Gudernes Stræde (2) Lejre- Gadstrup

Ca. 8 km gennem en lang, smal stribe fredet natur i Danmarks enorme landbrugsarealer: Ramsødalen. Og lidt om Danmark som det er mest

Udsigten fra fugletårnet ved Ramsømagle Sø giver lidt fugleperspektiv på hvor smalt et område Gudernes Stræde passerer igennem. I det enorme ocean af bare marker slynger striben sig forbi Ramsømagle Sø og Brordrup Mose 5-6 kilometer mod vest. Men hvilket liv her er!

Etapen på Gudernes Stræde mellem Lejre og Gadstrup er ca. 15 km. Det flade hedelandskab er her brudt af Langvad Å og søerne vest for Gadstrup. Strækningen falder for 5-6 kilometers vedkommende sammen med en tur jeg har foretaget den 29 august 2015 på en af Lejre Vandværks kildepladser, nemlig Ramsø Kildeplads som udgør den mere vilde del af den fredede Ramsødal og byder på et meget varieret moselandskab inklusive ellesumpe. 3/4 af arealet mod øst er EU-fredet (Natura 200) helt til Gadstrup.

Her et  kig den anden vej: Fra Ramsøen mod øst. Igen yder fotoet slet ikke livet her retfærdighed. Det ser lidt anonymt ud, men der mangler lydene! Noget man kun kan opleve som vandrer, løber eller cyklist.

Ramsødalen er et smalt stræde i de enorme landbrugsarealerne nord og syd for. Og forskellen er slående selv her først i april hvor foråret kun knapt er begyndt. Der er fugleliv overalt, det høres og ses på gennem hele fredningen. Selv lidt insektliv summer der. Grågæssene er de mest synlige. Men sætter man sig stille ned og lytter, kan man tydeligt skelne en meget stor variation af fuglestemmer. To steder passerer man desuden nogle kragefuglekolonier. Det kan både høres og ses under træerne - der er fyldt med fugleklatter. I stærk kontrast til når man går langs landbrugsarealerne hvor man til nød kan høre lærken over de ellers fuldstændig tyste og bare kæmpeområder.

Ellesumpene. Et særpræget område vest for jernbanen. Det spirer og gror allerede. Og snart ser alting sikkert meget anderledes ud.

Øst for kildepladsen ligger den delvist udtørrede sø Ramsø som man formentlig engang i fremtiden vil forsøge at genskabe. Dengang vendte jeg om ved søen og gik tilbage til Lejre ad Syvvejen. I forhold til folderen ser det ud til at man har afkortet turen gennem Gadstrup. Man skyder nu genvej fra stationen direkte mod Gadstrup Mose, i stedet for omvejen forbi Gadstrup Kirke. Pælene ser helt nye ud, så det er nok ikke blevet rettet på kortet endnu.

Højby syd for Lejre rummer en del flotte gamle gårde og dette gadekær hvor nyt (en krokodilleskulptur) blandes med gammelt (bindingsværk). Og selvfølgelig dannebrog.

Vest for Gadstrup kommer man tæt forbi Gadstrup Mose (med rensningsanlægget) og Ramsømagle Sø. Der er et fugletårn midt på sydsiden af Ramsømagle Sø som bogstavelig talt er opført i vandet ude i mosen. Og den er absolut et besøg værd. Fra fugletårnet drejer stien sydpå op på højdedraget hvorfra man nøjes med at se Brordrup Mose og Ramsøen på afstand. Så vidt jeg kan skønne går der ikke en sti gennem området, formentlig fordi der er for sumpet.

Ved krydset Hovedvejen-Højbyvej har man dette skue som nok er mere repræsentativt for Danmark end fotoerne fra Ramsødalen. Men Gudernes Stræde har behændigt lagt ruten så man kommer så lidt som muligt gennem sådanne skuer.

