Asnæs - Sejerø Bugt - Vig

Fint forårsvejr, fint kuperet terræn og gode udsigter: Min anden vandring i Odsherred Kommune.

I februar tog jeg hul på den sidste kommune på Sjælland som jeg har vandret i: Odsherred Kommune. Dagens tur var ikke kun på grund af vejret langt mere indbydende end den første. Turen startede i Asnæs - som udover "Huset i Asnæs" og parken - en gammel teglværksgrund - ikke byder på de helt store vandringsoplevelser. Turen ud af byen mod Esterhøj var den mindst vandringsvenlige idet Esterhøjvej er en pænt trafikeret vej uden at der er gode rabatter eller cykelstier at søge tilflugt i. På vejen ligger også Zoo. Og den var åben.

Bypark i Asnæs. På plancen stod der at der i Storegade også var en mindesten for en falden modstands mand. Parken er en gammel teglgrav. Teglværket er der ingen spor af.

Men Esterhøj er bestemt et rigtig godt mål. Højen er nogenlunde let at bestige. Lidt stejl men ikke strabadserende. Undervejs er der små afsatser hvorfra man kan nyde udsigten. Og der er virkelig meget at kigge på. Kigger man bagud, har man Høve med møllen tronende på en bakketop. Her kan man også se Højderygsstien - som man går på et stykke af på Esterhøj og de to andre høje.

Udsigt fra Esterhøj mod Odden over Jyderup Lyng m.m. Monumentet på toppen til venstre.

Helt øverst ved genforeningsstenen kan man på en nogenlunde klar dag som denne se hele Sjællands Odde udfolde sig mod nord. Den er ret umulig at give et indtryk af på fotoer, dertil er et filmkamera bedre. Det er mere end widescreen at få det hele med. Gennem hele turen er der store skilte med at tour de France vil passere. Det er på 2. etape Roskilde-Nyborg lørdag den 2. juli at det sker. Der er hele 3 kategori 4 stigninger i Veddinge Bakker: Côte d'Asnæs (61 m), Côte d-Hove (62 m) og Côte de Kårup Strandbakke (83 m). Uha uha. Herefter køres der sydpå til Storebæltsbroen. Den højde slog jeg dog med Esterhøj som er 89 m over havet ....

Udsigt fra Esterhøj mod vest. Det er Høvevej helt til venstre.

Mod vest og syd har man et flot panorama over det kuperede terræn med spredte gårde og en enkelt kirke. Om formiddagen har man desuden ikke solen i øjnene som jeg kan forestille mig kommer senere på dagen. Et godt frokoststed, selv når det blæser, for der er bænke rundt om så man altid kan finde et sted med læ. I dag var det med udsigt mod vest.

Ole Olsens gravkammer i Ole Olsens høj. Gravkammeret er ikke tilgængeligt, og om der er ødelagt arkæologiske fund derinde kan man kun gisne om.

Der er faktisk 3 høje, to udover Estershøj - og den midterste er opkaldt efter filmlegenden Ole Olsen. Han levede nemlig i en tid hvor man ikke tog det så tungt med skænding af gravhøje mm. Oldtidsgraven (der i øvrigt ikke er udgravet) blev indrettet som gravkammer for ham. Det er ikke tilgængeligt, og omgærdet med et jernstakit og advarsler. Det pynter efter min mening ikke bakketoppen. Uanset jeg er filmentusiast.

Nedenfor Esterhøj på vej mod stranden.

Fra den nordligste høj er der en stejl sti ned mod stranden. Her går turen også gennem Høve Skov. Kun på et lille stykke vej er man nødt til at gå på en stærkt trafikeret vej. Ellers er der mest udsigt til skoven og landbrug. Men også heste.

Høve Strand. Jeg mener ikke at man kan se Sejerø herfra. Whatever, øen har altså givet navn til bugten.

Og så er der dømt kilometer efter kilometer med sandstrand ud mod Lumsås og Sjællands Odde. I dag var der strid modvind. Og den ellers ret varme forårsdag var det faktisk en anelse koldt så jeg måtte fortrække op i klitterne. Stranden er med rette berømmet. Ikke så brede som dem ved Vesterhavet, men absolut på højde med hvad man finder på Nordsjælland. Og så er der ingen såkaldt "kystsikring" (læs: lodsejersikring) så langt øjet rækker. Ingen høfder, ingen granitblokke at brække benene på, ingen kunstige arrangementer, kun naturlig kyst.

Jyderup Skov. Turen herigennem er ikke ret lang, men ganske afvekslende efter en tur med åbent landskab og flotte sandstrande.

Ved Lyngvej er der en god rasteplads/parkeringsplads med turens eneste toilet. Her er også en strandbar, Fatamorgana. Den er dog lukket. Og et ganske glimrende toilet. Der er ikke rigtig nogle kirkegårde undervejs, så det er bare med at benytte lejligheden. Her kan man også tanke vand fra hanen. 

Østre Skovvej ved Jyderup.

Fra skoven valgte jeg at lave en omvej over Jyderup til Vig. Jeg kunne også have valgt en mere direkte vej. Den var nok ikke så meget anderledes. Omkring Jyderup er der store arealer med heste. Som åbenbart havde folet, for der var en lille flok føl.

Vig Hovedgade.

Vig er vist nok en hovedby på de kanter, med mange indkøbsmuligheder mm. Men for vandringsfolket er det dog - måske især på denne tid af året - ikke så meget at komme efter. Hvis altså det er en god kop kaffe der frister. Til gengæld en del fastfood, hvis man er til den slags. Men der kører tog hver halve time mod Holbæk. Og ventetiden gik med at kikke på kirken der har en ganske anselig størrelse.

Ruten:

Asnæs Station. Esterhøjvej. Esterhøj. Høve Strand. Jyderup Lyng. Lyngvej. Jyderup Skov. Østre Skovvej. Jyderup. Vig. Alt i alt måske ikke særlig imponerende omkring 16 km. Med sand og kuperet terræn.

Hvalsø - Skjoldenæsholm - Borup

Landeveje og typisk Danmark med øde, ensformige kulturstepper præger denne rute. Vejene er fredelige, kun lidt trafik. Med et par highlights undervejs såsom Skjoldenæsholm og området omkring.

Den første lange tur (20+ km) i 2022. Et forsigtigt forsøg på at teste om formen er kommet godt igennem corona-perioden. Der var sikkerhedsstop undervejs, hvor jeg ville have kunnet tage bus til Roskilde eller Ringsted. Men dem fik jeg ikke brug for. Alt gik efter planen.  Også en af de første forårsdage i 2022 med tocifrede grader, høj himmel og næsten ingen vind. Lidt dis tog det værste af solen. Kort sagt, en noget nær perfekt tur i forhold målet om at teste om min form er i orden. Og det er den da heldigvis (spoiler) 

Elverdamsdalen syd for Hvalsø. Morgendisen ligger fint over området. Men er der mystik over det?

Syd for Hvalsø plejer jeg nu mest at tage igennem de kuperede skove, men denne gang valgte jeg altså turen udenom. Herfra har man udsigt over Elverdamsdalen. Sådan som den ligger der, stærkt omkranset af pløjemarker, er der nu ikke så meget elvermystik over det, disen burde ellers lige give det et pift. Men måske ser det bedre ud når det hele er blevet grønt.

Typisk udsigt syd for Hvalsø: En brakmark med en stor gård i baggrunden. Ingen levende hegn indenfor synsvidde.

De første mange kilometer er der ikke så megen afveksling i landskabet. Det er ret kuperet, dog ikke strabadserende, og kun afbrudt af enkelte spredte (og ret store) gårde. Ellers er der marker. Som på denne tid af året ligger fuldstændig bare, men som formentlig fra maj til juli/august vil være med hvede, byg eller raps.

Stavnsbjergvej. En af de spredte gårde som bryder monotonien. 

Men vejene er meget lidt trafikerede og som sådan gode vandreveje. Der er ingen cykelsti og rabatten til tider ret smal, men som sagt, da kun få biler kører her, gør det ikke så meget. Dyrelivet er som det er som oftest på sådanne strækninger: Kun ganske få fugle, dog således at når bevoksninger omkring vandhuller og gårde kommer der lidt liv.

Sidste (eller første) hus i Holbæk Kommune ved Stavnsbjergvej.

