Jægerspris Skovdistrikt: Nordskoven, Kohaven og Slotshegnet

Pragtfuldt sensommervejr er perfekt til en afsked med skoven inden den falmer og efterårsstemningen melder sig.

Roskildefjord som den er bedst. Her ved Dyrnæsvej hvor der er et stort vadeområde. Her ligger også 3-4 gårde/huse. Fuglene kan være i fred bag den brede bræmme af ufremkommelig sumpet område.

I almindelig tale dækker Nordskoven vist hele skovområdet nord for Jægerspris. Men de har også nogle mere sigende navne som Fællesskoven, Studehaven, Kohaven og Slotshegnet. Og så tog jeg Færgelunden med, nu jeg var i området og vejret var så godt. Og fordi en kop kaffe med kage og Hansen Is på Cafe Danner på Jægerspris lige gav nok til de ekstra 5-6 kilometer til Færgelunden. At cafeen er både økologisk og fungerer som et beskæftigelsesprojekt, gjorde hverken stempelkaffe, kage eller Hansen Is dårligere!

Skovsø tæt på Skoven Kirke. Dem er der nu ikke så mange af i skovene. Og moserne er også svære at få øje på.

Skovene

At skovene er inddelt i fire skove, mærker man ikke meget til når man går. Der er en kraftig duft af nåleskov flere steder, især hvor der er blevet fældet træer. Og på denne tid af året kan man også se en del svampe. Myggene er der, men det lykkedes mig at slippe igennem med kun et lille sug. Man gør klogt i både at have Kraks kort og Vandretursfolderne med. Kraks kort har godt nok mange stier med som nu er blevet nedlagt. Men vandretursfolderne har til gengæld ikke alle stierne med.

Typisk skovsti, her Jagthusvej. Masser af nåletræer, ingen brede bøge, men til gengæld høje og slanke. Også en del egetræer udover naturligvis de oldgamle som ikke var med på denne tur.

Søer og Roskilde Fjord

Skovene har en del moser, men de er svære at få øje på. Den største er Luemosen - som man dog slet ikke kan se for bare træer fra Skelvej, så jeg besluttede mig i stedet for Grønne Lyngsøerne. Stien er godt svampet og det ser ud til at den ikke bliver vedligeholdt. Måske er den på vej til at blive overgroet som mange af de andre stier i området. I anes nu kun som overgroede konturer gennem skove På en strækning af Dyrnæsvej kommer man ned til et kilometerlangt vadeområde med en god udsigt tværs over Roskilde Fjord. Jeg er tidligere passeret her på en tur på Fjordstien.

Grønnelyngsøerne. Stien er ikke for god, men det er stemningen. Ænderne flygter forskræmt, selv om jeg lister mig ned til bredden.

Jagt

Enevældskongerne (datidens var på nutidens militærdiktatorer) yndede at gå på jagt i skoven, og der er to jagtsteder bevaret. Det ene er arveprins Frederik (senere Frederik 6.) og hans kone Sofie Frederikkes (1758-1794) Schweitzerhytte på en bakke i Færgelunden fra 1794. Udover at Sofie gjorde sin pligt over for prinsen (at føde et drengebarn) skal ægteskabet ikke just have været en drømmeaffære, således at selv nationalleksikaet Den Store Danske mener at Frederik ikke var far til den senere Christian 8, men at prinsens adjudant havde mere end en finger med. Så der er nok ikke foregået megen royal romantik her,

Schweitzerhytten i Færgelunden. Oprindeligt var det et lystslot for den senere militærdiktator Frederik den 6. og hans kone. Men hun døde samme år som det blev opført. 

Det andet er Frederik den 7. jagtpavillon fra 1857. Kongen muntrede sig på Jægerspris slot sammen med grevinde Danner med deres fælles hobby, jagt. Dengang var her ikke skov, så man kunne se ud over Roskilde Fjord. Tilsyneladende interesserede han sig ikke meget for politik. Danmark havde som bekendt fået en grundlov som afskaffede enevælden, så han har vel set skriften på væggen. De meste af Europa havde forlængst ladt enevælden bag sig.

Jagtpavillonen. Der har lige været en byge og fugten hænger endnu i luften.