Fredningen er et eksempel på at fotoer ikke kan fortælle hvordan der er. Det skal sanses, høres og ses. For på fotoer ser det egentlig lidt anonymt ud. Men man skal ikke tage fejl: Måske synes vi mennesker at det er lidt anonymt og måske også lidt besværligt med alle disse oversvømmelser. Men det er tydeligt at det synes fugle, dyr og insekter ikke. Intensiteten af dyrelivet er stor her. Man kan fornemme liv overalt. Og hvad man ikke kan se, kan man høre. Ofte når de advarer mod den "farlige" vandringsmand som har bevæget sig ind på deres territorium. For modsat landbrugsarealerne er det naturens domæne dette her.

Gudernes Stræde og Langvad Å passerer under jernbanen ad en ganske smal træbro. Der er ikke meget plads hvis der skulle komme modgående. Området øst for broen er pt oversvømmet, så man gør klogt i at gå langs åen i stedet for at gå ad den anviste arbejdsvej på kildepladsen. Udsigten er for øvrigt bedre her, så ...

Strækningen mellem Højby og Hovedvejen minder om hvor småt det lille stræde er. På bare en kilometer oplever man kontrasten til livet i Ramsødalen. Her pløjes der lige til kanten af vejene. Oldtidshøjene må nærmest stå på tæer for ikke at få fødderne skåret over af plove og harver. Her hersker landbrugsmaskinernes effektivitet og der er tilsyneladende ingen respekt for hverken vejkanter eller ærbødighed for de 3-4.000 år gamle oldtidsminder. Markerne skal udnyttes til det yderste, der er ingen nåde for vandringsfolket når de ønsker at vige ud i rabatten for bilerne. Der er nemlig stort set ingen rabat at træde ud i, kun plovfure.

En oldtidshøj, en stort set ikke-eksisterende vejrabat, en landmand der harver og i baggrunden Højbys gamle stråtækte gårde. Kun de gule pæle synes at sætte begrænsning på hvor tæt på vejen der bliver pløjet. Det er sikkert effektiv udnyttelse af markarealet samt tilstrækkeligt til at dræne vejen. Men særlig vandrevenligt vil jeg ikke kalde det.

Oversvømmelser

På min sidste tur skrev jeg om strabadserne på strækningen et lille stykke lettere oversvømmet område på kildepladsens østlige del som i perioder er stedvis oversvømmet. Karl fra Gudernes Stræde havde advaret mig om at en strækning gennem Ramsødalen fra Fugletårnet mod vest er Strædets smertensbarn. Og det viser sig at være korrekt. Helt umuligt er det at passere de ca. 100 meter ved fugletårnet "Sortterneskjulet" 1½ km vest for Ramsø Søgård. Her er stien ikke bare oversvømmet, der ligger også træer tværs over stien.

Oversvømmelserne tvinger vandringsfolket til at tage alternative ruter. Men hvad gør det når der findes denne trampesti langs Langvad Å?

Særlig slemt er det ved fugletårnet Sortterneskjulet. Her er den helt gal. Man tvinges op i højderne, hvilket betyder en strabadserende kravletur gennem et tæt, stikkende krat. To andre steder er det knap så slemt: Vest for jernbaneoverskæringen i Roskilde Kommune - hvor man bare kan vælge at gå langs Langvad Å - og øst for Hovedvejen efter pumpehuset i Lejre Kommune. Her kan lige så godt vælge at gå gennem den smalle trælund nord for stien. Hvis nogen ønsker dokumentation, har jeg lagt billeder ud på Flickr. Der skulle stort set aldrig være tørt på stien, og Roskilde kommune forsømmer at slå græs og tjørn. Gudernes Stræde skal i forsommeren have Nora Salling med på en tur i området. Så må man håbe at de finder på en løsning. Som det er nu, er turen på de nævnte strækninger meget strabadserende.

Fortællepælen syd for Hvilebjerggård forsøger at yde retfærdighed til området som fotoer ikke kan gengive: Temaet er nattergalen og alle de andre sangfugle som om en måneds tid især om morgenen vil fryde enhver naturelskers ører.