Turen går gennem hele fire kommuner: Lejre, Holbæk, Ringsted og Køge. Heldigvis er der skilte så man kan se hvornår man går fra den ene til den anden. På Holbæk-siden når man går ind i Ringsted, er der et bindingsværkshus - se foto.

Skjoldenæsholm

Ellers sker der ikke så meget før man kommer til Skjoldenæsholm. Da sporvejsmuseet først åbner i april er der dejlig fredeligt omkring Skjoldenæsholm. Jeg mødte ikke et menneske hele vejen rundt om søen. Og den tur vil jeg da godt kalde et must. Herfra kan man se herregården fra mange forskellige vinkler. Jeg var der så tidligt at solen fulgte med rundt. 

Skjoldenæsholm

Det ovenstående foto er taget nær en bænk som er et udmærket sted at indtage frokosten. Det er cirka halvvejs gennem ruten. Stedet er absolut turens (eneste) højdepunkt. Sporvognsmuseet i nærheden er lukket, men man kan ud fra parkeringspladser mm. gætte sig til hvordan her ser ud når sæsonen åbner.

Kalkmaleri i Jystrup Kirke.

Jeg gør det ikke så meget i at beskrive kirker på denne blog. Men på det seneste er jeg begyndt at gå ind i de kirker der er åbne, for at kigge på kalkmalerier Og der er nogle meget fine nogle i kirken. Fra kirkegården om kirken har man et godt (men af den grund dog ikke specielt flot) udsyn over Jystrup og de omkringliggende marker. 

Langelinje - det hedder vejen.

Gennem det noget ensformige Danmark som ruten for det meste består af, kan man jo altid fordrive tiden med at kigge på gårde, huse og andet. Og dem er der så heldigvis pænt af. Her er fx en lade ved en gård på vejen Langelinje. Men ellers former turen sig nu mest som en motionstur.

Del af Svenstrup Gods.

Kort før man kommer til Borup, ligger godset Svenstrup. Som er meget stort. Noget er privat og man kan ikke komme derind. Jeg har før gået lidt rundt, så denne gang fangede jeg godset fra en ny vinkel. 

Ved Svenstrup gods kan man opleve noget så sjældent som et levende hegn. Og et gammelt et af slagsen oven i købet. Det kan man se på at det gennem tiderne har dannet en lille forhøjning. De levende hegn spillede indtil det intensive landbrug sprøjtede og pløjede dem bort en stor rolle for biodiversiteten. Og dette hegn står stadig i sin fulde styrke: ikke noget med indpløjninger og huller. Da jeg går videre ind mod Borup, tænker jeg at det måske burde fredes. 

Ruten.

Hvalsø Station. Hvalsøvej. Stavnsbjergvej. Hoppeolden. Skjoldenæsvej. Skjoldenæsholm. Jystrup. Borupvej. Borup Station. Lidt over 20 km. med en del afstikkere, fx rundt om søen ved Skjoldenæsholm.

Odsherred: Området omkring Hørve - Lammefjorden

Så blev der taget hul på Odsherred - den sidste kommune på Sjælland hvor jeg indtil denne dag ikke havde foretaget en længere vandring.

I udgangspunktet var det Friluftsrådet folder over kløverstier som dannede grundlaget for denne vandring. I grunden har jeg været i området en snes gange, mest i bil. Så jeg var på forhånd blevet adviceret om at de utvivlsomt mange naturskønne områder ligger som oaser midt i landbrugsområder. Ruten er generelt en fin motionsrute uden for meget motortrafik fortrinsvis langs marker.

Lammefjordskroen.Tidligere Hørve Hotel, Nørregade 13 ligger flere hundrede meter fra stationen. Så gæster har måttet gå lidt. Det blev opført 1921 som afholdshotel og havde plads til ca. 20 gæster. Under besættelsen var det beslaglagt af tyskerne. I 1962 fik hotellet spiritusbevilling og skiftede i 1970 navn til Lammefjordskroen. Rejsestalden ses til højre.

