Kagså-Dalen

Kagså-dalen mellem Gladsaxe og Herlev er de sidste årtier stille og roligt gået hen og blevet et rigtig godt rekreativt "bynatur-område"

Fra bakken nord for Klausdal får man indtryk af den udtørrede Tibberup Sø. I horisonten Hareskovene. Smørmosen midtfor og Fedtmosen til venstre.

Kagsåens eksistens skyldes Tipperup Sø. Det der i dag er Smørmosen og Fedtmosen. I oldtiden sejlede folk rundt i udhulede egestammer. Ca. 1300-1673 eksisterede landsbyen Tipperup. Men så forærede Chistian 5. den til Joachim Vincentz von Hahn der ganske enkelt nedlagde den - sådan gjorde man åbenbart under enevælden, Danmarks daværende svar på nutidens militærdiktaturer. Kongen overtog området igen 1738 og beholdt mosen til jagt og tørveskær. Et godt indtryk af den nu udtørrede sø får man på bakken nord for Klausdal der nu bruges af KFUM-spejderne.

Endnu et kik fra Klausdal, denne gang mere mod nordvest til Kildegården der nu er naturcenter. En vidunderlig blomstereng med masser af blomster, insekter og andet godt i forgrunden.

Bønder

Bønderne fik efter kronens overtagelse af området i 1738 Fedtmosen som blev udstykket. I dag er der kun enkelte reminiscenser tilbage, gårdene Kildegården og Klausdal der ikke er specielt gamle, men som formentlig ligger på steder hvor der har ligget gårde siden dengang. Som det fremgår af billederne drives der ikke længere landbrug på gårdene. Men formentlig har der været kornmarker omkring dem.

Kildeplads XIV (1897). Da den blev anlagt, var det ganske langt ude på landet. Ca. 10 kilometer fra København. Og inden for et par kilometers radius kun de små landsbyer Herlev og Gladsaxe. I baggrunden Kagsåkollegiet som blev bygget 1968.

Københavns Vandforsyning

Tibberup Sø blev afvandet dels af Tibberup Å - der senere bliver til Jonstrup Å og Værebro Å, dels af Kagsåen som via Harrestrup Å og Damhussøen ender ved Åmarken. Men udover bønderne havde København også siden 1500-tallet rumsteret i området - vandforsyning! I første omgang i form af overfladevandet fra søen. I 1672 var vandstanden i søen faldet så meget at vandet løb denmodsatte vej - altså tilbage i søen! I 1722 var der blevet forbrugt så meget at søen blev til mose. Ikke desto mindre blev man ved med at forsøge at udvinde vand. Først ved at oprense grøfterne i 1786, men uden held, mosens vandspejl var allerede sunket for meget. I 1815 forsøgte man sig så igen med at oprense Kagsåen. Et forsøg med at stoppe afløbet gennem Tibberup Å hjalp heller ikke og blev genåbnet i 1820. I 1861 afsagde Højesteret dom over at Københavns Vandforsyning ikke havde ret til at udnytte vandet. Så erkendte man at Kagsåen ikke kunne levere vand til København.

Københavns Vandforsyning har både betydet at området langs Kagsåen er blevet drænet så man har været nødt til at grave åen dybere og dybere, på den anden side sikret at området ikke blev offer for den eksplosionsagtige urbaninsering fra 1950'erne.

Kunne man ikke udnytte overfladevandet, gik det bedre med grundvandet. I 1897 anlagde Københavns Vand Kildeplads XIII og 1905 Kildeplads XIV. De lå dengang groft sagt 9 km ude på landet på en øde mark. Og de fungerer stadig væk, dog  er Kilde XIII delvis lukket pga industriforuerening. Kildepladserne betød på den ene side at området blev drænet for vand, på den anden side at naturen blev forskånet for urbaniseringen.

Moseområde mellem Motorring 3 og Kagsåen som løber langs trærækken bagest. Anlægget af Motorring 3 kom til at betyde at arealet dalede i betydning som landsbrugsområde.

Motorring 3

På forunderlig vis kom Motorring 3 lige som Københavns Vandforsyning til at spille rollen som tveægget sværd for Kagsådalen. Motorringen sætter i dag sit afgørende præg på lydbilledet langs Kagsåen. Som en kraftig emhætte suser den konstant og vedvarende. Det var formentlig ikke planen da den blev planlagt og projekteret under 2. verdenskrig. Stykket langs Kagsåen blev dog først færdigt i perioden 1968-1971. Og er i dag en af de mest - hvis ikke den mest - befærdede motorveje i Danmark.

Engarealet med sø, græs og markblomster. Det sydligste område -længere mod nord anes skovområdet. Og Motorring 3 med skiltet helt yderst til venstre.

Støjniveauet er den dårlige nyhed, den gode at ådalen ned til Kagsåen i dag rummer tre rigtig gode bynaturområder, fra nord til syd: Vildvoksende skov (fortrinsvis løn, vist nok), mose og eng. Syd for Herlev Ringvej kan man opleve den helt paradoksale stemning af larm fra motorvejen - og et fantastisk fugle-, insekt- og planteliv. Hvis man vil studere vilde planter og græsser, så er der rige muligheder. Og ornitologer vil formentlig også kunne få megen tid til at gå her. "Skovområdet" har fået lov til at gro til så det i dag fremstår ret uigennemtrængeligt, selv de få trampestier der er. Moseområdet er sumpet og gummistøvler kan anbefales. Engområdet har nogle gode vandrestier. Her er både en rig blomsterflora, samt et godt udvalg af Danmarks mange græsarter repræsenteret, ind i mellem også rester fra de gamle kornmarker (rug, vist nok).

