Fuglesødalfredningen - Veksø

For knap 40 år siden fredede man en tunneldal efter århundreders udnyttelse til landbrug og tørvegravning

Fuglesødalen set fra øst mod vest lidt nord for Korshøjgård. Veksømose Vandløb forløber ca. tværs gennem billedet langs de åbne marker. Træerne står på ådalens skrænter. Noget af det værste fotovejr man kan komme ud for, men vejret var ellers upåklageligt til vandring.

Fuglesødalens historie er som andre danske landskaber (eller snarere kulturskaber) præget af en stadig mere intensiv udnyttelse gennem flere århundreder. Men siden 1977 har Fuglesødalen været fredet område. I Fredningskendelsen fra 1977 beskrives dalen som ca. 380 ha stort område der strækker sig 4 km fra Værebro Å i øst, nord om Veksø og til Stenløse i vest. Eller sagt mere som vejnavne: Afgrænset af Søsumvejmod nord, Korshøjgårdsvej mod vest, Frederikssundsvej mod syd og Stenløse mod vest.

Fire kilometer mod vest for det ovenstående foto kan man kigge den anden vej, fra vest mod øst, gennem Fuglesødalen ved Stenløse. Fuglesø ligger midt i billedet. Og på trods af de elendige fotoforhold  kan man ane hvordan tunneldalen slynger sig dybt gennem landskabet.Her kan man forestille sig de enorme smeltevandsmasser som pressede sig vej nedenunder de kolossale ismasser ovenpå.

"Dalen, der er en tunneldal, optræder markant og er landskabsmæssigt æstetisk værdifuld, og den er stadig ret upåvirket af den tiltagende byudvikling". 

Visse steder passerer stierne gennem tillukkede områder. Hvad bænken laver lige der, har jeg ingen anelse om. Fuglene og dyrene ser man ikke meget tid, men der er en kvidren og pippen overalt, og det rasler i de tørre blade. Så formentlig er der masser af liv. De gider bare ikke stille op til fotografering.

På denne grå efterårsdag er fotovejret dårligt, men temperaturen er fin og næsten ingen vind. Jeg valgte Veksømose Vandløb som gennemgående pejlemærke hele turen, og det viste sig at være en farbar løsning. Følger man stien, kommer man forbi de mange smukke vådområder. I området i det nordøstlige hjørne er der anlagt stier rundt om og sågar en plankebro så man kan gå ud i sivene og helt ud til vandet. En opfindsom lokal kunstner har sat nogle små statuer, eller hoveder, op. De ser nu meget fredelig ud, måske skal de bare holde onde ånder væk.

Søen i fredningens nordøstlige hjørne har klart det bedste stisystem. Man kan gå næsten hele vejen rundt om søen, og der er anlagt plankebroer så det er muligt at komme helt ud til bredden. Adgangen til den foregår ved en sidesti ud på det lille næs som stikker ud i søen fra nordsiden.

Følger man vandløbet, går man nede i dalen, så hvis man vil se landskabets variation, kan det godt betale sig at tage en del ture mod nord eller syd. Især mod nord hvor ådalsskrænterne er højest og mest stejle. Herfra er der sine steder gode udsigter over dalen. Syd for vandløbet er landskabet mest marker, græsningsarealer og mere flade. Gode udsigtspunkter er der fra Stenløse bag friluftsbadet hvor man tydeligt kan se dalen bugte sig, samt fra højdedraget mod nordøst.

Et typisk vy gennem ådalen. Veksømose Vandløb til højre og uden for billedet tårner skrænterne sig op mod nord. Syd for vandløbet er terrænet mere fladt, med ådalsskrænten trukket længere væk, her aner kan den kun helt ude i horisonten hvor de nærmest forsvinder i disen.

Stierne er ellers ikke de bedste. Til tider virker det nærmest som stien forsvinder ud i det rene ingenting, andre gange at støvlerne forsvinder ned i stien. Og man skal holde sig til stierne, for området er privat. Alle må i følge fredningen færdes i området på de eksisterende veje og stier til fods. Man skal imidlertid være meget opmærksom for at se hvor disse stier er. Men det er hele umagen værd. Selv om Frederikssundsvej kan høres som en dump susen i hele området, er der et meget rigt dyre-og fugleliv.