Hørve er en lille by på godt 2.500 indbyggere, med et trafikmuseum ved stationen som unægteligt så meget lukket ud. Byen har ifølge Friluftsrådets folder seværdigheder  som en gammel skole, et mejeri, en mølle samt jernbanen til Værslev. Dem nåede jeg ikke at se da mit mål denne gang var Lammefjorden. 

Lillevangen. Udsigten fra højdraget uden for Hørve med udsigt over Lammefjordens inderste. Som man dog ikke kan se, men hvorfra man får et godt indtryk af højdedraget på den dengang modsatte side af fjorden.

Friluftsrådet folder har forskellige ruter hvoraf jeg valgt den længste på 10 km. Den forløber i øvrigt fra Bjergsø til Hørve sammen med kulturruten. Den første del når man kommer fra Hørve indbefatter en stigning hvorfra man har udsigt mod nord, nordvest over den inderste del af Lammefjorden. Herfra kan man se den modsatte fjordbred. 

Lillevangen. Udsigt over lammefjorden.

Lillevangen snor sig gennem det landbrugsområde som ligger på højdedraget over Lammefjordens sydlige bred. Det er ikke en decideret vandresti, snarere en asfalteret landevej. Men trafikken er meget sparsom. Under hele turen kom der kun en håndfuld biler.

Lillevangen. Der er kun et enkelte område med en meget lille skov. Her ligger denne gård som formentlig stammer fra tiden omkring tørlægningen.  

Hvor Lillevang slutter, kommer man ned til kanalvejen. Kanalen forløber langs den gamle kystlinje og er en næsten snorlige kanal. Dens funktion er at opsamle det vand som kommer fra landsiden - regnvand - og forhindre at det løber ud i fjorden. Man går i det område hvor der tidligere var fjordvand. Flere steder er kysten stadig svagt synlig som en mere eller mindre høj skrænt. Området omkring kanalen er et fint område til fugle. Det snor sig som en meget smal strimmel på 20-50 meter mellem det gamle landbrugsland og det nye som er anlagt på havbunden. Kun sporadisk afbrudt af forskellige bygninger.

Lillevangen.

Lammefjorden stammer fra den periode i den såkaldte landindvinding hvor der foregik mest af den slags, nemlig 1860-1880. Landindvindingen var sat i værk på foranledning af godsejere, bankfolk, spekulanter og industrifolk. For Lammefjordens blev det dog lidt af en sejpiner, idet den først blev helt tørlagt i 1943. Da havde man også sænket vandstanden 7½ meter under daglig vande. Det var lensbaron C. F. Zytphen Adeler på Dragsholm som fik kongens tilladelse til at eje det land der blev indvundet. Og kapitalen? Den kom såmænd fra Tyskland. Det angivelige slogan "hvad udad tabtes, skal indad vindes" gav ingen skrupler hvad penge angik.

Hørve Kanalvej. Dette foto giver et godt billede af hvordan Lammefjorden ser ud: Et stort, fladt område med landbrug. På den modsatte side kan man se landskabet rejse sig - det er vist nok Fårevejle Kirke som man kan ane.  På denne tid af året goldt og livløst. Formentlig det området kun grønt maj til august.

Jeg har ikke helt styr på biodiversiteten i Lammefjorden før og efter tørlægningen. Men generelt i Danmark skete der sideløbende med tørlægningen på foranledning af de samme kræfter som nævnt ovenfor, som oftest en intensiv jagt på de dyre- og fuglearter som man anså for skadelige for vildtet (hjorte, fasaner og deslige). Det var ganske mange arter, fx ræv, grævling, odder, krage, ravne, ørne (kongeørnen udryddet 1880, slangeørn 1881 og havørn 1911, fiskeørn 1916), glenter (udryddet 1927), musvåger, høge, falke, skarv (udryddet 1875) og ugler (hornuglen udryddet 1884). Til gengæld for det fik man jo så gulerødder, kartofler, porrer og løg. Og formentlig også svinefoder. Man kan så håbe at inddæmningen kom landmænd og den lokale befolkning i området til gode, og ikke blot lensbaroner og godsejere som nød godt af det. Fjordfiskerne blev formentlig ikke spurgt.

