Borups sydøstlige omegn

Gråvejr og vinterkulde rundt i området sydøst for Borup der byder på lidt af hvert

Kimmerslev Udlodder på vej mod stævningsskovene som stadig bliver vedligeholdt af kulturhistoriske grunde. Der skulle være fire lodder, hver med sit stadie af tilbageskæring for at få træerne til at skyde flere stammer.

Borup

Borup er en stationsby med over 3.100 indbyggere. Den var dog før jernbanens tid 1856 ikke den største by. Det var først da stationen kom til at den blev det. Så opstod der en stationsby syd for bondelandsbyen som i 1900-tallet hurtigt voksede sig meget større end denne. Området omkring stationen (der nu er apotek) har et par forretninger, bl.a. et supermarked, men ellers sker der ikke så meget på sådan en lørdag i februar, og det er umuligt at opdrive en kop kaffe

Kimmerslevvej 24 er et af de pænere, og stadig typiske størrelser på huse i stationsbyen. Huset er fra 1929.

Helt op til 1800-tallet var Nørre Dalby områdets største byområde. Nu er det en blandet soveby af et par gamle huse og lidt nybyggeri. For vandrere er det mest kirken man lige kan passere og kigge nærmere på (se Flickr-album for fotoer). Den er dog stadig større end turens tredje byområde, Regnemark.

Regnemark er en ganske lille landsby, soveby med et par større gårde. Markerne i området er ret store og langs vejene bliver der ofte pløjet næsten lige til asfalten.

Kimmerslev Sø

Søen er privatejet (Svenstrup Gods). På søens stejle skrænter mod nord har naturen lige fået lov til at indtage en op til 5 meter bred strimmel, inklusiv en ny sti. Svenstrup Gods var engang Sjællands næststørste gods og ejer stadig en masse i området. Og så er der ellers marker for resten. Her om vinteren har man udsigt til sydbredden, bl. a. til Kimmerslev Kirke. Kimmerslev Kirke stammer måske helt tilbage til 1100-tallet og ligger modsat mange andre kirker ved en søbred på en banke, altså ikke på en bakke. Jeg er ikke sikker på at man kan se den når der kommer blade på træerne. Mere interessant er Nørre Dalby Kirke der er gul lige som fx Solrød Kirke og flere andre kirker østpå.

Et kik over Kimmerslev Sø mod Kimmerslev Kirke. Det angiver ganske godt stemningen på denne råkolde februardag.

Til gengæld ser alting nu altså bedre ud i solskin! Med de tungegrå skyer og de strittende grene - lidt tyngende. Men stemningen er god. Stille og rolig, og der er også liv i naturstrimlen langs søen.

Dæmningen ved mølledammen. Man aner hvor meget dybere møllehuset ligger.

Mere særpræget end kirken er Kimmerslev vandmølle. Den blev opført af Svenstrup Gods. Indtil 1915 fæstemølle under godset. Så blev den solgt til en slægt som stadig har den. Når man går rundt på mølleområdet er man ikke i tvivl om møllers betydning i landbrugssamfundet. Det var her bønderne fik malet deres korn. Derfor havde mølleren ofte beværtning som fungerede som samlingssted. I 1920 fik møllen en motor og fra 1943 drevet med en vandturbine. Indtil 1970 hvor det hele stoppede. Men såvel møllehus som mølledam er bevaret.

Stien på ryggen af åsen Ravneshave med skrænter til begge sider. Fotoet angiver ikke særlig godt den fine stemning der egentlig er. Og jeg kom også meget tæt på noget råvildt her.

Skove

Skovområderne syd for Borup meget store. Ikke så imponerende som Bidstrup-skovene, men ikke så ringe endda. I dag blev det til Kimmerslev Hessel og Kimmerslev udlodder. Faktisk temmelig oplevelsesrige for vandrere. Åsen Regnemarks Banke var tidligere et sted hvor husmænd holdt til fra 1780'erne. Det var de dårligste jorder med mose og sandede bakker. Ikke tilstrækkeligt til at være selvstændige, de måtte arbejde for bønder og godsejere. Med 8-10 personer i en husstand har der været trangt i de små huse som da også er blevet om- og tilbygget på senere. Banken er en del af den nu i stor udstrækning ødelagte Køge Ås og markerer en tunneldal fra istiden.

