Enø - Karrebæksminde

Enø er et meget populært turistmål, og jeg har ventet til 1. september for at opleve stedet uden alt for mange turister, samt tilpas kort efter højsæsonen så alt ikke var blevet lukket ned.

For mange år siden (omkring 1990) var jeg i bil på Enø, nærmere bestemt feriekolonien. Den ligger der stadigvæk, men jeg må indrømme at jeg ikke kunne genkende den. Dengang var den meget primitiv, og jeg har ikke de bedste minder fra opholdet indendørs. Heller ikke husker jeg meget af omgivelserne. Og det kan måske skyldes at der også her er sket en del, så sent som i år ifølge nogle af de lokale fra området. 

Den gamle feriekoloni. Den tidligere feriekoloni hedder nu Enø-lejren og ejes af Næstved Kommune. Den er blevet renoveret og indrettet med toilet, bænke og teltplads mm. 

Jeg tog bussen til endestationen og gik ad kystvejen ned mod kysten. Området er bebygget, mest med sommerhuse ad en ret trafikeret vej. Jeg tænker det må være værre i højsæsonen. Der er som sådan ikke så meget spændende at kigge på som vandrer. Først når man kommer ud til hvor asfaltvejen slutter, åbenbarer Enøs herligheder sig. Som så meget andet i Danmark er det kysten som er det fascinerende.

Et kik mod nordvest lidt sydøst for det område hvor asfaltvejen slutter og den private grusvej fortsætter.

Grusvejen som fortsætter ud til feriekolonien, er vist nok tilgængelig for offentligheden. Men jeg foretrak at tage stranden. Ud over en enkelt område med kystsikring og granitbloksspringing er stranden ok fin at gå på. Der er godt nok en del sten, men ikke af den værste slags der skrider under ens fødder. Og så er der ellers udsigt over vandet for alle pengene.

På det fredede område græsser heste.

Allerede ved skellet til den fredede del ved feriekolonien åbner den vilde natur sig for alvor. Her er kun havets, vindens og dyrelivets lyde. Og det er der masser af. Der er ikke åbent for publikum i ynglesæsonen, så hvis man planlægger at gå turen, bør man lige tjekke om der overhovedet er åbent. Men ulig fx Ølsemagle Rev ser det dog ud til at man faktisk godt må gå langs sydkysten ud til pynten af Enø. Der er indhegnet for kreaturerne. Jeg så kun heste, men andre omtalte at der også var køer.

Kyst med rester af kystødelæggelsesmoler.

Der findes fuglekikkerter og andet grej på rastepladen ved feriekolonien så man kan studere fuglelivet. Et par gæster fortalte at der ikke var så meget at se for øjeblikket. De ville forøvrigt hellere tale om sig selv, den ene var Benny Bonnesen som havde været ansat på Holmegaard Glasværk, og vist en kendt person der. Efter nogen tid på rastepladsen begyndte der at ankomme en del andre gæster, og jeg begav mig ud mod pynten.

Tæt på Karrebæksminde bliver klinten ganske stejl. 

Hjemturen gik ad samme vej indtil parkeringspladsen. Herefter tog jeg imidlertid langs kysten. Det burde jeg måske nok også have gjort på udturen, for her vokser klinterne højere op. Man kan både gå oppe og nede, og heldigvis er der adskillige steder hvor der er trapper. Så man behøver ikke at tænke på at vælge det rigtige. Der er fortrydelsesret. Jeg valgte klinten, og brugte så trapperne til nogle afstikkere ned til stranden. Flere steder skal man nok passe lidt på - kanten rager ud.

Enø Strand.

Ind mod Karrebæksminde flader klinterne igen ud, før man ankommer til den pænt store strand hvor man kan skimte turistområdet. Og lad det være sagt med det samme: Det er enormt! Restauranter, cafeer, fiskespisesteder, røgerier m.m. findes i rå mængder. Hermed er stranddelen af vandreturen slut. En af de absolut bedste. Og den bekræfter endnu engang at Danmarks kyster er det bedste vi har. Altså de steder hvor man kan komme til at vandre og hvor kysten ikke er ødelagt af kystsikring. Enøs lyksaligheder i den henseende er altså på sydkysten fra Enø Strand til den østlige pynt.

Vippebroen mellem Sjælland og Enø.

Med indmarchen i byområdet ophører så også den del af turen som handlede om fred, ro og natur. Til gengæld er området omkring Karrebæksminde på denne varme første efterårsdag et slaraffenland at slappe af og samle kræfter til resten af vandringen. Der er rigeligt at se på samt muligheder for at indtage alskens forfriskninger, både vådt og tørt.

Karrebæksminde havn.

Fra Karrebæksminde havn sejler en båd til Næstved. M/S Friheden sejler ifølge hjemmesiden 2-7 dage om ugen og man kan bestille lette anretninger ombord. Jeg fik oplyst at prisen var 160 kr. Da hjemmesiden ikke virker, må interesserede google det.   

Karrebæksminde.

Broen mellem Sjælland og Enø går tilsyneladende op hver hele time. Uanset om der er både der skal igennem eller ej. Og så igen når der kommer nogle både som skal igennem. Det hele kan man beskue fra første række på begge sider. Hvis ellers man køber en kop kaffe, mad eller andet på de serveringssteder som flankerer begge sider.

Karrebæksminde Havn.

På Enøsiden er der udover stranden ikke så meget mere at se. Går man ud af bebyggelsen mod nord, kommer man hurtigt ind i sommerhusområderne, og det er mere besværligt at gå langs kysten end sydsiden. Sommerhusområder er vel som de er. Fine for sommerhusbeboerne, men som vandreområder knap så spændende.

Enøsiden set fra Karrebæksminde.

Karrebæksminde er derimod værd at vandre lidt rundt i. Vippeboen skal man da lige se. Der er den underlige søminelignende kugle ved havnen (som ikke er en sømine), det skæve pandekagehus, museet, samt en række meget fine bygninger pakhusbygninger som minder om en tid som ikke længere er. Dvs. de 150 år som oplagshavn for Næstved fra omkring 1801 og frem til at Næstved fik sin egen havn i 1938. Og så de nuttede fiskerhuse.

Strandengen mellem Karrebæksminde og Karrebæk.

Når man fortsætter ud af Karrebæksminde mod Næstved ophører idyllen imidlertid hurtigt. Indtil Karrebæk går det endda. Her er der en gangsti, samt cykelsti hvorfra man i ro og fred for den ret heftige trafik kan nyde udsigterne. Men så er det også slut. Lagunestien er herefter ikke vandrevenlig. På cykel går det nok. Sine steder er der knap en rabat at gå i. Ifølge de lokales oplysninger skulle det dog være muligt at lave afstikkere frem og tilbage ned til kysten. Men derved forlænges gåturen væsentligt. Efter 10 års erfaring og omkring 500 længere gåture på Sjælland langs svinefoder samt biler rasende forbi, har jeg dog fået nok, og tager bussen.

Næstved.

Bussen er let. På hverdage to gange i timen. Under en halv time bringer den vandreren til Næstved. Som også er en rundtur værd. Her kan man vælge en tur langs Suså. Eller gå op i den ældre del af byen. Der findes både et par smukke og særprægede bindingsværkshuse og provinsbyhuse. Samt hvis man er til det, to kirker.

Ruten.

Næstved Station. Bus 603 til Enø, endestationen. Kystvejen til kysten. Pynten længst mod sydøst. Tilbage langs kysten til Karrebæksminde. Karrebæk Kirke. Bus 603 tilbage til Næstved. Rutens længde er omkring 15 km. med mange sidespring og en til tider ret vanskelig stenstrand.