I forbindelse med Ramsøfredningen er det svært at undlade at tænke på den hidsige landbrugspakkedebat. Sammenlignet med resten af EU’s borgere (kommenteret af en naturvejleder) mener danskerne at det er meget vigtigt at passe på naturen og at naturen har det ret godt i Danmark. Men i modsætning til hvad man mener i resten af EU, så opfatter danskerne ikke forurening, land- og skovbrug, byudvikling og fragmentering af landskabet som væsentlige trusler mod den lokale biodiversitet. Og at vi danskere hver for sig allerede gør rigeligt for at passe på biodiversiteten. På Gudernes Stræde kan man vælge at se dette dementeret: Ramsøfredningen er kun en bette koralø i et kæmpeocean af landbrugsarealer.

Ruten

Ruten er med på folderen om Kr. Saaby Gadstrup. De øvrige etaper kan ses nederst i indslaget om Mosede Gadstrup. Jeg mangler sidste del Vellerup-Ejby.

Gudernes Stræde (4) - Vester Såby - Ejby

19 kilometer fortrinsvis på øde landeveje med to flotte udsigtspunkter og to skovture undervejs

Der er masser af gravhøje på denne etape af Gudernes Stræde, så det er svært at vælge hvad jeg skal vise. Her er det Sakshøje lidt vest for Ryegård Gods.

Denne 4. etape på Gudernes Stræde er det 3. indslag om samme i Vandringsløse Tidendes serie om ruten. Seks dage efter er jeg tilbage i Vester Såby, nu uden gyllelugt. Denne gang går turen nordpå. Men den første del af ruten er lagt vest på gennem Åstrup Skov som engang skal have tilhørt Åstrup Kloster. På vej derud passerer man en lille klynge bindingsværkshuse.

Træerne er endnu ikke sprunget ud, så man har dette flotte vy næsten hele vejen gennem Åstrup Skov. Læg dertil de let genkendelige, store gravhøje og hvis man har øje for det oldtidsagrene. Når alting er grønt, kan jeg forestille mig at det ser ret anderledes ud. Og udsigten er formentlig spærret.

Omvejen skyldes at der i dette område er et særligt velbevaret oldtidslandskab (ifølge informationspælen). Der er to markante gravhøje: Kighøj og Sneglehøj. Men der skulle også være nogle agre som man kan identificere som terrasser, skålgrubesten, vejspor mm. Jeg er nu mere optaget af udsigten. Fra Sneglehøj er der gennem skoven en fremragende udsigt som kulminerer på rutens vestligste vejstykke hvor man går langs en slugt.

Skoemager Kroen. Ældst eller ej,  denne skærtorsdag ser den af bilerne ud til at være særdeles velbesøgt.

Stykket fra Åstrup Skov til Dyvelslyst er en lige strækning med en langstrakt bakke. Her ligger Skoemager Kroen ca. 1 km vest for Dyvelslyst. Kroen har en uvis historie. Godt nok påstår kroens hjemmeside at det er Danmarks ældste post- og diligencekro med et bevaret kampestensgulv gemt under plankegulvet. Men det stemmer ikke med informationspælen som fortæller at godt nok blev det bestemt at der skulle være en kongelig privilegeret kro her. Men om der også kom en, ved man ikke. Kun at der på et tidspunkt var var hele tre kroer i nærheden. Denne skærtorsdag er parkeringspladsen helt fyldt op ved den eneste tilbageblevne.

Ca. 60% af Danmark ejes af landmændene, og de sætter deres umiskendelige præg på landskabet. Der bliver pløjet helt ud til grænsen af hvor der må pløjes - og formentlig lidt til. Markerne overvåges nidkært for om blomster, planter og andet stads formaster sig ind på landmandens enemærker, og der slås hårdt ned med gift og andre effektive sager mod enhver der blander sig i afgrøderne.

I dette område minder den øredøvende larm fra motorvejen om at naturen i Danmark er samlet i små bitte klatter mellem enorme og golde landbrugsarealer, motorveje og byer. Så der skal ikke lyde nogen kritik fra min side over Gudernes Stræde. Faktisk skal Strædet roses for at have fundet de mindst slemme forbindelseslinjer mellem klatterne. Når man planlægger en så lang rute som Gudernes Stræde i et lige stræk, er det et vilkår at man kommer til at gå langt mellem de udsøgte naturområder.

Dyvelslyst er mere forretninger end beboelse. Helt atypisk. Her er det Ewa's Specialiteter der tilbyder røget ål. I baggrunden Auto Service.

Skoemager Kroen er måske ikke det eneste tegn på at området tilsyneladende har en speciel evne til at kreere forretningsliv  For den lille bebyggelse Dyvelslyst ½ km syd for motorvejen har modsat alle andre landsbyer jeg har været igennem, et blomstrende forretningsliv: Shelltanken er leveringsdygtig i alskens minisupermarkedsvarer og take-away. Der er et autoværksted, en slagter og sågar en rullende fiskebutik, Ewa's Specialiteter som i dagens anledning har tilbud på røget ål. Den har åbent da jeg passerer (dog lukket da jeg timer senere passerer med bussen).

Heldigvis er der ikke lyd på dette foto. For så ville den markante udsigt over Kirke Sonnerup være blevet noget mindre idyllisk. Under fotografens fødder er der en øredøvende larm fra motorvejen.

Og bortset fra drønet fra motorvejen, så har man en god udsigt fra broen over motorvejen. Her følger man også Fjordstien - som åbenbart også har set sig nødsaget til at passere her. Lidt nord for motorvejen er der en informationspæl om Trudsholm Gods og Truntehøj på 72 meter ca 1 km øst for pælen. Godset blev brugt til DRs juleshow "Mens vi venter" og er ejet af Ryegaard gods. Men det er livsfarligt at krydse vejen her, så jeg vil anbefale at man lader være og i stedet går videre på den dobbeltrettede cykelsti mod Kirke Sonnerup. Man kan alligevel ikke se så meget.

Dette foto opsummerer måske bedst denne etape af Gudernes Stræde: Udsigten er der ikke noget i vejen med. Men Sonnerupvej er ikke den bedste vandrevej: Tosporet landevej uden særlig god rabat at vandre i. Til gengæld er trafikken minimal denne skærtorsdag. Jeg kan ikke garantere for hvordan den er på andre tidspunkter.

Strædet kommer forbi Kirke Sonnerups gamle bydel, bl.a kirken for de som interesserer sig for den slags. Byen er ikke bare soveby, men har vandværk, børnehave, fodboldhold, galleri, Vestervang rideklub og en købmand. Folkeskolen er dog siden 2012 special skole for børn med ADHD. Måske husker nogen at byen i  2013 vandt byen P3's konkurrence 'Byg Amok' og fik en skaterpark. Dejligt at se en by med liv, Facebookside og Jeg er fra Kirke Sonnerup.

Den udsigt fortjener en gentagelse. Denne gang fra den ødelagt gravhøj. De forstod at give deres afdøde et flot eftermæle, de gamle oldtidsmennesker. 

De fire kilometer mellem Kirke Sonnerup og Ryegård foregår på en øde landevej i et kuperet terræn. Lidt over en kilometer øst for Kirke Sonnerup er der en ødelagt gravhøj nord for vejen. Herfra har man en fantastisk udsigt mod nordvest helt ud til Isefjorden. Mellem Bullevad Bakke og  Bullevadhus passerer man en lille lidt anonym ådal. Bullevadhus ligger i udkanten af en lille skov hvor der ligger en del mindre gravhøje langs vejen.

Selvom det måske ser spektakulært ud med træbevoksning på gravhøje, så er det ikke særligt hensigtsmæssigt. Rødderne ødelægger stensætningerne, og hvis en storm vælter et træ, risikerer man at rødderne samtidig flår stensætningen fra hinanden. Her er nogen i gang med at rydde kratbevoksningen.

Denne etapes absolutte højdepunkt er området mellem Ryegård og Ejby. Vest for Ryegård går man ca. 1 km på en stærk trafikeret vej. Men udsigten kompenserer, bl.a  fordi man på det højeste punkt kan se Sakshøje, tre træbevoksede gravhøje. Vader man gennem markerne, kan man også undgå at blive kørt ned. Ikke for ingenting er der lavet en speciel folder og sti for Vandretur Ryegård Dyrehave og Strandskoven. Den er på 6 kilometer. Gudernes Stræde overlapper denne vandretur med ca. en kilometer i Ryegård Dyrehave. Dyrehaven er ikke så stor, men til gengæld er intensiteten af naturoplevelser stor. Der er høje stejle bakker, og det må være et must at bestige Julianehøj. Nedenfor bakken ligger Teglhus og så kommer man til etapens i dobbelt forstand højdepunkt, Dyrehave Bakke (ikke Dyrehavsbakken). Ikke for ingenting finder jeg her adskillige selskaber. Udsigten er storslået.

Det er umuligt at indfange storslåetheden i udsigten fra Julianehøj, men bedre går det med udsigten fra Dyrehave Bakke. Isefjorden, Bramsnæs Bugt ses tydeligt og endnu mindre diset end fotoet antyder.

Også nedstigningen af Dyrehave Bakke er fremragende og dramatisk kuperet. Næsten ude af Dyrehaven støder man på noget der ligner to fugletårne 6 meter over jorden. Men det er dels Ryegårds udlejningsmødelokaler med plads til 12-20 personer, dels et hus for to i særprægede omgivelser. Blot to af de i alt 30 udlejningshuse som Ryegård ejer spredt rundt på godset. Resten af nedstigningen mod Bramsnæs Bugt foregår med en fremragende udsigt over samme.

Bramsnæs stikker tydeligt ud i Isefjorden/Bramsnæs Bugt bag gården. Set lige når man kommer ud fra Dyrehaven ved Agersø Skovbørnehave. Som i sig selv er en idyllisk gård.

Egentlig ville jeg have gemt Ejby til den 5. etape, men det er en pænt stor by med knap 2.000 indbyggere. Så jeg besluttede at forlænge etapen med en tur ned på havnen, Ejby Havn. Den ligger ikke på Gudernes Stræde, men det er en anbefalelsesværdig afviger. Ikke så stor, men med et par gamle skure og fiskerhuse. Fiskeri ser der ikke ud til at være det store af. Men der er heller ingen stor marina for lystsejlere som ofte ødelægger fiskeristemningen.

Ejby Havn. Med Bramsnæs Bugt og Isefjorden. Fiskerhuse, bådhuse, redskabshuse og stejleplads samt et nedlagt østersbrug.Der er stejle skrænter langs hele kysten, og længere nordpå er de fredet, ligesom Ejby Ådal. Det må imidlertid vente til næste etape af Gudernes Stræde.

Ejby Havn kaldtes også Ejby Bro (se fredning). Fiskerbådene i havnen er fritidsfiskernes. Erhvervsfiskeriet sluttede sidst i 1960’erne. Fra 1903 og ca. 20 år frem anløb dampskibet ”Ourø” på ruten fra Holbæk over Egholm Bro til Orø også Ejby Bro. Fra 1500-tallet til 1800-tallet blev der hvert forår drevet en intensiv fangst af marsvin. Det foregik lidt ligesom nutidens grindedrab på Færøerne i Bramsnæsvig. Af sælerne blev der kogt tran til Københavns gadebelysning.

Et sidste kig fra Ejby Havn ned i Bramsnæs Bugt. Her foregik der hvert forår drab af marsvin i de såkaldt gode gamle dage. Så er det op til bus 219 til Hvalsø Station og tilbage til Byen.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Ruten er en del af folderen om Vellerup-KrSaaby. Man kan følge med i hvor langt jeg er nået i mine 5 etaper nederst i indslaget om Mosede Gadstrup. 19 km med afstikkere, hvoraf ca. 4 km er skovstier, 3 km stærk trafikerede veje og resten øde asfaltlandeveje med meget lidt trafik.

Gudernes Stræde (3): Vester Såby-Lejre

Denne etape deler sig i to nogenlunde lige store halvdele: Plane asfaltlandeveje i landbrugsland og kuperede skov- og grusstier i varierede landskaber

Gadekæret i Vester Såby. Forrest er hvad jeg mener må være landsbyens 4. skole, lærerenkesædet. I disen i baggrunden anes Tollekjærgård.

Dette er min anden vandring på Gudernes Stræde. Følg med nederst i indslaget om Mosede-Gadstrup. Og der var virkelig mange flotte udsigter, så tjek også Flickr-album for Lejre ud for flere fotoer. Folderne om Gudernes stræde forklarer hvad der har lagt navn til ruten. Udover stenalderhøjene antyder man også at bronzealderhøje skulle have ligget som bavnehøje og antydet en vej. Man citerer en skønlitterær forfatter Martin A. Hansen som beskriver Gl. Lejre som midtpunkt i Gudernes Stræde:

Lejrekongerne sad ved denne vej som ræve, de sad også med sporer i begge Sjællands flanker. Sådan et område duede som rygrad i den begyndende rigsorganisation som overleveringen tillægger Skjoldungetiden i germansk jernalder. En politisk enhed har tilmed betydet en officiel kultisk enhed. Det vigtige hærstræde har også været gudernes vej.

Smukt og poetisk. Men virkeligheden er mere spændende og prosaisk. Rigtig nok er der som overalt på Sjælland en mængde høje langs Gudernes Stræde. Men hvis man skulle finde et stræde hvor intensiteten var større, skal man nok snarere læse en anden Hansen, nemlig Svend Illum Hansen.

Dette er en helleristning af et skib hvis nogen skulle være i tvivl. Med kristen disrespekt for gamle oldtidsminder er den blevet indmuret i Kirke Såby Kirkes våbenhus.

I sin bog "Jættestuebyggerne" har lavet et kort over tætheden af gravhøje i Danmark. Hvis man endelig skulle snakke om et "stræde", burde man i stedet have valgt en sydvest-nordøstlig rute Skælskør-Hillerød. Halvdelen af Gudernes Stræde ligger faktisk i en stræk med usædvanlig få gravhøje øst for Lejre/Roskilde! Skidt nu med det! Gode historier er måske ikke altid god historie hvis vi taler Martin A. Hansen. Hvis vi bare kan skille fantasi og realitet, går det nok.

Udsigten fra omkring Roskilde Bakke vest for Abbetved mod syd (med hatteskygge for oven for modlysets skyld). Et eller andet sted dybt nede ligger Helligrenden. Det er her turen ændrer sig fra at være en vandring langs landbrugsarealer til mere varieret landskab.

På den første halvdel af dagens etape, stykket fra Vester Såby til 2 km øst for Abbetvej, er det mest landbyer der springer i øjnene. Landskabet er et noget fladt landbrugsområde. Det blev jeg allerede advaret om da jeg steg af bus 219: Der var en stram lugt af gylle. Den fortog sig dog hurtigt. Den mere idylliske (læs: gammeldags) del af Vester Såby ligger ved gadekæret. Infostanderen fortæller om landsbyens historie og om de 5 skoler der har været i byen, hvoraf den 4. stadig ligger ved gadekæret. Et par gamle gårde ligger diskret tilbagetrukket. Strækningen mellem de to Såbyer er landbrugsland. Men nord for Søholm er der ved at blive oprettet en privat fredsskov som er offentligt tilgængelig i dagtimerne.

Et typisk billede af Gudernes Stræde på strækningen mellem Vester Såby og et par kilometer øst for Abbetved: Marker, spredte gårde og øde landevej. Kun landsbyerne bryder en anelse det lidt monotone.

Kirke Såby er en lidt anonym landsby med en interessant gammel og arkitektonisk flot kirke. Bl.a. er der nogle kunstnerisk fine kalkmalerier fra 14-1500-tallet, og i våbenhuset er der indmuret en gammel grubesten med helleristninger som er omkring 3.000 år gamle. Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det, men der er en informationstavle hvor det fremgår at helleristningerne forestiller et skib. Hvad Kirke Såby måske ikke har i landsbyidyl har den så til gengæld i mere landsbyliv. Der er fritidshjem, forsamlingshus og pizzaria.

De tre kilometer mellem Kirke Såby og Abbetved går atter gennem svagt kuperede landbrugsarealer. Man bestiger langsomt Roskilde Bakke vest for Abbetved, og kan herfra skue ud over det forjættede land med stærkt kuperede terræn øst for Abbetved. En infostander ved Roskilde Bakke (eller tidligere Dødningebakken fordi der var et gammelt henrettelsessted her) fortæller at har udsigt til to bakker mod syd, Sellingbjerg og Møllebjerg hvorimellem Helligrenden forløber. Det kan nu være noget svært at få øje på, men heldigvis krydser ruten Helligrenden lidt øst for Abbetved. Og infostanderen som fortæller om forløbet fra Bjergskov over Abbetved til Borrevejle Vig. Vandet skulle være meget rent, men jeg har nu ikke lyst til at prøve om det holder.

Et sidste kik tilbage før den kuperede og varierede del af strækningen til Lejre starter. Man aner allerede at man er godt oppe i højden og har udsigt mod nord, mod Isefjorden og Roskilde Fjord.

Abbetved - Børnegården

Abbetved bør man gå langsomt igennem og nyde de spredte og diskrete gårde, fx den store Jørgenssæde. I landsbyens østlige ende er en gård indrettet som børneinstitutionen Børnegården, og børnene er såmænd ude for at lære trafik, og at de skal passe på bilerne. Der går imidlertid en rum tid før der overhovedet kommer en bil, og nogle af de små synes vist ikke at besidde den fornødne tålmodighed til at værdsætte pædagogernes pædagogiske forsøg på trafiktræning. Og forståeligt nok, Børnegården har bondegårdsdyr frit gående på skråningen. Landsbyens historie er beskrevet i en lokalplan for Abbetved. Den ligger  i et stærkt kuperet landskab ud til den vestlige side af en dyb dal, der blev dannet i istiden da det store issøbassin – nu Skullerupholmsletten – blev afvandet. I dag er der kun et lille vandløb tilbage i dalen. Oprindeligt hed det Lejes Rende efter den forsvundne landsby Legerup. Nu kaldes vandløbet med et romantisk 1800-tals navn for det meste Helligrenden.

Typisk skovvej på strækningen mellem Helligrenden og Lejre. Længere fremme drejer stien til højre mod Herthadalen. Her forløber også Skjoldungestien.

Landskabsskifte

To kilometer øst for Abbetved drejer Gudernes Stræde skarpt mod syd og skifter samtidig dramatisk karakter. Fra et let kuperet landbrugslandskab kommer man nu igennem et meget kuperet og varierende landskab på grus- og skovveje. Dette indvarsler at man er ved at nærme sig Gammel Lejre med de mange skatte fra vikingetiden og før. En infostander står på det sted hvor en lokal aftægtsmand i 1850 fandt en skat, Lejreskatten - og senere indkasserede en fængselsdom for ulovlig omgang med danefæ. Så er man advaret hvis man skulle finde noget lignende. Herefter bliver stien mere og mere ufremkommelig og det virker også som om kortet ikke rigtigt stemmer. Men man skal bare følge stien, styre uden om skiltene med adgang forbudt for uvedkommende og ikke gå i panik over ikke at finde de afmærkede infostandere, så kommer man på et eller andet tidspunkt til "Sagnlandet Lejre"

Endnu flere skrænter og vandløb. Gudindestien. Jo, det er da måske interessant at man engang havde rablende fantasier om gudinder og slaver der drog forbi her. Andre kan måske synes det er lidt pinligt. Men flot er det.