Der var engang en ås. Regnemarks Bakke. Nu er der jernbane og motorvej. Og tilbage er der nogle vandhuller som nu danner en ny landskabstype.

Sandet befinder sig nu under jernbanen fra Roskilde til Slagelse og motorvej E20. De mange vandhuller stammer fra udgravningerne. En anden rest af Køge Ås er Ravneshave. Dagens tur krydsede denne ås. Og der er ikke ret meget tilbage.

Et typisk vy over Køge Å-stien på denne strækning. Strimlen langs åkanten er forholdsvis bred, der er både en to-hjulspors-sti, græsrabatter og måske også lidt krat. På denne strækning er der også godt moset, så landbrug er nok urentabelt.

Køge Å

Køge Å er ganske vandfyldt. Jeg ved ikke om det er mere end normalt, men formentlig. Der har været usædvanlig meget regn. Og da åen ligger omgivet af marker, som ikke er særlig gode til at opsuge de store vandmængder, giver det en ganske god strøm. Stierne er også smattede med pytter der dog i dagens anledning (frost) er frosne og glatte. Langs Kimmerslev Møllebæk er en HOFOR-kildeplads som er ganske god som sti i mangel af andre i området.

En del af Regnemark Vandværks bygninger, de midterste. Der er større anlæg både til højre og venstre for.

Ruten er godt kortlagt med tre foldere for Køge Å-stien der også dækker området flere kilometer på begge sider af åen. De skifter hele tiden hjemmeside, men de kan googles med søgningen "køge å stien" filetype pdf.

Vandværket

Jeg har før været i området i forbindelse med mine vandringer til Københavnske kildepladser, herunder Regnemark Vandværk. Det var helt tilbage i 2014. Hele serien kan ses nederst i det første indslag. Regnemark Vandværk var oprindeligt opført af Københavns Kommune, nu er det HOFOR. Kildepladserne har sat sit præg på området. Den gode nyhed er at det betyder at smalle strimler langs Køge Å og på Kimmerslev Kildeplads langs Kimmerslev Møllebæk er friholdt fra pløjning, den dårlige at vandudvindingen har været så kraftig at det har afvandet store områder.

Se flere fotoer fra dagens tur på Flickr, Køge Kommune.

Ruten

Borup Station. Kimmeslev Sø nord. Nørre Dalby. Ravneshave. Køge Å. Regnemark Vandværk. Regnemark. Kimmerslev Udlodder. Kimmerslev Kildeplads. Kimmerslev. Borup Station.

Køge og omegn - Nord

Fortsættelse af sidste uges Køgevandring, denne gang til den nordlige del af kommunen i diset vejr

Her et typisk udsigtsbillede fra dagens rute: Lyngvej mod Kirke Skensvej. Diset, bare marker og en stribe grønt græs. Men det er dog så heldigt at der er et nogenlunde bevaret levende hegn. Dem er der eller ikke mange af.

Det har været mere end svært at finde sol på vandredagene i januar 2018. Denne dag var lidt en satsning: jeg kunne vælge lørdag med let vind og måske chancer for sol, eller søndag med frisk vind, med tendenser til kuling - og måske lidt mere sol. Vindafkøling ved de få grader der er, afgjorde sagen, og det blev lørdag. Ideelt vandrevejr, men ikke særlig fotogent. Men nu vandrer jeg jo så heller ikke bare for at tage flotte billeder.

Køge Nord Station. Man lige ane stationens rør som vil strække sig hen over stationen, videre til højre ud over motorvejen og videre over s-togssporene. Forhåbentligt kan den forbinde den splitte kommune.

Gang i udviklingen

Området omkring den nye Køge Nord Station er i gang med at blive udviklet (dog ikke Ølsemagle). Stationen er ved at tage kontur, med sit særprægede 225 meter lange rør. Hele stationen vil veje omkring 1.000 tons. Og brudstykker af røret ligger på arealerne mellem spor og motorvej og skal så løftes op og sammenføjes. Det første stykke blev sat på i november. Der er i alt seks stykker som hver vejer 100 tons, er 10 meter brede, 3 meter høje og 40 meter lange. Stationen skal stå færdig til Ringstedbanens åbning i december 2018. Hertil kommer så elevatorer og gangbroer mm. Broen er tegnet af arkitekterne fra Cobe og Dissing+Weitling i samarbejde med Cowi. Om banens forsinkelse er der vist sagt rigeligt i medierne.

