Jægerspris Skovdistrikt: Nordskoven, Kohaven og Slotshegnet

Pragtfuldt sensommervejr er perfekt til en afsked med skoven inden den falmer og efterårsstemningen melder sig.

Roskildefjord som den er bedst. Her ved Dyrnæsvej hvor der er et stort vadeområde. Her ligger også 3-4 gårde/huse. Fuglene kan være i fred bag den brede bræmme af ufremkommelig sumpet område.

I almindelig tale dækker Nordskoven vist hele skovområdet nord for Jægerspris. Men de har også nogle mere sigende navne som Fællesskoven, Studehaven, Kohaven og Slotshegnet. Og så tog jeg Færgelunden med, nu jeg var i området og vejret var så godt. Og fordi en kop kaffe med kage og Hansen Is på Cafe Danner på Jægerspris lige gav nok til de ekstra 5-6 kilometer til Færgelunden. At cafeen er både økologisk og fungerer som et beskæftigelsesprojekt, gjorde hverken stempelkaffe, kage eller Hansen Is dårligere!

Skovsø tæt på Skoven Kirke. Dem er der nu ikke så mange af i skovene. Og moserne er også svære at få øje på.

Skovene

At skovene er inddelt i fire skove, mærker man ikke meget til når man går. Der er en kraftig duft af nåleskov flere steder, især hvor der er blevet fældet træer. Og på denne tid af året kan man også se en del svampe. Myggene er der, men det lykkedes mig at slippe igennem med kun et lille sug. Man gør klogt i både at have Kraks kort og Vandretursfolderne med. Kraks kort har godt nok mange stier med som nu er blevet nedlagt. Men vandretursfolderne har til gengæld ikke alle stierne med.

Typisk skovsti, her Jagthusvej. Masser af nåletræer, ingen brede bøge, men til gengæld høje og slanke. Også en del egetræer udover naturligvis de oldgamle som ikke var med på denne tur.

Søer og Roskilde Fjord

Skovene har en del moser, men de er svære at få øje på. Den største er Luemosen - som man dog slet ikke kan se for bare træer fra Skelvej, så jeg besluttede mig i stedet for Grønne Lyngsøerne. Stien er godt svampet og det ser ud til at den ikke bliver vedligeholdt. Måske er den på vej til at blive overgroet som mange af de andre stier i området. I anes nu kun som overgroede konturer gennem skove På en strækning af Dyrnæsvej kommer man ned til et kilometerlangt vadeområde med en god udsigt tværs over Roskilde Fjord. Jeg er tidligere passeret her på en tur på Fjordstien.

Grønnelyngsøerne. Stien er ikke for god, men det er stemningen. Ænderne flygter forskræmt, selv om jeg lister mig ned til bredden.

Jagt

Enevældskongerne (datidens var på nutidens militærdiktatorer) yndede at gå på jagt i skoven, og der er to jagtsteder bevaret. Det ene er arveprins Frederik (senere Frederik 6.) og hans kone Sofie Frederikkes (1758-1794) Schweitzerhytte på en bakke i Færgelunden fra 1794. Udover at Sofie gjorde sin pligt over for prinsen (at føde et drengebarn) skal ægteskabet ikke just have været en drømmeaffære, således at selv nationalleksikaet Den Store Danske mener at Frederik ikke var far til den senere Christian 8, men at prinsens adjudant havde mere end en finger med. Så der er nok ikke foregået megen royal romantik her,

Schweitzerhytten i Færgelunden. Oprindeligt var det et lystslot for den senere militærdiktator Frederik den 6. og hans kone. Men hun døde samme år som det blev opført. 

Det andet er Frederik den 7. jagtpavillon fra 1857. Kongen muntrede sig på Jægerspris slot sammen med grevinde Danner med deres fælles hobby, jagt. Dengang var her ikke skov, så man kunne se ud over Roskilde Fjord. Tilsyneladende interesserede han sig ikke meget for politik. Danmark havde som bekendt fået en grundlov som afskaffede enevælden, så han har vel set skriften på væggen. De meste af Europa havde forlængst ladt enevælden bag sig.

