lørdag den 15. april 2017

København-Ringstedbanen

Ikke uventet er der sket en masse siden denne weblog besøgte strækningen Vigerslev Station til Vallensbæk en frostklar snevejrsdag 26. december 2014.


Her går banen under jorden ved Vigerslev Station. Genbrugsstationens hegn anes yderst til højre. Og man aner Kulbaneparken som en tydelig forhøjning hele vejen gennem fotoet oven på jernbanetunnelen. Foto taget nogenlunde fra samme vinkel december 2014 viste nedgravningen.

København

Turen udgør 11 af de i alt 60 km jernbane. Og går gennem fire af de i alt 10 kommuner. Den del der ligger tættest på København. Først og fremmest er man nu færdig med at grave den underjordiske del. Den 700 m lange tunnel under Kulbaneparken er færdig og terrænnet er løftet adskillige meter. Dog endnu som en mudret "højslette", som formenlig om nogle år vil være beplantet som park hvor folk overhovedet ikke vil bemærke højhastighedstogene i underverdenen.

Starten på afspærringen af Holbækmotorvejen til højre, set mod København. Banen kommer buldrende ind under fødderne på fotografen som står på fodgængerbroen ved Næsborgvej og fortsætter derefter under jorden. Til venstre Vigerslev Alle.

Hvidovre

Ved Harrestrup Å og Vigerlevvejdukker banen op igen for en kort bemærkning for så igen at krybe under Holbækmotovejen, Hvidovretunnelen. Et par af sporen på denne har været spærret mens tunnelen blev gravet under dem, men nu ser det ud til at der igen er lagt asfalt og de er klar til at blive taget i brug langsVigerslev Alle og Allingvej. Hvor banen dykker under jordoverfladen igen er der en fodgængerbro mellem Næsborgvej og I. G. Smiths Alle.

Brøndbyøstervej-broen ses midt i fotoet der er taget fra Avedøre Havnevej. Til højre og næsten ikke til at få øje på Brøndbyskoven, til venstre Holbækmotorvejen. Cirka midt i billedet er der faktisk en sti der er ført under bane og motorvej, man kan svagt ane den som et brud i volden helt til højre.

Allingevejs ene vejbane har også været afspærret i lang tid, men er nu genåbnet og genetableret med cykelsti og det hele. Ved Hvidovrevej dukker banen igen op til overfladen og forløber nu i en grav uden overdækning mellem Holbækmotorvejen og Allingvej. Sådan fortsætter det helt til Avedøre Havnevej hvorefter banen og motorvejen forløber i nogenlunde samme niveau.

Tunnelen under Holbækmotorvejen. Bemærk den markante hældning på skinnerne. For passagerer i fuld fart vil dette næppe være noget man bemærker. Men hvis toget blev bragt til standsning, ville man opleve at kaffen løb over i den ene side - hvis koppen altså var fuld!

Brøndby

Umiddelbart efter Brøndbyøstervej dykker banen så igen under jordoverfladen under Holbækmotorvejen så den nu i stedet for at forløbe nord for motorvejen forløber syd for. Forløbet her er et af de mere dramatiske. Skinnerne er lagt betydeligt på skrå så de med høj hastighed i svingene under motorvejen ikke vil blive bragt til at ryge af sporet på grund af centrifugalkraften.

Banen slår et slag syd på i stedet for at følge Holbækmotorvejen for at undgå motorvejskrydset mellem Motorring 3 og Holbækmotorvejen. Men helt undgå broer har man altså ikke kunnet. De to forreste er Vestvolden, mens den fjerneste og tredje er Motorring 3. Desuden er der en fjerde for en af indfletningerne til Holbækmotorvejen.

Vest for Holbækmotorvejen har man lavet et meget nænsomt gennembrud af Vestvolden, samt umiddelbart derefter en bro under Motorring 3. Formentlig vil de mange passagerer betyde at passagerer vil opleve et kort swish hver gang. Men næppe få ret meget tid til at beundre Vestvolden. Til gengæld vel der være rigeligt med udsyn for gående langs Vestvolden til at opleve togene ovenfra.

