Ramsø og Lavringe Kildepladser (Lejre Vandværk)

Skjoldungestierne, Gudernes Stræde, Ramsøfredningen og Ramsøstien er noget af hvad å-vandring til Københavns Vandforsynings (nu HOFORs) kildepladser byder på

En af de store fornøjelser ved denne tur er det meget rige insektliv langs næsten hele ruten: Sommerfugle, guldsmede, bier osv. Insekterne har masser af gode betingelser, især i Ramsøfredningen. Det betyder flere fugle, flere dyr og også trivsel for vandrere som holder af den slags.

Både Ramsø (29 ha) og Lavringe Kildeplads (9,1 ha) blev anlagt i 1937 langs åer, hhv. Langvad Å og Lavringe Å. De er beskrevet indgående i redegørelsen Lejre eksisterende forhold. De repræsenterer nogle af de problemer som vandforsyning er ramt af: Det ene er at den massive udvinding af vand tørlægger store områder til skade for åer, moser og andre vandområder. Ramsø Kildeplads har fx måttet indskrænke udvindingen af vand til det halve (fra 2.8 mio til 1.4 mio m3 vand om året). Det andet problem er forureningen af grundvandet. Denne forurening kommer dels fra landbruget, dels fra spildevand som skylles ud ikke bare i de to åer, men også i de andre vandløb som løber ud i dem. Lavringe Kildeplads har fx måttet foretage afværgepumpninger pga landbrugspesticider i vandet. Der er dog ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringerne på Ramsø Kildeplads.

Langvad Å er langt den mest idylliske af ruten to åer. Her ved Skjoldungestien tæt på Roskilde er terrænet stadig behageligt og let vandreområde. Men bevæger man sig længere mod øst, begynder man at få problemer.

At landbruget stadig er en trussel mod grundvandet fremgår af efterårspløjning og harvning som var i gang flere steder. Før i tiden blev der rodet en masse regnorme op når landbrugsredskaberne begyndte at rode op med jorden. Og det betød at der næsten som på de gamle storebæltsfærger var skarer af fugle bag ploven som mæskede sig i ormene. Det ser man ikke længere. Jeg har i hvert fald ikke set et eneste sted hvor det er sket. Så enten må regnormene være døde eller fuglene eller fuglene har skiftet smag.

Det er vel sådan vi godt kan lide det danske landskab? Frodige markplanter på stien, køer og marker klar til at blive høstet?
 

Ramsø Kildeplads

Ruten er på kortet rimelig enkel: Man følger åerne, og langs såvel Langvad Å som Lavringe Å kommer man ad Skjoldungestierne. Strækningen fra Lejre ned mod Ramsø Kildeplads' vestlige hjørne er den mest strabadserende del af ruten. Den går gennem lårhøjt græs, brændenælder, siv mm. Om morgenen er det meget vådt, skulle jeg hilse og sige. Har man først været igennem det stykke, er det lille stykke lettere oversvømmede område på kildepladsens østlige del det rene barnemad. Kildepladsen ligger midt i Ramsødalen og der findes et udmærket kort over området. Hele tre stisystemer har valgt at gå gennem kildepladsen: Gudernes Stræde, Ramsøstien og Skjoldungestierne.

Ramsøfredningen. Og Ramsø Kildeplads. Et typisk område i den mere vilde del af fredningen. Der i øvrigt byder på et meget varieret moselandskab inklusive ellesumpe.

Selve kildepladsen er en af HOFORs mellemstore kildepladser. Ramsø kildeplads er i perioder stedvis oversvømmet, hvorfor adgangsvejen her ikke altid er farbar i vinterhalvåret. 3/4 af arealet mod øst er fredet helt til Gadstrup. For enden af kildepladsen ligger den delvist udtørrede sø Ramsø som man formentlig engang i fremtiden vil forsøge at genskabe. Søen markerer samtidig vendepunkt for dagens rute. I stedet for at gå tilbage valgte jeg at gå ned til Syvvejen. Den er lidt befærdet (ikke overvældende), men hele turen har man en glimrende udsigt til å-dalen. Og man kommer igennem enkelte småbebyggelser, passerer nogle gamle gravhøje, bondegårde mm. Vejen er ikke værre end at cykelrute 85 går her. Uden egentlig cykelsti.

Langvad Å

Langvad Å med tilhørende bi-åer løber ud i Kattinge Vig. Langvad Å er i god økologisk tilstand. På den nedre strækning fra Lejre til udløbet hedder vandløbet Kornerup Å. Kornerup Å deler sig i et hovedløb og et biløb. Oplandet til Langvad Å systemet består overvejende af landbrugsarealer og kun i mindre grad bebyggede områder. Størstedelen af vandløbene inden for Langvad Å-systemet er reguleret, og der har været drift af vandmøller på den nedre strækning af Langvad Å. Faldforholdene i Langvad Å er overvejende ringe, dog med lange stræk med gode varierende faldforhold.

Langvad Å slynger sig gennem landskabet. Der er forholdsvis plant, så man skal ikke forvente stærk strøm.

Kildepladsen indeholder en del § 3-beskyttede arealer som eng, mose, overdrev og et meget lille søareal. 11 naturtyper registreret inden for kildepladsen, nemlig: græsmark, overdrev/tørt og åbent græsareal, fersk eng, højstaudeeng, mose med væld påvirkning,mose med undertypen starkær, mose med undertypen rørsump, pilesump, skovsump,skræntsump med væld samt løvskov. Der er en ældre folder om Ramsø.

Ramsøs vestlige del. Området frister til at gå på opdagelse. Men missionen er at besøge Lavring Kildeplads også, så det bliver ved kikket, og så ellers en vending tilbage ad Syvvejen.

Lavringe Kildeplads

Fra Syvvejen må man bide i det sure æble og gå de to kilometer ad Hovedvejen til Langvad Å. Umiddelbart nord for Rorup står en mindesten for 11 faldne fra besættelsen 1944. En lille massakre. Kildepladsen er under renovering og der er lavet en meget bred arbejdsgrusvej gennem hele pladsen som samtidig også skal gøre det ud for en Skjoldungesti. Det er uretfærdigt at brokke sig over det før man har set hvordan det kommer til at se ud. Men pt er der altså ikke så fredeligt som der kunne være. Det er der til gengæld på stykket mellem kildepladsen og Lejre langs Skjoldungestien. Her passerer man seværdigheder som åsen Egebjerget og Tvethøjene.

På vej mod Lavringe Kildeplads et sidste kik over Langvad Ådal fra Syvvejen. En udsigt som holder hele vejen til Hovedvejen. Bebyggelserne i baggrunden må være Gøderup og Gøderup Huse som ligger på den anden side af Langvad Å.

