fredag den 26. august 2016

Flyvestation Værløse Rundt

Flyvestation Værløse er fast, årlig begivenhed på denne blog. I år hele vejen rundt - uden for hegnet


Udsigt fra Jungshøj mod Lånshøj i baggrunden til højre, filmstudierne forrest til venstre. Og en traktor på vej ned ad Bringevej.

Fire gange er det efterhånden blevet til. (Se artiklerne her). Hangarer, bygninger og moser er blevet studeret. Og der er masser at se på derinde. Men så meget er der så heller ikke sket siden sidste år. Der er nu planer om der skal tages fat på sydlejren. Men mens vi venter på det, kunne det være passende at tage en tur rundt om flyvestationen - uden for hegnet. Banen er som bekendt anlagt på en slette. Og turen forsøger at finde de højdepunkter hvorfra man har et overblik. Og andre udsigtspunkter for den sags skyld også.

Udsigten fra Jonstrupvangvej over den østlige del af flyvestationen. Til højre i billedet kan man (hvis man ved det i forvejen - og nu har jeg skrevet det) ane det lille fald der er i denne ende af banen. Og hvad man heller ikke kan se er Tibberup Å som krydser flyvestation.

Udsigtspunkt Jonstrupvangvej

Jeg støder til flyvestationen fra Ballerup Station ad Jonstrupvej til Jonstrupvangvej og går østpå. Ud for Jonstruphøj er der et godt vy over den østlige del af flyvestationen. Her er HusCompaniet ved at opføre 13 huse ("Højen") på den tomme grund. Så hvis man vil nyde udsigten, er det vist ved at være på tide at gøre det nu. Der er dog også andre, dog mindre gode udsigtspunkter længere østpå. Trådhegnet er blevet fjernet siden sidst jeg var her. Hele vejen fra Jonstrupvangvej og nordsiden af flyvestationen. Så der er fri adgang, bort set fra de lukkede områder omkring hangarerne syd for Lånshøj. Det betyder at man nu kan komme i tvivl om hvornår man er inde eller ude på det gamle areal. Det kan anbefales at prøve stien gennem fårefolden fra Tyskerhuset (eller Nærkampshuset) og vest på til Hjortøgård. Her er der også blevet indrettet en overdækket bål- og rasteplads. Gården er fra 1850, staten købte den i 1910 og 1957-2004 holdt Eskadrille 721 til her. Det er dem man ser ved officielle lejligheder.

Lejrvej, Lånshøj set mod vest. Som det ses er husene sat i tiptop stand og hele området synes at være blevet beboet - igen.

Lånshøj

Den forhenværende kaserne er blevet istandsat. Der er kommet nye tage på og bygningerne er blevet pudset og malet. Det hele er nu på nogle få undtagelser beboelse. Der er kommet garageanlæg, legeplads og hvad der ellers hører til et civilt liv. Ligesom lejren er udvidet mod vest og nord med noget tilknyttet byggeri. Selv om flyvestationens hegn er fjernet, er der dog i stedet mange steder opsat elektrisk hegn i stedet ind til private marker.

Området vest for Lånshøj byder på denne udsigt over flyvepladsen mod syd. I det fjerne aner man F16-hangarerne og hele det stadig lukkede sydområde hvor der nu snart skal ske noget nyt. Udenfor billedet til højre er start/slut på banen og Bringe Mose. Herfra begynder terrænet at blive udfordrende..

Mens stierne øst for aksen Lånshøj-Bringevej er gode vandrestier, ser det noget anderledes ud vest for denne akse. Man må enten langt væk fra flyvepladsen, eller forcere et meget vanskeligt terræn. Det kan især være et problem mod nord da der er flere kilometer til nærmeste gode vej. I mindre grad mod syd hvor man kan gå ad Jungshøjvej.

Udsigt fra Bringe Mose mod sydvest. Området afgræsser af køer (der er dog ikke nogen lige for tiden). Området mod vest er mose.

Jonstrup Å

Mod syd afgrænses flyvestationen af Jonstrup Å. Man kan fristes til at følge åen fra Knardrupvej fordi det herfra ser ud som om der stadig er en slags randzone. Men skinnet bedrager. Allerede efter nogle hundrede meter udvikler terrænnet sig til at blive særdeles vanskeligt gennemtrængeligt. Åen kan man ikke se ret mange steder, og mod syd breder rugmarker sig. Hvis man ikke er til 1½-2 kilometer i sådant terræn, vil jeg anbefale at man bare tager en kort afstikker, går tilbage til Knardrupvej og dernæst mod øst ad Jungshøjvej.