Ved den store sø i midten af fredningen (jeg har ikke kunnet finde noget navn på den) kan man tydeligt se de stejle ådalsskrænter. Det er formentlig her man har gravet tørv.

Søerne har været brugt som tørvemoser helt op til verdenskrigene. Faktisk er moseområderne blandt de største på Sjælland, og tørvegravningen har fundet sted i mange århundreder. De blev bl.a. sendt til København fra år 1800 indtil konsene i slutningen af 1800-tallet fortrængte tørv. Herefter brrugte bønderne det til eget brug. Tørvebønderne var ikke altid lige pålidelige, hvis man skal tro en artikel i Politivennen fra 1816. Heri beskrives hvorledes de med alle mulige kneb forsøgte at snyde københavnerne.

Fuglesø som har lagt navn til hele balladen. Der er forskellige udsigtspunkter over søen, fx fra svinget ved Spydbakken. Her er der også en rasteplads for biler

Ruten

Veksø St. Korshøjgårdsvej. Veksømose Vandløb. Søsumvej. Stenløse Station.

Arbejderdrømme: Haveforeninger i og udenfor København

Frihed på landet, fællesskab, friske grøntsager, fred og ro - eller skure langs larmende motor- og ringveje, urbanisering og forurening?

Hvis det var gamle bondelandsbyer, åbne marker og frisk luft de gode arbejdere i 1940'erne sparede op til i flere år for at få en parcel i Hf Carl Nielsens Minde i Gladsaxe, så forstår man det godt: En lille landsby omkring kirken, enkelt gårde og vidt udsyn til alle sider. Ca. 20 år senere var det slut. Nu er der kun en håndfuld fredede bygninger tilbage, fx Gedebukkehuset (eller Gedebukkemandens Hus) ved indgangen til haveforeningen fra Gladsaxe Møllevej.

Virkeligheden for Københavns enorme arbejderklasse omkring år 1900 var elendige slumkvarterer på brokvartererne. Nogle søgte lykken ved at flytte til Søborg, som tidligere beskrevet i Vandringsløse Tidende. Andre blev boende, men forsøgte i stedet at udleve drømmen med en parcel i en haveforening. Som så meget andet er haveforeningerne præget af deres tid. Enevældens bud var fattigvæsnets fattighaver med et opdragende formål. Efter enevælden opstod ideen om at give fattige mennesker adgang til grønsager - og frisk luft. I 1884 blev den første uden tilknytning til fattigforsorgen oprettet med tilknytning til Venstre. Men arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet overtog hurtigt ideen i København i 1891 i Guldbergsgade (Arbejdernes Værn). Og så gik det stærkt, i 1906 var der således 6.000 haver i København.

Haveforeningerne i København

Haverne blev anlagt "på landet" uden for København i gå- eller cykelafstand, fx i Guldbergsgade og i Lersøparken fra omkring 1909-1921 og i Valby, Brønshøj og Vanløse. Men allerede i 1940'erne blev disse områder opslugt af hovedstaden. Nogle blev nedlagt. Andre flyttede ud på det der dengang var landet uden for Københavns Kommune, fx Klausdalsbrovej. Det skete for Hf Voldly (se nedenfor) og Hf af 4. juli 1917 som lå hvor Lersø Park Alle er nu, deraf årstallet. Den blev anlagt på Egegårds jorder omkring 1949. Og for Hf Fælles Eje der oprindelig lå i Guldbergsgade. Enkelte overlevede som små enklaver i kommunen København.

Egegård ligger i dag godt gemt i det sydvestlige hjørne af krydset Klausdalsbrovej og Gladsaxe Møllevej. Nu som kommunal institution. Men da kolonihaver som fx Hf af 4. juli 1917 flyttede herud i 1940'erne var det bl.a. på denne gårds jorder. Og der skulle gå yderligere nogle årtier før urbaniseringen for alvor slog igennem her.