Jagtpavillonen. Der har lige været en byge og fugten hænger endnu i luften.

Det tredje kongelige islæt i skovene ligger næsten in the middle of nowhere: En alle med egetræer fra 1740'erne: Frederik IV.s alle. Ret meget kongeligt er der ikke tilbage. Selve stien er næsten helt vokset til med græs, men nogle af træerne står der endnu. Man kan tydeligt se den snorlige alle.

Frederik IVs alle. Selve vejføringen er snorlige, men det er et meget kuperet terræn. I folderen står at egetræerne er plantet i 1740'erne, hvilket skulle betyde at de nu er 270 år gamle. Mange af dem er dog faldet, og kun få af dem står endnu som disse.

Militæret

Vest for skovene er området ikke tilgængeligt. Det er militært område. Men denne formiddag kan man tydeligt høre skud, ind imellem endda korte maskinpistolsalver. Når man kigger ud over arealet (se fotoet) ligner det et typisk dansk landskab: 55% af Danmark er lagt under plov, og er ikke just nogen turistsattraktion. En buspassager fortalte mig dog at der er åbent på visse tidspunkter for offentligheden. Ellers er det kun vejen ind til Louiseholm. Der er skydning i området denne formiddag, så selv om man skulle trodse forbuddet, er det nok ikke særlig klogt.

Det militære område syd for Grønnelyngsvej. Det ser noget afpillet ud og indbyder ikke just til en tur ind i området.

Jægerspris

Man bør unde sig en hvilepause og rundtur på Jægerspris. Hvis man kommer ad alleen nordfra (som jeg gjorde i dag), kan man på en halv kilometers afstand ane slottet. En del af slottet er åbent som museum hvor man kan se hvordan Frederik 7. og grevinde Danner havde indrettet sig. Med masser af pangfarver, i øvrigt. Nu ejes slottet af Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris. Der er skrevet rigeligt om slottet, her er nok at nævne det.

Jægerspris Slot. Cafe Danner befinder sig i den lange bygning, bag ved træerne. Et perfekt sted at holde en hvilepause på dagens etape.

Louise Christine Rasmussen

Louise Christine Rasmussen (1815-1874) er en af de mest omtalte kvinder i dansk historie. Hun kom i centrum for kampen mellem den døende enevælde med støtter og den almindelige befolkning. Hun var født uden for ægteskab af tjenestepigen Juliane Caroline Rasmussen. Far var en grosserer Gotthilf L. Køppen. Efter en karriere 1826-1841 ved Det Kongelige Teaters Balletskole, fødte hun en søn, som blev sat i pleje. Siden ernærede hun sig som modehandlerske i København. Faderen, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling introducerede hende til kronprins Frederik i 1830'erne. Så meget at da han skulle bestige tronen i 1848 som Frederik 7. (1808-1863) ville han gifte sig med hende. Den gik regeringen ikke med på. Men Grundloven i 1849 gjorde kongen så populær at regeringen ikke turde forhindre giftmålet i 1850. Og Louise blev lensgreve og kendt under navnet Grevinde Danner. Frederik havde været (tvangs)gift hele to gange, først med Vilhemine Frederikke (1828-1834), siden Mariane af Mecklenburg-Strelitz (1841-1846). De første var på kort sigt de stærkeste. Kunne de ikke forhindre ægteskabet, kunne de i hvert fald genere grevinden. I København oprettede Louise 1873 "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden". Huset fra 1875 er nu kendt som Dannerhuset.