Vallensbæk Torvevejbroen. I det fjerne skimtes broen ved Vejlegårdsvej. Banen er her ved at køre ind i det fredede område omkring Store Vejleå. Mellem de to broer er der en tunnel under banen for gående og cyklister.

Vallensbæk

Banen er efter Motorring 3 kommet ud i mere åbent terræn og forløber mere roligt og udramatisk me de sædvanlige og mere kendte broer indtil den kommer til Vallensbæk Torvevej. Her kører toget nemlig igennem området omkring Store Vejleå og Vallensbæk Sø. Noget større indgreb i naturen er banen ikke, for Holbækmotorvejen har allerede sat sit umiskendelige præg på landskabet med en infernalsk larm.

Vandskiklubbens klubhus blev reddet og ligger uden for billedet til venstre. Ellers ses her hvordan man har inddraget et stykke af søen til banen. en sti er anlagt mellem banen og søen. 

Langs nordsiden af Vallensbæk Sø har man inddraget et stykke af søen til banen. Der er allerede anlagt en sti. Fotoer fra området kan virke meget idylliske, men kort afslører hvilket område man her bevæger sig ind i: Udfletningerne mellem Holbækmotorvejen og Motorring 4! Med idylliske navne som fx Vallensbækgrenen, men tag ikke fejl. Måske er dette paradis for bilister, men for motionister og gående et inferno af motorvejslarm.

Den lille træbro til fodgængere syner af lidt i forhold til de betontunge broer til tog og biler.

Og netop ved vandskiklubben kan man ved at gå langs den kanal som forbinder Tueholmsøen med Vallensbæk Sø få et gyseligt indblik i hvordan bilismen i den grad dominerer.

Det nordvestlige hjørne af Vallensbæk Sø. Herfra kan man skue ud mod rædselsscenariet omkring Motorring 4. Men Vandringmanden vender næsen mod syd til mere fredelige områder.

Og her forlader Vandringsmanden så for nu banen for at berolige nerverne langs Store Vejlåstien til Ishøj Station. Det var de ca. 11 første kilometer af København-Ringstedbanen fra Vigerslev til Vallensbæk. En tur som med de nye højhastighedstog med op til 250 km/t vil kunne tilbagelægges på et par minutter, men som til fods varer flere timer. Hele balladen er planlagt til at blive taget i brug i december 2018, så der er stadig tid.

lørdag den 1. april 2017

Arrenæs

En diset forårsdag på kryds og tværs på det sydlige Arrenæs


I den seneste tid har mine vandringer mest været langs øde marker. Så jeg trængte til noget der bare minder lidt om ødemarker. Mit bedste bud var Arrenæs, idet jeg havde fået et godt førsteindtryk 27. maj 2016. Og dagens tur i let diset vejr, men gode temperaturer, næsten ingen vind, gjorde ikke dette til skamme, tværtimod: Arresø er stadig et godt bud på en flot naturvandring. Som sædvanligt kan man se supplerende fotoer fra dagens vandring på Flickr.

Skrænter fortæller at den forholdsvis lige kanal mellem Arresø og Frederiksværk er gravet og ikke naturlig. Og nej, det er ikke Vestvolden.

Arresøkanal, Frederiksværk Kanal

Til forskel fra første vandring havde jeg ingen ambitioner om at nå hele næsset rundt, men til gengæld udforske alle de steder som jeg ikke nåede på min første ekspedition. Og det var derfor udgangspunktet var Frederiksværk langs Kanalen. Ved Arresødalbroen regulerer sluserne søens vandstand. Regulativet for denne stammer helt tilbage fra 1832 og er indhugget i broen (på den anden side end hvad fotoet viser). Om vinteren må den maximum være ca. 4,27 meter over havet, om sommeren 12 tommer under.