EUC Sjællands markant røde bygninger, i baggrunden Køge Handelsskoles nye grå tilbygning. Uden for billedet til venstre ligger SOSU-skolen

Syd for stationen ligger et stort erhvervsområde samt et uddannelsesområde. Tættest på banen er Køge Handelsskole, som i 2011 fik en ny tilbygning, tegnet af WITRAZ arkitekter -som også stod for landskabsarkitekturen. Tilbygningen er med 4 etager samt kælder og er forbundet med den gamle, lavere bygning med en forbindelsesgang til eksisterende skolebygning. Der er tagterrasser. Facaden ligner beton, men det er træelementer . På andre mere dulgte måder er bygningen udtryk for tidens trend. Ingeniørfirmaet Rambøll har i de seneste år gaflet sig ind på arkitektområdet, og udover et andet firma opkøbte det i 2013 Witraz Architects. Senere også tegnestuen GBL. Udover handelsskolen ligger også EUC Sjælland og SOSU.

Ølby er den eneste af landbyerne på ruten som har bevaret bare en lille rest af bondelandsbyen. Her nummer150 som vist nok er fra o. 1800.

Sove-landsbyer

Ellers byder turen på en håndfuld små og lidt større landsbyer som nu er blevet til sovebyer, måske lige bortset fra nogle småhåndværksvirksomheder. Trods den store kirke er der ikke meget liv i Ølsemagle sådan en lørdag morgen, heller ikke i Ølby, hvor man dog stadig kan se rester af den gamle landsbystruktur i form af nogle gårde, samt af en bygning der engang var Ølby Gamle Skole, men som nu er dyrehospital.

I Lille Salby ligger "Bøgely", som godt kunne se ud til at have været et gammelt mejeri. Overfor ligger der nu en rideskole, og mælk (hvis det var det) bliver der ikke produceret noget af.

Endnu mindre er (trods navnet) Store og Lille (navnet er her mere passende) Salby. Alle veje der forbinder disse steder, er landeveje uden arealer til fodgængere eller cyklister. Kun en skrå rabat. Ikke at der er den store trafik - og bilisterne viser stort hensyn - men man må altså tit ud i rabatten og få børstet sålerne på støvlerne. Eller fyldt rillerne op med smat.

Køge Å ved Gammel Lellingegård. Ikke så pittoresk som om sommeren, men med så meget desto mere strøm på. Lyden af rislende vand - den er lyksalig - er ganske meget bedre her om vinteren end senere på året.

Lellinge

Eneste undtagelse fra sovebysrutinen er Lellinge. Her kan man næsten tale om en by. Med de historiske steder Gammel Lellingegård. Hovedbygningen er opført i 1860 og absout en rundgang værd. Gulstensbygningerne er særprægede og smukke. Umiddelbart syd for løber også Køge Å forbi i vanvittige snoninger der sikkert ville gøre sig ekstra godt i solskin. Men selv det formår disen, kulden og vinteren at gøre det af med.

En af de pittoriske bygninger på Gammel Lellingegård. Meget Hedeboegnsagtig. Ikke så mange dikkedarer og krummelurer, men enkel og funktionel.

Hvis man er til kirker, kan man også slå et småt forbi den. Efter gehörensagen af en lokal skulle der være lidt krise i forbindelse med fremmødet, og fordi der ikke bevilges penge nok så der kunne komme mere. Det er nu ikke noget der ryster en forhærdet tidselgemyt hvad angår kristendom som mig. Her er også et supermarked, benzintank og skole. Og så en forhenværende station (Baneledet).

Åshøj Overdrev tæt på broen der fører over motorvejen. Et typisk billede fra skoven.

Natur

Den sidste del af ruten havde jeg lagt gennem nogle skovområder. Ikke åsen da jeg synes den ikke kommer til sin ret i tåget vejr. Man kommer til dem via Overdrevsvej fra Lellinge. Det første område er Åshøj Overdrev. Som egentlig ikke længere kan kaldes et overdrev, men en skov. På den anden side af mortorvejen ligger Krageskov. Synsmæssigt sker der ikke så meget i skoven - det er jo "bare" træer. Men her mærker man liv, fred. Og det kan ikke gengives på foto. Vasebækgård

Krageskov. Skovene er generelt meget sumpede i denne del.