To overlevere ligger ved Mørkhøjvej og omtaler sig selv som hhv andelsforening og andelsselskab. Birkevang er den største med 140 husstande, og praktisk talt alle grunde er beboet året rundt, hvilket den kommunale lokalplan fra 1992 også tillader. Andelsselskabet Rosenvang (1926) fyldte 80 år d. 10. marts 2006, samme år som overgangen til helårsstatus blev en realitet. Husene mod Vestvolden har et noget broget udseende og ved nybebyggelse skal de flyttes 2,5 meter væk fra skellet. Hække på mindst 1,80 m skal anlægges.

Hf Voldly er opkaldt efter at den oprindelig lå ved Vestvolden i Husum. Hvor nu Voldparken holder til. I modsætning til Rosenvang og Birkevang blev den flyttet hertil i Gladsaxe, hvad der dengang måske var et godt bytte, men i dag med sin beliggenhed ved Gladsaxe Ringvej og Hillerødmotorvejen nok må betegnes som et ringe bytte.

En anden overlever der valgte at forblive en almindelig haveforening er Brønshøjholm Haveforening stiftet 30. oktober 1924. Området blev tidligere sporadisk brugt til losseplads. Oprindeligt lå en del på stien østligt bag om  havebyen og et areal langs Kirkemosens bred. Men det blev udvekslet for stien langs Boldklubben Fix' fodboldbaner. Modsat Rosenvang og Birkevang stemte medlemmerne i 1999 for at være en varig kolonihave.

Gladsaxe

I takt med at haveforeningerne forsvandt fra Københavns Kommune etablerede man fra 2. verdenskrig nye længere ude, fx langs (Gammel) Klausdalsbrovej i Gladsaxe og Herlev. Haveforeningerne i Gladsaxe blev til mellem 1942 og 1947, med undtagelse af Hf Smørmosen fra 1956 der er den eneste der er andelsejet, resten er kommunalt ejet. Det socialdemokratiske koncept fremgår af navnene Fælles Eje og Samvirke. Når bortset fra fælles flaghejsning på 1. maj er det nok hvad der er tilbage. Andre tog bare navn efter lokale stednavne.

Hvis man en sjælden gang finder den rigtige vinkel som her ud over Hf Mirabelle og Hf af 4. Juli 1907, kan man måske fornemme hvad der i 1940'erne tiltrak københavnerne. Men så skal man også finde en fotokile mellem motorveje, højhuse mm. Og larmen er øresønderivende, hvad et foto naturligvis ikke kan gengive.

De første blev anlagt nord for Gladsaxe kirkegård, Hf Carl Nielsens Minde på Toftegårds jorder i 1943. Dengang var Gladsaxe en ca 500 m lang landsby langs Gladsaxe Møllevej, afgrænset af Branddamsvej mod øst. Af den eksisterer kun få bygninger, fx Gedebukkehuset, eller Gedebukkemandens Hus fra 1700 tallet. Den fredede bygning ligger som indgang til haveforeningen, tæt på det nuværende marketenderi og pizzaria. Navnet hentyder til formand for Kolonihaveforbundet Carl Nielsen, altså ikke komponisten Carl Nielsen. Haveforeningen har både oplevet at blive udvidet og eksproprieret til Motorvej. Oprindeligt hørte også Hf Mirabelle (1942-1943) til denne haveforening, men blev afsnøret af Motorring 3. Mod nord ligger Signalhaverne der noget specielt, oprindeligt 22 haver tilhørende staten.

Dette vidunderlige sted forener mange af de elementer som forbindes med et kolonihavehus: Der er noget for børnene, bordet hvor familien samles, plænen hvor der kan spilles bold, grillen, terassen og naturligvis det hyggelige hus.

I 1947 udvidedes området vestpå med Hf Skrænten (eller i starten Lille Tornhøj da den var en del af Hf Tornhøj, den mindste, men har mange gamle huse bevaret og desuden en af de bedste udsigter), Hf Tornhøj, Hf Fælles Eje og Hf Samvirke. De blev anlagt ved den motorvej som tyskerne under 2. verdenskrig i 1943 begyndte at anlægge for at kunne rykke hurtigere rundt på de tyske tropper. De lå stadig i behagelig cykelafstand fra København, det har vel taget en times tid. Man kan fornemme den oprindelige idyl med at de er anlagt på en skråning ned mod Kagsådalen. Men idyllen varede kun et par årtier til bilerne fik håneretten over cyklisterne. Og resultatet er særdeles hørligt i dag: Støjen fra Motorring 3 og Hillerødmotorvejen er markant overalt, på trods af lydmure og bakker. Selv langs Kagsåen høres den tydeligt.

