Dyrehaven og Jægersborg Hegn

Sommerferien sidste vandring: Klassikeren med den stensikre oplevelses- og kvalitetsgaranti

Efter sommerens udforskning af Stevns og omegn afsluttede jeg sommerferien med en klassiker. På kendte stier, til kendte vandringsmål. Der er vist ikke ret mange i Hovedstadsområdet som ikke har været der på et eller andet tidspunkt, til en eller anden begivenhed. Og selv på en vejrmæssigt lidt tvivlsom fredag efter skolestart er stedet godt besøgt, lige fra morgenstunden. Så hvorfor ikke bare kaste sig ud i et orgie af fotoer fra turen, hvor fortællingen ligger i undeteksterne.

Naturstyrelsen samlede for nogle år siden de to foldere om Dyrehaven og Jægersborg Hegn i en, og det gør det unægteligt noget nemmere at bruge den. Der er aftagnet 4 kløverstier på kortet. Og jeg valgte naturligvis den længste på 16 km. Og da jeg ikke kan få det langt nok, tog jeg også en afstikker på noget af den 7,5 km lange Raadvad og Mølleåen.

Har man ikke været andre steder i Dyrehaven, så kender de fleste nok det sydøstligste hjørner der er proppet med legendariske lokaliteter: Dyrehavsbakken, Klampenborg Galopbane, Peter Liep's Hus, Kirsten Piils kilde. Lugten af hestepærer fra de mange hestevogne der dog ikke trækker mange kunder denne morgen. Ruten kommer også her forbi, faktisk går det første stræk af ruten fra Klampenborg Port til Fortun Port.

Fra Fortun Port går ruten ad Dronningvej mod Ulvedalene (se fotoet øverst). Et temmelig bakket terræn. Som man dog også ser mange andre steder i Dyrehaven. Fotoet ovenfor viser de imponerende høje træer der afveksler med lyse, åbne områder. Ikke mærkeligt at dette område er meget populært som udflugts- og picnicsted.

Eremitageslottet. Symbolet på enevældens bombastiske og voldelige regime. Kongehuset har vist aldrig givet den danske befolkning en undskyldning for den måde som denne periodes konger behandlede bønder, karle og andet godtfolk. Og de som det gik ud over, er jo også for længst døde, glemte og navnløse. Og til syvende og sidst har vi så allesammen fået adgang til området. Golffolket endda en bane.

Godt en kilometer nord for Eremitageslottet knoklede man i det lille industrisamfund Raadvad ved Mølleåen. I dag er der kun kunsthåndværkere som arbejder i de gamle fabriksbygninger og de gamle huse er pænt istandsat. Ruten nordpå fra Raadvad krydser grænsen mellem Dyrehaven og Jægersborg Hegn. Noget hegn er der dog ikke længere tale om, men en decideret tæt skov med træer der er en del yngre end de gamle kæmper i Dyrehaven. Her satte det ind med en længere byge, så ingen fotoer herfra

På tilbagevejen kommer man igen forbi sletteområdet, Hvidtjørnesletten med de mærkeligt krogede hvidtjørne. Og de gamle kæmper som for uvejret? er segnet og som får lov til at blive liggende til mulig gavn for en genudsætning af eghjortene. Som ikke længere kunne eksistere i Danmark på grund af skovvæsnet maniske trang til at rydde op og få det hele til at se pænt ud. Men mange insekter, svampe og andet kryb lever netop i sådanne gamle, hensygnende træer.

Ingen Dyrehavstur uden hjortene. De findes spredt rundt og synes at holde mest af at komme på den åbne slette tæt på skovområderne. De har vænnet sig så meget til menneskets nærværelse at de knap nok gider dreje hovedet. Er man så heldig at gætte deres kurs for græsningen, kan man sådan set bare blive stående og vente på at de kommer forbi, så er scenen sat for nærbilleder af de smukke dyr.

Stierne er gode grusveje, skovveje og asfalt. Så den skulle være lige til at gå til for alle. Og det hele er civiliseret med bænke, toiletter og sågar udskænkningssteder undervejs. Natur? Kultur? Det er vel lige meget hvad man foretrækker at kalde det. Dyrehaven og Jægersborg Hegn er bare et sted hvor man kommer tilbage. For mit vedkommende i hvert fald en gang hvert år.