Køge By

En tur rundt i Køge er altid en fornøjelse. Denne gang ad Sankt Gertruds Stræde, Nyportsvej og mod stationen. På hjørnet Nørregade Alexandrastiftelsen. Den blev bygget af foreningen "Køge Borger- og Haandværkerforening" (stiftet 1847). De udlejes til ældre, værdige og trængende medlemmer af foreningen, disses enker eller enkemænd. Hvis det da stadig gælder ...

Farvel til Køge ad Nyportstræde. Jeg kommer helt sikkert igen til sommer. Senest.

Ruten

Ølby Station. Ølsemagle. Stien langs banen. Ølby. Store Salby. Lille Salby. Lellinge. Åshøj Overdrev. Krageskov. Køge Station.

Køge og omegn

Ekspedition til det gamle Køge og landsbyerne rundt omkring den gamle købstad

Vejrudsigten havde lovet solskin, men solen kunne ikke rigtig brænde igennem skyerne før lidt over middag, og så kom disen igen efter ganske kort tid. Her Kastanjegården ved Gammel Hastrupvej

Jeg har et par gange før været igennem Køge på vej mod mere fjerne destinationer. Så denne gang var målet at studere selve byen og oplandet lidt nærmere. Januar er god til byvandringer, især når vejret som i dag er noget diset og man ikke får lejlighed til at kunne se de store panoramaer, men må fokusere på de mere nære omgivelser. Og så holder det også folk væk fra gadebilledet.

Et kik gennem en af de mest spændende gader: Brogade. Her en tidlig søndag morgen før bilisterne sætter deres generende præg på gadebilledet.

Brogade

Denne tur til Køge dedikerede jeg mest til Brogade, Kirkestræde og kirken. Brogade er en af de mest spændende gader ikke blot i Køge, men generelt. Gaden er kun et par hundrede meter. Men den fremstår en sådan tidlig morgen uden biler og moderne klædte personer nærmest som en slags levende "Gamle By i Århus", i hvert fald hvad facader angår. Udover facaderne ud mod Brogade er der mulighed for at titte ind i enkelte af gårdene hvor man kan se baggårde mm.

Brogade 16 ser ud til at være ved at falde sammen, men den har da holdt i næsten 400 år. Og så er der en nydelig gård bagtil gennem porten.

Det gælder fx nummer 16. Et hus som tilsyneladende er fra 1636, hvis man skal tro årstallet over porten til gården. Bindingsværket i dag trukket op med maling i en kontrastfarve, men sådan var det ikke altid: på Sjælland kalkede man ”over stok og sten”, dvs træværk (stok) og de lerklinede tavler (sten). Info-tavlen skriver at udtrykket stammer derfra, men det kan ikke bekræftes af DSL.

Et fristende kik ind i Oluf I. Nielsen Gård. Og ja, der er virkelig meget at se på derinde. Til højre efter husrækken fx. Men bloggen tillader ikke så mange fotoer, kik i stedet på Flickr, se link nederst.

To steder er der endda hele små gyder. En af dem er Oluf I. Jensens gård som har spektakulære gamle industribygninger. Her var der 1923 til op i 1950erne bl.a. grisemarked - I 1956 blev der omsat ca. 50.000 grise her. Og det foregik på gammeldagsvis med prutning og efterfølgende håndslag. Og afsluttende drikken lidkøb hos den lokale restauratør der hed Christian Jørgensen. Ud til vejen lå fra 1927 Herluf Stæhrs Købmandshandel - det var ham der overtog biksen efter købmand Oluf J. Jensen.

"Kiøge Broe" ved begyndelsen (eller slutningen) af Brogade, til højre. Mod venstre kører bussen mod Søndre Alle, og så er man på vej ud af Køge.

Brogade slutter ved "Kiøge Broe" hvor Køge Å krydser vejen. Åen slynger sig på det sidste stykke hvor den er meget bred. Og der er en promenade langs den ene bred. Vejen emmer af historie, og den er der sikkert skrevet bøger om. Kirken er i øvrigt da også et besøg værd. Den er stor og nydeligt restaureret. Og der er en del særegne ting i kirken, bl.a. en frise hvor man udover musik og evangelisterne har afbildet de antikke videnskaber, astronomi, geometri osv. Ganske interessant at kristendommen her har gaflet sig ind på antikkens lærdom - det grundlag som videnskaben bl.a. bygger på og som er så fjernt fra kristendom som man næsten kan tænke sig.