Udsigt fra området syd for Jonstrup Å og mod nord. Man kan ane hangarerne i den sydvestlige del af flyvestationen. Åen løber et eller andet sted midt gennem billedet. Man kan med lidt god vilje kæmpe sig ned til den. Og der er også enkelte skov- og kratområder som er nogenlunde fremkommelige.

Knardupvej er stærkt trafikeret, men Jungshøjvej fører til turen absolut bedste udsigtspunkt over flyvepladsen, nemlig Jungshøj og i mindre grad over til højdedraget lidt nord for Gershøj, ca. 400 øst for Jungshøj. Fra disse punkter har man i klart vejr som i dag et godt indtryk af landskabet karakter, med sletten, omgivet af højdedrag og mod vest og øst moseområderne.

Her er jeg lidt i vildrede hvad det er for noget. Det er på et tidspunkt hvor jeg var faret vild og ikke rigtig anede hvor jeg var. Men motivet fejler ikke noget.

Lidt nordøst for Vejlegård rager der en tynd afstikker af flyvestationen ud. Her er der får og området er afspærret med elektrisk hegn. Jeg er ikke helt sikker, men det må vel være et af de områder hvor der skal opføres boliger.

Køer neden for Jungshøj ved Jungshøjvej. Der er heldigvis alt for varmt til at de kan se truende ud. Så jeg vover pelsen, zoomer godt ind og får dem med som forgrund til udsigten mod Sydlejren af flyvestation.

Højdepunktet: Jungshøj

Jungshøj ligger perfekt til et overblik over flyvepladsen. Marken er mejet og turen op til toppen er ganske ukompliceret. Den ligger ideelt også hvad angår fotografering. Så derfor har udsigten herfra også fået lov til at stå som indledning til denne artikel.

Flere fotoer på Flickr-album for Ballerup og Furesø Kommuner.

Der er også kommet en Facebookside.

Ruten

Ruten giver sig selv. I alt ca. 18 km hvis man tager turen til Måløv eller Ballerup Station med.

fredag den 19. august 2016

Avedørelejren

9-0-niner startede operation "Indtag Avedørlejren". Efter en tre timers march og efterfølgende overraskelsesangreb, afsluttedes operationen i god ro og orden ved opsamlingssted Hvidovre Hospitals Kollegium, Kodenavn Arriva 200S

En karakteristisk militærbro med stormgitteret som med rette er blevet Vestvoldens logo. Dissebroer er der blevet etableret en håndfuld af i de senere år.

Dagens militariske march forløb i to etaper: Et fremstød varende ca. 3 timer fra Vestvoldens voldpunkt XXI (Husum Station) til voldpunkt IV (Avedøre Tværvej i Hvidovre). Herfra blev der foretaget en afstikker som indledte et ca. 1 times flankeangreb på Avedørelejren. Kun et par ventende buspassagerer bed vist mærke i operationen der i øvrigt forløb efter planen.

 Et af de mange batardeauer, her et som ligger syd for jernbanen. Man får et godt indtryk af hvordan terrænet falder stille og roligt fra Utterslev Mose til Øresund.

Turen til Avedørelejren foregik stort set på den Bedækkede Vej, altså den vej som forløber langs voldgraven på "fjendesiden". Man gør i øvrigt klogt i at gøre dette om sommeren. For om vinteren kan den sine steder være temmelig ufremkommelig og smattet. Men på en dag som denne er den fint tør og hård. Volden er efterhånden vokset godt til med træer og buskads så det kan være vanskeligt at se selve voldgraven. Men der er i de senere år lavet flere militærbroer foruden de almindelige vejbroer, ligesom der enkelte steder er indrettet små parkanlæg og tyndet ud mellem træerne så man kan få et godt indtryk af det imponerende fæstningsanlæg.

Endnu et batardeau-billede, malerisk ser det ud. Man får et godt indtryk af hvor tæt beplantningen er på begge sider af volden. Det er næsten for meget, måske kunne man godt rydde nogle flere strimler så man fik et bedre indtryk af voldens kontur.

Den bedækkede vej havde to formål: Dels at fungere som værn for forsvarsstyrkerne - det må have været en nervepirrende affære at ligge der, godt nok beskyttet af en vold, men samtidig med ens venners skyts fløjtende over hovedet. Dels at forhindre at jord som blev flyttet fremad af fjendens skyts faldt ned i voldgraven. Det er nu ikke muligt at gå hele vejen langs denne vej. Mellem Roskildevejen og jernbanen må man gå en lille omvej på en kilometers penge.Det samme gælder for stykket mellem Holbækmotorvejen og den endnu ikke åbnede København-Ringsted-bane.