Det tredje kongelige islæt i skovene ligger næsten in the middle of nowhere: En alle med egetræer fra 1740'erne: Frederik IV.s alle. Ret meget kongeligt er der ikke tilbage. Selve stien er næsten helt vokset til med græs, men nogle af træerne står der endnu. Man kan tydeligt se den snorlige alle.

Frederik IVs alle. Selve vejføringen er snorlige, men det er et meget kuperet terræn. I folderen står at egetræerne er plantet i 1740'erne, hvilket skulle betyde at de nu er 270 år gamle. Mange af dem er dog faldet, og kun få af dem står endnu som disse.

Militæret

Vest for skovene er området ikke tilgængeligt. Det er militært område. Men denne formiddag kan man tydeligt høre skud, ind imellem endda korte maskinpistolsalver. Når man kigger ud over arealet (se fotoet) ligner det et typisk dansk landskab: 55% af Danmark er lagt under plov, og er ikke just nogen turistsattraktion. En buspassager fortalte mig dog at der er åbent på visse tidspunkter for offentligheden. Ellers er det kun vejen ind til Louiseholm. Der er skydning i området denne formiddag, så selv om man skulle trodse forbuddet, er det nok ikke særlig klogt.

Det militære område syd for Grønnelyngsvej. Det ser noget afpillet ud og indbyder ikke just til en tur ind i området.

Jægerspris

Man bør unde sig en hvilepause og rundtur på Jægerspris. Hvis man kommer ad alleen nordfra (som jeg gjorde i dag), kan man på en halv kilometers afstand ane slottet. En del af slottet er åbent som museum hvor man kan se hvordan Frederik 7. og grevinde Danner havde indrettet sig. Med masser af pangfarver, i øvrigt. Nu ejes slottet af Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris. Der er skrevet rigeligt om slottet, her er nok at nævne det.

Jægerspris Slot. Cafe Danner befinder sig i den lange bygning, bag ved træerne. Et perfekt sted at holde en hvilepause på dagens etape.

Louise Christine Rasmussen

Louise Christine Rasmussen (1815-1874) er en af de mest omtalte kvinder i dansk historie. Hun kom i centrum for kampen mellem den døende enevælde med støtter og den almindelige befolkning. Hun var født uden for ægteskab af tjenestepigen Juliane Caroline Rasmussen. Far var en grosserer Gotthilf L. Køppen. Efter en karriere 1826-1841 ved Det Kongelige Teaters Balletskole, fødte hun en søn, som blev sat i pleje. Siden ernærede hun sig som modehandlerske i København. Faderen, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling introducerede hende til kronprins Frederik i 1830'erne. Så meget at da han skulle bestige tronen i 1848 som Frederik 7. (1808-1863) ville han gifte sig med hende. Den gik regeringen ikke med på. Men Grundloven i 1849 gjorde kongen så populær at regeringen ikke turde forhindre giftmålet i 1850. Og Louise blev lensgreve og kendt under navnet Grevinde Danner. Frederik havde været (tvangs)gift hele to gange, først med Vilhemine Frederikke (1828-1834), siden Mariane af Mecklenburg-Strelitz (1841-1846). De første var på kort sigt de stærkeste. Kunne de ikke forhindre ægteskabet, kunne de i hvert fald genere grevinden. I København oprettede Louise 1873 "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden". Huset fra 1875 er nu kendt som Dannerhuset.

Fra Duemosevej har man denne pragtfulde udsigt mod Jægerspris Mølle og Jægerspris Bugt, Isefjorden i horisonten. Møllen er fra 1854 og fungerede i 100 år som sådan. Den kan stadig male mel, men det er vist mest for turisternes skyld.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Skoven Kirke. Jagtkongevej. Jagthusvej. Skelvej. Grønnelyngsøerne. Øllemosevej. Dyrnæsvej. Frederik 4. Alle. Louise Holmsvej. Dyrnæsvej. Jægerspris Slot. Jægerspris Mølle. Duemosevej-Svanemosevej. Færgelunden med Schweitzerhuset. Færgelunden. Ukomplicerede vandreveje, bortset fra stikvejen fra Schweitzerhuset til Færgelunden, der vist er mountainbikesti og temmelig stejl på en kort strækning. I alt ca. 21 km.