Nivå, Nive Å og Nivå Adal

Nivå er en kystbaneby (7.800 indbyggere), en å (Nive Å) og en ådal. Og et oplagt vandremål på denne flotte sensommerdag

Engang et travlt område hvor der blev gravet ler. Nu pænt store søområder nord for det gamle teglværk.

Jeg har som vist mange andre oplevet Nivå som et irriterende stop på Kystbanen på vej til eller fra København. Og dermed som (endnu et) kedeligt eksempel på en stationsby. Og så hørt omtale af kunstmuseet Nivågård. Men nu er jeg ikke så særlig kunstinteresseret, og i øvrigt ser man intet fra toget. Opfattelsen er dybt uretfærdigt mod et område som rummer talrige natur- og industrikulturoplevelser: Teglværk, mølle og meget andet. Området er nu fredet og kaldes Nivå-fredningen

Nivaagaard Teglværk med ringovnen

Nivaagaard nu nedlagte teglværk er omdannet til et museum for den eneste bevarede cirkelrunde eksemplar af Hoffmanns berømte ringovne i Danmark. Og nogle af tørreskurene er såmænd også bevaret, så man kan få et lille indtryk af livet på værker. Ringovnen var i funktion i næsten 100 år 1870-1967. Det er der vist ikke mange industrianlæg af den størrelse der kan hamle op med. På sit højeste producerede den 30.000 mursten mv om dagen, eller næsten 1 mia tegl i hele sin levetid. Og de blev brugt bl.a. til Københavns brokvarterer, ligesom Hakkemose Teglværk, og Sydsverige.

Nivaagaard Teglværks med rette berømte ringovn. Bag ringovnen har man bevaret noget af det gamle teglværksområde. Og ved indkørslen (til højre uden for billedet) bekendtgør teksten på en bygning hvor man er.

Udskibningsmolen (anlagt 1856) gik fra ringovnen til molen ad et smalsporsbane (fra 1884). Engang har den sikkert været præget af travlhed og støv fra transporterne ud til skibene, men nu er molen et naturskønt området. Spidsen er godt nok afspærret, men der er et fugletårn.

Fra Nivaagaard Teglværks udskibningsmole har man et pragtfuldt udblik både mod syd og nord. Mod syd bl.a. til en skarvkoloni. Mod nord udmunder Nivå et eller andet sted i sivområdet til venstre i billedet. Længere væk kan man ane Sølyst Teglværks udskibningsmæle, der dog blev kraftigt reduceret af isen i 1922, og bag den Nivå Havn.

Mellem udskibningsmolen og teglværket blev Strandvejen anlagt i 1940'erne på en dæmning. Dermed blev hele området vest for ind til Gammel Strandvej afskåret fra de oversvømmelser som skete med jævne mellemrum langs Nivåen. Som det eneste sted i Danmark kan man nu opleve Nivåbugten under udvikling til en barrierekyst med barriereøer. Hvis man kommer i bil forkommer denne del af Strandvejen som en 2 km flad og kedelig strækning. Men for vandreren er der masser af udsigter.

Nivå Mølle ligger hvor Usserød Å støder til Nivå. Det var åbenbart nok til at drive den flotte og velbevarede mølle. Den må indtil 1940'erne have ligget meget naturskønt ud til de oversvømmede engområder øst for Gammel Standvej.

Ved Gammel Strandvej ligger en bygning, hvorpå der står Dronning Louises Kro 1704. Huset hed oprindelig Lille Nivågård og blev bygget 1754 som embedsbolig for proviantforvalter ved Galejhavnen, overkrigskommissær Würtzen. Titlen skyldes at man ved Nivå 1753-1767 byggede galejhavn for den danske flåde som modvægt mod svenskernes i Landskrona. Den blev dog opgivet, men resterne af den indgik senere i udskibningsmolen. I starten af 1800-tallet blev den opkøbt af ejeren af Nivaagaard. Teksten på huset henviser til at der en kort overgang fra 1976 var kro og at dronning Louise i 1704 gav den første krobevilling i Nivå. Den oprindelige kro lå på den anden side af Nive Å. Ejeren af teglværket syntes åbenbart at teglværksarbejderne havde behov for et Gudshus, så han indrettede i slutningen af 1800-tallet et kapel i tilknytningen til Lille Nivågård. Fra 1960 blev det dog indrettet som snedkerværksted. Men ornamenteringen skulle eksistere indeni endnu.