Vestvolden er kendt for sine hejrekolonier som ses året rundt. Her var jeg så heldig at fange en hejre lige før landing på grenen til venstre i billedet. Flot ser det ud, synes jeg!

Man må også vænne sig til bilernes tilstedeværelse. Ud over den konstante drønen fra Motorring 3 krydser man adskillige stærkt trafikerede veje; Slotsherrensvej, Jyllingevej, i særdeleshed Roskildevej, Parkvej, Holbækmotorvejen m.fl. Der er ikke gjort meget for at hjælpe vold-vandreren. Hvis man vil være helt sikker, må man gå en stor omvej til nærmest fodgængerovergang, hvis man da ikke tager chancen og bruger midterrabatterne til at krydse vejen, ofte i løb fordi der er så få ophold i trafikken.

Lidt nord for Holbækmotorvejen har man tyndet godt ud i underskoven og her får man da også et ganske glimrende indtryk af det imponerende voldanlæg. Måske koster det kommunerne for meget at pleje de stejle skrænter på denne måde, men tak fordi de gør det enkelte steder!

På cykel- og gangbroen over Holbækmotorvejen har man et godt vy over hvor langt den nye jernbane er kommet. Der er lavet en nænsom overgang over Vestvolden med en lav bro samt gennemskæring af volden på begge sider. Et nærmest kirurgisk snit som mindst mulig piller ved helhedsindtrykket af Vestvolden.

Avedørelejrens hovedindgang med vagtbygningerne. Den store bygning til venstre bag porten er indrettet til Cirkusmuseum, tidligere husede den kommandantskabet. Museet er lukket på fredage (og det er det i dag - det nåede jeg ikke at tjekke).

Avedørelejren

Endelig, efter 3 timers march når jeg til Avedøre Tværvej hvorfra der er en lille kilometer til Avedørelejren. Nord for vejen har man i øvrigt et ganske betagende syn af Avedøresletten der strækker sig langt mod nord. Flere kilometer væk kan man se byggearbejderne på København-Ringstedbanen. Men på trods af jeg nu er i åbent terræn, lykkedes det mig alligevel at slippe ubemærket og uantastet til lejren.

Fægtesalen. Avedørelejren blev opført i en tid hvor nærkamp stadig væk var den dominerende krigsmetode. Tanks, fly, maskingeværer, gasangreb osv. kom dog til ganske få år efter.

For de uindviede, så var Avedørelejren en kaserne som blev bygget umiddelbart før 1. verdenskrrig 1911.13 (arkitekten var Helge Boisen-Møller der var søn af noget så fredsommeligt som en præst og en kvindesagsforkæmper). Hvis nogen synes det ligner Kastellet arkitekturmæssigt, så er det ikke helt galt.

Fægtesalen med et kompagniområde til venstre. Pladsen befinder sig umiddelbart bag Cirkusmuseet.

Jeg sniger mig hastigt gennem lejrens snorlige, gitterformede gader og konstaterer at den nu bliver brugt til langt fredeligere formål, fx af Filmbyen og Forstadsmuseet. Avedørelejren skulle afløse de mere primitive teltlejre og blev opført på Paradislejrens areal (opkaldt af en gård ved navn Paradisgården). Der er en enkelt rest fra disse lejre, nemlig en officerspavillon som er blevet restaureret. Jeg kaster et hurtigt blik indenfor og konstaterer at nu står der haveting. Måske fordi Avedørelejrens militære funktioner sluttede i 1999 hvor den blev købt af Zentropa og Hvidovre Kommune. I dag rummer den omkring 320 andels- og ejerboliger, daginstitution, vandrehjem, et cirkusmuseum, filmselskaber, en restauration samt som nævnt Forstadsmuseet.

Officersmessen i Avedrelejren. Der er nu ikke mange officerer tilbage.

Avedørelejren bestod af 15 bygninger, øvelsesplads (der senere blev til Avedøre Flyveplads) og skydebaner. Hver af de 4 belægningsbygninger kunne rumme 112 menige og 8 befalingsmænd. Den havde messe, badeanstalt og toiletter. Under 1. Verdenskrig blev Københavns Befæstning bemandet med 64.000 mand, og Avedørelejren blev overfyldt med militær. Under 2. verdenskrig besatte tyskerne lejren. Men selv om danskerne igen overtog lejren efter krigen, blev det i begyndelsen af 1960’erne besluttet at rømme lejren. Det skete så ca. 30 år senere.

Kommandantskabet. Nu kommanderes der ikke så meget mere herfra. Der er indrettet Cirkusmuseum i bygningen. 

