Ejby Mose

Det har været frost. Græsset og planterne har rimfrost på denne årle morgen. Den klare luft får desværre også lyden fra morgenmyldretrafikken på Frederikssundsvej, Motorring 3, Ring 2, Ballerup Boulevard og hvad de ellers hedder til at gå klarere igennem. Men hvis man er i stand til at abstrahere fra den infernalske larm, ser det ganske idyllisk ud kun ganske få skridt fra Motorring 3.

Rimfrosten hænger stadig i græsset og planterne ved den lille Viemose Park, kun ca. 50 meter fra Motorring 3 på vej mod Harrestrup Å. Gad vide om bilisterne ved hvad de går glip af?

Jeg opdagede Ejby Mose på vej mod Smedebæk Bro sidste søndag, og det lød meget landligt. Turen er næsten lige så lang, så jeg har klog af skade medbragt noget smoothie. Selv om der ingen vind er, er det meget koldt "Så man må gå sig varm". Men tykkere handsker havde nok været at foretrække. Luften er ualmindelig frisk og  sammen med kulden, frister det til at gå rask derudaf. Overalt har mosekonerne gang i deres bryggen. Jeg spejder efter om der er elverpiger, men forgæves. Og det er for lyst til at lygtemændene tør vove sig ud.

Gad vide hvad det er mosekonerne brygger her ved Sømose Å og Vestforbrænding. Billedet yder slet ikke det helt betagende syn nogen retfærdighed.

Ejby Mose (den der ligger i Glostrup, ikke de andre på Fyn og andre steder) er nu ikke en naturlig mose. En planche på rastepladsen fortæller at før 1935 var her tørvemose, og den forsynede Ejby med så mange tørv at landsbyen var selvforsynende. Så begyndte folk at hælde affald i mosen, og 1935-1972 var den en decideret losseplads. Herefter (da Vestforbrænding blev bygget) udgravede man mosen ud som naturpark!

 Ejby Mose er nu en naturpark, og man bør unde sig selv den fornøjelse at abstrahere fra at tænke på at de mange bakker i områder faktisk er lavet af næsten 40 års husholdningsaffald og byggematerialer. For bakkelandskabet er ganske flot at se på.

Så hvad der er naturligt og kunstigt her, kan diskuteres. Fx er den store bakke skabt af husholdnings- og byggeaffald.Af planchen fremgår også at der ikke er overladt noget til tilfældighederne. Planterne er nøje overvåget så kun 'naturligt forekommende' moseplanter får lov til at gro her. Jeg kan se at der bl.a. bliver gjort en hel del for at fjerne bjørneklo, der ellers er meget udbredt langs Harrestrup Å.

Udsigten fra toppen af den bakke som ligger tættest på Vestforbrænding.

Planchen reklamerer med at der skulle være en ganske imponerende udsigt fra den højeste bakke i mosen. Jeg vælger en af dem, desværre den forkerte, for toppen er helt overbegroet med træer, og ingen udsigt. Til den ene side har man nærmest på fornemmelsen man står på en balkon på Vestforbrænding. Men gennem en sprække i bladdækket kan jeg dog ane mosen langt nede.

 En forfrossen hejre står ved siden af den befærdede sti. Den hummer sig kun nødigt, og flyver strategisk samme afstand bag ved mig. Jeg når desværre ikke at få et billede af den, da den flyver forbi i kun ganske få meters afstand.

Mosen har et ganske rigt dyreliv, og der ser også ud til at bo mennesker her. Der var dog ingen hjemme herunder.

 Der var ingen hjemme. Og jeg har ikke megen lyst til at vente på at beboeren kommer tilbage. Helt ærligt tror jeg heller ikke at vedkommende ønskede besøg.

Ejby Mose er så stor at det ikke kan lade sig gøre at udforske alle ender af den denne morgen, men det er afgjort et sted som jeg ikke har besøgt for sidste gang. Også et oplagt sted for kondiløbere, med det meget varierende terræn. Men der er dog ingen denne morgen. På vej hjem passerer jeg lige endnu engang det hul de er ved at grave ved Kagsmosen til at aflaste for ekstremregn.

 På udturen er det endnu så mørkt at de har tændt lys for at oplyse arbejdspladsen. På vej hjem er solen imidlertid stået højere op, og de flittige arbejdsfolk er i fuld gang.

I dag fredag er der endog arbejdere her. De er nået rigtig langt. Og de laver mystiske ting i bunden af hullet, som man vist skal være fagmand for at forstå hvad er for noget.