Sømose Å

Sømose Å forbinder Sømosen i Skovlunde med Harrestrup Å (der af flere politikere blot betegnes som et spildevandsteknisk anlæg). Sømosen ligger bag ved Ingeniørhøjskolen. Jeg støder til åen ved Mileparken. Ud over at være en vej er Mileparken også for mange ensbetydende med navnet på et enormt industriområde i Herlev. Her opdager jeg, få hundrede meter fra Herlev bymidte, en lille flok køer. Ja, hvorfor ikke?

Nej, vi er ikke på landet. Det ligner endnu en nedlagt kilde. Her græsser fire sort køer fredeligt, nærmest midt inde i Herlev.

Ellers bærer Sømose Å præg af at løbe igennem et industrikvarter. Der er ikke nogen rigtig sti, nærmest bare noget nedtrådt græs. Og græs, brombær og brændenælder står lårhøjt. Jeg er glad for at have husket at tage handsker på. Bare der nu ikke er flåter i området. Der er desuden heller ingen hundelorte, konstaterer jeg glad overrasket efter at være kommet igennem stien. Den ser betydeligt mere å-agtig ud end Kagsåen.

Hvis du ikke kan få øje på stien, så er den god nok. Den er faktisk ikke rigtig nem at få øje på. Sømose Å er ligesom Harrestrup Å totalt tæmmet af os. Stien kan anes som nedtrådt græs.

Sømose Å ender ud ved Vestforbrænding. Som sikkert også er kendt af mange for dens enorme skorsten hvorfra det ofte står en tyk røg. Det gør der også her til morgen. Turen fra Mileparken og nordpå til Sømosen må vente til en anden weekend.

Vestforbrændings skorsten kan ses vidt omkring, bl.a. fra vores køkkenvindue. Jeg har i mage år brugt røgen til at afgøre vindretningen. Om der er med- eller modvind til arbejde.

Her løber Sømose Å ud i Harrestrup Å. Hvor er ikke lige til at se, og der er et adgang forbudt-skilt langs dette vandhul. Der ser ud til at blive flittigt brugt af hundeejere. Jeg skåner rillerne i vandrestøvlerne fra det, og starter hjemturen langs Harrestrup Å.

Motorring 3

Et af de helt dominerende fænomener langs Vestvolden er Motorring 3. Mere end 75.000 biler drøner forbi her hvert døgn. Og der er blevet mere af den! For få år siden blev den udvidet med spor i begge retninger, fra 4 til 6 spor. Mere er i vente, skal man tro denne video om Frederikssundsmotorvejen. Og det har ikke bare sat sig spor i landskabet omkring vejen, men også i støjniveauet.

De fleste broer er blevet udvidet efter motorvejsudvidelsen. Her en bro ved Kagsmosen ved Sonatevej. Og det er endda ikke særlig meget. Andre steder er det gået endnu voldsommere ud over folks haver.

Overalt hvor man færdes langs Kagsåen og Vestvolden vil motorveje og omfartsveje være en del af lydbilledet. Mange steder endda en overvældende del af lydbilledet. Du vil således opleve at stå i et naturskønt område med den bragende lydkulisse fra en motorvej. Det svarer lidt til derhjemme at se en romantisk kærlighedsfilm med lyden skruet ned, og du så i stedet har noget Heavy Metal musik kørende på musikafspilleren.

En villahave tæt på Kagsmosen har pludselig fået motorvejen uhyggeligt tæt på. i baggrunden har vejvæsnet plantet nogle rådhusvin til at dække over muren. Det ser selvfølgelig pænere ud. Sminke.

Det har vejvæsnet vist også været opmærksom på. I hvert fald har de i vores område sat nogle skærme op som vist nok skal dæmpe lyden. Det gør de måske også. Men larmen er altså stadig infernalsk få meter bag ved skærmen. Efter motorvejsudvidelsen er der sikkert mange beboere som har fået støjen tættere på. Den ovennævnte video om Frederikssundsmotorvejen fortæller at der vil blive plantet flere træer og lavet støjvolde. Det kan dog, som det fremgår af billederne her, være svært at se hvor der kunne laves volde, når motorvejen nærmest kører forbi folks vinduer  og altaner.

"Dejlig villa med beliggenhed umiddelbart ud til Harrestrup Å. Gratis plankeværk til en side af grunden. Ingen vedligeholdelse kræves." Sådan kunne der vel stå i en boligannonce for dette hus. Og det ville tilmed være sandt. Byggeriet på den anden side af motorvejen var heldigere. De havde bygget skure i forvejen, man kan lige ane dem stikke op over Lydmuren.

Jeg kender de bilister som beklager sig over lydmuren. De kan nu ikke længere orientere sig i landskabet. Og det er sandt nok. Kørsel på Motorring 3 er blevet et spørgsmål om at glo på lydmure, kæmpeskilte over vejene.

Beboerne i dette nydelige etagebyggeri har fået motorvejen virkelig tæt på altanerne. Mon muren gør særlig megen gavn for dem på 1. sal og opefter?

Det bliver ikke til mere end en times vandring denne lørdag morgen hvor der allerede er godt drøn på trafikken. Jeg under mig over hvad alle de mennesker dog skal så tidligt en lørdag morgen. Jeg passerer lige hullet som de er ved at grave ved Kagsmosen. Sammenlign billedet fra mit indslag fra 16. september. Og der er sket en masse. Tilsyneladende er de nået dybt nok, for de er ved at støbe i bunden af hullet.
 

Bunden er nået, og der er ved at blive støbt cement i den.