Som sagt mislykkedes mit angreb på kommandantskabet, idet jeg fandt døren lukket og bygningen uindtagelig. Om der altid har været klovner i bygninger, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det er der så nu. Ved et listigt skinangreb, lykkedes det mig at indlede retræten i retning af Avedøre Landsby og Kettevej, hvor jeg ved Hospitalskollegiet mødes med opsamlingsholdet fra Arriva 200S. Der var ingen faldne, og der blev ikke taget fanger.

Se mange flere billede fra Avedørelejren på Flickr-album fra Hvidovre, samt af Vestvolden på Rødovre og Brøndby.

lørdag den 13. august 2016

Græse Å

"Sejle op ad åen, sejle nedad igen, det var vel nok en dejlig sang, den må vi ha' endnu engang" Den såkaldte nationale sangskat er fyldt med illusoriske sange


De sidste 500 meter af Græse Å inden den udløber i Roskilde Fjord er skarpt bevogtet af køer, men fra Byvej får man et indtryk af den flade eng hvor unge træer er ved at vokse op langs bredden.

Med mindre man er Odense Å eller andre af den håndfuld danske åer hvor man kan sejle (tilladt eller ikke tilladt), er der ikke mange åer der matcher den populære sang. Græse Å er en af Nordsjællands typiske åer. Forestillingen om hvad en å er, varierer meget i den danske befolkning: Landmænd og lodsejere ser dem helst indskrænket til en 1-2 meter bred grøft med vand i (når man nu ikke kan få lov til at fylde dem op). Industrivirksomheder ser spildevandstekniske anlæg. Vandværkers kildepladser ligger ofte langs åer. Tidligere vandmøller kan omsættes af turist- eller museumsbranchen til idylliske udflugtspunkter. Og naturelskere ser åer som ådale med dyr, fisk, insekter.

Fra Byvej og 1½ km til Græse Mølle løber Græse Å i mere naturlige omgivelser. Et skilt advarer om at der kan forekomme oversvømmelse ved kraftig regn og havstigning i fjorden. Syd for kan man opleve at se fly, her ligger en svæveflyveplads. Åen ser på denne strækning nogenlunde ud som på billedet.

Landbrug

Græse Å har mest af alt været underkastet landmændenes interesser: Store strækninger af Græse Å løber gennem åbent land uden skyggegivende beplantning. Man beplantede dog 1990-94 en strækning på sydsiden af vandløbet for at give skygge med løvfældende træer og buske med oprindelse fra den danske natur. Men ellers kan man også finde områder hvor alle de nævnte interesser afspejler sig. Arealerne omkring Græse Å er af høj dyrkningsværdi. Mellem Græse Mølle og Slangerup er der marker både nord og syd for. Nord for åen strækker markerne sig generelt helt ned til åbredden med mindre jorden er for sumpet. Syd for er der korte strækninger hvor det ser ud til at man har bevaret randzonerne, i hvert fald for en tid.

Bakken i baggrunden vidner om at åen her falder, og det gav også vand nok til Græse Mølle. Vest for Frederikssundsvej er der 10 vandtrappetrin.

Kært barn, mange navne

Åer har det med at have flere navne, alt efter hvad de lokale har brugt af betegnelser gennem tiderne. Og således er det også tilfældet med Græse Å som på andre strækninger kaldes Kedelsø Å og Langsø Å. Kedelsø Å og Langsø Å blev i 1951 optaget som amtsvandløb i Græse Å. Dette afsnit har jeg tidligere dækket fra Slangerup, så dagens etape går fra Frederikssund til Slangerup. Men i grunden er den samme å med en længde på lidt over 15 km, hvoraf kun 50 meter er rørlagt ved Krogenlundvej efter at man frilagde åen i 1994. Selve oplandet er 33 km2.

Åen ved Græse Mølle vidner om fordums storhed da fosset var kraftigt nok til at drive mølledrift. Her er der 10 vandtrapper. På denne strækning ser åen ganske velplejet ud, ligesom helt til Slangerup.

Åen (eller åerne) fik op til midten af forrige århundrede lov til at være å. Indgreb i dem var beskedne. I 1912 blev den uddybet, i 1952 blev Kedelsø Å og Langsø Å reguleret. Frederikssund Kommune har udarbejdet et Regulativ for Græse Å. Det er uden årstal, men formentlig fra  1990'erne.

De 1½ km mellem Græse Mølle og Åbrinken kan man ikke følge åen. Øst for Græse Mølle er der på begge sider private veje med adgang forbudt. Her sydfor åen omkring Ryegård.