Haveforeningen Nyvang i Herlev Kommune grænser helt ned til Kagsåen i forgrunden. I modsætning til haveforeningen Tornhøj på Gladsaxe-siden af Kagsåen, som ligger et pænt stykke fra åbredden med en græsrabat og sti mellem.

Haveforeninger

Indtil 2. verdenskrig havde Kagsådalen været overladt til landbrug, formentlig bare marker og åbent landskab. Men så begyndt urbaniseringen for alvor at røre på sig. I første omgang som udslag af den københavnske arbejderklassens ønske om lys og luft. Det betød at fra øst begyndte haveforeningerne siden 2. verdenskrig bredt sig ned mod Kagsådalen. Og det fortsatte på den anden side af Kagsåen mod vest med Nyvang ind i Herlev Kommune (1952) og Smørmose (1956). Fra samme periode (1948-50) stammer også Herlevhuse som tidligere er blevet beskrevet her på Vandringsløse Tidende. Herlevhuse kan ses som et forsøg på at realisere arbejderklassens drøm om at bo permanent "på landet" i små, billige huse.

Haveforeningen Tornhøj i Gladsaxe Kommune. Afstanden til åen er væsentlig større end i Herlev Kommune (til venstre i billedet). Som det bemærkes er åen lige blevet oprenset. Og på trods af de kraftige regnskyl er der ikke meget vand i den. Selv om den er blevet dybere. 

Kagsåkollegiet

Meget symptomatisk for 1960'ernes velstandsboom og en stigende søgning til de videregående uddannelser blev i 1968 Kagsåkollegiet færdigt. På initiativ af De Unges Boligaktion, Danske Studerendes Fællesråd og Studierådet ved Københavns Universitet. De to sidste blev dog senere udskiftet med repræsentanter for Lærerstuderendes Landsråd, Studierådet ved Danske Teknika samt Gladsaxe Kommune. Kollegiet var tegnet af arkitekt Aage Hartvig Petersen.

Nyttehaver nord for Klausdalsbrovej. Jeg ved ikke hvornår de er fra.

Kagsåens lidelseshistorie er således lang: Bønder, godsejere, vandvæsen, haveforeninger, beboelse, kollegier har alle krævet at få del i kagsådalens lyksaligheder. Således at den for ganske årtier siden lignende en parodi på sig selv. Men på forunderlig vis blev noget reddet af vandforsyningen, af motorringen - og endelig af at man de seneste årtier er blevet opmærksom på andre værdier end materielle og økonomiske.

Græs er ikke bare græs, det finder man hurtigt ud af når man nærkikker på engarealerne. Jeg vil vædde på at man kan finde et betydeligt udvalg af Danmarks mange græsarter her.  Og fugle, insekter og dyr elsker sådanne områder. Det summer bogstaveligt af sol over engen!

Området har påbegyndt en ny epoke hvor man har givet skov, mose og eng lov til at brede sig. Afregningen i form af et rigt dyreliv, fugleliv, insekter og planter har ikke ladet vente på sig. Og kagsåparken, som er det officielle navn, er undergået store forandringer hen i mod at blive et rekreativt område for nutidens fortravlede bymennesker. Faktisk har jeg set en større biodiversitet på dette forholdsvis lille område end ude "på landet" hvor kulturstepperne og monokulturen dominerer!

København-Ringstedbanen

Ikke uventet er der sket en masse siden denne weblog besøgte strækningen Vigerslev Station til Vallensbæk en frostklar snevejrsdag 26. december 2014.

Her går banen under jorden ved Vigerslev Station. Genbrugsstationens hegn anes yderst til højre. Og man aner Kulbaneparken som en tydelig forhøjning hele vejen gennem fotoet oven på jernbanetunnelen. Foto taget nogenlunde fra samme vinkel december 2014 viste nedgravningen.

København

Turen udgør 11 af de i alt 60 km jernbane. Og går gennem fire af de i alt 10 kommuner. Den del der ligger tættest på København. Først og fremmest er man nu færdig med at grave den underjordiske del. Den 700 m lange tunnel under Kulbaneparken er færdig og terrænnet er løftet adskillige meter. Dog endnu som en mudret "højslette", som formenlig om nogle år vil være beplantet som park hvor folk overhovedet ikke vil bemærke højhastighedstogene i underverdenen.

Starten på afspærringen af Holbækmotorvejen til højre, set mod København. Banen kommer buldrende ind under fødderne på fotografen som står på fodgængerbroen ved Næsborgvej og fortsætter derefter under jorden. Til venstre Vigerslev Alle.

Hvidovre

Ved Harrestrup Å og Vigerlevvejdukker banen op igen for en kort bemærkning for så igen at krybe under Holbækmotovejen, Hvidovretunnelen. Et par af sporen på denne har været spærret mens tunnelen blev gravet under dem, men nu ser det ud til at der igen er lagt asfalt og de er klar til at blive taget i brug langsVigerslev Alle og Allingvej. Hvor banen dykker under jordoverfladen igen er der en fodgængerbro mellem Næsborgvej og I. G. Smiths Alle.

Brøndbyøstervej-broen ses midt i fotoet der er taget fra Avedøre Havnevej. Til højre og næsten ikke til at få øje på Brøndbyskoven, til venstre Holbækmotorvejen. Cirka midt i billedet er der faktisk en sti der er ført under bane og motorvej, man kan svagt ane den som et brud i volden helt til højre.