Selv kildepladsen ligger langs en 1,7 km strækning af Lavringe Å. Lavringe Å støder til Kornerup Å lidt vest for kildepladsen. Der er ringe fald i den øvre del af vandløbssystemet, hvorefter der ses et varierende jævnt fald. Pga. tidligere hårdhændet oprensning er der imidlertid strækninger, hvor bunden kun stedvist består af rent grus og sten på trods af gode faldforhold. Der er spredte stryg og styrt i størstedelen af vandløbet.

Infotavlen for Skjoldungestien står der endnu, men ellers er hele kildepladsen ved at blive renoveret, nye rør lagt ned og en ny arbejdsvej til de tunge gravemaskiner er etableret. Pt kan en tur ikke anbefales, men når HOFOR er færdig med det hele, skal det nok blive godt igen.

Størstedelen af kildepladsen er registreret som § 3 mose, men der findes også et stykke § 3 eng midt i kildepladsen, samt et § 3 overdrev i det nordlige hjørne. Kildepladsen byder på landskaber som eng/græsareal, mose/kær, vandhul og overdrev. Åen selv er plaget af rød hestehov. Den naturlige vandkvalitet på Lavringe kildeplads de sidste 10 år har været stabil. og uden problemer. Målinger viser dog at der er en stigning i ionbytningsgraden og en optrængning af saltvand.

Lavringe Å

Åen er lille og er præget af det tilførte spildevand fra Viby renseanlæg, spredt bebyggelse og regnvand fra bl.a. Viby og Osted Renseanlæg. Derudover modtager vandløbet små mængder mekanisk renset spildevand fra spredt bebyggelse og landbrugsejendomme i oplandet. Store dele af åen er overgroet med meterhøje rød hestehov.

Lavringe Å fra sin bedste side, og med Tvethøjene i baggrunden. I hvert den som stadig kan anes i landskabet. Men kik på bredden: Det hele er vokset til med rød hestehov. 

Se flere fotoer af bl.a. Ramsøfredningen, bygningsværker på ruten, mindestenen for de faldne i 2. verdenskrig, en kilometersten og meget mere på Flickr-album for Lejre og Roskilde.

 

Lejre - turens start og slut

Den historisk set mest interessante del af Lejre befinder sig langs Gammel Bygade som også har tæt forbindelse til Lavring Å. Her er mange gamle huse (fx Røgmandens Hus) og terrænet skråner lidt opad så der er lidt "bjergbyagtigt" over  denne bydel. Øverst er Allerslev Kirke. Kirker interesserer mig ikke så meget, men litteraturkendere vil måske elske at forfatteren Martin A. Hansen (1909-55) ligger begravet her. Ellers er forretningslivet koncentreret syd for stationen, med to supermarkeder og en bager.

Å-vandringen er en opfølgning af en tidligere tur til Lejre Vandværk. Som igen er en del af min omfattende tur til samtlige Københavns vandværker og kildepladser. Værkets kildepladser ligger på et så stort område at jeg må fordele det på flere vandringer. Den første vandring omfattede området omkring Gl. Lejre og vikingelandskaberne der. Men derudover har værket også 3 kildepladser syd for Lejre. Hvoraf nu altså kun mangler Hule Mølle Kildeplads.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Lejre Station. Kornerup Å. Langvad Å og kildeplads. Brordrupvej. Syvvejen (let trafikeret, udmærket udsigt mod ådalene og mod syd). Hovedvejen (2 kilomenter der hurtigt skal overstås). Lavringe Å. Lejre St. Ca. 20 km. .

Vinge - ny by mellem Frederikssund og Ølstykke

Jeg satte mig for at sikre fotoer for eftertiden af det område på ca. 3 gange 1-1½ km hvor der om få årtier ligger en ny by

Sydvest Vinge set fra Tokkehøjgård mod nord. Jernbanen krydser (broen), og uden for billedet til højre vil den kommende S-togsstation ligge. Dalvejen anes efter jernbanen, Skiftestensvej på toppen af bakken i baggrunden med alletræerne. Gården Skiftesten er jævnet med jorden. Kirken mellem træerne i horisonten er Oppe Sundby Kirke.

Endnu eksisterer Vinge kun som ideer og planer i byplanlæggeres hoveder. Godt nok kører der tunge lastbiler frem og tilbage på Gammel Slangerupvej på vej til og fra Deltakvarteret i det kommende Vinge. Men ellers tyder intet på hvordan området engang vil komme til at se ud. Markerne er just blevet høstet, landmændenes store maskiner kører fortsat rundt. Køer græsser fredeligt. Kort sagt ligner byggeplads Vinge mere et typisk område med (intensivt) landbrug. På de ikke-opdyrkede arealer blomstrer aktuelt rejnfan, gederams, margueritter så det er en lyst.

Køer græsser fredeligt ved Tokkehøjgård, uvidende om hvad der skal ske om føje år. Til højre i billedet skal Det Grønne Hjerte gå som et langt bånd midt gennem Vinge. Fotoet viser nogenlunde den sydvestlige fjerdedel af Vinge som den ser ud i dag. Formentlig vil man om nogle årtier ikke kunne se til Oppe Sundby Kirke for højt byggeri.

Visionen Vinge

Nu skal der laves om på det. Visonen med Vinges ca 370 ha. er at der engang skal bo ca. 20.000 mennesker her. Med egen S-togsstation til 55 mio kr og færdig i slutningen af 2017. Derudover skal byen have skole, daginsititutioner, idrætsshaller, bibliotek mm. Og huse 4.000 arbejdspladser, bl.a. et højteknologisk erhvervsområde, Haldor Topsøe Park (nord). Der står såmænd allerede et skilt på Strandvangen ud for Gammel Slangerupvej (se foto nedenfor).

Nogenlunde her langs den nuværende Gammel Slangeupvej vil Vinges midterakse, kaldet Det Grønne Hjerte komme til for forløbe. Til venstre for vejen græsser køer ud for gården Isleholm. Foto taget mod nord omtrent ud for gården Vejleholm. På vejen en traktor, som nok bliver et sjældent syn. Allerede nu er de i antal overhalet af store lastbiler som kører til og fra Deltakvarteret. 

Poetisk skal Vinges midterakse hedde Det Grønne Hjerte - en "byfælled" nogenlunde langs den nuværende Gammel Slangerupvej. Og helt i tråd med tidsånden alt sammen bæredygtigt. Så måske vil der i stedet for de nuværende stubmarker engang komme et regulært dyre-, fugle- og insektliv i området? Byen er kommunalt finansieret, antageligt over 400 mio. over de næste 4-8 år. Frederikssund By er på 200 år vokset fra at være en lille by på 250 indbyggere til at være en ambitiøs kommune med store projekter som Vinge og ny forbindelse over Roskilde Fjord. Og Frederikssundmotorvejen.