Når man følger åen, vil man opdage at strømmen er ganske betydelig. Dette skyldes bl.a. at  der bliver tilledt af spildevand og overfladevand fra befæstede arealer, og fra overfladeafstrømning fra landbrugsarealer. I 1993 blev etableret en fiskepassage i form af en bassintrappe og et stryg ved Græse Mølle, hvor der tidligere fandtes et styrt, der var umuligt at passere for fisk. Den er dog svær at få øje på i dag. Men der er 10 gamle vandtrapper.

Omkring Ryegård forløber åen i et noget sumpet område. Man kan lige ane åen som en mørk streg gennem sivene. I baggrunden ses huse langs Hørupvej.

Vandtilførslen

Græse Å modtager spildevand fra rensningsanlægget Lynge samt Slangerup Rensningsanlæg, hvorfor en meget stor del af sommervandføringen udgøres af spildevand. Vandkvaliteten er derfor til tider meget dårlig og vandstanden meget svingende. Der forventes i den kommende periode en udbygning af regnvandsbassiner i oplandet til vandløbet.

Egentlig ligger Lindbjerggård næsten 2 km fra åen, men der ser da idyllisk ud, og der er ganske enkelt områder man må opgive at følge åen og i stedet bruge landeveje som fx Græsevej.

Vandværker

Vandværker er både godt og skidt for åen. Godt fordi det hele så ikke bliver pløjet op, skidt fordi vandværker dræner området. I Græse Å’s opland blev der i 1992 i alt indvundet omkring 4,0 mill m3  grundvand til almene vandforsyningsformål. Størsteparten gik til 3,1 mio m3  Københavns Vandforsynings kildeplads ved Hørup. Det primære grundvand blev sænket 5-10 meter som følge af vandindvindingen, så der blev 1993 indgået aftale om at nedsætte indvindingen på Hørup kildeplads til maksimalt 2,5 mill. m3  pr. år.

Ad Åbrinken har man igen kontakt med åen, der her forløber tværs gennem billedet. Området mellem åen og stien bevogtes af farlige dyr. På den anden side gården Christianshvile.

Siden begyndelsen af 1950’erne er Græse Å blevet nivelleret og reguleret efter bestemmelser om bundbredde, fald og anlæg. Selv om det er svært at se åen, så kan man dog prøve at trænge igennem urskoven flere steder for at se åforløbet. Mine stikprøver viste at dette ser pænt ud, uden tilvoksning. I hvert fald helt ind til Slangerup. Og jeg fandt såmænd da også en enkelt, lille frø.

Mellem Hørup Skovvej og de 700 meter til HOFORs kildeplads er der ufremkommeligt terræn. Ofte breder ådalen sig ind på markerne og man må gå en omvej gennem meterhøj bevoksning. Sine steder overstiger det hovedhøjde, og generelt når det til brystet.


Miljøvenlig vedligeholdelse

Græse Å er reguleret i hele sit forløb, men den fysiske variation i vandløbet er dog ganske god på grund af flere års miljøvenlig vedligeholdelse. Profilet er på adskillige strækninger begyndt at udvikle
overhængende brinker, dybe høller og stryg. Samtidig er vandløbets forløb blevet mere bugtet.

Åen syd for kildepladsen og tæt på Speedway-banen. Her langs kildepladsen ser det ud til at beplantningen har bredt sig. Det anbefales at bruge kildepladsens sti. Den sydlige bred er på dette stykke nærmest ufremkommeligt uden machete.

Det første regulativ for Græse Å fra 1882 var et fællesregulativ med en række ”almindelige bestemmelser” suppleret med bestemmelser for de enkelte vandløb. Disse bestemmelser er dog af overordnet karakter. Bundbredde, fald og anlæg angives kun omtrentligt og omfatter lange strækninger. Siden er der sket en masse. Landsbyer er vokset til byer. Landbrugsarealer er gået fra ekstensivt til intensivt. Vandværker har drænet jorden. Industrier hældt giftigt spilde vand i åen.

Mellem Hauge Møllevej og Birkemosevej i Slangerup har man forsøgt at genskabe noget af ådalens engagtige karakter.

Og nej, man kan ikke sejle på Græse Å, måske tage en tur med gummistøvler. De høje skrænter langs åen vidner imidlertid om at der har været mere vand. Måske har man endog kunnet sejle her for generationer tilbage. Men efter det forgangne århundredes intensive brug af åen ser det ud til at det moderne menneskes krav om rekreation måske vil skabe liv i åen igen.

Se flere fotoer på Flickr-album fra Frederikssund. Se nederst i albummet.

Ruten

Lidt svær at beskrive. Man må improvisere. I kilometer er der ca. 13 kilometer, men det er absolut strabadserende terræn, så det er sværere end kilometertallet lader ane.