Fra Duemosevej har man denne pragtfulde udsigt mod Jægerspris Mølle og Jægerspris Bugt, Isefjorden i horisonten. Møllen er fra 1854 og fungerede i 100 år som sådan. Den kan stadig male mel, men det er vist mest for turisternes skyld.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Skoven Kirke. Jagtkongevej. Jagthusvej. Skelvej. Grønnelyngsøerne. Øllemosevej. Dyrnæsvej. Frederik 4. Alle. Louise Holmsvej. Dyrnæsvej. Jægerspris Slot. Jægerspris Mølle. Duemosevej-Svanemosevej. Færgelunden med Schweitzerhuset. Færgelunden. Ukomplicerede vandreveje, bortset fra stikvejen fra Schweitzerhuset til Færgelunden, der vist er mountainbikesti og temmelig stejl på en kort strækning. I alt ca. 21 km.

Ramsø og Lavringe Kildepladser (Lejre Vandværk)

Skjoldungestierne, Gudernes Stræde, Ramsøfredningen og Ramsøstien er noget af hvad å-vandring til Københavns Vandforsynings (nu HOFORs) kildepladser byder på

En af de store fornøjelser ved denne tur er det meget rige insektliv langs næsten hele ruten: Sommerfugle, guldsmede, bier osv. Insekterne har masser af gode betingelser, især i Ramsøfredningen. Det betyder flere fugle, flere dyr og også trivsel for vandrere som holder af den slags.

Både Ramsø (29 ha) og Lavringe Kildeplads (9,1 ha) blev anlagt i 1937 langs åer, hhv. Langvad Å og Lavringe Å. De er beskrevet indgående i redegørelsen Lejre eksisterende forhold. De repræsenterer nogle af de problemer som vandforsyning er ramt af: Det ene er at den massive udvinding af vand tørlægger store områder til skade for åer, moser og andre vandområder. Ramsø Kildeplads har fx måttet indskrænke udvindingen af vand til det halve (fra 2.8 mio til 1.4 mio m3 vand om året). Det andet problem er forureningen af grundvandet. Denne forurening kommer dels fra landbruget, dels fra spildevand som skylles ud ikke bare i de to åer, men også i de andre vandløb som løber ud i dem. Lavringe Kildeplads har fx måttet foretage afværgepumpninger pga landbrugspesticider i vandet. Der er dog ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringerne på Ramsø Kildeplads.

Langvad Å er langt den mest idylliske af ruten to åer. Her ved Skjoldungestien tæt på Roskilde er terrænet stadig behageligt og let vandreområde. Men bevæger man sig længere mod øst, begynder man at få problemer.

At landbruget stadig er en trussel mod grundvandet fremgår af efterårspløjning og harvning som var i gang flere steder. Før i tiden blev der rodet en masse regnorme op når landbrugsredskaberne begyndte at rode op med jorden. Og det betød at der næsten som på de gamle storebæltsfærger var skarer af fugle bag ploven som mæskede sig i ormene. Det ser man ikke længere. Jeg har i hvert fald ikke set et eneste sted hvor det er sket. Så enten må regnormene være døde eller fuglene eller fuglene har skiftet smag.

Det er vel sådan vi godt kan lide det danske landskab? Frodige markplanter på stien, køer og marker klar til at blive høstet?
 

Ramsø Kildeplads

Ruten er på kortet rimelig enkel: Man følger åerne, og langs såvel Langvad Å som Lavringe Å kommer man ad Skjoldungestierne. Strækningen fra Lejre ned mod Ramsø Kildeplads' vestlige hjørne er den mest strabadserende del af ruten. Den går gennem lårhøjt græs, brændenælder, siv mm. Om morgenen er det meget vådt, skulle jeg hilse og sige. Har man først været igennem det stykke, er det lille stykke lettere oversvømmede område på kildepladsens østlige del det rene barnemad. Kildepladsen ligger midt i Ramsødalen og der findes et udmærket kort over området. Hele tre stisystemer har valgt at gå gennem kildepladsen: Gudernes Stræde, Ramsøstien og Skjoldungestierne.

Ramsøfredningen. Og Ramsø Kildeplads. Et typisk område i den mere vilde del af fredningen. Der i øvrigt byder på et meget varieret moselandskab inklusive ellesumpe.

