Oversvømmende Velkommen 2016: Vestvolden

De store regnmængder har sat sit præg på Vestvolden. Vandstanden er højere end nogensinde. Et enkelt sted er den endda ved at flyde over

Stormgitteret er blevet Vestvoldens vartegn, og de fleste steder har de da også modstået vandet. Med undtagelse af her ved Jyllingevej, hvor man ikke længere kan passere. Vandstanden kan nogenlunde bedømmes ved at sammenligne rækværkets to halvdele. Jeg mener at dette foto er broen set fra den anden side under mere normale omstændigheder..

De mange der benytter stierne langs Vestvolden har sikkert bemærket en usædvanlig høj vandstand i voldgraven. I hvert fald beboerne på Ved Voldgraven i Rødovre som ligger under vandspejlet også til daglig, må have bemærket at vandet siler ned på deres vej. Jeg har på mine cykelture til arbejde uden at tænke videre over det undret mig over mængden af vand på vejen. Så det er ikke noget nyt, det har stået på i flere uger.

Ved Voldgraven i Rødovre, syd for Slotsherrensvej. Husene ligger på voldens glacis, altså klart under vandspejlet i voldgraven, også til daglig. Det udgør normalt ikke noget problem. Men her ser man hvordan vandet stille og roligt siler gennem volden og konstant holder køreanen våd. Godt der ikke har været frost endnu. Men det skulle komme i næste uge.

Men ellers er vandstigningen åbenbar for enhver som er vant til at færdes langs volden. Den bedste måde at få et indtryk af ovesvømmelsen er ved at benytte den bedækkede vej, altså den sti som løber langs voldgraven på fjendesiden - altså mod vest. Her er oversvømmelsen særlig tydelig i Rødovre syd for Kagsmosen. Et enkelt sted (se nedenstående foto) er vandet endda ved at løbe over volden. Det er nu også det mest kritiske sted. Volden er trods alt de fleste steder så høj at vandet skal stige adskillige meter før det bliver kritisk.
 

Volden langs Ved Voldgraven er et af de laveste stykker på Vestvolden fordi man ikke regnede med at en fjende ville angribe her. Området er sumpet. Dette betyder at vandet nu på dette sted er ved at flyde over volden, ned på det gamle glacis og mod bebyggelsen. Det eneste sted hvor vandmængden er kritisk for de omliggende huse.

Bevoksningen langs bredderne som normalt er på land, står oversvømmet, og selv store træer må pludselig se sig selv stå flere meter ude i volden under vand. Elletræer er ligeglade, men stort set alle andre træer vil nok i det lange løb bukke under hvis det fortsætter. Tøsneen i november har sat sit præg på mange træer, selv store, som ganske enkelt er flækket midt over og er faldet ud i voldgraven eller spærrer for stien.

Broen ved Knudsbølvej som forbinder Tårnvej med industrrikvarteret ved en gang- og cykelbro over Motorring 3 er ganske enkelt spærret: "Broen er spærret på grund af vand", oplyser de i al hast opsatte skilte. Broen er nu ikke længere oversvømmet, men det er tydeligt at vandstanden har været højere her end fotoet viser.

Længere syd på mod Brøndby bliver voldene meget højere, så oversvømmelsen synes ikke af så meget. Men hvis man krydser volden fra den bedækkede vej og besøger kaponiererne på den anden side vil man hurtigt opdage at mange af dem er helt oversvømmet - godt at de ikke skal bemandes, for de stakkels soldater ville da stå i vand til et pænt stykke over anklerne. Poternerne som leder gennem volden er sine steder omdannet til små vandløb eller drænkanaler. Men også i selve volden kan man se at der er opstået små kildevæld hvorfra vandet kvælder ned i selve graven.

Dobbeltkaponieren ved Voldpunkt XII og Hvissinge Batteri er oversvømmet. Det er måske lidt svært at se pga tågen. Men man aner hvor højt vandet står, og måske også til venstre vandløbet fra poternen. Kigger man ind i kaponieren vil man opdage at der står vand til op over anklerne.

Jeg skal ikke gøre mig klog på vandafledningen i Vestvolden. Kun må man jo konstatere at vandet skal passere utallige flaskehalse på sin vej sydpå, bl.a. Slotsherrrensvej, Jyllingevej, Roskildevej, jernbanen og Park Alle. Rørene under disse kan muligvis være dimensioneret alt for små til at kunne klare måneders regnmængder. Og endvidere være proppet til.