Lille Nivågård, eller Dronning Louises Kro 1704 med det tilbyggede kapel forrest i billedet. Den kirkelige arkitektur er ikke til at gå fejl af. Det kunne have været en god historie at kro og kirke var sammenbygget, men det er altså ikke tilfældet.

Nivå - Nive Å og ådal

Nivå Ådal kan man bedst få et indtryk af fra nogle udsigtspunkter ved Vejenbrød og Fredensborg Kongevej, ca. 1 km syd for Hesselrød. Så man behøver ikke slavisk at følge stierne langs åen. Der er 2-3 km stier langs Nivåens nedre løb mellem Strandvejen og Vejenbrødvej.

Et af de bedste steder at få et indtryk af åen er på begge sider af jernbanen. Her ved jernbanebroen. Som minder om andre jernbanebroer over fx Kagsåen og Værebro Å: Granit. Ellers er der kun få steder kan man gå langs selve bredden af åen.

Åen passerer under flere broer, hvoraf Jellebro under Brønsholm Kongevej fra 1787 er den mest interessante. Over buen står Christian VIIs navnetræk. Undersiden synes at være belagt med beton. Hvis det er tilfældet, må det være smurt på senere.

Jellebro under Brønsholm Kongevej. Åens ældste bro. Og formentlig en af de ældst bevarede broer i den tilstand overhovedet.

Mellem Vejenbrødvej og Fredensborg Kongevej er der ikke deciderede stier. Så der er lidt ufarbart langs sydsiden af åen langs rapsmarkerne. Nordsiden er helt utilgængelig. Til gengæld har man ca 3 km med fred og ro, fugle, insekter, sommerfugle og dejligt afvekslende landskab. I dag er der dampende hedt, så hedt at brillerne var ved at dugge, på trods af det klare, tørre solskinsvejr syd for Lønholt Mose.

Langs den mere "vilde" del af Nivå er det vanskeligt på foto at gengive stemningen. Her dog et forsøg tæt på Lønholt Mose.

Ådalen er fortrinsvis præget af marker, især rapsmarker. Men med jævne mellemrum støder man dog på blomstrende flora. På denne tid af året bl.a. lilla gederams, hvide rølliker, gule rejnfan og blå tidsler. Jeg så to rådyr ved Lønholt Mose. Og en flyopvisning nord for åen, så vidt jeg kan bedømme på den flade græsmark ½ km nord for åen lidtd vest for Vejenbrødvej. Vest for Fredensborg Kongevej fortsætter åen et par kilometer videre mod Grønholt hegn. Men dette tillod benene ikke i dag.

Vejenbrød og Hesselrød: Oppe og nede

De to små landsbyer repræsenterer to yderpunkter: Oppe på ådalskammen og nede i ådalen. Derfor er det værd at forlade vandringen langs selve åen og gå op på højdepunkterne omkring den. I Hesselrød er der en mindre seværdighed, Andelsmejeri Toft som var i drift 1892-1979. Nu serveres der helt andre drikke, idet Erik Sørensen Grand Vin har laget her. Fra Vejenbrød flere gode udsigter mod nord over ådalen. Hesselrød ligger i bunden af ådalen tæt på åen.

Lidt syd for Hesselrød har man et godt udsyn over ådalen.

Ellers er Vejenbrød en lidt anonym landsby med et særpræget nyt parcelhuskvarter sydvest for. Hesselrød mindre og flere ældre gårde. De mest seværdige gårde er Kildegården i Vejenbrød og Lysthøjgård i krydset Vejenbrødvej-Fredensborg Kongevej.

Ruten

Nivå Station. Ringovnen og udskibningsmolen. Langstrupstien. Vejenbrød(svej). Fredensborg Kongevel. Hesselrød. Sydsiden af Nivå (smukt, men vanskelig farbar). Vejenbrød. Løvbjerggådsvej-Kirkesti. Nivå Mølle. Nivå Station. Ialt ca. 20 km.