Fuglesødalfredningen - Veksø

For knap 40 år siden fredede man en tunneldal efter århundreders udnyttelse til landbrug og tørvegravning

Fuglesødalen set fra øst mod vest lidt nord for Korshøjgård. Veksømose Vandløb forløber ca. tværs gennem billedet langs de åbne marker. Træerne står på ådalens skrænter. Noget af det værste fotovejr man kan komme ud for, men vejret var ellers upåklageligt til vandring.

Fuglesødalens historie er som andre danske landskaber (eller snarere kulturskaber) præget af en stadig mere intensiv udnyttelse gennem flere århundreder. Men siden 1977 har Fuglesødalen været fredet område. I Fredningskendelsen fra 1977 beskrives dalen som ca. 380 ha stort område der strækker sig 4 km fra Værebro Å i øst, nord om Veksø og til Stenløse i vest. Eller sagt mere som vejnavne: Afgrænset af Søsumvejmod nord, Korshøjgårdsvej mod vest, Frederikssundsvej mod syd og Stenløse mod vest.

Fire kilometer mod vest for det ovenstående foto kan man kigge den anden vej, fra vest mod øst, gennem Fuglesødalen ved Stenløse. Fuglesø ligger midt i billedet. Og på trods af de elendige fotoforhold  kan man ane hvordan tunneldalen slynger sig dybt gennem landskabet.Her kan man forestille sig de enorme smeltevandsmasser som pressede sig vej nedenunder de kolossale ismasser ovenpå.

"Dalen, der er en tunneldal, optræder markant og er landskabsmæssigt æstetisk værdifuld, og den er stadig ret upåvirket af den tiltagende byudvikling". 

Visse steder passerer stierne gennem tillukkede områder. Hvad bænken laver lige der, har jeg ingen anelse om. Fuglene og dyrene ser man ikke meget tid, men der er en kvidren og pippen overalt, og det rasler i de tørre blade. Så formentlig er der masser af liv. De gider bare ikke stille op til fotografering.

På denne grå efterårsdag er fotovejret dårligt, men temperaturen er fin og næsten ingen vind. Jeg valgte Veksømose Vandløb som gennemgående pejlemærke hele turen, og det viste sig at være en farbar løsning. Følger man stien, kommer man forbi de mange smukke vådområder. I området i det nordøstlige hjørne er der anlagt stier rundt om og sågar en plankebro så man kan gå ud i sivene og helt ud til vandet. En opfindsom lokal kunstner har sat nogle små statuer, eller hoveder, op. De ser nu meget fredelig ud, måske skal de bare holde onde ånder væk.

Søen i fredningens nordøstlige hjørne har klart det bedste stisystem. Man kan gå næsten hele vejen rundt om søen, og der er anlagt plankebroer så det er muligt at komme helt ud til bredden. Adgangen til den foregår ved en sidesti ud på det lille næs som stikker ud i søen fra nordsiden.

Følger man vandløbet, går man nede i dalen, så hvis man vil se landskabets variation, kan det godt betale sig at tage en del ture mod nord eller syd. Især mod nord hvor ådalsskrænterne er højest og mest stejle. Herfra er der sine steder gode udsigter over dalen. Syd for vandløbet er landskabet mest marker, græsningsarealer og mere flade. Gode udsigtspunkter er der fra Stenløse bag friluftsbadet hvor man tydeligt kan se dalen bugte sig, samt fra højdedraget mod nordøst.

Et typisk vy gennem ådalen. Veksømose Vandløb til højre og uden for billedet tårner skrænterne sig op mod nord. Syd for vandløbet er terrænet mere fladt, med ådalsskrænten trukket længere væk, her aner kan den kun helt ude i horisonten hvor de nærmest forsvinder i disen.

Stierne er ellers ikke de bedste. Til tider virker det nærmest som stien forsvinder ud i det rene ingenting, andre gange at støvlerne forsvinder ned i stien. Og man skal holde sig til stierne, for området er privat. Alle må i følge fredningen færdes i området på de eksisterende veje og stier til fods. Man skal imidlertid være meget opmærksom for at se hvor disse stier er. Men det er hele umagen værd. Selv om Frederikssundsvej kan høres som en dump susen i hele området, er der et meget rigt dyre-og fugleliv.

Ved den store sø i midten af fredningen (jeg har ikke kunnet finde noget navn på den) kan man tydeligt se de stejle ådalsskrænter. Det er formentlig her man har gravet tørv.

Søerne har været brugt som tørvemoser helt op til verdenskrigene. Faktisk er moseområderne blandt de største på Sjælland, og tørvegravningen har fundet sted i mange århundreder. De blev bl.a. sendt til København fra år 1800 indtil konsene i slutningen af 1800-tallet fortrængte tørv. Herefter brrugte bønderne det til eget brug. Tørvebønderne var ikke altid lige pålidelige, hvis man skal tro en artikel i Politivennen fra 1816. Heri beskrives hvorledes de med alle mulige kneb forsøgte at snyde københavnerne.

Fuglesø som har lagt navn til hele balladen. Der er forskellige udsigtspunkter over søen, fx fra svinget ved Spydbakken. Her er der også en rasteplads for biler

Ruten

Veksø St. Korshøjgårdsvej. Veksømose Vandløb. Søsumvej. Stenløse Station.