Mølleåen i hvidt

Mølleåen er skøn året rundt, også når der er nyfalden sne, giver det unikke oplevelser og motiver

Mølleåen nedenfor Sorgenfri Slot. Her genlyder ådalen af larm fra skoleklasser og førskolebørn som har benyttet lejligheden til endelig at få lidt frisk luft. Uartige drenge forsøger sig med isen, til pædagogernes store fortrydelse, mens pigerne hviner og spørger hvad drengene nu finder på.

Og det er der en del der har opdaget. Stierne er allerede hårdt trampet her på 1. dagen efter den nyfaldne sne. Men da der ikke har været tø, er de ikke nået at blive glatte. Og der er da også en del naturelskere, hundeejere, vintersportsfolk, skolebørn osv. spredt på stierne. Motiverne formelig hober sig op. Mølleåen er i forvejen et fantastisk område at vandre i. Tilsat den særlige oplevelse det er at se noget i nyfalden sne er det svært at holde fingeren fra knipseren - næsten 90 gange blev den motioneret. Og slet ikke nok plads til at vise dem alle på denne blog. Men heldigvis er der da mit Flickr-album. Kig ind på Lyngby og se flere flotte fotoer fra fredagens tur.

Lyngby. Vandmøllen ved Kongevejen. Et klassisk motiv, men bruset fra vandet, farverne og stemningen retfærdiggør det. Overfor ligger Frilandsmuseet, og på en dag som denne ville det være perfekt hvis det kunne holde åbent så man kunne få et indblik i hvor koldt det var på fortidens bondegårde.

Når bladene er faldet af træerne får man også helt andre mulighederr for at se hvad bladene gemte. Da moserne samtidig er frosset til er det muligt at bevæge sig tættere på åkanten så man får muligheder til at se området ud fra andre vinkler end man ellers kan komme til.

Bygningerne i Brede står blottet for træernes blade. Tagene er blevet hvide, det hele står i hvidt!

Der er skrevet mange bøger om Mølleåen og de industrien der opstod langs den på grund af vandkraften. Papir, knive, kobber, jern osv. Den danske industris vugge. Dengang hvor fabriksrøgen, skidt og møg lå over det hele var det sikkert ikke så idyllisk som det fremstår i dag. Med luksusbliger og dyre kontorer.

Ørholm ligner noget fra Ruder Konges tid, men på bygningerne står der 1944, så skinnet bedrager. Det går ikke området mindre attraktivt.

De fleste af bygningerne fra de gamle industrisamfund bruges nu til andre ting: Offentlige og private kontorer og arbejdspladser, boliger og institutioner. Sikker også bedre isolerede end oprindeligt. Selv om der næsten ingen vind er, bider kulden i kinder og øreflipper. Og man må holde sig i gang for at få varmen.

Et af de motiver der ikke er muligt om sommeren pga vegetation: Nymølle ved Kulsviervej.

Men egentlig behøver billederne vel ikke så meget tekst. Enhver kan hente de foldere der findes om Mølleåstien eller læse de talrige bøger. Og Vandringsløse Tidende har også den 15. august 2014 færdedes på samme strækning om sommeren, så læserne kan sammenligne.

Himlen er blå i Det Danske Schweiz ved Ansgars Kilde. Ansgar har intet med kilden at gøre, og Schweiz bliver nok fornærmet over sammenligningen. 

Med flot vintervejr som dette kan Mølleåen fuldt ud måle sig med sommerens vandreture. Stierne vedligeholdes fint. Der er fx fejet og saltet på asfaltstien af Mølleåstien så cykler vil også kunne begå sig her. Da der ikke er asfalt på hele strækningen, er et par solide vandrestøvler nok at foretrække. Jeg så flere cyklister som måtte stå af og trække eller ligefrem bære cyklen.

Lad os nu endelig ikke glemme åen selv. På begge sider er den synlig adskillige steder. Både når man tager den relativt højtliggende sti på nordsiden og den lavtliggende syd.

De fleste industrier langs Mølleåen er bevaret, undtaget et, nemlig Stampen. Fabrikken brændte og blev ikke genopbygget. Tilbage er mølledammen, Stampedammen, og anlægget ved det lille vandfald.