Vinges østlige del ligger til venstre for vejen (Dalvejen). Til venstre, lidt uden for billedet Deltakvarteret, og det kommende stationsområde. Endnu kører der landbrugsmaskiner på vejen (høstarbejde?). Dette vil formentlig mere og mere blive et særsyn.

Den spæde start

Starten er skudt i gang med det såkaldte Deltakvarteret ved Dalvejen mellem gårdene Fredtoft, Dalen og Damgård. Det skal både rumme villaer, rækkehuse, lejligheder og bofællesskaber. Og det er det eneste sted der pt graves på livet løs. Der har allerede været åbent hus søndag den 16. august, hvor Deltaområdet (lokalplan) blev præsenteret til eventuelt kommende beboere. Det bedste sted at følge med er på Vinges Facebookside. Der er åbent hus igen 27. august 2015. Fra Facebooksiden kan man også tilmelde sig enkelte lukkede grupper.

Deltakvarteret set fra nord fra stikvejen til Tvinsmosegård. Man kan ane støvskyerne fra gravemaskiner og lastbiler efter træerne. Man fornemmer også at området ligger i en dal. Stationen kommer til at ligge i dette område.

Lidt nordvest for Deltakvarteret kan man dog se et andet forvarsel: Gården Skiftesten som engang lå for enden af den idylliske Skiftestensvej, er helt forsvundet. Kun et par brosten og stumper af mursten vidner om at her lå engang en gård. Det hele er nu ved at være overgroet, og man kan end ikke ane konturerne af gården. Til gengæld kan man nyde den udmærkede udsigt især mod syd.

Vinges sydlige del, set fra Skiftestensvej - et glimrende udsigtssted og flot gammel alle. Jernbanen deler nogenlunde billedet horisontalt. I baggrunden Tokkehøjgård. Her er intet tegn på at der engang vi ligge en fuldt udbygget by.

Hvis man gerne vil se udsigter, så er der udover Skiftestensvej også Snostrupvej tættest på Snostrup med et godt overblik mod nordvest. Snostrup er en diminuitiv landsby med egen kirke, så måske venter der gyldne tider for sognepræsten? Området omkring gården Tokkehøjgård er nok det nærmeste man kan komme et samlet overblik over området, Gammel Slangerupvej har ligeledes nogle udsigter mod nord og vest tæt på Vejleholm og Isleholm. Og endelig stikvejen ned mod Tvinsmosegård.

Man skal ikke sælge skindet før ... men skiltet kan man godt sætte op før parken er der! Sådan ser den nordlige del af Vinge ud. Den del der engang skal blive det som skiltet skriver. Silleåen danner diskret Vinges nordgrænse, den løber skjult tværs gennem billedet i en dyb kløft. Så vidt jeg kan se må gården i baggrunden tilhøre Sundbylille, måske Magleholm?

Omgivende natur

I salgsmaterialet nævner man Skenkelsø Sø og Hagerup Sø. Det er også rigtigt at disse ligger meget tæt på Vinge. Hvad angår Hagerup Sø er den pt en mose hvor der for størstedelens vedkommende  er adgang forbudt for offentligheden (jeg har tidligere forsøgt at trænge ind i området). Det samme gælder delvis også Skenkelsø Sø, som jeg efterhånden har besøgt adskillige gange. For begges vedkommende gælder at man kun kan se ud over dem fra nogle udvalgte udsigtspunkter eller nogle begrænsede offentlige stier. Resten sker på lodsejernes nåde, og den rækker ikke langt.

Vinge Nord. Nogenlunde sådan ser området ud i dag, her set mod syd fra indkørslen til gården Kongstedgård. Det grønne område bagest er Oppe Sundby Mose, og bag ved det ligger Hagerup Mose (tørlagt sø). Noget bevaringsværdigt naturområde kan man vel ikke kalde området. Men sikkert udmærkede til landbrug.

Sillebro Å

Denne å og tilhørende ådal fortjener særlig opmærksomhed. Den udgør Vinges nordlige grænse (ca. 1 km), og i dag fremstår den som en lille, men meget flot å som løber i en kløft. Den skal samtidig være nabo til den kommende Haldor Topsøe Park. Jeg håber at planlæggerne ikke har tænkt sig at omdanne dette område til et friseret område med terrasser og lignende, men forsøger at bevare det som et naturområde med behørig afstand til bebyggelser. 100 meter åbred ville ikke være for lidt. Måske ikke økonomisk rentabelt, men man kunne (gen)skabe et pragtfuldt naturområde her. Hvor der i dag er stubmarker helt ned til skråningen.

Sillebro Å ved Vinges nordgrænse. Forhåbentlig får man nogle eksperter i naturgenoprettelse til at se på området og ikke nogle parkspecialister som får åens smukke og dramatiske kløft til at ligne ethvert andet parkanlæg.

Mod vest fortsætter Sillebro Å forbi først en stinkende Vestforbrænding, dernæst et byparkområde, hvor man har forsøgt at lade åen komme til sin ret samtidig med kælkebakker, naturfitness, shelters, fiskebro, boldbaner, osv. Men måske kunne man bare lade området i Vinge være et mere "vildt" og fredeligt område. Tør man håbe på det?

Læs mere

Man kan læse mere på fx Frederikssund Kommunes side om Vinge, Vinges egen hjemmeside, arkitektfirmaet Henning Larsen, og de fem forslag til den kommende station. Ikke alle synes det er en god ide, og Liberal Alliance har anbefalet at man helt dropper projekt Vinge.

Ruten

Ølstykke Station. Jernbanestien. Snostrup. Tokkehøjgård. Dalvejen. Skiftestensvej. Gammel Slangerupvej. Langs Sillebro Å til Frederikssund Station. I alt ca. 12 km.

Sjælsø og Usserød Å

Mens Sjælsø har bevaret natur, er Usserød Å mærket af landbrugets udretning af åen, industriens udnyttelse af vandkraften og urbaniseringen

På min sidste tur til Nivå opdagede jeg at der findes en sti langs Usserød Å. Den er omtrent 9 kilometer lang og hedder logisk nok Usserød Åstien, 9 km lang. Se også folder. Ved at kombinere den med en tur langs sydbredden af Sjælsø hvor åen starter, kan man få en ganske frisk og god tur ud af det. Det meste af turen går ad fredfyldte grusstier langs smukke landskaber eller byområder. Og udover naturen kan man også opleve Birkerød og Hørsholms diskret charmerende villakvarterer

Udsigt over Sjælsøs vestlige del fra Plejecenter Sjælsø. Sjælsøstien fortsætter til højre ud af billedet mod Eskemose Skov. Og indtil man når dertil, har man god udsigt til søen. Et andet godt vy over området får man fra bakken syd for idrætspladsen ved Byagervej. Flot udsigt over Sjælsøs vestlige del. Men ellers er stort set hele Sjælsøstien en lang udsigt.