De fire haveforeninger vest for Hillerødmotorvejen ligger på en skrænt. Sine steder har man en god udsigt over Kagsådalen. Og en tæt beliggenhed til Smørmosen. Dannebrogsvimplen vejer fint i dag - ligeledes gør parabolantennen.

Det gælder også de to haveforeninger lidt længere sydpå, Hf Mosehøj med mange huse fra 1940'erne bevaret og Hf Voldly. Den sidste er et eksempel på en forening som blev flyttet. 1928-1948 lå den i Husum hvor Voldparken nu ligger. Da man flyttede, tog man klubhuset med og genopførte det sten for sten i Gladsaxe.

Indpakket i nyere træbarakker kan man finde dette klubhus opført i mursten og bindingsværk i Hf Voldly Klubhus. Det lå oprindeligt i Husum (nu Voldparken), men medlemmerne tog det ganske enkelt med til Gladsaxe hvor det blev genopført.

Herlev

Haveforeningerne bredte sig i 1950'erne videre langs KLausdalsbrovej ind i Herlev, med Hf Klausdalsbro, Hf Nyvang. (1952. Lejer af Københavns Kommune, administreres af Herlev Kommune). Hf eller Parcelforeningen Rytterhaven, Hf Syvendehus og Hf Hjortespring. En afstikker mod nord i Gadsaxe skete med  Hf Smørmose (Andelshaveforening opført på jorder til den tidligere Søgård. 1956-58). Som et eksempel på den nye øko-bølge er Slottet i Smørmosen. Men det er en anden historie som webloggen måske kan vende tilbage til en anden gang.

Haveforeningernes faciliteter

Alle haveforeninger har et område med fællesfaciliteter, et kontor, mødelokale, affaldssortering osv. Enkelte har fælles vand og toilet, 3 har sågar marketenderi og et enkelt pizzaria. Det er her fællesmeddelelserne hænger. I de fleste haveforeninger var det også her Pinden oprindelig var - altså området for drukmåse. Men de er ved at blive ildesete. Ved marketenderiet i Carl Nielsens Minde er der ligefrem et skilt der forbyder "drikkeri". Marketenderiet er ikke en erstatning for det lokale supermarked. Fra et tidligere besøg i det i Nyvang oplevede jeg at man ikke kunne få franskbrød. Det skulle bestilles senest dagen i forvejen. Og generelt er der kun få tilbage. I Hf af 4. juli 1917 hænger der i den lukkede butik et over 3 år gammelt skilt:

"Kære kunde. Da jeg ikke har vare nok til at holde butikken åben til den 15.08.2012,derfor butikken sidste dag er Søndag d. 12.08.2012. Her vil jeg takke alle For disse år. Mvh købmanden"

Og der ser ikke ud som om der har været rørt ved butikken senere. I Hf Tornhøj er der dog stadig en hvor der selv en sen efterårsdag som denne er kunder.

Hf Fælles Eje har et pænt stort marketenderi som også bruges til forskellige andre fællesskabsformål. Der er en udendørs overdækket terrasse hvor folk kan sidde. Om drikkeri er forbudt her som det er ved Hf Carl Nielsens Minde, skal jeg ikke kunne sige.

 Lovmæssighed med nyt koncept

Efter en langvarig og ophedet debat om folk kunne bo i kolonihaver hele året, foreslog Københavns Kommune at omdanne 13 haveforeninger til helårsbeboelse efter et have brugt Elmebo på Amager som forsøgskanin. Lovgivningsmæssigt blev der indtil 2001 forhandlet om haveforeningernes ret til at leje jord, typisk 20-30 år ud i fremtiden. Men siden da er tilladelserne gjort permanente.