Allingevejs ene vejbane har også været afspærret i lang tid, men er nu genåbnet og genetableret med cykelsti og det hele. Ved Hvidovrevej dukker banen igen op til overfladen og forløber nu i en grav uden overdækning mellem Holbækmotorvejen og Allingvej. Sådan fortsætter det helt til Avedøre Havnevej hvorefter banen og motorvejen forløber i nogenlunde samme niveau.

Tunnelen under Holbækmotorvejen. Bemærk den markante hældning på skinnerne. For passagerer i fuld fart vil dette næppe være noget man bemærker. Men hvis toget blev bragt til standsning, ville man opleve at kaffen løb over i den ene side - hvis koppen altså var fuld!

Brøndby

Umiddelbart efter Brøndbyøstervej dykker banen så igen under jordoverfladen under Holbækmotorvejen så den nu i stedet for at forløbe nord for motorvejen forløber syd for. Forløbet her er et af de mere dramatiske. Skinnerne er lagt betydeligt på skrå så de med høj hastighed i svingene under motorvejen ikke vil blive bragt til at ryge af sporet på grund af centrifugalkraften.

Banen slår et slag syd på i stedet for at følge Holbækmotorvejen for at undgå motorvejskrydset mellem Motorring 3 og Holbækmotorvejen. Men helt undgå broer har man altså ikke kunnet. De to forreste er Vestvolden, mens den fjerneste og tredje er Motorring 3. Desuden er der en fjerde for en af indfletningerne til Holbækmotorvejen.

Vest for Holbækmotorvejen har man lavet et meget nænsomt gennembrud af Vestvolden, samt umiddelbart derefter en bro under Motorring 3. Formentlig vil de mange passagerer betyde at passagerer vil opleve et kort swish hver gang. Men næppe få ret meget tid til at beundre Vestvolden. Til gengæld vel der være rigeligt med udsyn for gående langs Vestvolden til at opleve togene ovenfra.

Vallensbæk Torvevejbroen. I det fjerne skimtes broen ved Vejlegårdsvej. Banen er her ved at køre ind i det fredede område omkring Store Vejleå. Mellem de to broer er der en tunnel under banen for gående og cyklister.

Vallensbæk

Banen er efter Motorring 3 kommet ud i mere åbent terræn og forløber mere roligt og udramatisk me de sædvanlige og mere kendte broer indtil den kommer til Vallensbæk Torvevej. Her kører toget nemlig igennem området omkring Store Vejleå og Vallensbæk Sø. Noget større indgreb i naturen er banen ikke, for Holbækmotorvejen har allerede sat sit umiskendelige præg på landskabet med en infernalsk larm.

Vandskiklubbens klubhus blev reddet og ligger uden for billedet til venstre. Ellers ses her hvordan man har inddraget et stykke af søen til banen. en sti er anlagt mellem banen og søen. 

Langs nordsiden af Vallensbæk Sø har man inddraget et stykke af søen til banen. Der er allerede anlagt en sti. Fotoer fra området kan virke meget idylliske, men kort afslører hvilket område man her bevæger sig ind i: Udfletningerne mellem Holbækmotorvejen og Motorring 4! Med idylliske navne som fx Vallensbækgrenen, men tag ikke fejl. Måske er dette paradis for bilister, men for motionister og gående et inferno af motorvejslarm.

Den lille træbro til fodgængere syner af lidt i forhold til de betontunge broer til tog og biler.

Og netop ved vandskiklubben kan man ved at gå langs den kanal som forbinder Tueholmsøen med Vallensbæk Sø få et gyseligt indblik i hvordan bilismen i den grad dominerer.

Det nordvestlige hjørne af Vallensbæk Sø. Herfra kan man skue ud mod rædselsscenariet omkring Motorring 4. Men Vandringmanden vender næsen mod syd til mere fredelige områder.

Og her forlader Vandringsmanden så for nu banen for at berolige nerverne langs Store Vejlåstien til Ishøj Station. Det var de ca. 11 første kilometer af København-Ringstedbanen fra Vigerslev til Vallensbæk. En tur som med de nye højhastighedstog med op til 250 km/t vil kunne tilbagelægges på et par minutter, men som til fods varer flere timer. Hele balladen er planlagt til at blive taget i brug i december 2018, så der er stadig tid.

Herstedhøje (Vestskoven)

Vestskoven overstår man åbenbart ikke på en enkelt dag, Eller: Vejret klarede op for sent, og jeg kom for sent af sted til at gennemføre en komplet gennemvandring frem og tilbage før det begyndte at blive for mørkt til at jeg turde fortsætte helt ud til vestkanten. Jeg nåede kun til Herstedhøje før jeg måtte vende om. I fugleflugtslinje er der over 6 km fra den østlige til den vestlige ende. Men stierne går nu engang ikke i fugleflugt.

Gad vide hvad bønderne på denne gård egentlig havde forestillet sig. Nu er gården omringet af endnu større landbrugsejendomme der fungerer som rideskole. Og den ligger lige ved udfletningen mellem Motorring 3 og Frederikssundsmotorvejen. Mon det dog var noget de forestillede sig da de bosatte sig her?

Den østligste del er med udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen blevet endnu mere klemt inde mellem denne og Motorring 3. Det betyder at fodgængerbroen over Motorring 3 nu er flyttet helt tilbage til rideskolen. De to udfletninger ved hhv Motorring 3 og Nordre Ringvej er ikke med på Naturstyrelsens kort. Muligvis på de nyeste udgaver af Krak.

Lundshedevej umiddelbart efter den nye fodgængerbro over Nordre Ringvej (nord). Det fremgår at stien anvendes af andre end fodgængere. Skov-motorkøretøjer, heste og cykler. Gode travesko er et must på denne dag.