Dette syn er ikke usædvanligt på den bedækkede vej: Et stort træ er væltet hen over stien. Men mængden af væltede træer over stier er dog intet imod det store antal som er væltet på tværs af voldgraven. Desuden flyder der stumper af stammer og grenansamlinger rundt. Man kan levende forestille sig hvordan disse vil blokere flaskehalsene under veje og jernbaner.

Måske er netop den usædvanlige mængde af drivtømmer også med til at proppe disse flaskehalse til. Som nævnt ovenfor bemærker man overalt på stien væltede træer, og visse steder må man endda klatre igennem eller gå en mindre omvej.

Vist nok en ny foreteelse i volden umiddelbart nord for Voldpunkt 12, Hvissinge Batteri: En veritabel kilde er sprunget ud af volden ca. halvvejs oppe og risler lystigt ned i voldgraven.

Men ellers er der batardeauerne, altså betondæmningerne som afbøder terrænets fald og sikrer at vandet ikke bare fosser ud af voldgraven. Den første man støder på efter dem ved Husum Station ligger lidt syd for Park Alle i Rødovre, og her er der godt nok gang i den. Vandet fosser. Uheldigvis bliver vandet bremset af en veritable blokade af store grene. Men om det hjælper at fjerne disse, skal jeg ikke gøre mig klog på. Blot konstatere at begge glughuller er godt proppet til med dem.

Batardeauen umiddelbart syd for Rødovre Park Alle. Stormgitteret står flot. Men bemærk de store træstammer som har lagt sig på tværs af glughullerne. Mon de ikke er med til at bremse afvandingen? Dette foto viser batardeauen under mere normale omstændigheder. Som det ses, ingen fos, og vandet står oven i købet langt under overløbet.

Syd for disse batardeauer ser det ud til at alt er som det plejer at være. Broerne er pæne, kaponiererne tørre og stierne langs voldgraven ikke på noget sted oversvømmet. Det ser oven i købet ud til at vandstanden ligner noget nær det normale. Jeg kommer dog ikke så tit så langt ned til at kunne bedømme det.

Broerne og voldgraven syd forr batardeauen ser mere normale ud som fx denne. Stormgitteret kan med rette hævde sin status som vartegn for Vestvolden.

Farvel til 2015

Ikke så meget snak. Her er bare nogle fotoer med korte kommentarer om året der gik

I 2015 var der snevinter den 22. november. Der faldt masser af tøsne hvis vægt fik tykke grene til at knække. Især tjørn ser det ud til at være gået hårdt ud over. Hvad sneen ikke knækkede helt, ordnede den orkanende storm få dage efter. Dette træ mellem Kagsåen og Motorring 3 minder om at der stadig ikke er ryddet op.

På et hængende hår lykkedes det 2015 at få fremtryllet noget bidende kulde. På årets sidste dag bragte det endda noget is med sig, her ved Kildepladsen nedenfor Herlevhuse. Omend temperaturen på årets sidste dag holdt sig en grad over frysepunktet, så gjorde blæsten at det føltes bidende koldt.

Vand har der så til gengæld været masser af, så meget at DMI har spået at 2015 måske slår endnu en vejrrekord som rekordvådeste år. Kendere af Kagsåen (her ved Kagså Kollegiet) kan se at vandstanden nærmest svulmer i forhold til hvad man plejer at se her. Og støvlelyden når man går på det gennemvåde græs fortæller også om hvor fugtigt det er.

Idyllisk ser det ud, og hvorfor er der ingen mennesker i Smørmosen. Udover et par kondiløbere og en enkelt skiløber? Det er såmænd fordi fotoer ikke gengiver den stride blæst som giver en lyst til hurtigst muligt at komme ind i varmen igen. Kun opgaven med at få taget et billede fra bakken bag Klausdal motiverer Vandringsmanden til gysende at bestige bakken.

Grønnegården i Gladsaxe ligner dd en parodi på sit navn, kun græsplænen foran ser stadig helt grøn ud. Men industrikvarteret ligger øde hen. Selv Dyna Bubbers Grill er lukket denne dag, og de brede veje er menneske- og bilmtomme. Vimplerne står til gengæld lige ud i blæsten. Og der er travlhed omkring Netto syd for Gladsaxe Fort.

Jeg har tidligere lidt frisk kaldt stien mellem Oktobervej og Novembervej for Den Navnløse Sti, men måske er Kalenderstien et mere passende navn. Selv om man kun går fra oktober til november, så krydser man også april, juni, maj, september og august, med mulighed foren smutvej til juli. Mon der engang var afsat veje til december, januar februar og marts, eller havde man simpelt hen besluttet at afskaffe vintermånederne?