Arresødalbroen. På den anden side er afmærkningerne, men sluserne ses meget tydeligere på Arresø-siden.

For ca. 400 år siden var Arresø en fjord, men afløbet sandede til, hvilket medførte oversvømmelser. Derfor gravede man i starten af 1700-tallet den nuværende kanal. Fra 1728 begyndte man at udnytte vandkraften, og resten er den velkendte historie om Frederiksværks berømte produktion af krudt og kanoner. Det eventyr er som bekendt slut, men søen har stadig en industriel funktion idet den leverer kølevand til Det danske Stålvalseværk. Kanalen fortsætter i noget der ligner et mere naturligt område med fiskeri.

Den sidste halve kilometer inden Arresø slynger kanalen sig mere som en naturlig å gennem et lavtliggende terræn. Og her er også den lille fiskerihavn.

Moseområdet ved Dronningholm Slotsruin

Synet af Arresø skal dog ikke forlede nogen til at tro at alt er idyl. Søen har siden 1950'erne været en af Danmarks mest forurenede søer. Og fortidens synder er ikke så nemme at rette op på. Det går kun meget langsomt fremad med vandkvaliteten. Det ændrer dog ikke på at sammen med kanalområdet, udgør området helt i bunden ved slotsruinen Dronningholm fem gode kilometer med fantastisk moseområde og Ladegårdssøen.

Ladegårdssøen. Området sydvest for er et pragtfuldt moseområde. Det er helt uigennemtrængeligt for mennesker, men dyrelivet er ikke til at tage fejl af. Her i parringssæsonen er der et leben uden sidestykke. Ikke så sært bævere har slået sig ned her.

På grund af vandkvaliteten er fuglelivet i selve søen ikke så varieret som det ellers ville have kunnet være. Det er det til gengæld tilsyneladende i moseområdet. Jeg opgav at tage nogle fotoer fra dette moseområde. For det skal ganske enkelt opleves. Det er ikke det visuelle, men det kropslige som er oplevelsen her: Lyde, lugte, stemning. Som dog også får en ende. Naturområder er sparsomme og små i Danmark. Man er hurtigt gået igennem dem. Og kommer igen ud i kulturlandskabet med øde marker. Fx Arrenæs' eneste større bebyggelse Auderød. Med det spredte gårde overalt, fx Arresøgård nord for Auderød. Auderød er i dag en soveby. Så vidt jeg kan se er der ikke en eneste forretning.

Arresøgård nord for Auderød. Køerne er her som andre steder kommet på græs og der ses en del kalve. Man kan ikke komme på tæt hold af dem, for så flygter de forskræmt væk.

Normalt siger man at alting ser bedre ud i solskin. Og det er også rigtigt. Men Arrenæs byder også i diset vejr på meget for vandringsfolk. Turen gik også ud til Øglehøjgård, der dog går gennem øde marker og slutter med en motorbane nord for gården. Motorbanen ser ud til at være anlagt i en gammel grusgrav. Og er et virvar af snoninger i et mudret terræn. Det er vist også det der er meningen: At man skal køre så stærkt som muligt gennem et ikke særlig kørevenligt terræn. Nogen større "naturkatastrofe" er banen ikke. Der er øde marker til alle sider, og fugle- og dyrelivet ses og høres kun som meget sparsomt.

Hedestien med et kik mod Auderød. Bebyggelsen bag fotografen ligger i et træfyldt område

Stiområdet mod sydøst

Auderød en flaskehals, for det østlige område er forbudt for offentligheden, dels Auderødlejren som tilhører Røde Kors, dels området omkring Audehøj og Trehøj hvor ejeren frabeder sig uvedkommende. Det ser nu heller ikke specielt interessant ud rent vandringsmæssigt. Så uanset hvad man gør, må man igennem Auderød både på ud- og hjemturen. Måske et dejligt sted at bo, men ikke lige et sted som byder vandringsfolk på de store oplevelser. Til gengæld er stien fra Auderød til fritidshusområdet ouverture til en af de flotteste strækninger på Arrenæs.

Stiområdet øst for Ravnsbakkkevej. I dette område kan det være vanskeligt at skelne stien. Men hvis man kigger sig godt omkring efter de røde pæle, så går det.

Stien går gennem et kuperet terræn langs øde marker. Men man har et godt udsyn til søen og skov- og kratområder. Det ser desuden ud til at en del af arealet er udlagt til græsningsareal, men på denne tid af året er der ikke dyr på dem. Klatvis ser det dog ud til at området er ved at gro til.

Odebjergvej umiddelbart nord for gravhøjene. Et af de steder hvor man kan snyde sig til et kik over søen.

Syd for Odebjergvej tårner Dragebjerget sig op. Og det kan godt tage pusten fra en. Før man kommer til de meget spektakulære gravhøje med udsigt over den sydøstlige del af søen.

Sonnerup Skov

En lille skov i et meget kuperet terræn. På denne tid af året kan man godt høre at der er parrings- og ynglesæson.

Den nordlige indgang til Sonnerup Skov. Her forløber et gammelt stengærde.

Skoven er lige nok til at man kan få fornemmelse af en skovtur, og så er man ude igen på sydsiden med udsigt til Kregme og kirken.

Se flere fotoer på Flickr om Halsnæs.


Ruten

Gjethuset, Frederiksværk. Samme Åsti. Sørupvang. Stierne øst for Dronningholm Slot. Auderødvej. Øglehøjgård, motorbanen. Auderød Byvej. Hedestien. Stisystemet øst for Ravnsbakkevej. Sonnerup Skov. Kregme. I alt ca. 16 km.

fredag den 24. marts 2017

Pederstrup og omegn

Nyt og gammelt mødes i Pederstrup vest for Ballerup: Museum, fungerende landbrug og hyggelige traktørsteder


Der er virkelig mange lam at se for tiden på Grantoftegård. Men skyld jer, for de vokser jo hurtigt. Og det er når de er helt små, de er mest nuttede.

I denne uge diskuterede jeg med kollega Sune på arbejde i forbindelse med den nye havnering hvad forskellen er på en vandresti og en promenade. Vi blev vist enige om at kriterierne i Sverige hvor der er meget natur og vilde steder, er skrappere end i Danmark. Her snakker vi om byvandringer osv. Og måske er vi i Danmark pga mangel på natur blevet tilbøjelige til at kalde alt for vandringer, selv en tur i parken eller til bageren efter morgenbrød.

Grantoftegård. Den del af gården som ligger nordvest for Pederstrup. Det er her lammene holder til.

Pederstrup

Hvorom alting er. Fordi man tager vandrestøvler og vandreudstyr på, kan man jo godt kalde en tur for en promenade i stedet for en vandretur. Og promenere i stedet for vandre vil jeg opfordre folk til hvad angår Pederstrup. Så kan man altid tage en vandretur rundt i området bagefter. For der er udmærkede vandrestier og -veje i området, hvis man kigger sig godt omkring.

"Smedemester. Hjulringe strammes paa ca. 20 minutter" står der på det sorte skilt på gavlen. Hjulringe stammer fra tiden før gummiringene. Fra dengang der var jernringe om træhjulene for at beskytte dem. Det havde det med at udvide sig og falde af. Derfor skulle de af og til opstrammes. Lidt ligesom at få pumpet luft i ringene nu omstunder.

En promenade i Pederstrup fortjener en varm solskinsdag hvor Ballerup Museum, Grantoftegård og Traktørstedet er åbent! Sådan en dag var det netop i dag. Og der var masser af liv i den lille (museums)landsby. Bl.a. af børn.

