Sømose Å forbinder Sømosen i Skovlunde med Harrestrup Å (der af flere politikere blot betegnes som et spildevandsteknisk anlæg). Sømosen ligger bag ved Ingeniørhøjskolen. Jeg støder til åen ved Mileparken. Ud over at være en vej er Mileparken også for mange ensbetydende med navnet på et enormt industriområde i Herlev. Her opdager jeg, få hundrede meter fra Herlev bymidte, en lille flok køer. Ja, hvorfor ikke?
Nej, vi er ikke på landet. Det ligner endnu en nedlagt kilde. Her græsser fire sort køer fredeligt, nærmest midt inde i Herlev.
Ellers bærer Sømose Å præg af at løbe igennem et industrikvarter. Der er ikke nogen rigtig sti, nærmest bare noget nedtrådt græs. Og græs, brombær og brændenælder står lårhøjt. Jeg er glad for at have husket at tage handsker på. Bare der nu ikke er flåter i området. Der er desuden heller ingen hundelorte, konstaterer jeg glad overrasket efter at være kommet igennem stien. Den ser betydeligt mere å-agtig ud end Kagsåen.
Hvis du ikke kan få øje på stien, så er den god nok. Den er faktisk ikke rigtig nem at få øje på. Sømose Å er ligesom Harrestrup Å totalt tæmmet af os. Stien kan anes som nedtrådt græs.
Sømose Å ender ud ved Vestforbrænding. Som sikkert også er kendt af mange for dens enorme skorsten hvorfra det ofte står en tyk røg. Det gør der også her til morgen. Turen fra Mileparken og nordpå til Sømosen må vente til en anden weekend.
Vestforbrændings skorsten kan ses vidt omkring, bl.a. fra vores køkkenvindue. Jeg har i mage år brugt røgen til at afgøre vindretningen. Om der er med- eller modvind til arbejde.
Her løber Sømose Å ud i Harrestrup Å. Hvor er ikke lige til at se, og der er et adgang forbudt-skilt langs dette vandhul. Der ser ud til at blive flittigt brugt af hundeejere. Jeg skåner rillerne i vandrestøvlerne fra det, og starter hjemturen langs Harrestrup Å.
Nej, vi er ikke på landet. Det ligner endnu en nedlagt kilde. Her græsser fire sort køer fredeligt, nærmest midt inde i Herlev.
Ellers bærer Sømose Å præg af at løbe igennem et industrikvarter. Der er ikke nogen rigtig sti, nærmest bare noget nedtrådt græs. Og græs, brombær og brændenælder står lårhøjt. Jeg er glad for at have husket at tage handsker på. Bare der nu ikke er flåter i området. Der er desuden heller ingen hundelorte, konstaterer jeg glad overrasket efter at være kommet igennem stien. Den ser betydeligt mere å-agtig ud end Kagsåen.
Hvis du ikke kan få øje på stien, så er den god nok. Den er faktisk ikke rigtig nem at få øje på. Sømose Å er ligesom Harrestrup Å totalt tæmmet af os. Stien kan anes som nedtrådt græs.
Sømose Å ender ud ved Vestforbrænding. Som sikkert også er kendt af mange for dens enorme skorsten hvorfra det ofte står en tyk røg. Det gør der også her til morgen. Turen fra Mileparken og nordpå til Sømosen må vente til en anden weekend.
Vestforbrændings skorsten kan ses vidt omkring, bl.a. fra vores køkkenvindue. Jeg har i mage år brugt røgen til at afgøre vindretningen. Om der er med- eller modvind til arbejde.
Her løber Sømose Å ud i Harrestrup Å. Hvor er ikke lige til at se, og der er et adgang forbudt-skilt langs dette vandhul. Der ser ud til at blive flittigt brugt af hundeejere. Jeg skåner rillerne i vandrestøvlerne fra det, og starter hjemturen langs Harrestrup Å.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar