lørdag den 20. maj 2017

Friheden - Roskilde ad Fjernvandrevej E6

Vandringsløse Tidendes første gæsteafsnit af Cykelmyggen som fører læseren på sporet af Danmarks internationale vandrerute E6


Cykelmyggens cykel ved Toftevænget, lidt nordvest for Ishøj Landsby. Vel sluppet igennem den nu næsten helt overgroede og forsvundne sti fra København-Ringstedbanen til Smågårdsrende.

Egentlig er Fjernvandrevej E6 ikke for cyklister. Den er en 5.200 km lang vej fra Alexandroupolis i Grækenland til Kilpisjärvi i Finland. Danmarks bidrag består i stykket fra Kruså til Kastrup. Dagens etape var på godt 40 km (45 med vildveje), hvilket altså er mindre end en 1/100 af hele vejen. Faktisk viste det sig at jeg tidligere har gennemtravet det meste af ruten tidligere - uden at vide det. For ruten er ikke særlig godt afmærket. Et kort er et must - og alligevel gik det galt flere steder.

Scenarie ved broen tæt på Arken Museum. Lidt atypisk scenarie. Det er nok derfor at svaneparret har udsøgt sig lige netop dette sted.

Så tæt på landets hovedstad er naturoplevelserne begrænsede og isoleret til meget små enklaver mede adskillige kilometers afstand.

Strandparkerne

Med mindre man bare godt kan lide at vandre uanset hvor, så kan manglen på naturoplevelser være en af grundene til at vælge cykel frem for vandrestøvler. Stykket langs Strandparkerne går langs de mere anonyme grusveje bag klitterne, og her har man hverken udsigt til vandet eller til indsøen. Det er mere en gennemfartsvej så man kan komme hurtigt fra sted til sted. Til gengæld er der gode vejforhold, især gennem Mågeparken i Hvidovre. Fra Ishøj Havn til Reerslev er stierne mest beregnet for mountainbikes.

Store Vejleå er klemt af marker og bebyggelse, men man aner dog dens pragt og vælde flere steder langs ruten. Her i Ishøj

Vejleåerne

Kultursteppen dækker omkring 2/3 af Danmark, og jeg gætter på at det tal er højere på denne del af E6. Rapsmarker lyser kunstiggult så blikket næsten automatisk trækkes hen mod de mere varierede grøn-blå-gule rabatter. Ruten byder ellers på strækninger langs to af de bedste åforløb på vestegnen, nemlig Store Vejleå og Lille Vejleå. Men netop på denne strækning er de temmelig klemt inde, og Lille Vejleå har ikke rigtig fået bredde og saft og kraft. Til tider minder den mest om en grøft. Her er cyklens tempo bestemt en fordel. Det går lidt kvikkere med at komme igennem.

København-Ringstedbanen hvor den krydser Motorring 4 vest for Tranegilde. Til højre ses grusvejen som har erstattet den forhenværende rute som forløb til venstre for banen. 

Til gengæld er stierne på denne del af ruten mest til vandring, og forholdsvis uegnet til cykling. Det bliver bestemt ikke bedre af at der er forsvundet næsten en kilometer af stien på grund af byggeriet af København Ringstedbanen. Men en ny sti er tilsyneladende ved at blive etableret. Hjulspor er støbt ned i leroverfladen, og turen her er nyrerystende på cykel.

Jo, det er E6. Det kan man bl.a. se på skiltet med ridning forbudt ca. midt i billedet. Men vejen er overbegroet, sandsynligvis fordi den har været spærret som følge af banearbejdet.

Kildepladserne

Hvis man er til fredfyldte og oplevelsesrige naturområder må man ty til HOFORs kildepladser. Men de er meget små i dette område. Her kan man tage sig en pause og indsnuse lugte, lytte til fuglestemmerne og i bedste fald se en ræv, et rådyr eller en hare. Nuvel, vi er tæt på Staden, så man skal ikke forvente for meget natur. Slet ikke når man bevæger sig ind på fx Benzonsdals endeløse kulturstepper med konventionelt landbrug og monokultur. I stedet kan man så fokusere på bare dette at gå eller cykle. Det hjælper på formen at motionere!