Larmen fra motorvejene får mig til at opgive at gå mod nord til Hvissingehus og Hvissingestenen. I stedet bestiger jeg det 38 meter høje Oxbjerg for at få et overblik over Vestskoven. Det viser sig ikke at være en særlig god ide. Udsigten er begrænset, og vejen derop meget smattet. Ikke desto mindre findes der nedenfor ved Oxbjergvej en parkeringsplads og en iskiosk (der dog nu er lukket).

Sådan - nogenlunde - er udsigten fra Oxbjerget denne forblæste 2. juledag. Hvis man kigger rigtig godt efter midt i horisonten, kan man lige ane Herstedhøje dukke op over skoven. 

Noget af skovarealet syd for Sortevej er inddraget til bebyggelse. På afstand ser de ud som gamle forfaldne huse. Men ved nærmere eftersyn viser det sig at de er tegnet sådan. Og der er også bjælkehytter. Dette første indtryk forsvinder ved nærmere eftersyn. På tæt hold vinder denne utraditionelle arkitektur ved nærmere bekendtskab.

Vestskoven er en 'kunstig' skov, men i Naturstyrelsens folder fortæller man at den er begyndt at ligne en 'rigtig' skov. Og det er ikke lyv. Skoven får sine steder lov til at passe sig selv. Mens der i andre områder foregår en meget livlig træfældning fordi den åbenbart er løbet løbsk.

Det går ikke at bevæge sig rundt i Vestskoven uden et kort. Naturstyrelsen har udgivet en udmærket folder, men selv om den er fra 2012 er der alligevel sket væsentlige forbedringer. Bl.a. er der kommet en bro over Nordre Ringvej, så man ikke behøver at vandre helt sydover. Men det finder jeg først ud af da jeg ser den.

 Der foregår en meget omfattende skovhugst i den østlige del af skoven. Her på Slettevej. Den viste stabel er oven i købet en af de mindre.

Jorden er meget blød og klæbrig. Så jeg opgiver hurtigt at bevæge mig ind på de små og bittesmå skovstier. Fx er der en asfalteret hovedsti gennem hele skoven.

Herstedhøje med naturcentret ved foden. Jeg bestiger højen, og fortærer julegaver, en müsslibar og slurk vand fra den nye termokande, ved et stadig ulmende lejrbål. Det er fuldt lovligt at tænde bål i de overdækkede skure. Der er oven i købet anvisning på hvor du kan hente brænde. Der blæser dog en frisk vind, så det er kun Vandringsmanden der benytter sig af tilbuddet.

Herstedhøje (67 meter) ligger nogenlunde midt i Vestskoven. Langt højere bjerge så vide på jord,  det er der ganske vist. Men den er omgivet af sletter, så når man kommer ud af skovområderne, ses den ganske tydeligt. Umiddelbart nord for Herstedøster og Albertslund Lilleskole.

Herstedøster er en tuttenut-landsby som ligger ved foden af Herstedhøje. Med takket kirketårn og det hele, i anledning af julen.

Højene er kunstige, menneskeskabte. Jeg kommer til at tænke på Central Park i New York. I det hele taget er der i Vestskoven taget mange initiativer til at gøre stedet attraktivt. Og der er selv på denne kolde, forblæste decemberdag en del mennesker overalt. Selv på toppen af højen.

I det nogenlunde klare vejr kan man se ganske langt. Jeg kunne fx ganske let se til Vestforbrænding, Herlev Hospital, Høje Gladsaxe og Avedøreværket. De forsvinder dog på fotoerne. 

Den vestligste del af skoven må vente til en anden god gang. Det samme må en nord-syd gennemvandring.

Folder fra Naturstyrelsen, 2012.
Folder om Frederikssundsmotorvejen. 2011.
Naturstyrelsen. Løberuter i Vestskoven.

Kagsåen

Bæk, grøft, rende .... alt sammen navne som passer på Kagsåen.

Kagsåen er en med lidt god vilje 6 km lang "å" som forbinder Smørmosen med Harrestrup Å. Intetsteds langs åen er det stort besvær at gå over åen efter vand. Det kan gøres med et langt skridt. Men som agility-bane i et område fattigt med natur er en tur frem og tilbage langs åen udmærket. Og kan med afstikkere gøres kortere eller længere efter behag. At åen historisk set har været et vigtigt landmærke, fremgår af at den i næsten hele sin udstrækning danner grænse mellem kommuner. Først Gladsaxe og Herlev, senere København og Rødovre. Og med alt hvad dertil hører af politisk "hvem skal nu betale" (underforstået vedligeholdelse af åen).

Midt i gyldenriskrattet løber der en række dunhammere, og de markerer hvor åløbet er. Træerne står i Smørmosen. Man kan kæmpe sig vej hen langs åkanalen til træerne, men så skal man vist have specialudstyr og en machete med. Strengt taget har jeg altså ikke set selve udspringet, men formoder at det må være en ca. 10 m inde i træerne.

I modsætning til en "rigtig" å, hvor mange bække gør en stor å, er Kagsåens udspring ret markant. Det kan stedfæstes inden for 10 m. omkring Smørmosen. Eller rettere, det kunne det indtil mosens vandstand blev sænket, for i dag løber åen den "forkerte" vej tilbage i mosen, og udspringet bliver sådan noget underligt noget omkring Klausdalsbrovej. Men jeg forsikrer at der stadig findes en kanal med de karakteristiske fortovsfliser der peger direkte ud i Smørmosen.

Haveforeningsfolket er på plads denne søndag. Dannebrog er hejst overalt. Men de syner kun små i sammenligning med Amtssygehus Herlev. Et markant pejlemærke som næsten kan ses på hele strækningen langs Kagsåen. Bemærk opgravet dynd langs bredden.

Den første del af åen vil de fleste nok opfatte som en rende. Faktisk er der slet ingen vand på denne septembersøndag - selv om vi ellers har haft regn. Til gengæld har man fjernet sivbevoksningen så man nu rent faktisk kan se selve åen. Det må være sket for nyligt, for der ligger stadig klumper af opgravet bundslam langs åen gennem haveforeningerne syd for Klausdalsbrovej. I det hele taget er der gjort en del på denne strækning for at blotlægge åen så den ikke blot fremstår som en sivbevoksning.

De første par kilometer er der stort set intet vand i åen for tiden. Som her ved nordenden af kildepladserne ved Kagsåkollegiet.

Der er flere grundvandsboringer og kildepladser langs åen efter Kagsåkollegiet. Her hentes stadig grundvand til vandforsyningen. Og det er strengt forbudt at kaste affald. Kildepladserne fungerer dog som affaldsdepot for hundelorte der ligger tæt og med få meters afstand langs grusvejene. Færdsel i græsset med riflede såler må stærkt frarådes, med mindre man har lyst til at gå med den friske duft i næseborene.

 På strækningen syd for fodboldbanen har åen fået lov til at slynge sig uden fortorvsfliser mv. Men der er heller ikke særlig meget gang i vandet. Faktisk forekommer det mig at der er mere vand end der plejer at være. Til højre ligger Kagsåparken. På dette sted er den noget urskovsagtig og uigennemtrængelig. Slet ikke en dårlig ting.

Det er kun åens østlige bred som er offentligt tilgængelig. Private grunde ligger ned til den vestlige bred, bl.a. Herlevhuse. Til gengæld er der kun få steder hvor der ingen vej er udenom, eller rettere: Der er en vej udenom, for man kan ikke følge åløbet. Det gælder under motorring 3 og dens afkørsel mod Pilebro. Man kan faktisk godt soppe med gummistøvler under Motorring 3, men man kan ikke gå oprejst, og det er bestemt ikke en oplevelse for klaustrofobe. Til gengæld ser det ud til at man har tænkt sig at åbne strækningen fra Frederikssundsvej til Kagsmosen efter at have lavet det nye oversvømmelsesbasin mm. Vejarbejdet tværs over Frederikssundsvej er tilendebragt, og der er nu kun et nødtørftigt gitter langs vejen. Forhåbentlig bliver det fjernet så publikum kan gå det lille stykke langs åen.

Et par hundrede meter nord for hvor åen krydser under Motorring 3 går stien et pænt stykke fra åen. Egentlig synd at man ikke har lavet en trampesti langs åen her. For det er det mest dramatiske stykke: En meterhøj skrænt fører ned til åen, og den gamle bro - har den været brugt i en Indiana Jones-film?

Kanterne langs åen fra Frederikssundsvej til Kagsmosen er blevet moderniseret og bunden belagt med sten. Det var tiltrængt. På resten af åforløbet er kanterne af åen ligesom i øvrigt Harrestrup Å belagt med de mest grimme fortovsfliser, planker, trådnet og hegn. Muligvis har de en funktion med at de forhindrer skred. Men pænt ser det ikke ud, og især ved underløbet til Motorring 3 er fortovsfliserne braset ned og ligget hulter til pulter på bunden.

Stykket mellem Frederikssundsvej og Sonatevej (hvorfra fotoet er taget). Dette er blevet helt nygravet og bunden belagt med sten. Nu er kanterne groet til igen. Det er gået stærkt. Og der er åbent i Sonatevejsenden. Til gengæld er der afspærring fra Frederikssundsvej. Den håber jeg bliver fjernet!

Åen har vist ikke nogen naturlig forbindelse til Kagsmosen. Det er ligesom om at når den ser ud til at strømme ind i Kagsmosen, slår den et sving og begiver sig mod Harrestrup Å. Der er dog nogle rør ud ti mosen. På denne strækning er der nu blevet ryddet på Københavnssiden så man føler sig faktisk hensat til den fri natur, var det ikke fordi støjen for motorvejen er på sit højeste her.

Det opgravede materiale fra oversvømmelsesbassinnet ved Kagsmosen er blevet brugt til dels en generel forhøjning af området, dels til at lave en "runddysse" med tilhørende sten på toppen. Bakken er pt afspærret, formentlig for at undgå ulykker. Jorden må stadig være meget blød. Men som det ses er der allerede kommet godt med bevoksning.

Jeg har aldrig set levende større dyr som fisk, frøer eller lignende i åen. Heller ikke ved Kagsmosen, hvor der dog af og til svømmer nogle ænder rundt. Livet langs bredden af åen emmer heller ikke ligefrem af dyreliv. Der er en del planter, men ingen udover dem man kunne forvente. Om kommunerne har tænkt sig at gøre noget ved det, ved jeg ikke. Formentlig ikke.

Langs Kagsmosen er det eneste stykke hvor man kan fornemme at åen har et naturligt udseende. Bortset fra at man jo også her har træværk langs siderne af åen. Det kunne jeg personligt godt tænke mig fjernet til fordel for noget lignende det man har lavet syd for Frederikssundvej.

