Slagelse - Sorø

8 minutter med toget, 16 km ad vestmotorvejen. Eller 21 km på 6 timer ad små landeveje gennem skov og åbne landskaber

Et af de bedre åbent landskabpanoramaer på turen: Lidt syd for hvor Valdemarskildevej krydser jernbanen.

Slagelse er en pænt stor provinsby. Jeg havde egentlig planlagt at prøve at finde nogle gode motiver i byen, men for lidt vild, nåede Torvet og fandt så Fruegade mod Slotsalleen. Så jeg fik ikke rigtig gået rundt som jeg ellers havde planlagt. Men jeg vidste at der lå mange kilometer forude, og kunne ikke tillade mig at bruge fødderne på byvandring da 21 km er sådan lige hvad jeg pt kan klare.

Skt Mikkelsgade med udsyn mod Slagelse Station i baggrunden.

Antvorskov Ruin

Antvorskov Ruin er en absolut K3'er. Der er ikke meget tilbage af det fordums gloromvundne magtcentrum i Norden fra 1200-tallet. Der er noget af muren tilbage på Hovedhuset. Og man ved ikke rigtig hvad det har været brugt til. Hospital, måske. Ellers skal man mere end bruge sin fantasi til at forestille sig Johannitterordenens bastion lidt uden for Slagelse. Gaderne i området med forstavelsen Slots... gør ellers alt for at minde om de tider. Nogen nydelse er det ikke at være i området. Nærheden af Vestmotorvejen er særdeles mærkbar. Der er en hensynsløs larm fra trafikken.

Antvorskov Ruin. Svært at forestille sig den originale bygning. Og så larmer det som at være til Roskildefestivalen fra Vestmotorvejen der drøner omtrent lige forbi.

Slagelse Lystskov

Langs Parcelgårdsvej kommer man derimod i direkte berøring med nutidens militære magter: Et stykke øst for ruinen kommer man ind på militært område. Man må godt gå igennem, men ikke bevæge sig ud ad sidevejene. Man advares mod krydsende bæltekøretøjer. Og opslæbt indtørret mudder flere steder vidner om at det ikke bare er verbalt.

Parcelgårdsvej. Ikke så mange dikkedarer. Bare et rart sted at gå igennem Slagelse Lystskov. Trafikken er minimal.

Der affyres også i et væk skudsalver et eller andet sted. Men dog ikke i nærheden af vejen. Halvvejs gennem Slagelse Lystskov er man ude igen af det militære område. Og kan ånde lettet op over at være sluppet helskindet igennem.

Vedbysøndervej. Et af de bedre panoramaer. Ellers er der ikke meget at kikke på eller lytte til i umiddelbar nærhed. Og så blæser det her ganske forskrækkeligt, uden at der er mulighed for at gå i læ.

Slagelse Lystskov er en dejlig skov. Og med den friske vind er der ikke skyggen af myg. Men det skal jeg selvfølgelig ikke garantere for ikke kan ske på en vindstille dag. Turen gennem skoven er en 3-4 kilometer lang og aldeles fredfyldt.

Borød-Flinterup. Stedet med det lange navn og de få huse og gårde. 

Det er høsttid. Og flere steder er der gang i landbrugskøretøjer og -maskiner. Det er også den tid på året hvor man langs vejen kan fouragere brombær, mirabeller, æbler mv. Generelt er der for mig overraskende megen skov på ruten. Men dog også Vedbysøndervej som er et noget kedeligt landbrugsområde. Her blæser det endda ret meget og der er ingen læ at finde. Lyden fra blæsten er den eneste man kan høre. Markerne ligger skalperede og øde hen.

På Rødengvej er turen kommet til Sorø Kommune. Her en af de mere uplejede og dejlige enge med køer og heste i det fjerne. De findes skam!

Landsbyer er der næsten ingen af. Med mindre man medtager stednavne som Vedbysønder, Borød-Flinterup som ikke er meget andet end et par huse. Førstnævnte er endda mest domineret af to meget store industrivirksomheder. Turen var min første i Slagelse Kommune og mit hidtil længste fremstød mod vest!

Sorø Station. Der egentlig ligger i Frederiksberg. Men det navn var vist allerede optaget da stationen skulle have navn. Jeg kan ikke nok så meget anbefale den lille cafe på stationen. Fx kardemommesnurre og andet hjemmebag. Og nej, jeg har ikke fået noget gratis for at reklamere for dem. 

Ruten

Slagelse Station. Antvorskov Ruin. Parcelgårdsvej. Valdemarskildevej. Vedbysønder. Vedbysøndervej. Grøftevej. Ellepindevej. Parnasvej. Smedevej. Sorø Station

Dyrehaven og Jægersborg Hegn

Sommerferien sidste vandring: Klassikeren med den stensikre oplevelses- og kvalitetsgaranti

Efter sommerens udforskning af Stevns og omegn afsluttede jeg sommerferien med en klassiker. På kendte stier, til kendte vandringsmål. Der er vist ikke ret mange i Hovedstadsområdet som ikke har været der på et eller andet tidspunkt, til en eller anden begivenhed. Og selv på en vejrmæssigt lidt tvivlsom fredag efter skolestart er stedet godt besøgt, lige fra morgenstunden. Så hvorfor ikke bare kaste sig ud i et orgie af fotoer fra turen, hvor fortællingen ligger i undeteksterne.

