er ret ens sommer og vinter. Bortset fra fra vejret. Og det gør også en kæmpeforskel


En tur på Ølsemagle Revle er en god naturoplevelse. En af de få af en ret stor størrelse, dvs fem kilometer - sådan cirka. Og at det er naturer man ikke i tvivl om. Der er ikke noget arrangeret over det, ikke (ret meget) menneskelig indgriben. Ingen badebroer, ingen iskiosker. Og kommer man en forblæst dag som i dag, vil man heller ikke finde mange mennesker - i hvert fald ikke i den nordlige halvdel.

Et forsøg på at give et indtryk af revlens tværsnit. Til venstre farvandet, lagunen mellem revlen og kysten. Til højre Køge Bugt. Længst væk skærer Skensved Å sig igennem revlen og Staunings Ø.

Solskin, frost, frisk vind og bølger. Havet ser altid mere dramatisk ud når der er bølger. Og så er der også godt med bølgebrus. Men ingen bølger uden blæst, og på frostdage kan selv en jævn til frisk vind være ganske bidende, selv med den rette påklædning. Til gengæld er det frosne sand meget nemmere at gå i, ligesom fårestierne. En hel del nemmere end sidst jeg var her i maj 2017. Dengang var fårene kommet på græs og det tørre sand var blødt og besværligt at vandre i.

På vej væk fra den tidligere kystlinje mod revlen kommer man igennem det område som engang var Køge Bugt. Man aner det enorme, flade område som nu er gået fra mose til lav, fast strandeng. Man kommer ud til revlen ad dæmningsvejen "Revlen" som er ca. 1 kilometer land, heraf ca. 300 meter med vand. 

Jeg tog de 5 kilometer i medvind langs ydersiden af revlen og håbede på lidt læ på de 5 kilometer med modvind. Det holdt nogenlunde, især i den nordlige del. Men ret meget læ er der nu ikke. Man bør unde sig en vintervandring, for i yngleperioden 11. april til 15. juli er der ikke adgang til den sydlige del og en del af det nordlige område. Fugle er der nok af, og da farvandet på læsiden af revlen (lagunen) er tilfrosset, undtaget under "Revlen" og ved Skensved Å, forsamles der store flokke af dem netop her.

Her kan man se revlen i det fjerne tværs over lagunen. Den er næsten frosset til, undtaget på steder med stærk strøm, dvs under dæmningsvejen og ved Skensved Å.

Barrieresystem

Ølsemagle Revle er en forholdsvis speciel foreteelse, om end landskaber som disse kendes andre steder fra: Barrieresystemer. De opstår nogle hundrede meter fra kysten hvor der dannes en undersøisk revle. Den vokser og vokser, og til sidst vokser den over vandet. Planter og træer invaderer området. Farvandet mellem revle og kyst gror til og bliver til mose. Herefter bliver hele revlen landfast, mens der i mellemtiden er dannet en ny revle et par hundrede meter ude i vandet, og historien gentager sig. Man kan allerede se en lysegrund et stykke ude, altså en revle.

Et typisk vy som man kan se på samfulde 5 kilometer. Her kan man opleve hvordan bølge efter bølge læsser sand, grus og andet af på stranden.

På land kan man altså finde gamle moseområder og gamle nu tørlagte revler et stykke inde i landet. Processen kan ses i en menneskealder. Da englænderne var her i 1807, var der ikke noget Ølsemagle Revle. Og Staunings Ø nord for er opstået i vores tid. Og under stadig vækst. På oversigtstavlen ved adgangen til revlen er der kort som viser området store omvæltninger de sidste to hundrede år. Her er også en lille kiosk med udendørs servering. Men den er lukket, det samme er toiletterne.

En mågeflok har vovet sig ud på den vindomsuste side af revlen. I dag blæste det åbenbart for meget for ænderne, der holdt sig i læsiden af revlen.

Revlen afgræsses om sommeren. Nu er der ingen får. De kan ikke holde krat helt nede længst mod nord. Her er der spredt krat, ja selv enkelte højere træer. De bærer dog alle præg af den barske tilværelse i marehalmen: Krogede, forrevne og mærkede af blæst og periodiske oversvømmelser. Sivområder breder sig fra revlen ind i lagunen, mens bevoksningen indefra nærmer sig revlen. På et eller andet tidspunkt vil den sammen med andet tilflyvende og -strømmende have opfyldt hele lagunen.

Det hårde liv på ydersiden af revlen. Den forvredne nærmest bonsai-agtige busk gror på ydersiden af revlen. Jeg tvivler på at der er mere liv i den..

Sydlige del af revlen er landfast med Køge. Den er en del lavere end den nordlige. Men også en del bredere. Udsigten tværs over lagunen er ind til industrianlæg på land. Eller hvis man kigger langs kysten, til industrihavnen i Køge. Jeg er ikke sikker på at man kan passere om sommeren i ynglesæsonen, i hvert fald ikke hvad man kan aflæse af skiltning og indhegning - der går flere meter ud i vandet.

Forrevet krat mod nord. Klitterne er en anelse højere her, måske er det derfor der kan vokse noget højere her. Det er her man finder Skensved Å der snor sig gennem klitternee og adskiller Staunings Ø fra Ølsemagle Revle. Man kan ikke bare vade over, selv med gummistøvler. 

Skensved Å

Nordlige del afsluttes helt mod nord hvor Skensved Å skærer igennem revlen og forhindrer at Ølsemagle Revle vokser sammen med den noget yngre Stavnings Ø. Og sådan vil det nok være i en uoverskuelig fremtid, indtil åen tørrer ud. Ud for å-mundingen i Køge Bugt er der nogle lave sandbanker som bliver brugt som hvilested af måger.

Mødet Skensved Å - Køge Bugt. Lave sandbanker findes både ved udmundingen og inde i selve ø-løbet.

Fra Københavnsvej kan man gå langs Skensved Å det sidste stykke ud i farvandet mellem kysten og revlen. Stien snor sig langs åen gennem en tæt sivskov på en smal dæmning. Muligvis er den ikke passabel til alle tider. Pt er dette område et sted hvor mange fugle holder til, ikke bare i lagunen, men også i åen.

Skensved Å skærer sig igennem Ølsemagle Revle til venstre og Staunings Ø til højre.

Strømmen holder området isfrit. Med lidt forsigtighed kan man snige sig næsten helt ud for at nyde synet ad dem. Men de bliver hurtigt opskræmte.

Skensved Å holder et stort område isfrit som er et tilholdssted for svømmefugle. I baggrunden Ølsemagle Revle.

Ølsemagle Revle er et fantastisk sted at opleve den rene natur og dens kræfter. Så hvis man er træt af at traske langs endeløse, sortladne marker hvor man skal kigge langt efter dyre- og planteliv, og hvis man vil se andet end de skovområder vi trods alt har, så er Ølsemagle Revle stedet. Her er heller ingen infernalsk støjende motorveje, ingen krydsende trafik, ingen hundelorte eller gyllestank.


Ruten

Ølby Station. Ølsemage Revle rundt ad bugt-siden og landsiden. Københavnsvej. Jersie Station. I alt vel omkring 15 kilometer. Meget af vejen går dog ad fårestier som er lidt krævende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar