Gudernes Stræde (3): Vester Såby-Lejre

Denne etape deler sig i to nogenlunde lige store halvdele: Plane asfaltlandeveje i landbrugsland og kuperede skov- og grusstier i varierede landskaber

Gadekæret i Vester Såby. Forrest er hvad jeg mener må være landsbyens 4. skole, lærerenkesædet. I disen i baggrunden anes Tollekjærgård.

Dette er min anden vandring på Gudernes Stræde. Følg med nederst i indslaget om Mosede-Gadstrup. Og der var virkelig mange flotte udsigter, så tjek også Flickr-album for Lejre ud for flere fotoer. Folderne om Gudernes stræde forklarer hvad der har lagt navn til ruten. Udover stenalderhøjene antyder man også at bronzealderhøje skulle have ligget som bavnehøje og antydet en vej. Man citerer en skønlitterær forfatter Martin A. Hansen som beskriver Gl. Lejre som midtpunkt i Gudernes Stræde:

Lejrekongerne sad ved denne vej som ræve, de sad også med sporer i begge Sjællands flanker. Sådan et område duede som rygrad i den begyndende rigsorganisation som overleveringen tillægger Skjoldungetiden i germansk jernalder. En politisk enhed har tilmed betydet en officiel kultisk enhed. Det vigtige hærstræde har også været gudernes vej.

Smukt og poetisk. Men virkeligheden er mere spændende og prosaisk. Rigtig nok er der som overalt på Sjælland en mængde høje langs Gudernes Stræde. Men hvis man skulle finde et stræde hvor intensiteten var større, skal man nok snarere læse en anden Hansen, nemlig Svend Illum Hansen.

Dette er en helleristning af et skib hvis nogen skulle være i tvivl. Med kristen disrespekt for gamle oldtidsminder er den blevet indmuret i Kirke Såby Kirkes våbenhus.

I sin bog "Jættestuebyggerne" har lavet et kort over tætheden af gravhøje i Danmark. Hvis man endelig skulle snakke om et "stræde", burde man i stedet have valgt en sydvest-nordøstlig rute Skælskør-Hillerød. Halvdelen af Gudernes Stræde ligger faktisk i en stræk med usædvanlig få gravhøje øst for Lejre/Roskilde! Skidt nu med det! Gode historier er måske ikke altid god historie hvis vi taler Martin A. Hansen. Hvis vi bare kan skille fantasi og realitet, går det nok.

Udsigten fra omkring Roskilde Bakke vest for Abbetved mod syd (med hatteskygge for oven for modlysets skyld). Et eller andet sted dybt nede ligger Helligrenden. Det er her turen ændrer sig fra at være en vandring langs landbrugsarealer til mere varieret landskab.

På den første halvdel af dagens etape, stykket fra Vester Såby til 2 km øst for Abbetvej, er det mest landbyer der springer i øjnene. Landskabet er et noget fladt landbrugsområde. Det blev jeg allerede advaret om da jeg steg af bus 219: Der var en stram lugt af gylle. Den fortog sig dog hurtigt. Den mere idylliske (læs: gammeldags) del af Vester Såby ligger ved gadekæret. Infostanderen fortæller om landsbyens historie og om de 5 skoler der har været i byen, hvoraf den 4. stadig ligger ved gadekæret. Et par gamle gårde ligger diskret tilbagetrukket. Strækningen mellem de to Såbyer er landbrugsland. Men nord for Søholm er der ved at blive oprettet en privat fredsskov som er offentligt tilgængelig i dagtimerne.

Et typisk billede af Gudernes Stræde på strækningen mellem Vester Såby og et par kilometer øst for Abbetved: Marker, spredte gårde og øde landevej. Kun landsbyerne bryder en anelse det lidt monotone.

Kirke Såby er en lidt anonym landsby med en interessant gammel og arkitektonisk flot kirke. Bl.a. er der nogle kunstnerisk fine kalkmalerier fra 14-1500-tallet, og i våbenhuset er der indmuret en gammel grubesten med helleristninger som er omkring 3.000 år gamle. Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det, men der er en informationstavle hvor det fremgår at helleristningerne forestiller et skib. Hvad Kirke Såby måske ikke har i landsbyidyl har den så til gengæld i mere landsbyliv. Der er fritidshjem, forsamlingshus og pizzaria.

De tre kilometer mellem Kirke Såby og Abbetved går atter gennem svagt kuperede landbrugsarealer. Man bestiger langsomt Roskilde Bakke vest for Abbetved, og kan herfra skue ud over det forjættede land med stærkt kuperede terræn øst for Abbetved. En infostander ved Roskilde Bakke (eller tidligere Dødningebakken fordi der var et gammelt henrettelsessted her) fortæller at har udsigt til to bakker mod syd, Sellingbjerg og Møllebjerg hvorimellem Helligrenden forløber. Det kan nu være noget svært at få øje på, men heldigvis krydser ruten Helligrenden lidt øst for Abbetved. Og infostanderen som fortæller om forløbet fra Bjergskov over Abbetved til Borrevejle Vig. Vandet skulle være meget rent, men jeg har nu ikke lyst til at prøve om det holder.

Et sidste kik tilbage før den kuperede og varierede del af strækningen til Lejre starter. Man aner allerede at man er godt oppe i højden og har udsigt mod nord, mod Isefjorden og Roskilde Fjord.