Naturstyrelsen samlede for nogle år siden de to foldere om Dyrehaven og Jægersborg Hegn i en, og det gør det unægteligt noget nemmere at bruge den. Der er aftagnet 4 kløverstier på kortet. Og jeg valgte naturligvis den længste på 16 km. Og da jeg ikke kan få det langt nok, tog jeg også en afstikker på noget af den 7,5 km lange Raadvad og Mølleåen.

Har man ikke været andre steder i Dyrehaven, så kender de fleste nok det sydøstligste hjørner der er proppet med legendariske lokaliteter: Dyrehavsbakken, Klampenborg Galopbane, Peter Liep's Hus, Kirsten Piils kilde. Lugten af hestepærer fra de mange hestevogne der dog ikke trækker mange kunder denne morgen. Ruten kommer også her forbi, faktisk går det første stræk af ruten fra Klampenborg Port til Fortun Port.

Fra Fortun Port går ruten ad Dronningvej mod Ulvedalene (se fotoet øverst). Et temmelig bakket terræn. Som man dog også ser mange andre steder i Dyrehaven. Fotoet ovenfor viser de imponerende høje træer der afveksler med lyse, åbne områder. Ikke mærkeligt at dette område er meget populært som udflugts- og picnicsted.

Eremitageslottet. Symbolet på enevældens bombastiske og voldelige regime. Kongehuset har vist aldrig givet den danske befolkning en undskyldning for den måde som denne periodes konger behandlede bønder, karle og andet godtfolk. Og de som det gik ud over, er jo også for længst døde, glemte og navnløse. Og til syvende og sidst har vi så allesammen fået adgang til området. Golffolket endda en bane.

Godt en kilometer nord for Eremitageslottet knoklede man i det lille industrisamfund Raadvad ved Mølleåen. I dag er der kun kunsthåndværkere som arbejder i de gamle fabriksbygninger og de gamle huse er pænt istandsat. Ruten nordpå fra Raadvad krydser grænsen mellem Dyrehaven og Jægersborg Hegn. Noget hegn er der dog ikke længere tale om, men en decideret tæt skov med træer der er en del yngre end de gamle kæmper i Dyrehaven. Her satte det ind med en længere byge, så ingen fotoer herfra

På tilbagevejen kommer man igen forbi sletteområdet, Hvidtjørnesletten med de mærkeligt krogede hvidtjørne. Og de gamle kæmper som for uvejret? er segnet og som får lov til at blive liggende til mulig gavn for en genudsætning af eghjortene. Som ikke længere kunne eksistere i Danmark på grund af skovvæsnet maniske trang til at rydde op og få det hele til at se pænt ud. Men mange insekter, svampe og andet kryb lever netop i sådanne gamle, hensygnende træer.

Ingen Dyrehavstur uden hjortene. De findes spredt rundt og synes at holde mest af at komme på den åbne slette tæt på skovområderne. De har vænnet sig så meget til menneskets nærværelse at de knap nok gider dreje hovedet. Er man så heldig at gætte deres kurs for græsningen, kan man sådan set bare blive stående og vente på at de kommer forbi, så er scenen sat for nærbilleder af de smukke dyr.

Stierne er gode grusveje, skovveje og asfalt. Så den skulle være lige til at gå til for alle. Og det hele er civiliseret med bænke, toiletter og sågar udskænkningssteder undervejs. Natur? Kultur? Det er vel lige meget hvad man foretrækker at kalde det. Dyrehaven og Jægersborg Hegn er bare et sted hvor man kommer tilbage. For mit vedkommende i hvert fald en gang hvert år. 

Fjordstien Holbæk - Langtvedkrydset

Strand, skov og øde steder gør denne strækning på  Fjordstien til en af de bedste jeg hidtil har gået på

Munkholmbroen er kendt, ligesom Munkholmkiosken der anes midt i billedet. Også denne tirsdag eftermiddag er der en del kunder i butikken.

Sådan lidt opgjort i kilometer er der 4 kilometer strandvandring fra Holbæk og langs Strandmøllevej. Derefter er der 9-10 kilometer skovvandring gennem Dragerup Skov og Eriksholm Skov og til sidst 4 km i området på begge sider af Munkholmbroen. Ikke strikt til Fjordstien alt sammen. Men jeg er nu engang afhængig af tog og busser og hvor langt benene kan klare. Der er ikke de store udfordringer. Strækningen er mest på grus eller skovveje samt lidt asfalt til sidst (og skulle bare overstås).

Elefant Apotekets historie går tilbage til 1705 og fra 1720 på dette sted, Ahlgade 32. Ifølge OIS skulle bygningen stamme fra 1675. Men det har jeg nu svært ved at tro på! Det blev restaureret i 2017.