Nu er de oprindelige formål for længst fortid. Enevælden, Venstre, Socialdemokratiet. De politiske kolonihaver er pist væk. Et helt andet indhold lagt ned over dem. Prydhaverne har overtaget, selv om der da enkelte steder stadig står et frugttræ og nogle enkelte køkkenbede. Fællesskabet er det formentlig også så som så med. I nyere tid bliver kolonihaverne brugt af unge som et midlertidigt nødvendigt bosted indtil de kan finde noget andet.

Haverne og indboet i husene er ofte et skrabsammen af alt muligt som ingen kunne drømme om at have i deres egne huse. Eller som engang har været der, men som er for umoderne, uden at man egentlig kan nænne at smide det ud. Mange skilte og standere som denne kan man så spekulere over hvor stammer fra. Nu fungerer den som cykelstativ.

Haveforeningerne, deres navne og placering afspejler således et stykke byhistorie. Lige som storbyens huse, placering, udseende osv. intet har at gøre med hvad de blev opført til. Men at de er der, givet os en mulighed for at fantasere os tilbage i den historie, hvoraf størstedelen formentlig er gået tabt for evigt, sammen med de mennesker der boede der og deres huse, møbler, haver, skure osv. Når jeg går rundt i haveforeningerne, synes jeg de er et minde om arbejdernes oprigtige drøm efter et bedre liv. Godt nok endte den som et monument over bristede drømme i et lydinferno på byggegrunde hvor ingen formentlig ville opføre et helårshus. Men beboerne knokler også denne efterårsferie løs på deres egne drømme. Måske mere individualistiske, men ikke mindre charmerende.

Det gennemgående træk i alle haveforeningerne er fælleshuset. Typisk med kontor, mødesal, toiletter, redskaber, vaskeri. Her fælleshuset i Hf Tornhøj. Rødtornen midt i billedet er skænket af Gladsaxe Byråd i 1995 i anledning af 50-året for foreningen.

Der er langt fra de tidlige haveforeningshuse af genbrugstømmer fra trækasser, sildekasser mm. til nutidens præfabrikerede og måske endda arkitekttegnede parcelhuslignende huse. Fra enevældens opdragende, over Venstres nyttehaveide og arbejderbevægelsens rekreative til nutidens økologiske trend. Fra dagshuse til helårshuse. De gamle ånder lever videre i husenes navne. Selvironiske navne som Slottet. Godset og Datja, ordspil som Kridthuset, Dukkehuset, Lykke, Kolonisten, Sparekassen, Godt Nok eller bare et skilt man har fundet, Reberbanen og Larsens Plads - sidstnævnte optræder forbløffende mange steder.

Skal man forsøge at sammenfatte hvad der i dag har erstattet fortidens huse, de små dukkeudgaver af slotte med spir, tårne osv., så er det en mere jordnær arkitektur, som ligger tæt op ad parcelhusets. Godt nok er mursten og tegl udskiftet med træ, eternit, aluminium og tagpap. Og selvfølgelig i miniudgave. Men enfamilievillaen med haven er modellen.

Læs mere

Man kan læse om haveforeningerne i Gladsaxe på internettet på Haveforeninger i Gladsaxe. Pdf af Gladsaxe Byarkiv. Også lidt om historie generelt. Desuden på to hjemmesider om Kolonihavernes historie og Kolonihavernes historie. Derudover lidt læsestof om den seneste store begivenhed, nemlig Naturstyrelsens rapport fra 2000 om kolonihavernes fremtid og Miljøministeriets notat om helårsbebyggelse. 2006.

Ruten

Man kan selv vælge hvor lang tid man vil bruge på ruten. Vælger man kolonihaverne langs Klausdalsbrovej er det rimelig nemt at komme fra den ene til den anden. Og så er det bare med at gå rundt i de mange gange. Umuligt at opgøre i kilometer, og man gør sikkert mange stop undervejs for at se på et specielt hus, have eller udsmykning.  Jeg brugte et par dage i efterårsferien, og cyklede til og fra, i forbindelse med mit genoptræningsprojekt.

Jægerspris Skovdistrikt: Nordskoven, Kohaven og Slotshegnet

Pragtfuldt sensommervejr er perfekt til en afsked med skoven inden den falmer og efterårsstemningen melder sig.