Sjælsø

Sjælsøstien går cirka midtvejs oppe på det sydlige bakkedrag. Stien er tillige den nordlige del af  den 42 km lange Rudersdalruten, altså godt en marathon - hvis man er til det. Undervejs passerer man Eskemose Skov hvor vand pibler ud næsten alle vegne i skråningen. Et enkelt sted er der indrettet en kilde og et lille springvand. Søen må være ganske ren, for der er indrettet en badebro hvorfra der er en enkelt badegæst denne formiddag. Øst for skoven ligger en slugt, Slugten med et stort afgræsningsområde for gallowaykvæg, udlejet af Naturkvæg. Viber skulle være vendt tilbage til området. Man kommer ned til Usserød Å via Nebbegårds Alle som er en ca 300 meter flot kastanjealle.

Udsigt fra enden af Nebbegårds Alle tæt på hvor Usserød Å udspringer. Udsigt mod Ravnsnæs. Der er en cykelsti som fører et stykke nordover langs Sjælsø. Men hvis man vil forfølge Usserød Å er det herfra og næsten stik nord.

Ussserød Å

Området ved udspringet i Sjælsø dækket af siv, men meget seværdigt. Det er til gengæld ikke de første kilometer når man kommer op fra Nebbegårds Alle. Det er nærmest en prøvelse gennem Isterød langs stærkt befærdede bilveje. Man kan nemlig ikke gå langs åen, og i følge Danmarks Naturfredningsforening skulle der for øvrigt heller ikke være så meget at se, da åen her mest hårdhændet har været udsat for udretning. Det forekommer derfor som en stor lettelse når man efter motorvejen kan dreje af til området syd for Mortenstrupvej og til freden og idyllen som vandrefolket holder så meget af. Herfra bliver det ellers bare bedre og bedre jo længere nordpå man kommer.

Mortenstrup. Ifølge folderen er dette område det eneste hvor det gamle landbrugslandskab endnu er nogenlunde bevaret. Så det er her man kan visualisere historie nogle hundrede år tilbage.

Omkring gården Mortenstrup er bevaret lidt af atmosfæren fra før urbaniseringen. Og hvis man tager skyklapperne på og abstraherer fra bebyggelserne, ligner det noget fra en Morten Korch film. Udover et område med endnu et ko-udlejningsfirma, Rent a Cow, græsser Usserød Ådals kogræsserforenings kvier langs åen op til Mortenstrup. Måske ser man her endelig resultaterne af det EU-støttede Usserød Åprojektet, hvis aktiviteter kan læses i foreløbig 3 nyhedsbreve. Formålet med dette er dels at begrænse risikoen for oversvømmelser, dels at "bevare åens værdi som naturressource og rekreativ ressource".
.

Den midterste og mest tilgængelig af de tre damme, Fabriksdammen er den eneste man denne dag kan gå langs. Mølledammen er pt spærret og åbner først igen i 2016. Bortset fra det lugtgener fra menneskets bedste ven går stien gennem et skyggefuldt og fredfyldt område.

Efter Mortenstrup går man gennem et ca. 1 km langt område med boliger indtil lidt nord for Kokkedal station. Åen er nu meget synlig. Og det er tydeligt at åen ikke bare bliver bredere og bredere, men strømmen tager også til. 

Usserød Å ved industrikvarteret. Åen har i dette område en ganske betydelig bredde og er også dybere end ved Sjælsø. Der ser ud til at være lavvande.

Nord for dammene skulle det være muligt at tage en vandresti mellem Ullerødvej og Nivå Kirke. Den var godt nok svær at finde. Jeg fik forvildet mig ud blandt køer, og måtte skyndsomt fortrække op mod en tennisklub. Hvor jeg så fandt en anden slags sti som vist ikke er Usserød Åstien. Men endte dog alligevel ved skovområdet syd for Nivå Kirke hvor der var et meget gammelt, næsten ulæseligt skilt ved en ikke-eksisterede sti midt ude på en mark om at man var i gang med at flytte Usserød. En sti, eller måske snarere noget som dyrene har gået ad fører dog op gennem skoven syd for kirken. Og så er man tæt på Nivå Mølle hvor Usserød Å løber sammen med Nivå.

Foto fra broen for enden af Byengen, Kokkedal. Her slynger åen sig gennem et åbent landskab. Guldmede svirrer om ørerne på en og alt ånder fred.

 

Vandkraftbaseret Industri

Tilbage til industriområder og dammene. Nord for Mortenstrup ligger der tre damme som alle har haft industrielle formål. Den sydligste (Stampedammen) ser man ikke meget til. Den midterste (Fabriksdammen) meget flot, og ved nordbredden ligger Kongelig Militær Klædefabrik fra 1860 med et tilhørende farveri fra 1889. Der har dog været endnu ældre bygninger helt tilbage til 1791. Fx omtaler Politivennen 22. november 1800 at en skorstensfejer fra Nørrebro har været tilkaldt til Usserød Fabrik. Det må næsten være den. Energien til valkemøllen kom fra en vandmølle. Produktionen varede helt op til 1970erne da Forsvaret flyttede klædeproduktionen til Ryvangens Kaserne. Bygningerne er med rette blevet fredet og huser i dag andre virksomheder.

Den Kongelige Militære Klædefabrik. Disse bygninger er fra 1860, men der skal have været fabrikker langt tidligere, tilbage til 1761. Bygningerne huser i dag en del private virksomheder og fremstår meget flot renoveret og klinisk rene. Det er svært at forestille sig at langt tilbage i tiden arbejdede der 700 her, halvdelen fattige og børn.

Som nævnt er stien til den nordligste dam spærret indtil 2016. Men man kan se denne nordlige dam (Mølledammen) fra Usserød Mølle. Den får ikke megen omtale på internettet. Men området langs åen er et besøg værd. Langs åen kan man tydeligt se at der er fald på åen her. Vandet bruser så man kan høre det langt væk.

Usserød Å ved Usserød Mølle, set fra nord. Ved den gule bygning kommer Usserød Å brusende og har forventligt trukket et vandmøllehjul her. Der er dog ikke noget spor af hjulet.

Minusser og plusser

Jeg bliver nødt til at advare vandrere om at man desværre er nødt til at passere nogle kedelige vandrestrækninger: Ravnsnæsvej og Frederiksborgvej, hvor man går ca. 2 km på en dobbeltsporet cykelsti. Det eneste plus ved denne vej er et bakkedrag et par hundrede meter syd for Nebbegårds Alle på Ravnsnæsvej hvorfra man har udsigt over Sjælsøs østlige del.

