Mølleåen i hvidt

Mølleåen er skøn året rundt, også når der er nyfalden sne, giver det unikke oplevelser og motiver

Mølleåen nedenfor Sorgenfri Slot. Her genlyder ådalen af larm fra skoleklasser og førskolebørn som har benyttet lejligheden til endelig at få lidt frisk luft. Uartige drenge forsøger sig med isen, til pædagogernes store fortrydelse, mens pigerne hviner og spørger hvad drengene nu finder på.

Og det er der en del der har opdaget. Stierne er allerede hårdt trampet her på 1. dagen efter den nyfaldne sne. Men da der ikke har været tø, er de ikke nået at blive glatte. Og der er da også en del naturelskere, hundeejere, vintersportsfolk, skolebørn osv. spredt på stierne. Motiverne formelig hober sig op. Mølleåen er i forvejen et fantastisk område at vandre i. Tilsat den særlige oplevelse det er at se noget i nyfalden sne er det svært at holde fingeren fra knipseren - næsten 90 gange blev den motioneret. Og slet ikke nok plads til at vise dem alle på denne blog. Men heldigvis er der da mit Flickr-album. Kig ind på Lyngby og se flere flotte fotoer fra fredagens tur.

Lyngby. Vandmøllen ved Kongevejen. Et klassisk motiv, men bruset fra vandet, farverne og stemningen retfærdiggør det. Overfor ligger Frilandsmuseet, og på en dag som denne ville det være perfekt hvis det kunne holde åbent så man kunne få et indblik i hvor koldt det var på fortidens bondegårde.

Når bladene er faldet af træerne får man også helt andre mulighederr for at se hvad bladene gemte. Da moserne samtidig er frosset til er det muligt at bevæge sig tættere på åkanten så man får muligheder til at se området ud fra andre vinkler end man ellers kan komme til.

Bygningerne i Brede står blottet for træernes blade. Tagene er blevet hvide, det hele står i hvidt!

Der er skrevet mange bøger om Mølleåen og de industrien der opstod langs den på grund af vandkraften. Papir, knive, kobber, jern osv. Den danske industris vugge. Dengang hvor fabriksrøgen, skidt og møg lå over det hele var det sikkert ikke så idyllisk som det fremstår i dag. Med luksusbliger og dyre kontorer.

Ørholm ligner noget fra Ruder Konges tid, men på bygningerne står der 1944, så skinnet bedrager. Det går ikke området mindre attraktivt.

De fleste af bygningerne fra de gamle industrisamfund bruges nu til andre ting: Offentlige og private kontorer og arbejdspladser, boliger og institutioner. Sikker også bedre isolerede end oprindeligt. Selv om der næsten ingen vind er, bider kulden i kinder og øreflipper. Og man må holde sig i gang for at få varmen.

Et af de motiver der ikke er muligt om sommeren pga vegetation: Nymølle ved Kulsviervej.

Men egentlig behøver billederne vel ikke så meget tekst. Enhver kan hente de foldere der findes om Mølleåstien eller læse de talrige bøger. Og Vandringsløse Tidende har også den 15. august 2014 færdedes på samme strækning om sommeren, så læserne kan sammenligne.

Himlen er blå i Det Danske Schweiz ved Ansgars Kilde. Ansgar har intet med kilden at gøre, og Schweiz bliver nok fornærmet over sammenligningen. 

Med flot vintervejr som dette kan Mølleåen fuldt ud måle sig med sommerens vandreture. Stierne vedligeholdes fint. Der er fx fejet og saltet på asfaltstien af Mølleåstien så cykler vil også kunne begå sig her. Da der ikke er asfalt på hele strækningen, er et par solide vandrestøvler nok at foretrække. Jeg så flere cyklister som måtte stå af og trække eller ligefrem bære cyklen.

Lad os nu endelig ikke glemme åen selv. På begge sider er den synlig adskillige steder. Både når man tager den relativt højtliggende sti på nordsiden og den lavtliggende syd.

De fleste industrier langs Mølleåen er bevaret, undtaget et, nemlig Stampen. Fabrikken brændte og blev ikke genopbygget. Tilbage er mølledammen, Stampedammen, og anlægget ved det lille vandfald.

Rådvad hører sig til i enhver omtale af Mølleåen. Og når træerne løfter bladtæppet er der så meget desto mere at se.