Rådvad hører sig til i enhver omtale af Mølleåen. Og når træerne løfter bladtæppet er der så meget desto mere at se.

Vestvolden oversvømmet del 2

Opfølgning på nytårsdags situationsrapport fra Vestvolden der løber over sine bredder i Rødovre

Uden i øvrigt mange ord, blot en ajourføring af fotoerne fra indlægget fra 1. januar i år. Generelt er vandet ikke steget yderligere, måske endog faldet et par centimeter. Mellem Islevbro og Slotsherrensvej er voldgraven ved at fryse til. Heldigvis er der ingen betonanlæg (kaponierer) på denne strækning. Jeg ved ikke om betonen i disse er frostsikret.

Bemærk også linket til yderligere fotoer fra oversvømmelsen på mit Flick-album over Rødovre.

Broen umiddelbart syd for Jyllingevej bag Ejbybunkeren er stadig oversvømmet. Voldgraven er dog ikke som længere nordpå ved at fryse til.

Det mest kritiske sted for beboerne langs Vestvolden er på Ved Voldgraven mellem Islevbrovej og Slotsherrensvej. Vandstanden er sunket noget, så stien på volden ikke længere er oversvømmet, men vandet siler stadig ned på vejen, fryser til og laver skøjtebane, der stadig forhøjes ved at nyt vand løber hen over det frosne.

Broen mellem Knudsbølvej og cykelbroen til Ejby Erhvervskvarter er stadig lukket. Vandstanden ser ud til at være faldet noget siden fotoet fra 1. januar. Men ikke ret mange centimeter.

Oversvømmende Velkommen 2016: Vestvolden

De store regnmængder har sat sit præg på Vestvolden. Vandstanden er højere end nogensinde. Et enkelt sted er den endda ved at flyde over

Stormgitteret er blevet Vestvoldens vartegn, og de fleste steder har de da også modstået vandet. Med undtagelse af her ved Jyllingevej, hvor man ikke længere kan passere. Vandstanden kan nogenlunde bedømmes ved at sammenligne rækværkets to halvdele. Jeg mener at dette foto er broen set fra den anden side under mere normale omstændigheder..

De mange der benytter stierne langs Vestvolden har sikkert bemærket en usædvanlig høj vandstand i voldgraven. I hvert fald beboerne på Ved Voldgraven i Rødovre som ligger under vandspejlet også til daglig, må have bemærket at vandet siler ned på deres vej. Jeg har på mine cykelture til arbejde uden at tænke videre over det undret mig over mængden af vand på vejen. Så det er ikke noget nyt, det har stået på i flere uger.

Ved Voldgraven i Rødovre, syd for Slotsherrensvej. Husene ligger på voldens glacis, altså klart under vandspejlet i voldgraven, også til daglig. Det udgør normalt ikke noget problem. Men her ser man hvordan vandet stille og roligt siler gennem volden og konstant holder køreanen våd. Godt der ikke har været frost endnu. Men det skulle komme i næste uge.

Men ellers er vandstigningen åbenbar for enhver som er vant til at færdes langs volden. Den bedste måde at få et indtryk af ovesvømmelsen er ved at benytte den bedækkede vej, altså den sti som løber langs voldgraven på fjendesiden - altså mod vest. Her er oversvømmelsen særlig tydelig i Rødovre syd for Kagsmosen. Et enkelt sted (se nedenstående foto) er vandet endda ved at løbe over volden. Det er nu også det mest kritiske sted. Volden er trods alt de fleste steder så høj at vandet skal stige adskillige meter før det bliver kritisk.
 

Volden langs Ved Voldgraven er et af de laveste stykker på Vestvolden fordi man ikke regnede med at en fjende ville angribe her. Området er sumpet. Dette betyder at vandet nu på dette sted er ved at flyde over volden, ned på det gamle glacis og mod bebyggelsen. Det eneste sted hvor vandmængden er kritisk for de omliggende huse.

