Frederikssundbanen: Jernbanestien Frederikssund-Kildedal

Jernbanestien er et godt sted at studere de smalle reservater med vilde danske blomster som sprøjtemidler har fortrængt fra de vidtstrakte klinisk "rensede" landbrugsarealer

Jeg vil gerne springe ud som en der er glad for s-togene. Jeg ved godt at medierne ofte er fulde af kritik, men min oplevelse er at de stort set kører præcis og hele tiden. Rejsekortets sindsoprivende børnesygdomme er for mit vedkommende overstået og man sidder behageligt og kan læse eller bare nyde udsigten. Her ved Frederikssund Station.

Generelt er der ikke mange vilde planter at finde i Nordsjælland. Men langs jernbanen er der nogle smalle bræmmer hvor der for øjeblikket blomstrer talrige vilde planter: Lupiner, forglemmigej, marguerit, vild gulerod, valmue, kællingetand og mange andre som jeg slet ikke kender navnene på. Disse farverige strimler står i grel kontrast til de ensformige, nærmest endeløse ensfarvet grønne områder. Livet i disse strimler lyder også anderledes: Mens markernes enlige sanger synes at være lærken, er der langt flere stemmer langs jernbanestien hvor man også enkelte steder kommer igennem lavtliggende moser og krat- og træbevoksninger.

Jernbanestien giver blandede miljøoplevelser: Selve banen med togene, den smalle bræmme mellem banelegemet og jernbanestien som er et mylder af vilde blomster, og til højre den arealmæssigt altdominerende spiller, landbruget der har sprøjte-klinisk renset landskabet.

Vinge

Dagens tur foregår bortset fra den første halve time ud af Frederikssund fortrinsvis uden for bybebyggelse. Her kan man pt opleve at gå det første stykke gennem en alle af blomstrende guldregn. Det vil i de kommende årtier ændre sig. Udenfor Frederikssund, nord for Snostrup kan man allerede se gravemaskiner har været i gang og der er opstillet mandskabsskure på den bare mark. Det er her en helt ny by, Vinge med 10.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser om ikke så forfærdelig lang tid vil skyde op. Tegnet af Henning Larsens Tegnestue.

Hvordan det hele kommer til at se ud i Vinge er det vist kun ganske få i Henning Larsens Tegnestue som kan forestille sig. I hvert fald har jeg meget svært ved at se hvad det er for nogle strukturer der er ved at blive gravet ud. Formentlig rør til vand, gas og el.

Skenkelsø Sø

Jernbanestien går gennem den nordlige del af Skenkelsø Sø. I dag er der livlig aktivitet i mosen, hvor frøerne kvækker helt vildt. Men man kan ikke se hvor de gemmer sig. Kun høre. Men for en amatør at dømme ser det ud til at naturgenopretningsplanens mål med at få padderne til at føle sig hjemme her er lykkes. Der er opsat en bænk for nylig så interesserede kan sidde og nyde såvel udsigt som kvæk.

Kik ud over Skenkelsø Sø mod Snostrup.

Moser

De to moser man passerer, ligger mellem Stenløse og Veksø. Måske ikke de største af slagsen, men de giver en god variation. Også terrænmæssigt da stien passerer det ret kuperet terræn hvor man snart befinder sig i mudrede lavninger, snart bevæger sig op over jernbanen og har nogle gedigne udsigter til alle sider. Bl.a. over Værebro Ådal. Som dog på afstand måske ikke ser helt så imponerende ud som den er.

Skenkelsø Søs nordlige del. Man kan lige ane Ålebækrendens bro yderst til højre i billedet. Kik fra øst mod vest.

Togene

På søndage passeres man med mellemrum ikke overraskende af s-togene. Der er 20-minutters drift på C-linien. På hverdage kører der desuden H-toget, og så er der 10-minuttersdrift på begge. Det giver et helt andet flow i togstrømmen. Ved Veksø Station oplever jeg endda at se SA 8198 mod Frederikssund passere et andet tog fra Frederikssund. Det er et 8-vogns S-tog med elektriske og hydrauliske bremser, 312 sæder, 28 klapsæder og ca. 360 ståpladser. Flexrum til cykler mm. Scharfenberg automatkobling. Det fylder 10 år i år, og kom til verden hos Alstom LHB, Salzgitter, Tyskland i 2005. Også SA 9166 har kurs mod Frederikssund, men om det melder internettet ikke så meget. Da jeg når Kildedal Station har SA 8198 allerede været i Frederikssund og er nu på vej tilbage til Herlev. Der i anledning af Husum Station ombygning (stibroen) er endestation.