Selve kildepladsen er en af HOFORs mellemstore kildepladser. Ramsø kildeplads er i perioder stedvis oversvømmet, hvorfor adgangsvejen her ikke altid er farbar i vinterhalvåret. 3/4 af arealet mod øst er fredet helt til Gadstrup. For enden af kildepladsen ligger den delvist udtørrede sø Ramsø som man formentlig engang i fremtiden vil forsøge at genskabe. Søen markerer samtidig vendepunkt for dagens rute. I stedet for at gå tilbage valgte jeg at gå ned til Syvvejen. Den er lidt befærdet (ikke overvældende), men hele turen har man en glimrende udsigt til å-dalen. Og man kommer igennem enkelte småbebyggelser, passerer nogle gamle gravhøje, bondegårde mm. Vejen er ikke værre end at cykelrute 85 går her. Uden egentlig cykelsti.

Langvad Å

Langvad Å med tilhørende bi-åer løber ud i Kattinge Vig. Langvad Å er i god økologisk tilstand. På den nedre strækning fra Lejre til udløbet hedder vandløbet Kornerup Å. Kornerup Å deler sig i et hovedløb og et biløb. Oplandet til Langvad Å systemet består overvejende af landbrugsarealer og kun i mindre grad bebyggede områder. Størstedelen af vandløbene inden for Langvad Å-systemet er reguleret, og der har været drift af vandmøller på den nedre strækning af Langvad Å. Faldforholdene i Langvad Å er overvejende ringe, dog med lange stræk med gode varierende faldforhold.

Langvad Å slynger sig gennem landskabet. Der er forholdsvis plant, så man skal ikke forvente stærk strøm.

Kildepladsen indeholder en del § 3-beskyttede arealer som eng, mose, overdrev og et meget lille søareal. 11 naturtyper registreret inden for kildepladsen, nemlig: græsmark, overdrev/tørt og åbent græsareal, fersk eng, højstaudeeng, mose med væld påvirkning,mose med undertypen starkær, mose med undertypen rørsump, pilesump, skovsump,skræntsump med væld samt løvskov. Der er en ældre folder om Ramsø.

Ramsøs vestlige del. Området frister til at gå på opdagelse. Men missionen er at besøge Lavring Kildeplads også, så det bliver ved kikket, og så ellers en vending tilbage ad Syvvejen.

Lavringe Kildeplads

Fra Syvvejen må man bide i det sure æble og gå de to kilometer ad Hovedvejen til Langvad Å. Umiddelbart nord for Rorup står en mindesten for 11 faldne fra besættelsen 1944. En lille massakre. Kildepladsen er under renovering og der er lavet en meget bred arbejdsgrusvej gennem hele pladsen som samtidig også skal gøre det ud for en Skjoldungesti. Det er uretfærdigt at brokke sig over det før man har set hvordan det kommer til at se ud. Men pt er der altså ikke så fredeligt som der kunne være. Det er der til gengæld på stykket mellem kildepladsen og Lejre langs Skjoldungestien. Her passerer man seværdigheder som åsen Egebjerget og Tvethøjene.

På vej mod Lavringe Kildeplads et sidste kik over Langvad Ådal fra Syvvejen. En udsigt som holder hele vejen til Hovedvejen. Bebyggelserne i baggrunden må være Gøderup og Gøderup Huse som ligger på den anden side af Langvad Å.

Selv kildepladsen ligger langs en 1,7 km strækning af Lavringe Å. Lavringe Å støder til Kornerup Å lidt vest for kildepladsen. Der er ringe fald i den øvre del af vandløbssystemet, hvorefter der ses et varierende jævnt fald. Pga. tidligere hårdhændet oprensning er der imidlertid strækninger, hvor bunden kun stedvist består af rent grus og sten på trods af gode faldforhold. Der er spredte stryg og styrt i størstedelen af vandløbet.