Abbetved - Børnegården

Abbetved bør man gå langsomt igennem og nyde de spredte og diskrete gårde, fx den store Jørgenssæde. I landsbyens østlige ende er en gård indrettet som børneinstitutionen Børnegården, og børnene er såmænd ude for at lære trafik, og at de skal passe på bilerne. Der går imidlertid en rum tid før der overhovedet kommer en bil, og nogle af de små synes vist ikke at besidde den fornødne tålmodighed til at værdsætte pædagogernes pædagogiske forsøg på trafiktræning. Og forståeligt nok, Børnegården har bondegårdsdyr frit gående på skråningen. Landsbyens historie er beskrevet i en lokalplan for Abbetved. Den ligger  i et stærkt kuperet landskab ud til den vestlige side af en dyb dal, der blev dannet i istiden da det store issøbassin – nu Skullerupholmsletten – blev afvandet. I dag er der kun et lille vandløb tilbage i dalen. Oprindeligt hed det Lejes Rende efter den forsvundne landsby Legerup. Nu kaldes vandløbet med et romantisk 1800-tals navn for det meste Helligrenden.

Typisk skovvej på strækningen mellem Helligrenden og Lejre. Længere fremme drejer stien til højre mod Herthadalen. Her forløber også Skjoldungestien.

Landskabsskifte

To kilometer øst for Abbetved drejer Gudernes Stræde skarpt mod syd og skifter samtidig dramatisk karakter. Fra et let kuperet landbrugslandskab kommer man nu igennem et meget kuperet og varierende landskab på grus- og skovveje. Dette indvarsler at man er ved at nærme sig Gammel Lejre med de mange skatte fra vikingetiden og før. En infostander står på det sted hvor en lokal aftægtsmand i 1850 fandt en skat, Lejreskatten - og senere indkasserede en fængselsdom for ulovlig omgang med danefæ. Så er man advaret hvis man skulle finde noget lignende. Herefter bliver stien mere og mere ufremkommelig og det virker også som om kortet ikke rigtigt stemmer. Men man skal bare følge stien, styre uden om skiltene med adgang forbudt for uvedkommende og ikke gå i panik over ikke at finde de afmærkede infostandere, så kommer man på et eller andet tidspunkt til "Sagnlandet Lejre"

Endnu flere skrænter og vandløb. Gudindestien. Jo, det er da måske interessant at man engang havde rablende fantasier om gudinder og slaver der drog forbi her. Andre kan måske synes det er lidt pinligt. Men flot er det.

I skovområdet øst for Sagnlandet kommer man forbi Herthadalen. Stedet for grundlovsmøder mellem 1854 (eller 1855, infostanderne er lidt uenige om årstallet) og 1940. Stien her falder i øvrigt helt til Lejre sammen med Skjoldungestien. Der findes både et alter til gudinden Hertha og på den anden side af dalen en sten fra 1888 til minde om stavnsbåndets ophør. Istiden har rigtig foldet sig ud her med dramatiske kløfter og huller. Så meget at fantasien er løbet af med selv besindige folk i 1800-tallet, og såmænd da også Martin A. Hansen. Man forestillede sig at Nerthus her kom ridende ad Gudindestien fra øst i en kærre med samt slaver, og en professor H. P. Andersen skal endda i 1745 (vist nok i fuldt alvor) have påstået at der var et tag over Herthadalen for at skjule optoget.

Ved Mysselhøj har man et fantastisk vy over Gammel Lejre mod syd. Her er også de ikke så gådefulde, gådefulde Brændte Høje. Knap så synlige er en række andre gravhøje som er blevet pløjet ned og nu ikke længere eksisterer. Heldigvis døde nogle køer da bønderne ville gøre det samme med Mysselhøj, og derfor lod de den være. I horisonten aner man Energitårnet.

Vel oppe af slugten og lettere rystet mener jeg et kort øjeblik selv at være blevet lidt småtosset fordi jeg synes jeg hører en højsummen af bier. Heldigvis viser det sig at det faktisk også er bier fra bistader der åbenbart er vågnet i det dejlige solskinsvejr med en lystig brummen. På vej på Gammel Lejre er der for de historisk og arkæologisk interesserede infostandere om vandskel, møller, vikingehaller og "det gådefulde område" Brændte Høje.

Kornerup Å umiddelbart syd for Gammel Lejre. Gudernes Stræde kommer tæt forbi vikingeskibssætningen, hvis man skulle få lyst til at gøre en afstikker her.

Udsigten er helt fantastisk på denne strækning ned mod Gammel Lejre. Og i det klare solskinsvejr kan man se vidt omkring, ved Mysselhøj aner man endda Energitårnet helt tydeligt langt ude i horisonten. Det sidste stykke ned mod Lejre går man langs Kornerup Å som starten ved sammenløbet af Langvad Å og Lavringe Å lidt syd for jernbanen. Åerne var ifølge en infostander vigtige som afmærkninger i landskabet for herreder, sogne og ejerlaug. Christian 4. havde sin egen private kongevej her, men den er der ikke noget tilbage af. Kun en infostandere som fortæller om vejen.

Kornerup Å. Jernbanebroen set fra syd mod nord.

Alt i alt har de to første vandringer på Gudernes Stræde vist sig som en dejlig vandrerute som hermed anbefales til interesserede. Måske er det lidt poppet at man har forsøgt at tillægge ruten noget Martin A. Hansensk. Men skidt med det.

Ruten

Ruten ses på foldere om Gudernes Stræde: Vellerup Kirke Såby og Kr. Saaby Gadstrup. Fra Vester Såby til Kirke Såby er der cykelsti. Fra Kirke Såby til ca. 2 km øst for Abbetved er der meget lidt trafikerede landeveje med smal græs- eller grusrabat. De resterende 7-8 km til Lejre og 7-8 km er skovstier og grusstier, et enkelt sted endda temmelig smattet og sumpet. I alt ca. 16 km.