Egentlig hører Kildebrønde ikke til E6. Men ved Lille Vejleå og Ishøj Kildeplads forsvinder stien simpelthen og jeg cykler forvildet rundt indtil jeg igen kommer på rette vej ved Kildebrønde

På cykel kan man nemt komme til at køre galt eller ganske enkelt ikke bruge vandrestien. Det skete da også på et tidspunkt. Jeg kørte forkert og anede ikke hvor jeg var. Det viste sig så at være tæt på Kildebrønde. Så fik jeg også set det sted - og Strøby Huse. Som vist på fotoet er der en gammel kirke og en gul bygning, som er Kildebrønde Gamle Skole. Den er fra 1860. Hvis der går lidt Nøddebo Præstegård i det, så er det ikke helt forkert. En af pastorerne inspirerede til pastor Blicher.

På samme omvej ser jeg også Strøby Huse. Hvis det ikke lige var for den stærkt befærdede vej, kunne der da godt lugte lidt af landsbyidyl.

Tæt på Kildebrønde ligger Strøby Huse. Uden kirke og skole, men til gengæld med en vingeløs mølle. Hvis man farer vild, er området finmasket hvad angår veje, så det er rimeligt nemt at komme tilbage på sporet igen.

Lille Vejleå, umiddelbart vest for Thorslunde. Vi ser mod vest. Åen er stærkt rettet op som en snorlige rende og der er betonfliser for neden, ligesom med Harrestrup Å.

Stykket langs Lille Vejleå har jeg passeret i forbindelse med vandværksvandringerne den 12. februar 2014. Dengang var det altså stadig vinter. Men egentlig ser området omkring kildepladserne og Lille Vejleå ikke så forfærdelig meget anderledes ud på grund af de udstrakte landbrugsområder. 

Hedeland er et spændende område, og det er under konstant forandring. Dets forhenværende brug som grusgrav ses af smalsporsbanen med dens mange "stationer" eller trinbræt. Det meste er nu rekreativt område. Om sommeren kan man køre med toget.

Storlandbrug

Området syd for Thorslunde er domineret af industrilandbruget Benzonsdal. Dette område oplevede jeg første gang 21. juli 2016. Denne gang er jeg glad for at være på cykel: Kilometer efter kilometer langs trøstesløse marker uden særlig meget liv oplevede jeg dengang. Så det må gerne gå lidt stærkt med at komme gennem det. Og det er der ikke ændret ved i dag. Lyd- og livløst, kun vindens sagte susen høres.

Vindinge er et byområde som er ved at vokse sammen med Roskilde. Men den gamle brønd er dog blevet restaureret så man kan se hvordan det så ud da farfar var dreng og man mødtes ved landsbyens gadekær

Hedeland

Det er ironisk at et af de største naturområder på E6 er et gammelt industriområde, nemlig de nu for længst forladte grusgrave som man kender under navnet Hedeland. Engang et fladt hedeområde. Så krævede motorveje og husbyggerier enorme mængder grus som blev gravet op og efterlod området med gigantiske kratere der  i dag langsomt er ved at vokse til medsærpræget og varieret planteliv. Og har tiltrukket en masse dyr, fugle og insekter. Således opdagede jeg det den 25. februar 2014. Og siden er det bare vokset mere og mere til.

Og som nogen måske har gættet, har Vandringsmanden måttet ty til cyklen. Hælsporer har gjort at vandring er både pinefuld og ikke anbefalelsesværdig. Sådanne behandles nu med indlæg og forventes at være væk igen i løbet af 3 måneder.

Der er adskillige gode guider til fjernvandrevej E6. En af dem er på Friluftsguiden.

Kik også på billeder fra Ishøj Kommune på Flickr.

lørdag den 6. maj 2017

Staunings Ø og Ølsemagle Revle

Årets første strandtur til naturligt dannede "strandparker" lidt nord for Køge

Revlen har ikke formået at stoppe Skensved Å som med tiden sikkert vil grave en dyb rende mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle. Strømmen er allerede stærk

Forårets første strandtur, og en stor oplevelse som kun kan anbefales, især når solen skinner. Der er som sædvanlig endnu flere billeder på Flickr album for Solrød og Køge.