Usserød Ås vandkvalitet

Åens vandkvalitet skulle være for opadgående, men med lejlighedsviss blågrønalger fra Sjælsø. Fiskedød er ikke et ukendt fænomen, især efter kraftig regn som skyller opspædet spildevand og urent overfladevand fra afløbssystemet ud i åen. Sportsfiskeren beretter om en katastrofe i form af fiskedød i åen, oktober 2014. Forureningen skyldes en strømafbrydelse på rensningsanlægget i Hørsholm natten mellem fredag den 3. oktober og lørdag den 4. oktober 2014.

Ruten

Birkerød St. Kajerødvej. Sti til Sjælsø. Sjælsøstien (del af Rudersdalruten). Ravnsnæsvej. Nebbegårds Alle. Frderiksborgvej. Mariehøj Alle. Usserød Å-stien. Nivå St. I alt ca. 20 km

Nivå, Nive Å og Nivå Adal

Nivå er en kystbaneby (7.800 indbyggere), en å (Nive Å) og en ådal. Og et oplagt vandremål på denne flotte sensommerdag

Engang et travlt område hvor der blev gravet ler. Nu pænt store søområder nord for det gamle teglværk.

Jeg har som vist mange andre oplevet Nivå som et irriterende stop på Kystbanen på vej til eller fra København. Og dermed som (endnu et) kedeligt eksempel på en stationsby. Og så hørt omtale af kunstmuseet Nivågård. Men nu er jeg ikke så særlig kunstinteresseret, og i øvrigt ser man intet fra toget. Opfattelsen er dybt uretfærdigt mod et område som rummer talrige natur- og industrikulturoplevelser: Teglværk, mølle og meget andet. Området er nu fredet og kaldes Nivå-fredningen

Nivaagaard Teglværk med ringovnen

Nivaagaard nu nedlagte teglværk er omdannet til et museum for den eneste bevarede cirkelrunde eksemplar af Hoffmanns berømte ringovne i Danmark. Og nogle af tørreskurene er såmænd også bevaret, så man kan få et lille indtryk af livet på værker. Ringovnen var i funktion i næsten 100 år 1870-1967. Det er der vist ikke mange industrianlæg af den størrelse der kan hamle op med. På sit højeste producerede den 30.000 mursten mv om dagen, eller næsten 1 mia tegl i hele sin levetid. Og de blev brugt bl.a. til Københavns brokvarterer, ligesom Hakkemose Teglværk, og Sydsverige.

Nivaagaard Teglværks med rette berømte ringovn. Bag ringovnen har man bevaret noget af det gamle teglværksområde. Og ved indkørslen (til højre uden for billedet) bekendtgør teksten på en bygning hvor man er.

Udskibningsmolen (anlagt 1856) gik fra ringovnen til molen ad et smalsporsbane (fra 1884). Engang har den sikkert været præget af travlhed og støv fra transporterne ud til skibene, men nu er molen et naturskønt området. Spidsen er godt nok afspærret, men der er et fugletårn.

Fra Nivaagaard Teglværks udskibningsmole har man et pragtfuldt udblik både mod syd og nord. Mod syd bl.a. til en skarvkoloni. Mod nord udmunder Nivå et eller andet sted i sivområdet til venstre i billedet. Længere væk kan man ane Sølyst Teglværks udskibningsmæle, der dog blev kraftigt reduceret af isen i 1922, og bag den Nivå Havn.

Mellem udskibningsmolen og teglværket blev Strandvejen anlagt i 1940'erne på en dæmning. Dermed blev hele området vest for ind til Gammel Strandvej afskåret fra de oversvømmelser som skete med jævne mellemrum langs Nivåen. Som det eneste sted i Danmark kan man nu opleve Nivåbugten under udvikling til en barrierekyst med barriereøer. Hvis man kommer i bil forkommer denne del af Strandvejen som en 2 km flad og kedelig strækning. Men for vandreren er der masser af udsigter.

Nivå Mølle ligger hvor Usserød Å støder til Nivå. Det var åbenbart nok til at drive den flotte og velbevarede mølle. Den må indtil 1940'erne have ligget meget naturskønt ud til de oversvømmede engområder øst for Gammel Standvej.

Ved Gammel Strandvej ligger en bygning, hvorpå der står Dronning Louises Kro 1704. Huset hed oprindelig Lille Nivågård og blev bygget 1754 som embedsbolig for proviantforvalter ved Galejhavnen, overkrigskommissær Würtzen. Titlen skyldes at man ved Nivå 1753-1767 byggede galejhavn for den danske flåde som modvægt mod svenskernes i Landskrona. Den blev dog opgivet, men resterne af den indgik senere i udskibningsmolen. I starten af 1800-tallet blev den opkøbt af ejeren af Nivaagaard. Teksten på huset henviser til at der en kort overgang fra 1976 var kro og at dronning Louise i 1704 gav den første krobevilling i Nivå. Den oprindelige kro lå på den anden side af Nive Å. Ejeren af teglværket syntes åbenbart at teglværksarbejderne havde behov for et Gudshus, så han indrettede i slutningen af 1800-tallet et kapel i tilknytningen til Lille Nivågård. Fra 1960 blev det dog indrettet som snedkerværksted. Men ornamenteringen skulle eksistere indeni endnu.

Lille Nivågård, eller Dronning Louises Kro 1704 med det tilbyggede kapel forrest i billedet. Den kirkelige arkitektur er ikke til at gå fejl af. Det kunne have været en god historie at kro og kirke var sammenbygget, men det er altså ikke tilfældet.

Nivå - Nive Å og ådal

Nivå Ådal kan man bedst få et indtryk af fra nogle udsigtspunkter ved Vejenbrød og Fredensborg Kongevej, ca. 1 km syd for Hesselrød. Så man behøver ikke slavisk at følge stierne langs åen. Der er 2-3 km stier langs Nivåens nedre løb mellem Strandvejen og Vejenbrødvej.

Et af de bedste steder at få et indtryk af åen er på begge sider af jernbanen. Her ved jernbanebroen. Som minder om andre jernbanebroer over fx Kagsåen og Værebro Å: Granit. Ellers er der kun få steder kan man gå langs selve bredden af åen.

Åen passerer under flere broer, hvoraf Jellebro under Brønsholm Kongevej fra 1787 er den mest interessante. Over buen står Christian VIIs navnetræk. Undersiden synes at være belagt med beton. Hvis det er tilfældet, må det være smurt på senere.

Jellebro under Brønsholm Kongevej. Åens ældste bro. Og formentlig en af de ældst bevarede broer i den tilstand overhovedet.