Infotavlen for Skjoldungestien står der endnu, men ellers er hele kildepladsen ved at blive renoveret, nye rør lagt ned og en ny arbejdsvej til de tunge gravemaskiner er etableret. Pt kan en tur ikke anbefales, men når HOFOR er færdig med det hele, skal det nok blive godt igen.

Størstedelen af kildepladsen er registreret som § 3 mose, men der findes også et stykke § 3 eng midt i kildepladsen, samt et § 3 overdrev i det nordlige hjørne. Kildepladsen byder på landskaber som eng/græsareal, mose/kær, vandhul og overdrev. Åen selv er plaget af rød hestehov. Den naturlige vandkvalitet på Lavringe kildeplads de sidste 10 år har været stabil. og uden problemer. Målinger viser dog at der er en stigning i ionbytningsgraden og en optrængning af saltvand.

Lavringe Å

Åen er lille og er præget af det tilførte spildevand fra Viby renseanlæg, spredt bebyggelse og regnvand fra bl.a. Viby og Osted Renseanlæg. Derudover modtager vandløbet små mængder mekanisk renset spildevand fra spredt bebyggelse og landbrugsejendomme i oplandet. Store dele af åen er overgroet med meterhøje rød hestehov.

Lavringe Å fra sin bedste side, og med Tvethøjene i baggrunden. I hvert den som stadig kan anes i landskabet. Men kik på bredden: Det hele er vokset til med rød hestehov. 

 

Lejre - turens start og slut

Den historisk set mest interessante del af Lejre befinder sig langs Gammel Bygade som også har tæt forbindelse til Lavring Å. Her er mange gamle huse (fx Røgmandens Hus) og terrænet skråner lidt opad så der er lidt "bjergbyagtigt" over  denne bydel. Øverst er Allerslev Kirke. Kirker interesserer mig ikke så meget, men litteraturkendere vil måske elske at forfatteren Martin A. Hansen (1909-55) ligger begravet her. Ellers er forretningslivet koncentreret syd for stationen, med to supermarkeder og en bager.

Å-vandringen er en opfølgning af en tidligere tur til Lejre Vandværk. Som igen er en del af min omfattende tur til samtlige Københavns vandværker og kildepladser. Værkets kildepladser ligger på et så stort område at jeg må fordele det på flere vandringer. Den første vandring omfattede området omkring Gl. Lejre og vikingelandskaberne der. Men derudover har værket også 3 kildepladser syd for Lejre. Hvoraf nu altså kun mangler Hule Mølle Kildeplads.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Lejre Station. Kornerup Å. Langvad Å og kildeplads. Brordrupvej. Syvvejen (let trafikeret, udmærket udsigt mod ådalene og mod syd). Hovedvejen (2 kilomenter der hurtigt skal overstås). Lavringe Å. Lejre St. Ca. 20 km. .

Vinge - ny by mellem Frederikssund og Ølstykke

Jeg satte mig for at sikre fotoer for eftertiden af det område på ca. 3 gange 1-1½ km hvor der om få årtier ligger en ny by

Sydvest Vinge set fra Tokkehøjgård mod nord. Jernbanen krydser (broen), og uden for billedet til højre vil den kommende S-togsstation ligge. Dalvejen anes efter jernbanen, Skiftestensvej på toppen af bakken i baggrunden med alletræerne. Gården Skiftesten er jævnet med jorden. Kirken mellem træerne i horisonten er Oppe Sundby Kirke.

Endnu eksisterer Vinge kun som ideer og planer i byplanlæggeres hoveder. Godt nok kører der tunge lastbiler frem og tilbage på Gammel Slangerupvej på vej til og fra Deltakvarteret i det kommende Vinge. Men ellers tyder intet på hvordan området engang vil komme til at se ud. Markerne er just blevet høstet, landmændenes store maskiner kører fortsat rundt. Køer græsser fredeligt. Kort sagt ligner byggeplads Vinge mere et typisk område med (intensivt) landbrug. På de ikke-opdyrkede arealer blomstrer aktuelt rejnfan, gederams, margueritter så det er en lyst.