Roskildefjord som den er bedst. Her ved Dyrnæsvej hvor der er et stort vadeområde. Her ligger også 3-4 gårde/huse. Fuglene kan være i fred bag den brede bræmme af ufremkommelig sumpet område.

I almindelig tale dækker Nordskoven vist hele skovområdet nord for Jægerspris. Men de har også nogle mere sigende navne som Fællesskoven, Studehaven, Kohaven og Slotshegnet. Og så tog jeg Færgelunden med, nu jeg var i området og vejret var så godt. Og fordi en kop kaffe med kage og Hansen Is på Cafe Danner på Jægerspris lige gav nok til de ekstra 5-6 kilometer til Færgelunden. At cafeen er både økologisk og fungerer som et beskæftigelsesprojekt, gjorde hverken stempelkaffe, kage eller Hansen Is dårligere!

Skovsø tæt på Skoven Kirke. Dem er der nu ikke så mange af i skovene. Og moserne er også svære at få øje på.

Skovene

At skovene er inddelt i fire skove, mærker man ikke meget til når man går. Der er en kraftig duft af nåleskov flere steder, især hvor der er blevet fældet træer. Og på denne tid af året kan man også se en del svampe. Myggene er der, men det lykkedes mig at slippe igennem med kun et lille sug. Man gør klogt i både at have Kraks kort og Vandretursfolderne med. Kraks kort har godt nok mange stier med som nu er blevet nedlagt. Men vandretursfolderne har til gengæld ikke alle stierne med.

Typisk skovsti, her Jagthusvej. Masser af nåletræer, ingen brede bøge, men til gengæld høje og slanke. Også en del egetræer udover naturligvis de oldgamle som ikke var med på denne tur.

Søer og Roskilde Fjord

Skovene har en del moser, men de er svære at få øje på. Den største er Luemosen - som man dog slet ikke kan se for bare træer fra Skelvej, så jeg besluttede mig i stedet for Grønne Lyngsøerne. Stien er godt svampet og det ser ud til at den ikke bliver vedligeholdt. Måske er den på vej til at blive overgroet som mange af de andre stier i området. I anes nu kun som overgroede konturer gennem skove På en strækning af Dyrnæsvej kommer man ned til et kilometerlangt vadeområde med en god udsigt tværs over Roskilde Fjord. Jeg er tidligere passeret her på en tur på Fjordstien.

Grønnelyngsøerne. Stien er ikke for god, men det er stemningen. Ænderne flygter forskræmt, selv om jeg lister mig ned til bredden.

Jagt

Enevældskongerne (datidens var på nutidens militærdiktatorer) yndede at gå på jagt i skoven, og der er to jagtsteder bevaret. Det ene er arveprins Frederik (senere Frederik 6.) og hans kone Sofie Frederikkes (1758-1794) Schweitzerhytte på en bakke i Færgelunden fra 1794. Udover at Sofie gjorde sin pligt over for prinsen (at føde et drengebarn) skal ægteskabet ikke just have været en drømmeaffære, således at selv nationalleksikaet Den Store Danske mener at Frederik ikke var far til den senere Christian 8, men at prinsens adjudant havde mere end en finger med. Så der er nok ikke foregået megen royal romantik her,

Schweitzerhytten i Færgelunden. Oprindeligt var det et lystslot for den senere militærdiktator Frederik den 6. og hans kone. Men hun døde samme år som det blev opført. 

Det andet er Frederik den 7. jagtpavillon fra 1857. Kongen muntrede sig på Jægerspris slot sammen med grevinde Danner med deres fælles hobby, jagt. Dengang var her ikke skov, så man kunne se ud over Roskilde Fjord. Tilsyneladende interesserede han sig ikke meget for politik. Danmark havde som bekendt fået en grundlov som afskaffede enevælden, så han har vel set skriften på væggen. De meste af Europa havde forlængst ladt enevælden bag sig.

Jagtpavillonen. Der har lige været en byge og fugten hænger endnu i luften.