Mellem Vejenbrødvej og Fredensborg Kongevej er der ikke deciderede stier. Så der er lidt ufarbart langs sydsiden af åen langs rapsmarkerne. Nordsiden er helt utilgængelig. Til gengæld har man ca 3 km med fred og ro, fugle, insekter, sommerfugle og dejligt afvekslende landskab. I dag er der dampende hedt, så hedt at brillerne var ved at dugge, på trods af det klare, tørre solskinsvejr syd for Lønholt Mose.

Langs den mere "vilde" del af Nivå er det vanskeligt på foto at gengive stemningen. Her dog et forsøg tæt på Lønholt Mose.

Ådalen er fortrinsvis præget af marker, især rapsmarker. Men med jævne mellemrum støder man dog på blomstrende flora. På denne tid af året bl.a. lilla gederams, hvide rølliker, gule rejnfan og blå tidsler. Jeg så to rådyr ved Lønholt Mose. Og en flyopvisning nord for åen, så vidt jeg kan bedømme på den flade græsmark ½ km nord for åen lidtd vest for Vejenbrødvej. Vest for Fredensborg Kongevej fortsætter åen et par kilometer videre mod Grønholt hegn. Men dette tillod benene ikke i dag.

Vejenbrød og Hesselrød: Oppe og nede

De to små landsbyer repræsenterer to yderpunkter: Oppe på ådalskammen og nede i ådalen. Derfor er det værd at forlade vandringen langs selve åen og gå op på højdepunkterne omkring den. I Hesselrød er der en mindre seværdighed, Andelsmejeri Toft som var i drift 1892-1979. Nu serveres der helt andre drikke, idet Erik Sørensen Grand Vin har laget her. Fra Vejenbrød flere gode udsigter mod nord over ådalen. Hesselrød ligger i bunden af ådalen tæt på åen.

Lidt syd for Hesselrød har man et godt udsyn over ådalen.

Ellers er Vejenbrød en lidt anonym landsby med et særpræget nyt parcelhuskvarter sydvest for. Hesselrød mindre og flere ældre gårde. De mest seværdige gårde er Kildegården i Vejenbrød og Lysthøjgård i krydset Vejenbrødvej-Fredensborg Kongevej.

Ruten

Nivå Station. Ringovnen og udskibningsmolen. Langstrupstien. Vejenbrød(svej). Fredensborg Kongevel. Hesselrød. Sydsiden af Nivå (smukt, men vanskelig farbar). Vejenbrød. Løvbjerggådsvej-Kirkesti. Nivå Mølle. Nivå Station. Ialt ca. 20 km.

Sømose Å vs. Mileparken Erhvervsområde og Industrikvarter

Man kan vel næppe få et bedre overblik over hvad der holder Danmark i gang end ved at besøge industrikvarterer. Og dertil lidt historie.

Siden vandringer 30. september 2012, 4. oktober 2012 har jeg haft lyst til at se på industrikvarteret omkring Mileparken og dets korte, men vigtige historie. Det viser sig at bag de lidt anonyme facader gemmer sig industrihistorie, spændende arkitektur og forklaringer på hvordan det moderne Danmark blev til og hvordan det fungerer nu. Men først dog lidt forhistorie. Nemlig kort om noget der gemmer sig under det det kryptiske navn ....

Kildeplads VIII set mod syd fra Ellekær. Bag ryggen på fotografen (nord) er Sømose Å rørlagt. Ved kildepladsen dukker den op til venstre. Der græsser igen køer på "marken". Men grundvandet er kraftigt forurenet, og der er anlagt pumpehus til afværgepumpninger.

.... Kildeplads VIII!

Sejrherrerne skriver historien. Vinderen hedder Mileparken. Taberen den 3,2 km lange Sømose Å og hvad den engang løb igennem. Her var marker og gårde. Så vidt jeg kan se er den eneste gård der er tilbage på Smedetoften. Foran stuehuset står der Kildegård. Men ellers er det svært at finde materiale om denne gård. Kildegård ligger et par hundrede meter fra Sømose Å og den kildeplads (Kildeplads VIII) hvor Københavns Kommune siden slutningen af 1870'erne hentede vand. Den kildeplads ser vi på hvad der skete med i slutningen af dette indslag.

Kildegård (det står der i hvert fald foran stuehuset) er det eneste levn fra landbrugsperioden. Den ligger på HOFORs grund i Smedeholms østlige sving. Men ellers har jeg ikke på nettet kunne finde noget om denne gård.

Københavns Kommune ejede også en flyveplads på Lystoftegårds jorde i Skovlunde 1946-1980, med en hangar fra 1950. Området omkring Kildeplads VIII bestod udelukkende af marker. Skovlunde havde i 1949 da s-toget kom 800 indbyggere. Herlev havde 6.270. Men de næste ti år steg det til 20.749. Hvilket gav byen fik tilnavnet "barnevognenes by". Kildepladserne pumpede grundvandsspejlet 5-10 meter længere ned. Og i de tørlagte, lavtliggende områder blev der bygget. Kildepladsen er stadig midterakse i hvad der nu er industrikvarteret. Mens få kender den eller den nord-sydløbende Sømose Å, er den øst-vestgående Mileparken nærmest et landskendt ikon.

Fra Indre By til Herlev

Et forvarsel om industriens ankomst var Løvens Kemiske Fabrik (1947) på Lautrupgårds jorde. Men så kom Mileparken med brede beplantede rabatter og store grunde. Nogle af de første grunde lå på Knapholm, hvor man stadig kan se bygninger fra den tid, nemlig nr. 2 (1940) og Knapholm 3 Knapholm Auto. Nyere er SSG i nr. 6 (1996). Andre lå på Lyskær, hvis historie kan læses i Lokalplan for området omkring Lyskær.  (2008). Fra ca. 1940 skulle virksomheder fra det indre København udflyttes. I starten, i 1950'erne og 1960'erne var det mest store og små håndværksvirksomheder. En del af bebyggelsen findes på Lyskær 3B (1949), Lyskær 8 (1957). Senere kom lager-, oplagsvirksomheder og service- og administrationsbygninger: Lyskær 7 (1977), Lyskær 9 (1990), Lyskær 13 A (1988). Den funktionalistiske kontorbygning på Mileparken 38, hjørnet af Ring 3 (1957 - kan stadig ses på Google Maps) måtte vige pladsen for noget nyere kontorbyggeri, se foto herunder.

Lyskær 3B huser nu Progressive (se nærmere nedenfor) og er en af de flotteste industribygninger i hele erhvervskvarteret. Den er fra 1949. I baggrunden kontorkomplekset på hjørnet af Mileparken og Ring 3.