Pederstrup er i det store hele bevaret rent bygningsmæssigt, med gårde, huse og håndværksvirksomheder. Men bygningerne bruges nu til andre formål. På Ryttergården fx til folkedans.

Stedet er meget børnevenligt.Der bliver gjort meget for dem. Og for tiden er der små lam i den ene af Grantoftegårds gårde, nemlig den der ligger en anelse nord for Pederstrup. Der er åben stald 10-15. Den "rigtige" Grantoftegård - den med stuehus med navneskiltet - ligger sydvest for gadekæret. Og det er også her hvor der er en økologisk gårdbutik. Tjek dog lige åbningstiderne først!

Pederstrup viser sig fra sin allerbedste side en dag som denne, solen skinner og varmer. Og hvis man er til at fotografere, kan man virkelige få nogle gode motiver. Her et kik gennem landsbygaden. Der er mange fristelser for at slå sig ned og få kaffe, kage og hvad der ellers bydes på.

Ret meget å er der måske ikke længere over Ballerup Å. Men der er stadig en zone man kan gå i. Landmanden har altså ikke benyttet sig af sin ret til at pløje helt ned til åen. Til gengæld er der stubbe af bjørneklo. Så måske ser området lidt anderledes ud om et par måneder.

Ballerup Å

Efter Pederstrup-promenaden kan man tage på forskellige vandreture rundt i området. Den lille Ballerup Å løber gennem området, og man kan gå langs det meste af bredden. Omend det måske ikke er den helt store naturoplevelse. Her hvor åbrinken ikke er groet helt til er det faktisk ganske godt. Og syd for Tørvesletten vil man ofte kunne se den flok rådyr som holder til i området. Jeg har i hvert fald set den hver gang jeg har været der.

Poppelsøens ørredvand. Man kan leje alt hvad man skal bruge til en afslappet fisketur. Og så er der cafe og butik hvor man kan diskutere fangsten.

Lystfiskeri

Nord for Baltorpvej er der kommet en fiskesø, Poppelsøens Ørredvand. Stedet er velbesøgt en flot solskinsforårsdag som denne. Eksklusivt mænd. Man kan fange stør og ørred i søen, men det er vist mest for spændingens skyld, de skal sættes ud igen. Og der er strenge regler for hvad man skal gøre når man har fået en på krogen. Hovedtanken er at fiskene ikke skal lide overlast. Man kan lige få taget sin selfie og så er det ud med fangsten igen.

Udsigten fra Østerhøj mod Måløv. Måske ikke det mest prangende. På toppen står en sten med en udhugget bænk og nogle stenskulpturer. 

Naturområde

Mellem s-banen og Ballerup Byvej er Lindbjergvej en hyggelig vandrevej som man kan fortsætte på den anden side af Ballerup Byvej mod Østerhøj. Herfra har man i klart vejr et meget godt udsyn - omend udsigten ikke er den mest spændende. Det er mest mod Måløvs byområde. Øst for Østerhøj og indtil Brændemosen er der imidlertid ved at gro et nyt naturområde til. Smalt ligger det der langs Ballerup Byvej, men der er små søer og moser og kuperet terræn.

Øst for Østerhøj findes noget som vist er gammelt landbrugsland, men nu ved at gro til. Man mærker det straks på fuglelivet.

Hvis man ikke har noget imod at gå rundt i det samme område, er der efterhånden groet et ganske godt vandreterræn frem sydøst for Jonstrup Vang og ned mod Skebjergvej. Og som nævnt, Pederstrup er absolut en promenade værd. Grantoftegårds økologiske energibarer er bare gode! Og deres kakaomælk er den bedste jeg kan huske at have smagt.

Et foto som illustrerer noget af områdets stadige forvandling. På den anden bred en slags industriområde som har set bedre dage. Samtidig bruges det altså også til fritidsformål.

Se flere fotoer af Pederstrup i solskin og med lam på Flickr-album for Ballerup.