Det tredje kongelige islæt i skovene ligger næsten in the middle of nowhere: En alle med egetræer fra 1740'erne: Frederik IV.s alle. Ret meget kongeligt er der ikke tilbage. Selve stien er næsten helt vokset til med græs, men nogle af træerne står der endnu. Man kan tydeligt se den snorlige alle.

Frederik IVs alle. Selve vejføringen er snorlige, men det er et meget kuperet terræn. I folderen står at egetræerne er plantet i 1740'erne, hvilket skulle betyde at de nu er 270 år gamle. Mange af dem er dog faldet, og kun få af dem står endnu som disse.

Militæret

Vest for skovene er området ikke tilgængeligt. Det er militært område. Men denne formiddag kan man tydeligt høre skud, ind imellem endda korte maskinpistolsalver. Når man kigger ud over arealet (se fotoet) ligner det et typisk dansk landskab: 55% af Danmark er lagt under plov, og er ikke just nogen turistsattraktion. En buspassager fortalte mig dog at der er åbent på visse tidspunkter for offentligheden. Ellers er det kun vejen ind til Louiseholm. Der er skydning i området denne formiddag, så selv om man skulle trodse forbuddet, er det nok ikke særlig klogt.

Det militære område syd for Grønnelyngsvej. Det ser noget afpillet ud og indbyder ikke just til en tur ind i området.

Jægerspris

Man bør unde sig en hvilepause og rundtur på Jægerspris. Hvis man kommer ad alleen nordfra (som jeg gjorde i dag), kan man på en halv kilometers afstand ane slottet. En del af slottet er åbent som museum hvor man kan se hvordan Frederik 7. og grevinde Danner havde indrettet sig. Med masser af pangfarver, i øvrigt. Nu ejes slottet af Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris. Der er skrevet rigeligt om slottet, her er nok at nævne det.

Jægerspris Slot. Cafe Danner befinder sig i den lange bygning, bag ved træerne. Et perfekt sted at holde en hvilepause på dagens etape.

Louise Christine Rasmussen

Louise Christine Rasmussen (1815-1874) er en af de mest omtalte kvinder i dansk historie. Hun kom i centrum for kampen mellem den døende enevælde med støtter og den almindelige befolkning. Hun var født uden for ægteskab af tjenestepigen Juliane Caroline Rasmussen. Far var en grosserer Gotthilf L. Køppen. Efter en karriere 1826-1841 ved Det Kongelige Teaters Balletskole, fødte hun en søn, som blev sat i pleje. Siden ernærede hun sig som modehandlerske i København. Faderen, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling introducerede hende til kronprins Frederik i 1830'erne. Så meget at da han skulle bestige tronen i 1848 som Frederik 7. (1808-1863) ville han gifte sig med hende. Den gik regeringen ikke med på. Men Grundloven i 1849 gjorde kongen så populær at regeringen ikke turde forhindre giftmålet i 1850. Og Louise blev lensgreve og kendt under navnet Grevinde Danner. Frederik havde været (tvangs)gift hele to gange, først med Vilhemine Frederikke (1828-1834), siden Mariane af Mecklenburg-Strelitz (1841-1846). De første var på kort sigt de stærkeste. Kunne de ikke forhindre ægteskabet, kunne de i hvert fald genere grevinden. I København oprettede Louise 1873 "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden". Huset fra 1875 er nu kendt som Dannerhuset.

Fra Duemosevej har man denne pragtfulde udsigt mod Jægerspris Mølle og Jægerspris Bugt, Isefjorden i horisonten. Møllen er fra 1854 og fungerede i 100 år som sådan. Den kan stadig male mel, men det er vist mest for turisternes skyld.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Skoven Kirke. Jagtkongevej. Jagthusvej. Skelvej. Grønnelyngsøerne. Øllemosevej. Dyrnæsvej. Frederik 4. Alle. Louise Holmsvej. Dyrnæsvej. Jægerspris Slot. Jægerspris Mølle. Duemosevej-Svanemosevej. Færgelunden med Schweitzerhuset. Færgelunden. Ukomplicerede vandreveje, bortset fra stikvejen fra Schweitzerhuset til Færgelunden, der vist er mountainbikesti og temmelig stejl på en kort strækning. I alt ca. 21 km.