Ramsø og Lavringe Kildepladser (Lejre Vandværk)

Skjoldungestierne, Gudernes Stræde, Ramsøfredningen og Ramsøstien er noget af hvad å-vandring til Københavns Vandforsynings (nu HOFORs) kildepladser byder på

En af de store fornøjelser ved denne tur er det meget rige insektliv langs næsten hele ruten: Sommerfugle, guldsmede, bier osv. Insekterne har masser af gode betingelser, især i Ramsøfredningen. Det betyder flere fugle, flere dyr og også trivsel for vandrere som holder af den slags.

Både Ramsø (29 ha) og Lavringe Kildeplads (9,1 ha) blev anlagt i 1937 langs åer, hhv. Langvad Å og Lavringe Å. De er beskrevet indgående i redegørelsen Lejre eksisterende forhold. De repræsenterer nogle af de problemer som vandforsyning er ramt af: Det ene er at den massive udvinding af vand tørlægger store områder til skade for åer, moser og andre vandområder. Ramsø Kildeplads har fx måttet indskrænke udvindingen af vand til det halve (fra 2.8 mio til 1.4 mio m3 vand om året). Det andet problem er forureningen af grundvandet. Denne forurening kommer dels fra landbruget, dels fra spildevand som skylles ud ikke bare i de to åer, men også i de andre vandløb som løber ud i dem. Lavringe Kildeplads har fx måttet foretage afværgepumpninger pga landbrugspesticider i vandet. Der er dog ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringerne på Ramsø Kildeplads.

Langvad Å er langt den mest idylliske af ruten to åer. Her ved Skjoldungestien tæt på Roskilde er terrænet stadig behageligt og let vandreområde. Men bevæger man sig længere mod øst, begynder man at få problemer.

At landbruget stadig er en trussel mod grundvandet fremgår af efterårspløjning og harvning som var i gang flere steder. Før i tiden blev der rodet en masse regnorme op når landbrugsredskaberne begyndte at rode op med jorden. Og det betød at der næsten som på de gamle storebæltsfærger var skarer af fugle bag ploven som mæskede sig i ormene. Det ser man ikke længere. Jeg har i hvert fald ikke set et eneste sted hvor det er sket. Så enten må regnormene være døde eller fuglene eller fuglene har skiftet smag.

Det er vel sådan vi godt kan lide det danske landskab? Frodige markplanter på stien, køer og marker klar til at blive høstet?
 

Ramsø Kildeplads

Ruten er på kortet rimelig enkel: Man følger åerne, og langs såvel Langvad Å som Lavringe Å kommer man ad Skjoldungestierne. Strækningen fra Lejre ned mod Ramsø Kildeplads' vestlige hjørne er den mest strabadserende del af ruten. Den går gennem lårhøjt græs, brændenælder, siv mm. Om morgenen er det meget vådt, skulle jeg hilse og sige. Har man først været igennem det stykke, er det lille stykke lettere oversvømmede område på kildepladsens østlige del det rene barnemad. Kildepladsen ligger midt i Ramsødalen og der findes et udmærket kort over området. Hele tre stisystemer har valgt at gå gennem kildepladsen: Gudernes Stræde, Ramsøstien og Skjoldungestierne.

Ramsøfredningen. Og Ramsø Kildeplads. Et typisk område i den mere vilde del af fredningen. Der i øvrigt byder på et meget varieret moselandskab inklusive ellesumpe.

Selve kildepladsen er en af HOFORs mellemstore kildepladser. Ramsø kildeplads er i perioder stedvis oversvømmet, hvorfor adgangsvejen her ikke altid er farbar i vinterhalvåret. 3/4 af arealet mod øst er fredet helt til Gadstrup. For enden af kildepladsen ligger den delvist udtørrede sø Ramsø som man formentlig engang i fremtiden vil forsøge at genskabe. Søen markerer samtidig vendepunkt for dagens rute. I stedet for at gå tilbage valgte jeg at gå ned til Syvvejen. Den er lidt befærdet (ikke overvældende), men hele turen har man en glimrende udsigt til å-dalen. Og man kommer igennem enkelte småbebyggelser, passerer nogle gamle gravhøje, bondegårde mm. Vejen er ikke værre end at cykelrute 85 går her. Uden egentlig cykelsti.

Langvad Å

Langvad Å med tilhørende bi-åer løber ud i Kattinge Vig. Langvad Å er i god økologisk tilstand. På den nedre strækning fra Lejre til udløbet hedder vandløbet Kornerup Å. Kornerup Å deler sig i et hovedløb og et biløb. Oplandet til Langvad Å systemet består overvejende af landbrugsarealer og kun i mindre grad bebyggede områder. Størstedelen af vandløbene inden for Langvad Å-systemet er reguleret, og der har været drift af vandmøller på den nedre strækning af Langvad Å. Faldforholdene i Langvad Å er overvejende ringe, dog med lange stræk med gode varierende faldforhold.

Langvad Å slynger sig gennem landskabet. Der er forholdsvis plant, så man skal ikke forvente stærk strøm.