Køer græsser fredeligt ved Tokkehøjgård, uvidende om hvad der skal ske om føje år. Til højre i billedet skal Det Grønne Hjerte gå som et langt bånd midt gennem Vinge. Fotoet viser nogenlunde den sydvestlige fjerdedel af Vinge som den ser ud i dag. Formentlig vil man om nogle årtier ikke kunne se til Oppe Sundby Kirke for højt byggeri.

Visionen Vinge

Nu skal der laves om på det. Visonen med Vinges ca 370 ha. er at der engang skal bo ca. 20.000 mennesker her. Med egen S-togsstation til 55 mio kr og færdig i slutningen af 2017. Derudover skal byen have skole, daginsititutioner, idrætsshaller, bibliotek mm. Og huse 4.000 arbejdspladser, bl.a. et højteknologisk erhvervsområde, Haldor Topsøe Park (nord). Der står såmænd allerede et skilt på Strandvangen ud for Gammel Slangerupvej (se foto nedenfor).

Nogenlunde her langs den nuværende Gammel Slangeupvej vil Vinges midterakse, kaldet Det Grønne Hjerte komme til for forløbe. Til venstre for vejen græsser køer ud for gården Isleholm. Foto taget mod nord omtrent ud for gården Vejleholm. På vejen en traktor, som nok bliver et sjældent syn. Allerede nu er de i antal overhalet af store lastbiler som kører til og fra Deltakvarteret. 

Poetisk skal Vinges midterakse hedde Det Grønne Hjerte - en "byfælled" nogenlunde langs den nuværende Gammel Slangerupvej. Og helt i tråd med tidsånden alt sammen bæredygtigt. Så måske vil der i stedet for de nuværende stubmarker engang komme et regulært dyre-, fugle- og insektliv i området? Byen er kommunalt finansieret, antageligt over 400 mio. over de næste 4-8 år. Frederikssund By er på 200 år vokset fra at være en lille by på 250 indbyggere til at være en ambitiøs kommune med store projekter som Vinge og ny forbindelse over Roskilde Fjord. Og Frederikssundmotorvejen.

Vinges østlige del ligger til venstre for vejen (Dalvejen). Til venstre, lidt uden for billedet Deltakvarteret, og det kommende stationsområde. Endnu kører der landbrugsmaskiner på vejen (høstarbejde?). Dette vil formentlig mere og mere blive et særsyn.

Den spæde start

Starten er skudt i gang med det såkaldte Deltakvarteret ved Dalvejen mellem gårdene Fredtoft, Dalen og Damgård. Det skal både rumme villaer, rækkehuse, lejligheder og bofællesskaber. Og det er det eneste sted der pt graves på livet løs. Der har allerede været åbent hus søndag den 16. august, hvor Deltaområdet (lokalplan) blev præsenteret til eventuelt kommende beboere. Det bedste sted at følge med er på Vinges Facebookside. Der er åbent hus igen 27. august 2015. Fra Facebooksiden kan man også tilmelde sig enkelte lukkede grupper.

Deltakvarteret set fra nord fra stikvejen til Tvinsmosegård. Man kan ane støvskyerne fra gravemaskiner og lastbiler efter træerne. Man fornemmer også at området ligger i en dal. Stationen kommer til at ligge i dette område.

Lidt nordvest for Deltakvarteret kan man dog se et andet forvarsel: Gården Skiftesten som engang lå for enden af den idylliske Skiftestensvej, er helt forsvundet. Kun et par brosten og stumper af mursten vidner om at her lå engang en gård. Det hele er nu ved at være overgroet, og man kan end ikke ane konturerne af gården. Til gengæld kan man nyde den udmærkede udsigt især mod syd.

Vinges sydlige del, set fra Skiftestensvej - et glimrende udsigtssted og flot gammel alle. Jernbanen deler nogenlunde billedet horisontalt. I baggrunden Tokkehøjgård. Her er intet tegn på at der engang vi ligge en fuldt udbygget by.