Holbæk

Holbæk er sådan en pænt stor provinsby med en fin, bred gade (Ahlgade), en nydelig havn og nogle interessante byggerier på vej mod Strandmøllevej. Bl.a. rækkehusene på Labæk. Jeg har før besøgt Holbæk og set andre dele af byen. Så det var ikke på programmet denne gang. Og der er trafikeret samt vejarbejde på Ahlgade. Så det blev kun til et par snapshots af de prægnante bygninger og så mod dagens egentlige rute: Fjordstien.

Fjordstien efter lystbådehavnen,med udsigt til Dragerup i det fjerne. Skyerne ser truende ud, men de holdt sig til det. Ingen regn.

Dragerup Skov

Jeg havde egentligt også overvejet en tur ud på Kirsebærholmen øst for Holbæk. Men vel ankommet dertil opdagede jeg at det var en del af golfbanen og godt fyldt op af golffolket. Som generelt er meget venlige, men jeg har det lidt dårligt med at skulle ende turen med en lille hård hvid bold i skallen. Så jeg vendte om på landtangen og stak i stedet sydpå. Skovenen er privatskov, så man må ikke bevæge sig udenfor stierne. Det går det lidt svært at manøvrere rundt, for man kan ikke gå langs kysten. Der er siv helt ud til strandkanten. Så man skal medbringe specialudstyr til at vandre i vand.

Ved molen ud for Torpedostationen har man et pragtfuldt vy både mod nord og syd. Og når der så oven i købet er to heste der skal have dyppet skoene, så bliver det ikke meget bedre. Skoven rejser sig op ad skrænten.

Men visse steder kan man lave afstikkere til stranden, fx ved den gamle søminestation. Eller torpedostation. Den er nemt genkendelig og man bør unde sig en tur ud på den lille mole ud for stationen. Her har man en dejlig udsigt over Isefjorden. Stien går oppe på skrænten som er meget stejl, absolut konkurrencedygtig med Furesøens. Udsigten er noget begrænset, men ret betagende selv om man næsten ikke kan se fjorden.

En lidt usædvanlig strækning: Nemlig ude af skoven mellem Dragerup Skov og Erikholmskov. Det er lidt svært at yde skovvejene retfærdighed. De er gode! Og på grund af blæsevejret holdt myggene sig hjemme. Jeg så ikke en eneste.

Ud for Tjebberup gjorde jeg en afstikker op til denne lille by og gik ad Munkholmvejen. Det kan absolut ikke anbefales. Den er meget befærdet, så ved Bredetved gik det ned igen til Fjordstien. Igen en god udsigt over fjorden på nedstigningen og mellem Dragerup Skov og Eriksholmskov kommer man ned til fjorden en kilometers penge. Her er bl.a. en skydebane med skyskraberstore mure der efterhånden vil være beklædt med efeu.

Udsigt til Erikholmskov. En af de få steder hvor man ikke går oppe på skrænten (der er nemlig ikke nogen!)

Erikholmskov

Syd for skydebanen går stien igen op på skrænten og ind i landet. Så man mister igen udsigten til fjorden, men går til gengæld gennem en flot skovstrækning. Fjordstien følger hjertestien. Og selv om der er ikke er skiltet, så er det sådan set bare at følge skrænten. Jeg tog en afstikker ad de overgroede stier ud på pynten nord for Munkholmkiosken. Her er absolut stille, og man har udsigt til Munkholmbroen. Stierne bruges vist mest af fiskere, og man er nødt til at tage samme vej tilbage igen.

Et stykke på vej mod Munkholmbroen er der en nedgang til en lille bitte strand med nogle både. Herfra har man denne udsigt mod broen. Og ishuset på den anden side.

Munkholmbroen og omegn

Munkholmvej sætter nu sit præg på turen. Og det absolut ikke på den gode måde. Man kan gøre et stop ved den legendariske Munkholmkiosken hvis man er til usund mad og drikke, samt temmelig dårlig kaffe. Men stemningen vil sikkert tiltrække det fleste. Og stemning har man brug for de sidste 4 kilometer derfra. For der er ikke tænkt på vandrefolket. Slet ikke fra kiosken til broen hvor man går på en smal stribe der vist er beregnet til cykler. Jeg har før prøvet at gå langs stranden. Det kan godt med nogen anstrengelse lade sig gøre på vestsiden. Men det var der ikke kræfter til i dag.

Øst for Munkholmbroen. Butikken har åben.

Heldigvis er der et pusterum på kiosken øst for Munkholmbroen. Her er kvaliteten på is skyhøj over Munkholmkioskens, så hvis man kan holde sig, bør man vælge denne kiosk i stedet. Den er næsten ikke besøgt. Og overfor er der til de kunsthåndværkinteresserede en butik i en gammel bindingsværkslade.

Marken er mejet, ved Langtvedkrydset. Og trafikken på vejen bag mig er mejet intens. Men om lidt kommer linje 219 og kører mig til Hvalsø. Den første strækning helt alene i bussen sammen med chaufføren.

Den lille kilometer til stoppestedet Langtvedkrydset er en plage. Der er ingen plads til vandrere. Det sidste stykke er der en stubmark. Og trafik er der rigeligt af.

Fjordstien kan ses nederst i dette indslag.