Kildepladsen indeholder en del § 3-beskyttede arealer som eng, mose, overdrev og et meget lille søareal. 11 naturtyper registreret inden for kildepladsen, nemlig: græsmark, overdrev/tørt og åbent græsareal, fersk eng, højstaudeeng, mose med væld påvirkning,mose med undertypen starkær, mose med undertypen rørsump, pilesump, skovsump,skræntsump med væld samt løvskov. Der er en ældre folder om Ramsø.

Ramsøs vestlige del. Området frister til at gå på opdagelse. Men missionen er at besøge Lavring Kildeplads også, så det bliver ved kikket, og så ellers en vending tilbage ad Syvvejen.

Lavringe Kildeplads

Fra Syvvejen må man bide i det sure æble og gå de to kilometer ad Hovedvejen til Langvad Å. Umiddelbart nord for Rorup står en mindesten for 11 faldne fra besættelsen 1944. En lille massakre. Kildepladsen er under renovering og der er lavet en meget bred arbejdsgrusvej gennem hele pladsen som samtidig også skal gøre det ud for en Skjoldungesti. Det er uretfærdigt at brokke sig over det før man har set hvordan det kommer til at se ud. Men pt er der altså ikke så fredeligt som der kunne være. Det er der til gengæld på stykket mellem kildepladsen og Lejre langs Skjoldungestien. Her passerer man seværdigheder som åsen Egebjerget og Tvethøjene.

På vej mod Lavringe Kildeplads et sidste kik over Langvad Ådal fra Syvvejen. En udsigt som holder hele vejen til Hovedvejen. Bebyggelserne i baggrunden må være Gøderup og Gøderup Huse som ligger på den anden side af Langvad Å.

Selv kildepladsen ligger langs en 1,7 km strækning af Lavringe Å. Lavringe Å støder til Kornerup Å lidt vest for kildepladsen. Der er ringe fald i den øvre del af vandløbssystemet, hvorefter der ses et varierende jævnt fald. Pga. tidligere hårdhændet oprensning er der imidlertid strækninger, hvor bunden kun stedvist består af rent grus og sten på trods af gode faldforhold. Der er spredte stryg og styrt i størstedelen af vandløbet.

Infotavlen for Skjoldungestien står der endnu, men ellers er hele kildepladsen ved at blive renoveret, nye rør lagt ned og en ny arbejdsvej til de tunge gravemaskiner er etableret. Pt kan en tur ikke anbefales, men når HOFOR er færdig med det hele, skal det nok blive godt igen.

Størstedelen af kildepladsen er registreret som § 3 mose, men der findes også et stykke § 3 eng midt i kildepladsen, samt et § 3 overdrev i det nordlige hjørne. Kildepladsen byder på landskaber som eng/græsareal, mose/kær, vandhul og overdrev. Åen selv er plaget af rød hestehov. Den naturlige vandkvalitet på Lavringe kildeplads de sidste 10 år har været stabil. og uden problemer. Målinger viser dog at der er en stigning i ionbytningsgraden og en optrængning af saltvand.

Lavringe Å

Åen er lille og er præget af det tilførte spildevand fra Viby renseanlæg, spredt bebyggelse og regnvand fra bl.a. Viby og Osted Renseanlæg. Derudover modtager vandløbet små mængder mekanisk renset spildevand fra spredt bebyggelse og landbrugsejendomme i oplandet. Store dele af åen er overgroet med meterhøje rød hestehov.

Lavringe Å fra sin bedste side, og med Tvethøjene i baggrunden. I hvert den som stadig kan anes i landskabet. Men kik på bredden: Det hele er vokset til med rød hestehov. 

 

Lejre - turens start og slut

Den historisk set mest interessante del af Lejre befinder sig langs Gammel Bygade som også har tæt forbindelse til Lavring Å. Her er mange gamle huse (fx Røgmandens Hus) og terrænet skråner lidt opad så der er lidt "bjergbyagtigt" over  denne bydel. Øverst er Allerslev Kirke. Kirker interesserer mig ikke så meget, men litteraturkendere vil måske elske at forfatteren Martin A. Hansen (1909-55) ligger begravet her. Ellers er forretningslivet koncentreret syd for stationen, med to supermarkeder og en bager.

Å-vandringen er en opfølgning af en tidligere tur til Lejre Vandværk. Som igen er en del af min omfattende tur til samtlige Københavns vandværker og kildepladser. Værkets kildepladser ligger på et så stort område at jeg må fordele det på flere vandringer. Den første vandring omfattede området omkring Gl. Lejre og vikingelandskaberne der. Men derudover har værket også 3 kildepladser syd for Lejre. Hvoraf nu altså kun mangler Hule Mølle Kildeplads.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Lejre Station. Kornerup Å. Langvad Å og kildeplads. Brordrupvej. Syvvejen (let trafikeret, udmærket udsigt mod ådalene og mod syd). Hovedvejen (2 kilomenter der hurtigt skal overstås). Lavringe Å. Lejre St. Ca. 20 km. .