Hørve Kanalvej. Kanalens vandniveau ligger efter min bedømmelse over kanalvejens. Eller i hvert fald meget tæt på 

Fiskeriet i Lammefjorden gik selvsagt fallit - der var ikke nogen fisk tilbage. At fjorden havde været rig på liv, fremgår af at det først i 1960'erne stoppede udnyttelsen af de såkaldte skallebanker (muslinger, østersskaller mm). Det havde ellers været en lukrativ forretning som kalktilskud til fx høns. Selv om landindvindingen skete så tidligt, var det dog først efter 1945 man for alvor gik i gang med naturødelæggelserne. I dag har stort set kun fasaner og rådyr overlevet. I andre områder af Danmark blev der faktisk skabt gode naturområder - især de steder hvor det mislykkedes at få etableret landbrug. Områder af Lammefjorden viste sig også umulige at opdyrke, så her fik nogle områder der kunne bruges til jagt, lov til at ligge hen til det formål.

Friluftsrådets folder fortæller at "landkanalen omkranser hele den tørlagte Lammefjord, skaber et smuk og spændende miljø med gode muligheder for naturoplevelser. Her står fiskehejren ofte mellem sivene på den modsatte bred, mens blishønen svømmer rundt i sine karakteristiske små ryk. Kanalen adskiller i dag den gamle fredelige fjordbred med den opdyrkede Lammefjord, hvor gårde og huse ligger tæt langs kanalens anden bred". Der mangler dog oplysning om bredden af dette kanalområde.

Hørve Kanalvej. Stedet hvor den mødes med en anden stor kanal, Dragskanalen.

Hvor stien krydser Dragsmøllevej, løber Hørve Kanal sammen med Dragskanalen. Herfra drejede jeg mod vest og tog en gevaldig lang omvej omkring Dragsholm Slot. Slottet har en meget lang historie tilbage i tiden med grever, baroner og andre fornemme folk. Først i det tyvende århundrede (1932) overtog Statens Jordlovsudvalg slottet. Herefter blev slottet bortforpagtet til hotelvirksomhed, mens forpagteren selv drev landbrug. Det er Bøttger-familien som siden har ejet slottet. Park og voldgrav er restaureret i nyere tid. 

Dragsholm Slot. Jeg blev kontaktet af en af de lokale som gav mig det indtryk af at det ikke var velset at fotografere slottet. Der står ellers et velkommen-skilt ved indgangen. Men udsigten kan det vel ikke være noget galt i at præsentere: Her mod vandet hvor man kan se de hvide bølgetoppe. 

Efter at være vendt tilbage til den oprindelige rute, Bjergesøvej så jeg i forventning frem mod det som Friluftsrådet fortæller om i folderen: "den store morænebakke, som tidligere var en halvø ud i Lammefjorden med udsigt fra Bjergesø til Dragsholm og Vejrhøj, et landskabsbillede forherliget af en af vores mest kendte malere fra guldalderen." Vejen til Bjergsø er som i Lillevang en asfalteret landevej og noget mere trafikeret - om end dog ikke noget der kan ødelægge en god vandretur. Til gengæld skal man dog ikke forvente noget guldalderlignende her. Man går det meste af turen langs golde landbrugsarealer så vidt øjet rækker. Efter Bjergesø går man ad en smal vandresti til Hørve. En ganske stille og lige vej som formentlig er et markskel mellem vidtstrakte landbrugsarealer.

Bjergesøvej. Jeg spejdede efter hvor det guldalderlandskab kunne ligge som omtalt i folderen, og dette er mit nærmeste bud. 

Jeg prøvede at søge på Statens Museum for Kunsts Samling, men fandt dog kun et bille af Karl Bovin: Landskab fra Odsherred fra 1931. Det har nok det til fælles med et fuldaldermaleri at højdedraget er noget dramatiseret set i forhold til de faktiske. For det kan vel næppe være guldaldermaleren Johan Thomas Lundbyes lige så dramatiserede udsigt fra Vejrhøj fra 1846? Den bevoksning findes ikke i dag.

Således blev  der altså taget hul på den sidste kommune på Sjælland: Odsherred. Næste gang går det længere nordpå.

Ruten

Hørve Station. Lillevangen. Hørve Kanalvej. Dragsholm tur/retur. Bjergsøvej. Sti Bjergesø-Hørve Station. I alt ca. 15 km.