Hvalsø-Tølløse via Kirke Eskilstrup

Det ligger derude, det typiske danske landskab: 2/3 af vores land er dækket af det, øde 3/4 af året

Der ligger det så: Det typiske danske landskab. 3/4 af året skalperet for grønt. Måske ikke lige noget der lokker turister til, men sådan er det så i Danmark. Her er lidt grønt på venstre side af vejen, og et træ til højre - det er op ad jernbanen.

3/4 af året ligger det skalperet hen, for så at få en kort, grøn sæson 1/4 af året med byg, hvede, rasp og måske lidt havre, majs og andet. April måned markerer overgangen, og et af de rigtig gode steder at observere dette landskab, er mellem Hvalsø og Tølløse i Lejre og Holbæk Kommuner. Så snart man er ude af Hvalsø og det moderne bæredygtige bofællesskab Frikøbing, så er det der.

Kilometer efter kilometer, time efter time, oplever man dette syn så langt øjet rækker. En gang imellem brydes stilheden af en bil.

Vejene på dagens rute er ret fredelige hvad angår trafik. Også for andre lyde, for den sags skyld, ud over lidt lærkesang foroven og kragefuglekrårk. Der er ikke så mange landsbyer eller skov- og moseområder til at afveksle. Lidt uden for Hvalsø bliver jeg lidt i tvivl om retningen, idet Åsen nu går under en jernbanebro, og det er ikke meningen at jeg skal over på den nordlige side af jernbanen. Heldigvis fortæller en af de lokale mig at jernbanebroen ikke er den til Tølløse, men en nedlagt jernbane. Der må være tale om den legendarisk (eller berygtede) Sjællandske Midtbane fra Næstved gennem Hornsherred til Hillerød. Der blev bygget mange broer mm for at forberede den, men den kom aldrig i brug.

Bukkerup. Engang i 1500-tallet boede her en legendarisk ilter ballademager der hed Peter Smed, ifølge de lokalhistoriske årbøger. Men det er lang tid siden. Nu holder Vesti Olsen & Hansen A/S til her.

Tilbage på sporet og dagens landsbyer, Bukkerup, Sønderstrup og Nr. Eskilstrup, mens Kirke Eskilstrup er en lidt større bebyggelse med station og gammel landsbykirke. Lugten omkring fx Bukkerup er ganske stram. Der er adskillige svinefarme på begge sider af vejen, og det kan godt pirre næseborene en hel del. Det ser dog ud til at det kun er svineavlerne selv der har glæde af lugten, for anden bebyggelse findes ikke i pæn afstand.

Overgangen fra den mere moderne stationsby (bemærk jernbaneoverskæringen) til i det fjerne den lidt ældre bydel der længst mod vest rummer kirken.

I Kirke Elskilstrup flages der i hovedgaden. Det er fortrinsvis en boliggade uden forretninger. Som de fleste byer af den størrelse. Ligesom i Tølløse bliver der skærtorsdag flaget i gaderne. Så man skulle tro at der var byfest.

Tølløsevej i Tølløse. Der er åbent i centeret der ligger til venstre et stykke nede af gaden, og en enkelt af turens mange cykelryttere dukker også op.

Efter Kirke Eskildstrup er vi så tilbage i landbrugsdanmark igen. Det ligner til forveksling en gentagelse af ruten mellem Hvalsø og Kirke Elskilstrup, dog her ikke så megen lugt af svinefarme (hvilket jeg ikke skal beklage). På halvvejen kan man dreje ind over Nr. Eskilstrup, hvorfra der går en sti til Tølløse.