To af de ældste firmaer er Icopal og Oluf Brønnum. Icopal på Lyskær blev grundlagt i 1876 og er Europas førende leverandør af produkter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner. Med en omsætning på mere end 7,5 milliarder kroner og 3.500 medarbejdere. Oluf Brønnum. blev grundlagt i 1874 som Danmarks første specialforretning for køkken, porcelæn, serveringsartikler, glas og bestik. Omkring år 1900 var det en af de største isenkramsforretninger i landet. I 1950 startede en afdeling for professionelle køkken- og restaurantfolk på hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade. Et stort pakhus på Christianshavn blev erhvervet som lager til at servicere ekspansionen. I 1954 blev firmaet udnævnt til Kgl. Hofleverandør. Firmaet flyttede i 1979 til Herlev.

Brønnum på Ellekær. Her er en virksomhed som ikke behøver prale for meget af hvad den kan? Med næsten 150 års erfaring er bygningen enkel, ligesom skiltet og omgivelserne. Det ligner nærmest et parcelhus.


Nogle firmaer er nogenlunde på alder med Mileparken. Fx Bjørntoft Maskinfabrik, EVA og Carls Ras. Bjørntoft Maskinfabrik på Literbuen blev grundlagt i 1946 i København og leverede reservedele til biler og motorcykler. Senere robotter og senest olieindustri. EVA transport blev etableret 1949 på Vesterbro. I starten med Nimbus motorcykler med sidevogn. Senere biler. I tresserne flyttede EVA Transport til erhvervskvarteret. Carl Ras er opkaldt efter Carl Rasmussen Værktøj & Beslag på Nørrebrogade (1932). Under krigen, hvor der var stor mangel på søm, tog Carl Rasmussen tog ud på bygge- og lossepladser og trak søm ud af gamle planker og pæle. Dem fik han så rettet ud Københavns fængsler. Ny håndværkerbutik juni 2015. E. Klink Ventilation er en over 60 år gammel virksomhed, grundlagt 1947. Den blev 2005 en del af Wicotec A/S, som igen er en del af Aarsleff-koncernen. Opkøbte 2007 Danklima i Viby. Moderselskabet Wicotec A/S fusionerede 2012 med Kirkebjerg A/S.

Sådan ser de fleste bilister erhvervskvarteret: Hjørnet Ring 3 og Mileparken overfor MacDonald, Shell og Netto. Kleestrup og DynaTeam holder til her. Mileparken forsvinder til højre ud af billedet.

Lager, service og kontor

I 1960'erne og 1970'erne skiftede kvarteret beboere fra fremstillingsvirrksomheder til servicebetonede virksomheder. Fx G&C, Ellekær som er et dansk indendørsdesign, grundlagt af Grith og Carsten Schæffer i 1973 i en garage, HydroScand som er grundlagt i 1969 i Stockholm og leverer slanger og ledningskomponenter i Skandinavien. Sælger for 185 millioner euro (2014) og har mere end 1000 ansatte. Klestrup står for behovsanalyser, design og udvikling af kundetilpassede it-løsninger. Norisol, Mileparken 13 blev grundlagt i 1977 for at servicere lokale raffinaderier og kraftværker. Nu har Norisol en årlig omsætning på mere end 1,2 milliarder kroner og ca. 1.500 medarbejdere.

Institutionsvask på Meterbuen. En del af De Forenede Dampvaskerier (DFD, 1958). Oprindeligt startet af Kristian Peter Thorgaard da han overtog Lunds Kitteldepot. Siden er virksomheden ekspanderet efter at have overtaget Kivi-Tex som også ejer DFD Sygehusvaskeri og rengøringsselskabet Elite Miljø. Kivi-Tex omsætter for ca. 1,5 mia. årligt, og har ca. 2.500 ansatte.

Fusioner - enhed gør stærk?

Desuden er der flere eksempler på fusionsvirksomheder

Alle har vist kørt i elevator. I Herlev kan man se KONE, Marienlundsvej. Den kom til Danmark i 1968 ved købet af den svenske virksomhed ASEA-Graham, ejere af Thriges og Titans elevatorafdelinger, der var slået sammen i 1964 og blev til Thrige-Titan-KONE Elevator A/S. I 1972 ændrede virksomheden navn til TT KONE Elevator A/S, 1973 KONE Elevator A/S. Firmaet har også opkøbt Lifton Elevator. Nu hedder selskabet slet og ret KONE A/S.

Dagrofa med hovedkvarter i Ringsted ejer SuperBest og Kiwi Minipris og leverer til en række købmænd, herunder SPAR. Markedsandel på det danske dagligvaremarked på ca. 20 procent. Omsætning 2011 Dagrofa for 21,5 mia. kr. Beskæftigede 3.886 ansatte. Dagrofa blev etableret  i 1983 ved en fusion mellem grossisterne Dagros A/S og Brdr. Justesen A/S.

To mastodonter er naboer på Vasekær/Mileparken. Den ene på europæisk plan, den anden på dansk plan: Forrest et lille hjørne af Carl Ras, i baggrunden NCCs siloer og slisk. Intet industrikvarter uden NCC synes at passe for Mileparkens tilfælde.

Bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheden NCC har i Nordeuropa har en omsætning på 45,5 milliarder kroner og 18.000 ansatte. Fordelt på NCC Construction Danmark A/S, NCC Roads A/S, NCC Bolig A/S og NCC Property Development A/S. Den opstod gennem fusioner i årene 1996-99 mellem entreprenør­se­l­ska­ber­ne Rasmussen & Schiøtz, Armton, Superfos Construction og asfaltfirmaet Phønix.

Marielundsvej 39-45 rummer mange varierende erhvervsbygninger. Den gule i forgrunden fortjener næsten sit eget foto. Derudover den røde i baggrunden.

Nye tider

Nye erhvervsgrene er opstået inden for de seneste årtier, og hvis man vil studere dem, er Mileparken et godt sted at starte. 

MSBranding, Ellekær, hvis hjemmeside er et studie værd i moderne managementterminologi. Visma. Lyskær,  leverer bl.a økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger. Oover 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Progressive, Lyskær 3 blev  startet 1999 af tre unge studerende med en vision om at revolutionere den danske it-branche. Opkøbte senere IMind og DataTech. Motionsbølgen er repræsenteret ved Saga Trim. Mileparken, der leverer motionsudstyr, sauna/damp mm. At der også kan tjenes penge på klimaændringerne er SSG eksempel på. Tidligt ude, allerede i 1996 voksede den til i 2008 at have 300 medarbejdere. Godt hjulpet af tøbrud og skybrud 2011 med over 10.000 anmeldte skader fik firmaet en økonomisk indsprøjtning til i 2012 at opkøbe to selskaber i Norge, samt i 2013 malerfirmaet Bühring & Johansen og tømrerfirmaet Thylkjær & Partner. VideoPro. Lyskær. Film Scanning & Video Digitalisering. Sikrer sikre Historiske film for fremtiden. Digitalisering af Video, Smalfilm, Lydbånd.m.m. Scanning af 8mm, Pathe 9.5mm, 16mm.