Hvis man gerne vil se udsigter, så er der udover Skiftestensvej også Snostrupvej tættest på Snostrup med et godt overblik mod nordvest. Snostrup er en diminuitiv landsby med egen kirke, så måske venter der gyldne tider for sognepræsten? Området omkring gården Tokkehøjgård er nok det nærmeste man kan komme et samlet overblik over området, Gammel Slangerupvej har ligeledes nogle udsigter mod nord og vest tæt på Vejleholm og Isleholm. Og endelig stikvejen ned mod Tvinsmosegård.

Man skal ikke sælge skindet før ... men skiltet kan man godt sætte op før parken er der! Sådan ser den nordlige del af Vinge ud. Den del der engang skal blive det som skiltet skriver. Silleåen danner diskret Vinges nordgrænse, den løber skjult tværs gennem billedet i en dyb kløft. Så vidt jeg kan se må gården i baggrunden tilhøre Sundbylille, måske Magleholm?

Omgivende natur

I salgsmaterialet nævner man Skenkelsø Sø og Hagerup Sø. Det er også rigtigt at disse ligger meget tæt på Vinge. Hvad angår Hagerup Sø er den pt en mose hvor der for størstedelens vedkommende  er adgang forbudt for offentligheden (jeg har tidligere forsøgt at trænge ind i området). Det samme gælder delvis også Skenkelsø Sø, som jeg efterhånden har besøgt adskillige gange. For begges vedkommende gælder at man kun kan se ud over dem fra nogle udvalgte udsigtspunkter eller nogle begrænsede offentlige stier. Resten sker på lodsejernes nåde, og den rækker ikke langt.

Vinge Nord. Nogenlunde sådan ser området ud i dag, her set mod syd fra indkørslen til gården Kongstedgård. Det grønne område bagest er Oppe Sundby Mose, og bag ved det ligger Hagerup Mose (tørlagt sø). Noget bevaringsværdigt naturområde kan man vel ikke kalde området. Men sikkert udmærkede til landbrug.

Sillebro Å

Denne å og tilhørende ådal fortjener særlig opmærksomhed. Den udgør Vinges nordlige grænse (ca. 1 km), og i dag fremstår den som en lille, men meget flot å som løber i en kløft. Den skal samtidig være nabo til den kommende Haldor Topsøe Park. Jeg håber at planlæggerne ikke har tænkt sig at omdanne dette område til et friseret område med terrasser og lignende, men forsøger at bevare det som et naturområde med behørig afstand til bebyggelser. 100 meter åbred ville ikke være for lidt. Måske ikke økonomisk rentabelt, men man kunne (gen)skabe et pragtfuldt naturområde her. Hvor der i dag er stubmarker helt ned til skråningen.

Sillebro Å ved Vinges nordgrænse. Forhåbentlig får man nogle eksperter i naturgenoprettelse til at se på området og ikke nogle parkspecialister som får åens smukke og dramatiske kløft til at ligne ethvert andet parkanlæg.

Mod vest fortsætter Sillebro Å forbi først en stinkende Vestforbrænding, dernæst et byparkområde, hvor man har forsøgt at lade åen komme til sin ret samtidig med kælkebakker, naturfitness, shelters, fiskebro, boldbaner, osv. Men måske kunne man bare lade området i Vinge være et mere "vildt" og fredeligt område. Tør man håbe på det?

Læs mere

Man kan læse mere på fx Frederikssund Kommunes side om Vinge, Vinges egen hjemmeside, arkitektfirmaet Henning Larsen, og de fem forslag til den kommende station. Ikke alle synes det er en god ide, og Liberal Alliance har anbefalet at man helt dropper projekt Vinge.

Ruten

Ølstykke Station. Jernbanestien. Snostrup. Tokkehøjgård. Dalvejen. Skiftestensvej. Gammel Slangerupvej. Langs Sillebro Å til Frederikssund Station. I alt ca. 12 km.