Kun omkring Kagsmosen er der sket en del. Stenene på bunden af åen skulle være med til at rense vandet op, og måske vil der engang, ad åre, komme et naturlignende åliv (igen). Men det vil i givet fald være på et meget lille stykke. på nuværende tidspunkt ser der meget uoverskueligt ud at skulle genetablere et eller andet på strækningen mellem Brunevang og motorvejen. Det område er formentligt fortabt i en uoverskuelig årrække.

Med Motorring 3s udvidelse med et ekstra spor i begge retninger blev der gjort yderligere indhug i Kagsåens bredder, så motorvejen nu nærmest danner åens ene bred. Til den anden side er der etagebyggerier, og det vil være lidt af en opgave for en landskabsarkitekt at få det gjort publikumsvenligt. I det fjerne kan man lige ane Harrestrup Å, som samtidig markerer Kagsåens endeligt.

Ruten

Kagsåen er med lidt god vilje 6 km. lang. Men man kan jo tage strækningen frem og tilbage. Derudover er det oplagt at lave afstikkere til Smørmosen, Haveforeningerne, Herlevhuse, Kagsmosen og Harrestrup Å. Min rute i dag var frem og tilbage ca. 12 km.

Motorring 3

Et af de helt dominerende fænomener langs Vestvolden er Motorring 3. Mere end 75.000 biler drøner forbi her hvert døgn. Og der er blevet mere af den! For få år siden blev den udvidet med spor i begge retninger, fra 4 til 6 spor. Mere er i vente, skal man tro denne video om Frederikssundsmotorvejen. Og det har ikke bare sat sig spor i landskabet omkring vejen, men også i støjniveauet.

De fleste broer er blevet udvidet efter motorvejsudvidelsen. Her en bro ved Kagsmosen ved Sonatevej. Og det er endda ikke særlig meget. Andre steder er det gået endnu voldsommere ud over folks haver.

Overalt hvor man færdes langs Kagsåen og Vestvolden vil motorveje og omfartsveje være en del af lydbilledet. Mange steder endda en overvældende del af lydbilledet. Du vil således opleve at stå i et naturskønt område med den bragende lydkulisse fra en motorvej. Det svarer lidt til derhjemme at se en romantisk kærlighedsfilm med lyden skruet ned, og du så i stedet har noget Heavy Metal musik kørende på musikafspilleren.

En villahave tæt på Kagsmosen har pludselig fået motorvejen uhyggeligt tæt på. i baggrunden har vejvæsnet plantet nogle rådhusvin til at dække over muren. Det ser selvfølgelig pænere ud. Sminke.

Det har vejvæsnet vist også været opmærksom på. I hvert fald har de i vores område sat nogle skærme op som vist nok skal dæmpe lyden. Det gør de måske også. Men larmen er altså stadig infernalsk få meter bag ved skærmen. Efter motorvejsudvidelsen er der sikkert mange beboere som har fået støjen tættere på. Den ovennævnte video om Frederikssundsmotorvejen fortæller at der vil blive plantet flere træer og lavet støjvolde. Det kan dog, som det fremgår af billederne her, være svært at se hvor der kunne laves volde, når motorvejen nærmest kører forbi folks vinduer  og altaner.

"Dejlig villa med beliggenhed umiddelbart ud til Harrestrup Å. Gratis plankeværk til en side af grunden. Ingen vedligeholdelse kræves." Sådan kunne der vel stå i en boligannonce for dette hus. Og det ville tilmed være sandt. Byggeriet på den anden side af motorvejen var heldigere. De havde bygget skure i forvejen, man kan lige ane dem stikke op over Lydmuren.

Jeg kender de bilister som beklager sig over lydmuren. De kan nu ikke længere orientere sig i landskabet. Og det er sandt nok. Kørsel på Motorring 3 er blevet et spørgsmål om at glo på lydmure, kæmpeskilte over vejene.

Beboerne i dette nydelige etagebyggeri har fået motorvejen virkelig tæt på altanerne. Mon muren gør særlig megen gavn for dem på 1. sal og opefter?

Det bliver ikke til mere end en times vandring denne lørdag morgen hvor der allerede er godt drøn på trafikken. Jeg under mig over hvad alle de mennesker dog skal så tidligt en lørdag morgen. Jeg passerer lige hullet som de er ved at grave ved Kagsmosen. Sammenlign billedet fra mit indslag fra 16. september. Og der er sket en masse. Tilsyneladende er de nået dybt nok, for de er ved at støbe i bunden af hullet.
 

Bunden er nået, og der er ved at blive støbt cement i den.

Regnen tager til og minder mig om at jeg nok bliver nødt til at købe noget udstyr i spejdersport for det gavekort som jeg fik af kolleger fra Solvang Bibliotek. Forinden tager jeg dog lige et smut hen på kilden ved vores hus for at se indgangshullet til Kagsåen under Helsingørmotorvejen. Det er der selvfølgelig endnu. Men måske er det også blevet omdannet efter motorvejsudvidelsen?

Uha, uha. Gik jeg virkelig engang igennem denne tunnel ud til den modsatte side? Jo, det er ikke nogen drøm. Ungdommeligt vovemod, ville jeg nok betegne det som i dag.

Jeg husker det ikke så lavt. Det ser jo nærmest uhyggeligt ud, og i dag ville jeg ikke vove at vade igennem til den anden side. Jeg bryder mit løfte om ikke at gå på græs. Og bliver 'belønnet' med adskillige opfyldninger af sålerillerne. Heldigvis har jeg en spand til rensning.