I skovområdet øst for Sagnlandet kommer man forbi Herthadalen. Stedet for grundlovsmøder mellem 1854 (eller 1855, infostanderne er lidt uenige om årstallet) og 1940. Stien her falder i øvrigt helt til Lejre sammen med Skjoldungestien. Der findes både et alter til gudinden Hertha og på den anden side af dalen en sten fra 1888 til minde om stavnsbåndets ophør. Istiden har rigtig foldet sig ud her med dramatiske kløfter og huller. Så meget at fantasien er løbet af med selv besindige folk i 1800-tallet, og såmænd da også Martin A. Hansen. Man forestillede sig at Nerthus her kom ridende ad Gudindestien fra øst i en kærre med samt slaver, og en professor H. P. Andersen skal endda i 1745 (vist nok i fuldt alvor) have påstået at der var et tag over Herthadalen for at skjule optoget.

Ved Mysselhøj har man et fantastisk vy over Gammel Lejre mod syd. Her er også de ikke så gådefulde, gådefulde Brændte Høje. Knap så synlige er en række andre gravhøje som er blevet pløjet ned og nu ikke længere eksisterer. Heldigvis døde nogle køer da bønderne ville gøre det samme med Mysselhøj, og derfor lod de den være. I horisonten aner man Energitårnet.

Vel oppe af slugten og lettere rystet mener jeg et kort øjeblik selv at være blevet lidt småtosset fordi jeg synes jeg hører en højsummen af bier. Heldigvis viser det sig at det faktisk også er bier fra bistader der åbenbart er vågnet i det dejlige solskinsvejr med en lystig brummen. På vej på Gammel Lejre er der for de historisk og arkæologisk interesserede infostandere om vandskel, møller, vikingehaller og "det gådefulde område" Brændte Høje.

Kornerup Å umiddelbart syd for Gammel Lejre. Gudernes Stræde kommer tæt forbi vikingeskibssætningen, hvis man skulle få lyst til at gøre en afstikker her.

Udsigten er helt fantastisk på denne strækning ned mod Gammel Lejre. Og i det klare solskinsvejr kan man se vidt omkring, ved Mysselhøj aner man endda Energitårnet helt tydeligt langt ude i horisonten. Det sidste stykke ned mod Lejre går man langs Kornerup Å som starten ved sammenløbet af Langvad Å og Lavringe Å lidt syd for jernbanen. Åerne var ifølge en infostander vigtige som afmærkninger i landskabet for herreder, sogne og ejerlaug. Christian 4. havde sin egen private kongevej her, men den er der ikke noget tilbage af. Kun en infostandere som fortæller om vejen.

Kornerup Å. Jernbanebroen set fra syd mod nord.

Alt i alt har de to første vandringer på Gudernes Stræde vist sig som en dejlig vandrerute som hermed anbefales til interesserede. Måske er det lidt poppet at man har forsøgt at tillægge ruten noget Martin A. Hansensk. Men skidt med det.

Ruten

Ruten ses på foldere om Gudernes Stræde: Vellerup Kirke Såby og Kr. Saaby Gadstrup. Fra Vester Såby til Kirke Såby er der cykelsti. Fra Kirke Såby til ca. 2 km øst for Abbetved er der meget lidt trafikerede landeveje med smal græs- eller grusrabat. De resterende 7-8 km til Lejre og 7-8 km er skovstier og grusstier, et enkelt sted endda temmelig smattet og sumpet. I alt ca. 16 km.