Staunings Ø

For 80 år siden eksisterede målet for dagens vandring ikke. De ca 5 km lange lokaliteter var ikke synlige for øjet. Men under vandet voksede en lang revle i bunden af Køge Bugt op over vandoverfladen et stykke fra kysten.

Den nordligste del af lagunen med den gamle kyststrækning til højre og Staunings Ø til venstre. Man kan se at lagunen allerede er blevet indtaget af sivbevoksning. Det er her hjertestien går.

En lagune blev afskåret ud for den daværende kystlinje. Det lykkedes i 1941 at få overbevist Stauning om de enestående naturværdier i området, og derfor er området i dag fredet. Særlig svært var det ikke at overbevise Stauning om at strandparken ville være velegnet for arbejderklassen. Sydkysten var allerede begyndt at blive et populært udflugtsmål. I dag kan man komme til halvøen på flere måder, en af dem er gennem Jersie Strandpark. En blandet skov med brombær i bunden. Og med ganske små rester af lynghede og sandet overdrev.

Man kunne tro at dette var Vesterhavet eller Dueodde. Men det er altså klitten ud til badebroen ud for Jersie Strandpark. Fint blødt hvidt sand får øjnene til at knibe sammen i solen.

De bønder som boede langs kysten før, er der ikke mange spor efter. Halvøen er ikke helt tilgængelig for offentligheden. Enkelte områder må man ikke komme ind i af hensyn til naturen. Revlerne og områderne omkring vokser og forandrer sig stadig. Men allerede i dag har de nogle af det mest enestående vilde landskaber tæt på København. Staunings Ø er blevet til en halvø hvis nordligste ende er vokset sammen med Sjælland

Skensved Å udløber i lagunen, og herfra har den skåret et særdeles snoet udløb mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle (til venstre). Strømmen er ganske stærk her, det er nærmest en flod. Og vandet er pænt dybt. Man kan ikke bare vade over med gummistøvler.

Skensved Å

Revlen ville formentlig have afskåret den inderste del af Køge Bugt hvis ikke det havde været for Skensved Å der ved sit udløb minder lidt om en flod. Og som til stadighed leverer vand til lagunen. Det har formet et spændende "flodlandskab", for for at slippe af med vandet i lagunen, er der dannet en snoet kanal tværs gennem klitterne, ikke noget med lige igennem. Nej, på uransalig vis snoet, og man spørger forgæves: hvorfor?

Jeg bliver ikke sådan lige med det samme træt af området omkring Skensved Ås udløb. Man kan bl.a. komme ud på nogle af de flade sandbanker. Hvis man altså nænner at forstyrre fuglelivet der.

Området omkring er vist ikke tilgængeligt for publikum i ynglesæsonen. Så man må vende om og gå tilbage. Det gør ikke så meget, for der er forskellige niveauer med stier man kan benytte: Det våde sand på stranden, toppen af klitten eller stier i bag- eller forklitten. Hver sti har sine udsigter, og der er rigeligt at kigge på undervejs, ikke bare udsigten. Både plante- og fugleliv. Viber, vipstjerter og en koncert af ukendte fugle - gøgen genkender jeg da.

Standområdet Staunings Ø. Til højre klitten og bag den lagunen. I det fjerne kan man skimte Køges skyline.

Ølsemagle Revle

Da man ike kan (og til tider heller ikke må) bevæge sig fra Staunings Ø til Ølsemagle Revle uden at passere dybt vand og gennem de fredede områder, så man må en 2½ tur langs den stærkt trafikerede Københavnsvej. Der er ikke meget at se her for vandringsfolk. Omend man sikkert kan gå på fodgængerområde hele vejen. Undervejs er der dog de to broer, den over Skensved Å og Onde Aftens Bro. Dem har jeg passeret på tidligere ture, så jeg henviser til Flickr-album for Køge Kommune.

Fåreflokken ved passagen til Ølsemagle Revle. Der er en del mennesker på en lørdag som denne. Og flokken er især populær blandt børn

Ølsemagle revle er såvel bredere som længere end Staunings Ø. For at komme til revlen, skal man passere en ca. 1 km lang vej og dæmning. Her kan man så i roligt tempo gennemtrave det skiftende landskab, fra tæt kratbevoksning til den skrabede og sparsomme strandbevoksning. Nytilkomne er en flok får der skal afgræsse området. Overalt ser man rynket rose, som i den sammenhæng er uønskede. Mon det vil lykkes at få bugt med dem?