Ejby Mose

Det har været frost. Græsset og planterne har rimfrost på denne årle morgen. Den klare luft får desværre også lyden fra morgenmyldretrafikken på Frederikssundsvej, Motorring 3, Ring 2, Ballerup Boulevard og hvad de ellers hedder til at gå klarere igennem. Men hvis man er i stand til at abstrahere fra den infernalske larm, ser det ganske idyllisk ud kun ganske få skridt fra Motorring 3.

Rimfrosten hænger stadig i græsset og planterne ved den lille Viemose Park, kun ca. 50 meter fra Motorring 3 på vej mod Harrestrup Å. Gad vide om bilisterne ved hvad de går glip af?

Jeg opdagede Ejby Mose på vej mod Smedebæk Bro sidste søndag, og det lød meget landligt. Turen er næsten lige så lang, så jeg har klog af skade medbragt noget smoothie. Selv om der ingen vind er, er det meget koldt "Så man må gå sig varm". Men tykkere handsker havde nok været at foretrække. Luften er ualmindelig frisk og  sammen med kulden, frister det til at gå rask derudaf. Overalt har mosekonerne gang i deres bryggen. Jeg spejder efter om der er elverpiger, men forgæves. Og det er for lyst til at lygtemændene tør vove sig ud.

Gad vide hvad det er mosekonerne brygger her ved Sømose Å og Vestforbrænding. Billedet yder slet ikke det helt betagende syn nogen retfærdighed.

Ejby Mose (den der ligger i Glostrup, ikke de andre på Fyn og andre steder) er nu ikke en naturlig mose. En planche på rastepladsen fortæller at før 1935 var her tørvemose, og den forsynede Ejby med så mange tørv at landsbyen var selvforsynende. Så begyndte folk at hælde affald i mosen, og 1935-1972 var den en decideret losseplads. Herefter (da Vestforbrænding blev bygget) udgravede man mosen ud som naturpark!

 Ejby Mose er nu en naturpark, og man bør unde sig selv den fornøjelse at abstrahere fra at tænke på at de mange bakker i områder faktisk er lavet af næsten 40 års husholdningsaffald og byggematerialer. For bakkelandskabet er ganske flot at se på.

Så hvad der er naturligt og kunstigt her, kan diskuteres. Fx er den store bakke skabt af husholdnings- og byggeaffald.Af planchen fremgår også at der ikke er overladt noget til tilfældighederne. Planterne er nøje overvåget så kun 'naturligt forekommende' moseplanter får lov til at gro her. Jeg kan se at der bl.a. bliver gjort en hel del for at fjerne bjørneklo, der ellers er meget udbredt langs Harrestrup Å.

Udsigten fra toppen af den bakke som ligger tættest på Vestforbrænding.

Planchen reklamerer med at der skulle være en ganske imponerende udsigt fra den højeste bakke i mosen. Jeg vælger en af dem, desværre den forkerte, for toppen er helt overbegroet med træer, og ingen udsigt. Til den ene side har man nærmest på fornemmelsen man står på en balkon på Vestforbrænding. Men gennem en sprække i bladdækket kan jeg dog ane mosen langt nede.

 En forfrossen hejre står ved siden af den befærdede sti. Den hummer sig kun nødigt, og flyver strategisk samme afstand bag ved mig. Jeg når desværre ikke at få et billede af den, da den flyver forbi i kun ganske få meters afstand.

Mosen har et ganske rigt dyreliv, og der ser også ud til at bo mennesker her. Der var dog ingen hjemme herunder.

 Der var ingen hjemme. Og jeg har ikke megen lyst til at vente på at beboeren kommer tilbage. Helt ærligt tror jeg heller ikke at vedkommende ønskede besøg.

Ejby Mose er så stor at det ikke kan lade sig gøre at udforske alle ender af den denne morgen, men det er afgjort et sted som jeg ikke har besøgt for sidste gang. Også et oplagt sted for kondiløbere, med det meget varierende terræn. Men der er dog ingen denne morgen. På vej hjem passerer jeg lige endnu engang det hul de er ved at grave ved Kagsmosen til at aflaste for ekstremregn.

 På udturen er det endnu så mørkt at de har tændt lys for at oplyse arbejdspladsen. På vej hjem er solen imidlertid stået højere op, og de flittige arbejdsfolk er i fuld gang.

I dag fredag er der endog arbejdere her. De er nået rigtig langt. Og de laver mystiske ting i bunden af hullet, som man vist skal være fagmand for at forstå hvad er for noget.

Alt igen tørt på Vestfronten

Efter vinteren store oversvømmelser er det blevet mere normalt, i hvert fald fra Voldpunkt 13 til Voldpunkt 19

Gitterbroen syd for Jyllingevej (voldpunkt 15). Nogle grønne aflejringer på jerngitteret antyder hvor højt vandet stod i januar, og sammenlign med dette foto for at se hvordan det da så ud. Bemærk også hvordan man har lavet "dunkelskov" på den anden side. Kratten er blevet fjernet, og får afgræsser nu området for at forhindre at det vokser op igen.

Før-og-efter-fotoer

Oversat til normaldansk er Voldpunkt 13 ud for Rødovre Parkvej hvor Batteritogsmagasinet ligger og Voldpunkt 19 ved Islevhusvej. Omkring årsskiftet var store dele af denne strækning af Vestvolden oversvømmet, se Vandringsløse Tidende fra fredag den 1. januar 2016 og søndag den 3. januar 2016. Jeg var derfor spændt på at se om der var sket varige ødelæggelser.

Vandstanden er nu så lav at vandet løber mod nord, dvs. mod Utterslev Mose. Men i januar stod vandet helt oppe ved kanten af kørebanen og broen var spærret, som det fremgår af dette foto fra januar 2016. Dengang kunne man ikke engang se vandstandsmåleren i voldgraven.