Regnen tager til og minder mig om at jeg nok bliver nødt til at købe noget udstyr i spejdersport for det gavekort som jeg fik af kolleger fra Solvang Bibliotek. Forinden tager jeg dog lige et smut hen på kilden ved vores hus for at se indgangshullet til Kagsåen under Helsingørmotorvejen. Det er der selvfølgelig endnu. Men måske er det også blevet omdannet efter motorvejsudvidelsen?

Uha, uha. Gik jeg virkelig engang igennem denne tunnel ud til den modsatte side? Jo, det er ikke nogen drøm. Ungdommeligt vovemod, ville jeg nok betegne det som i dag.

Jeg husker det ikke så lavt. Det ser jo nærmest uhyggeligt ud, og i dag ville jeg ikke vove at vade igennem til den anden side. Jeg bryder mit løfte om ikke at gå på græs. Og bliver 'belønnet' med adskillige opfyldninger af sålerillerne. Heldigvis har jeg en spand til rensning.

Kagsåen

Kagsåen må absolut være kandidat til at være en af Danmarks mindste åer, på alle måder: Vand, længde, dybde osv. Med lidt god vilje tror jeg nok den sniger sig op i retning af 5 kilometer, alt inkluderet. Vandløb ville vist mere være en mere rammende titel. Og hvis du tilfældigt skulle støde ind i den, ville den let kunne forveksles med en ganske almindelig grøft. Kagsløbet, eller Kagsgrøften ville være mere præcise navne. Kagsrenden, vil Gladsaxe Kommune gerne omdøbe den til, hvad der har fået naturfolk til at fare i flint. det antyder nemlig at den er menneskeskabt.

Kagsåens snoede forløb er det eneste som peger på at den ikke bare er en grøft, men et vandløb, en å. 

Men den udfylder ganske vigtige funktioner. Den forbinder Smørmosen med Kagsmosen. Og som sådan bidrager den til at fx Damhussøen er så vandrig som den nu engang er. Og måske afvander den også området. I hvert fald finder man flere steder rør som løber ud i åen.

Desværre er der ikke lyd på dette billede. For selvom det ser småt ud, så lyder det faktisk som et helt vandfald. Vandet ser klart ud, så mon ikke det er et afdræningsrør? På dette sted - hvis man lukker øjnene - kan man godt forestille sig at man befinder sig et øde sted.

Desuden er (eller var?) området langs Kagsåen et af de vigtigste områder for hovedstadens vandforsyning. Der ligger adskillige kilder i området. Nogle er dog blevet lukket pga. forurening, bl.a. den kilde som ligger tæt på vores hus, Novembervej/Frederikssundsvej. Da pumpen stoppede, steg grundvandet 4-12 meter, så det siger lidt om hvor meget vand der pumpes fra området.

Her er en af flere kilder langs Kagsåen som vist nok stadig fungerer som kilde til hovedstadens vandforsyning. Men generelt bærer Kagsåen præg af forurening.

Jeg støder til åen ved Frederikssundsvej. Her dukker Kagsåen op gennem et rør under vejen. Og bilister tænker vel ikke på at de kører over Kagsbroen her. Kun et grønt område til højre efter Novembervej kunne få dem på den tanke.

Her strømmer Kagsåen mod Kagsmosen under Frederikssundsvej. Et ganske idyllisk sted, hvis det ikke var for larmen fra såvel nævnte vej som Helsingørmotorvejen. I modsætning til tunnelen under Helsingørmotorvejen kan det ikke anbefales at kravle under her.

Man kan godt følge Kagsåen til fods her, men det kræver et par gummistøvler. Helsingørmotorvejen krydser nemlig forløbet her. Jeg har engang gået gennem tunnellen under motorvejen, og man kan ikke foretage turen oprejst. Så det er bestemt ikke for klaustrofobiske mennesker.

Her dukker så Kagsåen frem under Helsingørmotorvejen. Vejen krydser ikke åen vinkelret, så det er en ganske lang tur at kravle under motorvejen, flere hundrede meter. Ikke for klaustrofobiske sjæle.

Kags(å)parken er navnene på de grønne områder som ligger især på østsiden af vandløbet (det er fredskov). Og bl.a. huser adskillige af Gladsaxes haveforeninger.  er man først kommet hertil, ændrer åen fuldstændig karakter. Hvor den tættest på Kagsmosen godt kan minde om et vandløb, får den nu for alvor karakter af blot at ligne en grøft, og det kan være virkelig vanskeligt at få øje på vandet overhovedet. Kun sivrækken minder botanisk kyndige om at det må være et fugtigt område. Så er det hele forbi: Smørmosen er nået, og det er her Kagsåen starter sit løb.

Alt der nu er tilbage af Kagsåen ved Smørmosen er en række siv, som peger mod mosen. Jeg vover mig ikke ind her. Græs er slut forbudt. Efter utallige erfaringer med 'menneskets bedste ven'. Eller efterladenskaberne fra dem. Jeg bryder mig ikke om at rense sålerne efter hver tur.

Hjemme ved computeren læser jeg så at dette måske alligevel ikke er Kagsåens udspring. Her opdager jeg også at dette tilsyneladende fredelige og beskedne vandløb har været og stadig er årsag til stridigheder mellem Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, haveforeninger, mm. Jeg bliver helt forskrækket da jeg læser hvordan dette dog kan ske.

Kagsåen synes helt uskyldig i sin nuværende miserable vanddybde. Et par sejlerstøvler skulle kunne klare en åtur. Det skyldes kulturelle årsager i forbindelse med at landbrug har drænet områderne omkring Tibberup Sø.

Men alt dette kan ikke rokke ved at der alt i alt er en tur på lidt over 7 kilometer frem og tilbage til Frederikssundsvej. I strålende solskin og stille vejr en fantastisk og anbefalelsesværdig morgenbeskæftigelse.