Bevoksningen langs bredderne som normalt er på land, står oversvømmet, og selv store træer må pludselig se sig selv stå flere meter ude i volden under vand. Elletræer er ligeglade, men stort set alle andre træer vil nok i det lange løb bukke under hvis det fortsætter. Tøsneen i november har sat sit præg på mange træer, selv store, som ganske enkelt er flækket midt over og er faldet ud i voldgraven eller spærrer for stien.

Broen ved Knudsbølvej som forbinder Tårnvej med industrrikvarteret ved en gang- og cykelbro over Motorring 3 er ganske enkelt spærret: "Broen er spærret på grund af vand", oplyser de i al hast opsatte skilte. Broen er nu ikke længere oversvømmet, men det er tydeligt at vandstanden har været højere her end fotoet viser.

Længere syd på mod Brøndby bliver voldene meget højere, så oversvømmelsen synes ikke af så meget. Men hvis man krydser volden fra den bedækkede vej og besøger kaponiererne på den anden side vil man hurtigt opdage at mange af dem er helt oversvømmet - godt at de ikke skal bemandes, for de stakkels soldater ville da stå i vand til et pænt stykke over anklerne. Poternerne som leder gennem volden er sine steder omdannet til små vandløb eller drænkanaler. Men også i selve volden kan man se at der er opstået små kildevæld hvorfra vandet kvælder ned i selve graven.

Dobbeltkaponieren ved Voldpunkt XII og Hvissinge Batteri er oversvømmet. Det er måske lidt svært at se pga tågen. Men man aner hvor højt vandet står, og måske også til venstre vandløbet fra poternen. Kigger man ind i kaponieren vil man opdage at der står vand til op over anklerne.

Jeg skal ikke gøre mig klog på vandafledningen i Vestvolden. Kun må man jo konstatere at vandet skal passere utallige flaskehalse på sin vej sydpå, bl.a. Slotsherrrensvej, Jyllingevej, Roskildevej, jernbanen og Park Alle. Rørene under disse kan muligvis være dimensioneret alt for små til at kunne klare måneders regnmængder. Og endvidere være proppet til.

Dette syn er ikke usædvanligt på den bedækkede vej: Et stort træ er væltet hen over stien. Men mængden af væltede træer over stier er dog intet imod det store antal som er væltet på tværs af voldgraven. Desuden flyder der stumper af stammer og grenansamlinger rundt. Man kan levende forestille sig hvordan disse vil blokere flaskehalsene under veje og jernbaner.

Måske er netop den usædvanlige mængde af drivtømmer også med til at proppe disse flaskehalse til. Som nævnt ovenfor bemærker man overalt på stien væltede træer, og visse steder må man endda klatre igennem eller gå en mindre omvej.

Vist nok en ny foreteelse i volden umiddelbart nord for Voldpunkt 12, Hvissinge Batteri: En veritabel kilde er sprunget ud af volden ca. halvvejs oppe og risler lystigt ned i voldgraven.

Men ellers er der batardeauerne, altså betondæmningerne som afbøder terrænets fald og sikrer at vandet ikke bare fosser ud af voldgraven. Den første man støder på efter dem ved Husum Station ligger lidt syd for Park Alle i Rødovre, og her er der godt nok gang i den. Vandet fosser. Uheldigvis bliver vandet bremset af en veritable blokade af store grene. Men om det hjælper at fjerne disse, skal jeg ikke gøre mig klog på. Blot konstatere at begge glughuller er godt proppet til med dem.

Batardeauen umiddelbart syd for Rødovre Park Alle. Stormgitteret står flot. Men bemærk de store træstammer som har lagt sig på tværs af glughullerne. Mon de ikke er med til at bremse afvandingen? Dette foto viser batardeauen under mere normale omstændigheder. Som det ses, ingen fos, og vandet står oven i købet langt under overløbet.

Syd for disse batardeauer ser det ud til at alt er som det plejer at være. Broerne er pæne, kaponiererne tørre og stierne langs voldgraven ikke på noget sted oversvømmet. Det ser oven i købet ud til at vandstanden ligner noget nær det normale. Jeg kommer dog ikke så tit så langt ned til at kunne bedømme det.

Broerne og voldgraven syd forr batardeauen ser mere normale ud som fx denne. Stormgitteret kan med rette hævde sin status som vartegn for Vestvolden.