Men så vidt jeg kan skønne ser det ikke ud til at være sket det store. Der er også blevet fjernet nogle af de mange træer som var væltet ned i voldgraven. Men der ligger stadig en del og venter på at blive fjernet. Vandet ser dog ud til at have fået frit løb igen og vandstanden er faldet betydeligt. Til "normale" tilstande - i det omfang man kan snakke om noget sådant. Der er stadig afmærkninger af hvor højt vandet stod. Men det gror formentlig hurtig til igen. Det er værre med gulvene i bunkerne.

Skovning åbenbarer

Beroliget over at vandet er sunket og der formentlig er nogen som allerede har kigget på om der skulle være sket skader på broer og bunkere, kan man så i stedet studere de mange andre anlæg ved Vestvolden, og tidspunktet er det rette, for træer og buske er endnu ikke sprunget ud.

Voldsiderne ligger lidt bare hen efter at krattet er blevet skåret ned til benet og der nu kun er spredt træbeplantning. Men lur mig om det ikke meget snart vokser til igen. Her er det voldpunkt 19 ved Islevbrovej, set mod nord. Bemærk træerne der er styrtet i graven.

Afskovningen betyder at man fx har et godt indtryk af Ejbylejren og Batteritogsmagasinet. Hensigten er at gøre voldene mere synlige i stedet for som de i mange år har været skjult af et helt uigennemtrængeligt krat. Mange steder var der fx ikke engang udsigt til voldgraven når man gik lidt oppe ad volden. Det er der for så vidt stadig ikke. Men det er lysnet en del.

Ejbylejren var delt op i to. Her er det den sydlige del, den anden ligger til venstre for. Lejren er fra 1891 og bestod af seks barakker med sovepladser og samlings-og spisestuer til soldaterne of en køkkenbarak. Det var en teltlejr, hvor fundamenterne blev brugt som teltgulve. Under 1. verdenskrig blev den udvidet, bl.a. med cykelskure til soldaternes cykler.

Også Batteritogsmagasinet tager sig fint ud nu uden udsprungne træer. Batteritoget var et slags flytbart batteri med seks vogne, hver med sin kanon. Det var så meningen at det kunne køre hen på de steder på fronten hvor det gik særlig hedt til. Det originale magasin stod fra 1. verdenskrig til 1999 i Avedørelejren. Det nuværende er en kopi opført efter originale konstruktionstegninger. Det ligger flot og rødt langs voldgaden, og man kan kigge ind i remisen hvor der er udstillet en brandsprøjte. 

Batteritogsmagasinet skal næsten ses nu inden træerne springer ud. Hvis man går tæt på vinduet til venstre, kan man se brandsprøjten der er fra ca. 1890. Den stod i Ejbylejrens sprøjtehus. Den blev fundet i laden på en gammel gård og er nu istandsat. De efterlyser slanger, strålerør mm så de kan lave en brandøvelse!

Det levende liv

Vestvolden er ikke et stykke natur. Det er et menneskeskabt område med vegetation i et larmende og forurenet byområde. Motorring 3 drøner langs volden, som forøvrigt krydses af store veje som Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskildevej. Men visse dyr og fugle er tilsyneladende ligeglade og trives godt med det. Så meget at de endda yngler og har det fint: Ænder, svaner, hejrer. Svanerne har ikke megen blufærdighed. De er allerede færdige med redebyggeriet og ruger på æg i Kagsmosen. Ved Slotsherrensvej klods op ad den larmende og støjende vej er der et par som er ved at indrette sig. Sjaggerne er i gang med deres parringsspil.

Svaneparret her er tilsyneladende helt ugeneret af larmen og at fotografen nærmer sig. De kigger knap nok. Om lidt lægger mutter sig nok, og fatter holder vagt imens.

Mennesket sætter ikke bare sit præg på området rent lydmæssigt, men der bliver også kastet enorme mængder skrald ud. Men i weekenden har Danmarks Naturfredningsforening afholdt den årlige skraldindsamling, og tak for det! Volden ser ganske pæn ud på dette stykke, hvilket også ses af det bjerg af skraldeposer som ligger ved Ejbybunkeren.

Stor tak til de frivillige som fulgte Danmarks Naturfredsningsforenings opfordring til at indsamle skrald. Jeg går ud fra at dette mindre bjerg af sække er resultatet af indsamlingen. Og volden er nu altså pænest uden.

Ved voldpunkt 13 passerer Motorring 3 meget tæt på volden. Og hvis man synes at man har hovedet stukket ind i en emhætte der kører for fuld udblæsning, så er det det man kan høre. Hvis man vil have et godt indtryk af hvor meget larm en sådan motorvej producerer, er der rige muligheder for det her. Man kan gå under motorvejen og bestige støjvolden langs Sortevej nordpå mod Parcelgården. Herfra har man også udsigt mod Herlev.

Herlev Sygehus tårner sig op i horisonten. Til højre er Motorring 3 med udfletningen til Jyllingevej. Parcelgården i forgrunden til venstre ser ud til at gå strygende som rideskole. Det forekommer mig at der er kommet nye stalde.

På vej over broen møder jeg en slukøret pensionist som spontant fortæller at nu har de besluttet at flytte fordi de ikke længere kan holde larmen ud. Og jeg må indrømme at jeg forstår ham godt. Vi står nærmest og råber til hinanden for at få ørenlyd selv om vi står en meter fra hinanden. Sådan lidt som at ville snakke med nogen til en rockfestival.