Borups sydøstlige omegn

Gråvejr og vinterkulde rundt i området sydøst for Borup der byder på lidt af hvert

Kimmerslev Udlodder på vej mod stævningsskovene som stadig bliver vedligeholdt af kulturhistoriske grunde. Der skulle være fire lodder, hver med sit stadie af tilbageskæring for at få træerne til at skyde flere stammer.

Borup

Borup er en stationsby med over 3.100 indbyggere. Den var dog før jernbanens tid 1856 ikke den største by. Det var først da stationen kom til at den blev det. Så opstod der en stationsby syd for bondelandsbyen som i 1900-tallet hurtigt voksede sig meget større end denne. Området omkring stationen (der nu er apotek) har et par forretninger, bl.a. et supermarked, men ellers sker der ikke så meget på sådan en lørdag i februar, og det er umuligt at opdrive en kop kaffe

Kimmerslevvej 24 er et af de pænere, og stadig typiske størrelser på huse i stationsbyen. Huset er fra 1929.

Helt op til 1800-tallet var Nørre Dalby områdets største byområde. Nu er det en blandet soveby af et par gamle huse og lidt nybyggeri. For vandrere er det mest kirken man lige kan passere og kigge nærmere på (se Flickr-album for fotoer). Den er dog stadig større end turens tredje byområde, Regnemark.

Regnemark er en ganske lille landsby, soveby med et par større gårde. Markerne i området er ret store og langs vejene bliver der ofte pløjet næsten lige til asfalten.

Kimmerslev Sø

Søen er privatejet (Svenstrup Gods). På søens stejle skrænter mod nord har naturen lige fået lov til at indtage en op til 5 meter bred strimmel, inklusiv en ny sti. Svenstrup Gods var engang Sjællands næststørste gods og ejer stadig en masse i området. Og så er der ellers marker for resten. Her om vinteren har man udsigt til sydbredden, bl. a. til Kimmerslev Kirke. Kimmerslev Kirke stammer måske helt tilbage til 1100-tallet og ligger modsat mange andre kirker ved en søbred på en banke, altså ikke på en bakke. Jeg er ikke sikker på at man kan se den når der kommer blade på træerne. Mere interessant er Nørre Dalby Kirke der er gul lige som fx Solrød Kirke og flere andre kirker østpå.

Et kik over Kimmerslev Sø mod Kimmerslev Kirke. Det angiver ganske godt stemningen på denne råkolde februardag.

Til gengæld ser alting nu altså bedre ud i solskin! Med de tungegrå skyer og de strittende grene - lidt tyngende. Men stemningen er god. Stille og rolig, og der er også liv i naturstrimlen langs søen.

Dæmningen ved mølledammen. Man aner hvor meget dybere møllehuset ligger.

Mere særpræget end kirken er Kimmerslev vandmølle. Den blev opført af Svenstrup Gods. Indtil 1915 fæstemølle under godset. Så blev den solgt til en slægt som stadig har den. Når man går rundt på mølleområdet er man ikke i tvivl om møllers betydning i landbrugssamfundet. Det var her bønderne fik malet deres korn. Derfor havde mølleren ofte beværtning som fungerede som samlingssted. I 1920 fik møllen en motor og fra 1943 drevet med en vandturbine. Indtil 1970 hvor det hele stoppede. Men såvel møllehus som mølledam er bevaret.

Stien på ryggen af åsen Ravneshave med skrænter til begge sider. Fotoet angiver ikke særlig godt den fine stemning der egentlig er. Og jeg kom også meget tæt på noget råvildt her.

Skove

Skovområderne syd for Borup meget store. Ikke så imponerende som Bidstrup-skovene, men ikke så ringe endda. I dag blev det til Kimmerslev Hessel og Kimmerslev udlodder. Faktisk temmelig oplevelsesrige for vandrere. Åsen Regnemarks Banke var tidligere et sted hvor husmænd holdt til fra 1780'erne. Det var de dårligste jorder med mose og sandede bakker. Ikke tilstrækkeligt til at være selvstændige, de måtte arbejde for bønder og godsejere. Med 8-10 personer i en husstand har der været trangt i de små huse som da også er blevet om- og tilbygget på senere. Banken er en del af den nu i stor udstrækning ødelagte Køge Ås og markerer en tunneldal fra istiden.

Der var engang en ås. Regnemarks Bakke. Nu er der jernbane og motorvej. Og tilbage er der nogle vandhuller som nu danner en ny landskabstype.

Sandet befinder sig nu under jernbanen fra Roskilde til Slagelse og motorvej E20. De mange vandhuller stammer fra udgravningerne. En anden rest af Køge Ås er Ravneshave. Dagens tur krydsede denne ås. Og der er ikke ret meget tilbage.

Et typisk vy over Køge Å-stien på denne strækning. Strimlen langs åkanten er forholdsvis bred, der er både en to-hjulspors-sti, græsrabatter og måske også lidt krat. På denne strækning er der også godt moset, så landbrug er nok urentabelt.

Køge Å

Køge Å er ganske vandfyldt. Jeg ved ikke om det er mere end normalt, men formentlig. Der har været usædvanlig meget regn. Og da åen ligger omgivet af marker, som ikke er særlig gode til at opsuge de store vandmængder, giver det en ganske god strøm. Stierne er også smattede med pytter der dog i dagens anledning (frost) er frosne og glatte. Langs Kimmerslev Møllebæk er en HOFOR-kildeplads som er ganske god som sti i mangel af andre i området.

En del af Regnemark Vandværks bygninger, de midterste. Der er større anlæg både til højre og venstre for.

Ruten er godt kortlagt med tre foldere for Køge Å-stien der også dækker området flere kilometer på begge sider af åen. De skifter hele tiden hjemmeside, men de kan googles med søgningen "køge å stien" filetype pdf.

Vandværket

Jeg har før været i området i forbindelse med mine vandringer til Københavnske kildepladser, herunder Regnemark Vandværk. Det var helt tilbage i 2014. Hele serien kan ses nederst i det første indslag. Regnemark Vandværk var oprindeligt opført af Københavns Kommune, nu er det HOFOR. Kildepladserne har sat sit præg på området. Den gode nyhed er at det betyder at smalle strimler langs Køge Å og på Kimmerslev Kildeplads langs Kimmerslev Møllebæk er friholdt fra pløjning, den dårlige at vandudvindingen har været så kraftig at det har afvandet store områder.

Se flere fotoer fra dagens tur på Flickr, Køge Kommune.

Ruten

Borup Station. Kimmeslev Sø nord. Nørre Dalby. Ravneshave. Køge Å. Regnemark Vandværk. Regnemark. Kimmerslev Udlodder. Kimmerslev Kildeplads. Kimmerslev. Borup Station.