Boom! Nyåret er ved at blive skudt ind. Krudtrøgen ligger tyk over Novembervej ved Pilegårdsvej, og årsagen er dette sted hvor en flok - formentlig drenge - morer sig med at tage forskud på midnatsfyrværkeriet. Få kender vel egentlig grunden til det. Men for de som bekymrer sig om den slags, har Politivennen en kulturhistorisk forklaring på skyderiet. Bemærk at man endnu ikke har fået ryddet helt op efter snefaldet og det katastrofale grenfald i november.

Solskinstur i december langs Vestvolden og i Utterslev Mose

En af de sjældne weekender med høj himmel og sol indbyder til en slentretur i lokalområdet

Utterslev Mose i brun vinterbeklædning. Midtmosen. Hvad man ikke kan se på billedet er at vandstanden på den anden side af dæmningen op til husene er meget høj. 

For en gangs skyld var vi heldige med vejret i weekendet. To dage med flot himmel og sol. Selv om man skal have sort tøj på for at mærke at vintersolen også godt kan varme en lille smule. Det blev da til frokost i det fri, godt hjulpet af en kande varm chokolade.  Og der er masser at se på langs Vestvolden og i Utterslev Mose. Begge steder er blevet beriget med adskillige forbedringer på det seneste. Langs Vestvolden i Husumenceinten er stierne blevet ryddet og belagt med træflis. Det fungerer godt indtil videre, det føles nærmest som at gå på et blødt tæppe. Hvordan det ser ud om nogle år når træflisen begynder at kompostere, det gider jeg ikke tænke på. De må vel vide hvad de gør, de der holder anlægget. Både den tunge sne og den efterfølgende storm/orkan har gjort indhug på en masse træer, især tjørn og slåen. Grenene er dels knækket af den tunge tøsne, dels flået ned af stormen. Forståeligt nok har man endnu ikke nået at fjerne det hele.

Kagså Batteri ved Bystævneparken, nu legeplads med militære motiver. Men ganske fredelige.

I Kagså Batteri ved Bystævneparken er der ingen gæster, men man får helt lyst til at slå sig ned. Der er god plads ved den gamle kikkertstation som har fået et oversigtskort hvor de danske jenser kunne tage pejling af hvad det var de så. Det fremgår at det var bare marker det gårde, høje og kratbevoksninger. Det var det eneste man kunne pejle efter dengang. Så kan man sammenligne med hvordan det ser ud i dag. Den faldefærdige bro på toppen af volden er nu også endelig blevet restaureret. De gamle brædder ligger der endnu.

Forrest en af de glatbarberede holme. Før var de bevokset med høje træer, se et tidligere billede af samme. I baggrunden anes gravemaskinerne på modsat bred.

I Utterslev Mose er det især i Østmosen der er sket noget. De mange holme der har været bevokset med høje træer, er blevet rundbarberede. Alle træer og buske er fjernet, så de står nøgne tilbage. Formentlig kun til foråret, hvor mere moseagtig bevoksning vil brede sig på dem. Arbejdsmaskinerne holder hvile dag. I det hele taget forsøger man at få mosen til at ligne en mose.

Gravemaskinerne set tæt på i Østmosen. Udenfor billedet nogle pontoner og både.

Også i Højmosen der ellers bliver brugt som fodboldbaner, sker der ting og sager. I denne weekend stod banerne. Men man kan se høje stakke af fældede træer og buske langs Grønnemose Alle, og det er også meningen at mosen nu skal have lov til at være mose.

Højmosen. Man kan både se bunken med træaffald og hvor højt vandet står på området med fodboldbanerne.

I mange år har man forgæves forsøgt at rense mosen. Men uden ret meget held. Det viser desværre at hvis først ulykken er sket, kræver det et enormt arbejde at få naturen på fode igen. Selv om det kun tog et øjeblik, nogle få år at ødelægge. Løsningerne er ikke nemme, selv om de gode viljer til at gøre noget ved det sikkert er mange. I hvert fald arbejder en del frivillige i mosen for at vedligeholde området. Denne weekend er den også flittigt brugt som agilitybane for løbere, hundeluftere og familier som arm i arm nyder det gode vejr.

Billedet rummer byens dilemmaer: Mosen, motorvejen og Bellahøjhusene. Mosen som symbol på den grønne idyl de fleste drømmer om. Bellahøjhusene som symbol på drømmen om den pragtfulde udsigt, og motorvejen som den nemme og hurtige vej til vores drømmehus.Ingen af delene gik i opfyldelse. Mosen er amputeret, udsigten fra højhusene er blevet til udsigten til hustage og motorvejenes bilkøer på hverdagene ...