Internationale giganter

Endelig har en række internationale gigantfirmaer valgt at oprette en afdeling:

Schaeffler. En af de helt store tunge drenge i international virksomhed indenfor kuglelejer. Grundlagt 1883 i Tyskland. FAG-kuglelejer stifter Otto Wistisen A/S i Århus 1959. Omkring 82.000 ansatte i 2014 og en omsætning på 12,1 milliarder Euro.

Verifone på Knapholm fylder godt i billedet. Træernei baggrunden ligger op ad Kildeplads VIII.

Verifone er grundlagt 1981 på Hawaii. Efter internettet oplevede virksomheden en formidabel vækst, og i Danmark er den en af de største leverandør af betalingsløsninger til landets butikker og kæder. Fritstående betalingsterminaler, integrerede betalingsterminaler og mobile terminaler.

Andre

Fog Trælast og Herlev Byggemarked (nu XL-byg) er to eksempler på at det kan lade sig gøre at holde stand mod Silvan og Bauhaus. Den startede som Johannes Fogs Tømmerhandel i Lyngby i 1920. Inden for de sidste 10 år har Fog opkøbt Anco Herlev, Asminderød Savværk & Trælast, Fog Trælast & Byggecenter, Vordingborg, Værebro Tømmerhandel i Ølstykke og Trælasten i Helsinge.

Et blogindslag som dette kan slet ikke opremse dem alle. Listen kan fortsætte (dog ikke i det uendelige): Business Park i Lyskær, Assa Abloy i Mileparken, som er hjemmehørende i Hobro, Autobutlers afdeling AutoLakering, Ebikecenter, Elitetryk på Literbuen som sponsorerer Herlev Eagles, Fun City på Hørkær, HApotek på Marienlundsvej, KTS (København Tekniske Skole), PopLab på Literbuen og Prime Production, Literbuen. ABB (Meterbuen), Bryde & Sønner (Meterbuen), HOFOR (Vesterlundsvej), Herlev Byggemarked, nu XL-byg (Vesterlundsvej).

I virkeligheden er der rigeligt for den ihærdige vandrer at udforske!

Hvad med Kildeplads VIII?

Midt på Kildeplads VIII er der en indgang fra Knapholm. Her står et gammelt, næsten ulæseligt skilt fra dengang der var noget der hed Københavns Vandforsyning: "Indvindingsområde for drikkevand. Adgang ikke tilladt for uvedkommende". På lågen hænger et nyere fra Region Hovedstaden. På det står der at RH siden 1994 oprenser området. Og at det gør den de næste 24 år. Altså indtil 2018. siden 1987 er der nemlig ikke blevet indvundet en dråbe drikkevand.

Børge Hindsgaul var en driftig erhvervsmand som et par hundrede meter fra Sømose Å ved skøde lyst 5. april 1951 erhvervede ejendommen på Vasekær 4, der tidligere havde været anvendt som gartneri. Han lod opføre en trefløjet fabrik (Dameta) til bl.a. fremstilling af stålreoler. Før de blev malet, blev de affedtet med klorerede opløsningsmidler, blandt andet triklorethylen og triklorethan. Sammen med andet spildevand fra erhvervsområdet omkring Knapholm skulle det blive skæbnesvangert for kildepladsen. Den måtte i 1987 lukke pga. kraftig forurening. Et årti senere (se dom i Højesteret, Ugeskrift for Retsvæsen 2001) blev Børge Hindsgaul dømt til at betale Herlev Kommune 2.500.000 kr. med procesrente fra 14. juli 1995 og til at betale sagsomkostninger. Senere kom Erfainventar til ejendommen. Og fremstiller stadig stålreoler til skoler, biblioteker osv.

Vasekær 4. Det er måske lidt drastisk at kalde det arnestedet for forureningen af Kildeplads VIII. Skiltene fra Erfainventar står der stadig. Men den fjerne bygning ser uvægerligt ud til at være forladt og overgroet for en del år siden. Langt fra de ellers meget udbredte "showrooms" i erhvervskvarteret.

Københavns Amt måtte i 1986 etablere et afværgeanlæg, som i dag modtager vand fra flere afværgeboringer i erhvervskvarteret. Afværgevandet bruges dels til industrielle formål og dels renset så det kan udledes i Sømose Å. Mellem ½ og 1 mio. m3 vand bliver det til om året. Sømose Å blev i 1997 opgraderet fra at være et spildevandsteknisk anlæg til cementstøbt vandløb som fører vand til et 13.000 m3 stort regnvandsbassin, Hanevad 'Sø', der samtidig skiftede status fra at være et kølevandsreservoir for slaggekøling på I/S Vestforbrænding.

Vestforbrænding er forbindelsesled mellem Mileparken industrikvarter og Ejby Industripark (bag Vestforbrænding) som jeg beskrev 3. maj 2014. Sømose Å kommer rislende fra nederste venstre hjørne bag trappegelænderet ud i Hanevad "Sø" midt i billedet. Træerne bagest til venstre står på Kildeplads VII (1870) på den anden side af Harrestrup Å som løber gennem midten af billedet. Man kan lige ane både det gamle og det nye pumpehus en anelse til venstre for midten. Denne kildeplads fungerer modsat Kildeplads VIII stadig.

Kildeplads VIII er ikke det eneste sted der er mærket af forurening fra virksomheder fra "de glade tressere". I 2002 blev der konstateret en jordforurening fra Rich. Müller A/S, Industriparken 40 fra en 20 m3 gennemtæret olietank fra 1961 med olie- og trichlorethylen af ikke ubetydeligt omfang. Virksomheden gennemførte selv en undersøgelse som konkluderede at forureningen muligvis kan udgøre en fare for grundvandet, men skønnes ikke at påvirke indeklimaet. Samtidig fandt man andre spor af forurening. Da forureningen er sket før 1. januar 2001, kan virksomheden ikke stilles til ansvar. Således er Mileparken både en succeshistorie om dansk industri og foretagsomhed, samt om en mørk bagside ved denne udvikling hvor de kun blev set på de kortsigtede økonomiske gevinster. Ikke de økologiske omkostninger - som betyder at HOFOR må hente vand over 60 km fra København.

Ruten

Området er en ujævn cirkel med "centrum" i Kildeplads VIII og en radius på ca. 3/4 kilometer. Men vejarealet og fristelserne til at lave afstikkere gør det rigeligt til en 4-5 timers tur op i nærheden af 15-20 kilometer.