Ellebækstien og Hastrupstien er ikke særlig fotogen på denne tid af året. Det er mere for de andre sanser, hørelsen og lugtesansen. Men her ved noget der ligner en gammel mølledam nord for Klemmenstorp kan man se dette.

Ellebækstien og Hastrupstien

Knap 300 vandreture gennem fem år har fået mig til at lægge ruten efter at undgå de 2/3 af Danmark der er dækket af landbrugsland. At vandre langs flade marker, specielt på denne årstid, kan være en deprimerende affære. Så er der mere gang i i de bynære områder med "bynatur". Her kan man se en varietet af planter og høre alskens fugle (om end man skal være fugleinteresseret for at kende deres stemmer). Jeg nyder bare at høre dem, og måske også få et glimt af dem når de flygter. Og netop denne oplevelse af natur og liv kan man få på en 2-3 kilometer lang strækning på Ellebækstien og Hastrupstien. Godt nok er de som korridorer der kniber sig gennem kedelige marker og beboede områder. Men forbavsende nok til at der er masser af fuglekvidder. Man kan selvfølgelig diskutere hvor meget "natur" der er over det. Men ikke at det er her livet finder en oase.

Åshøjvej, Åshøj. Her ser man at der er "kalket over stok og sten" som gammel sjællandsk tradition byder. Ikke noget med opmalet træværk i kontrastfarve. 

Landsbyerne

Køge er omgivet af små sovebyer der engang har været landsbyer: Åshøj, Svansbjerg, Gl. Hastrup og Egøje var hvad det blev til på denne tur, dvs vest og syd for Køge. De ligner hinanden på den vis at der er højst en håndfuld gamle gårde og huse, samt mere nutidigt byggeri. Alt sammen med karakter af sovebyer. Forretningsliv er der ikke noget af.

På Gammel Hastrupvej kan man se denne nydelige udsigt.

Sydøst for Svansbjerg gemmer der sig et halvstort industriområde, men det kan man ikke se fra landevejen.Turen mellem landsbyerne er 6-7 kilometer og der er ikke meget at kikke på mellem dem, udover flade marker der i bedste fald har et par centimeter højt grønt. Ikke nok til at tiltrække blot et minimalt dyreliv.

Fra Gammel Hastrupvej har man udsigt til denne bondeidyl på Egøjevej. Foran i billedet kan man se noget af det ikke særlig opmuntrende "grønne" landbrugsdanmark.

Modsat stierne på første del af dagens etaper er der dødsstille og ganske livløst i landbrugslandet. Knap nok en krage vender her. Så denne del af turen kan man benytte til at kikke på arkitektur i landsbyerne. Man bør unde sig en smuttur ned af Egøje Byvej, en blind vej med ganske nydelige scenarier i bakket terræn.

Den flisebelagte skovsti - nå ja, sådan da. Man kan da stadig se resterne af fliserne hist og pist. Gad vide hvem der fandt på det - måske havde en eller anden indkøbt for mange fliser?

Billesborg Indelukke

På sidste tur passerede jeg kun den vestlige del af Billeborg Indelukke. Men den østlige er faktisk mere interessant. Et par hundrede meter parallelt med Strandvejen er der dels en god sti langs et vist nok tidligere dige, men mere spændende trampestier på begge sider af et vådområde. Ca midt i dette område er der en dæmning så man kan skifte side - og samtidig få et godt blik på langs af området. Her er der natur for synet, om end det hæmmes noget af øret - støjen fra Strandvejen er ganske fremtrædende. Den sydligste forbindelsesvej fra Billesborgskolen og mod nordøst er som noget særligt beklædt med fliser. Eller rettere sagt, hvad der er tilbage af dem. Tidens tand har nemlig været særdeles hård ved cementen, og enkelte steder er der kun brokker tilbage. Det er rigtig godt terræn fordi stierne pt er bløde af vand, nogle steder endda nærmest mudder.

Et kik tværs over vådområdet i Billesborg Indelukke. Fotoet yder ikke området særlig megen respekt. Men i levendes live er det et dejligt område. Og om sommeren sikkert et slaraffenland for liv.

Se flere billeder på Flickr Album for Køge Kommune.

Ruten

Køge Station. Brogade. Ellebækstien. Hastrupstien. Ashøj. Svansbjerg. Gl. Hastrup. Egøje. Billesborg Indelukke. Strandvejen. Kirkestræde. Køge Kirke. Køge Station. I alt ca. 18 km.