Stranden ved Ølsemagle Revle set mod København. Man kan se Barsebäck i Sverige (dog ikke med på fotoet).

Det er i sig selv sensationelt at naturen har skabt dette landskab. Og det er ikke slut: Om 80 år vil der så se helt anderledes ud. Lagunen vil måske være under opfyldning med rørskov. Lagunen vil måske være blevet til en sø, måske en mose eller strandeng, mens de tidligere revler vil danne den kommende kystlinje.

Dæmningen som fører ind til Revlen - den eneste vej der fører til revlen.

På alle måder en stor oplevelse. Man kan her se resultatet af naturens kræfter og det helt enestående plante- og dyreliv der udfolder sig her. Naturen er under evig forandring er en floskel som bekræftes her. Og det er nemt at se hvor store kræfter der her er på spil

søndag den 30. april 2017

Sydhavnstippen

Fotokavalkade fra dagens lille tur gennem Valbyparken, rundt om Sydhavnstippen og Fiskerihavnen

 

Guldkysten ligger også i Afrika under det mere moderne navn Ghana. Men hvis man ikke vil rejse så langt, kan man nøjes med at smutte en tur i Valbyparken. Det er ikke en afrikansk landsby man kan se, men en alternativ bebyggelse tæt på hf Musikbyen.

Et af de indslag som ikke kræver så mange ord, fotoerne må tale for sig selv. Hvis man ønsker flere ord på, så tjek det indslag som jeg skrev for cirka et år siden. Vejret var for første gang i lang tid solrigt. Omend noget koldt, encifrede tal. Men med kun lidt vind udmærket vandrevejr. Og omgivelserne var perfekte til byvandring

Valbyparken. Den ca. 1 km lange alle set fra Hammelstrupvej mod Kalvebod Strand. Fotoet dækker over at der til begge sider er masser af spændende seværdigheder og opholdssteder

Lorterenden. For de som et øjeblik måske troede det var Christiania. Bebyggelserne på den anden side er ved Hf Musikbyen øst for Valbyparken. Og her bor, hele året folk som samfundet ellers har svært ved at håndtere. Renden adskiller de to opfyldningssteder, forhenværende lossepladser, nemlig vest for Valbyparken og øst for Sydhavnstippen

Får på Sydhavnstippen. Fårene er fuldstændig ligeglade med mennesker, de gider knap nok løfte et øjenbryn. Og det lyder hyggeligt at gå gennem flokken og høre dem gumle!

Kalvebodløbet set mod syd. I baggrunden motorvejsbroen til Amager og Avedøreværket. Der er to "moler" på denne side af Tippen. Jeg ved ikke hvad de har været brugt til, om noget. Men måske anløbsplads for både til aflæsning af affald? De ser i hvert fald ud til at være anlagt.

Sejlklubvej, Mellemfortet. Her tilbyder Tutten mad og man skulle ifølge skiltet være velkommen. Den mest populære ret synes ellers at være ejendomsretten. Tutten er det eneste sted man lige kan stikke hovedet ind for at snuse til retterne.

Fiskerihavnen i modlys. Jo, der ligger garn og andet fiskegrej på havnen. Men en dag som denne er det nu også bilerne som dominerer en del. Syd for havnen ligger et lidt Klondyke-agtigt område hvor man en dag som denne kan opleve halvfulde mennesker bande og svovle over at deres hunde gør når man går forbi. Jo, det er lokalt!


Teglholmen set fra Bådehavnsgade. I forgrunden Frederikskaj som mest af alt ligner en oplagsplads for byggematerialer. Teglværkshavnen (som man ikke kan se) ligger mellem byggematerialerne og højhusene.

Jeg slutter som jeg begyndte: Med en over 1 km lang alle, denne gang Sjælør Boulevard som strækker sig langs Danmarks største kirkegård, Vestre Kirkegård. Den skimtes lige yderst til højre og det er krigsgrave. Ca. 10.000 tyske soldater og civile ligger begravet der.