Veksø Station. To s-tog passerer hinanden i hver sin retning.

Ruten

Frederikssund St.-Ølstykke St. Tog Ølstykke-Stenløse. Stenløse St.- Kildedal St. Stien er siden sidste indlæg blevet  asfalteret på store strækninger, således at der kun er grusveje på enkelte strækninger mellem Stenløse og Kildedal. Ca. 16 km

Ballerup-Lyngby: Skovtur i maj

Skoven er smukkest i maj. Og en tur fra Ballerup til Lyngby går gennem nogle af de smukkeste skovområder tæt på hovedstaden

Jonstrupvang, Hareskovene og Mølleåen er altid garanti for gode vandreoplevelser. Men netop nu i maj hvor træerne er nyudsprungne og løvet endnu ikke blevet vejrbidt af blæst, regn og tørke er noget specielt. Og efter en lang vinter er de fleste vist - i hvert fald jeg - særlig modtagelige over for fuglesangen og skovens lyde og duftene. Når vejret arter sig som i dag, kan man vel næppe forlange mere.

Sådan en fætter har jeg ikke set før. Måske kan nogle fuglekyndige opklare hvad det er for en fugl? Den er set i Lyngby Åmose. Og på størrelse med en lille solsort. Den har en grævlingeagtig sort maske på fra næbbet, over øjnene og et godt stykke om i nakken. Mit bedste bud er en spætmejse, hvilket passer godt med at den klatrede nedad.

Skovene

Turen byder på mange variationer: Jonstrupvang og Hareskovene byder på kuperet terræn med afvekslende udsigter til moser, tætte tykninger og lyse bøgeskove. Jeg havde valgt de trimmede grusveje for ikke at udfordre mine ben for meget. Og løbe vild. Men terrænet kan i sig selv være strabadserende på den gode måde, fx gennem Bøndernes Hegn, og især over højderyggen mellem Bagsværd Sø og Mølleåen. Som man bør gøre endnu mere strabadserende ved at bestige Sneglebjerget.

Nord for Kildesvinget ved Ballerup Rideklub med udsigt over mod Jonstrupvang. Imellem ligger et moset område med masser af dyreliv.

Selv om skovene er godt vokset til, er der dog områder hvor man tilsyneladende møblerer om. Et af områderne er ved Ballerup hvor man har afskovet et område for træplejens skyld. Der er siden sidst jeg var der nu sat hegn omkring området for at beskytte det for råvildtet. Dette kan så åbenbart tilsyneladende ikke finde ud af at finde nye veje, hvorfor der er sat advarselsskilte op om at hvis man ser et råvildt hænge fast i hegnet, skal man kontakte myndigheder. Åbenbart en slags lemmingeadfærd hos hjorte.

Skovene er ikke bare træer. Der er talrige små og store mosehuller, bl.a. dette tæt på det store stikryds ved Hillerødmotorvejen.

Ligeledes er der blevet afskovet et stort område omkring stjernevejen (Femvejen) umiddelbart vest for Hillerødmotorvejen. Der er ingen information på stedet. Men det ser ud som om man har forsøgt at (gen)skabe moseområdet dér.

Bebyggelserne

Også et par enkelte bebyggelser der har med skov at gøre: Langehus Skovløberhus ved Ballerupvej med udsalg af finurlige skovprodukter, Bakkehus ved Fægyden som er ved at blive istandsat, Hareskovhus ved Frederiksborgvej fra 1897. Ved Den Gamle Have tæt på Mølleåens bådudlejning er der et traktørsted som i dagens anledning er åben. Her kan trætte vandrere spise de medbragte forfriskninger eller købe sig til dem. Drikkevarer skal man dog købe i kiosken. Umiddelbart nedenfor er der på en græsplæne med brosten aftegnet de ældste rester af Frederiksdal. Fra før den tid hvor militærdiktatoren Frederik 3.'s megalomani slog ud i lys lue efter at Danmark næsten var blevet udraderet ved Københavns Belejring 1658-1660. Heldigvis blev planerne op et dansk Versailles aldrig til noget. Det ville formentlig have lagt landets økonomi i ruiner. Sneglebjerget skulle indgå i dette gigantiske haveanlæg.

Danmarks første militærdiktator, Frederik 3. (1609-1670) havde megalomaniske fantasier om dette område. Det skulle være en slags dansk Versailles. Heldigvis for befolkningen blev det aldrig til noget. Sneglebjerget skulle indgå i haveanlægget, og herfra har man en pragtfuld udsigt over Frederiksdal og Furesøen, som lige anes til venstre i billedet.

Vandet

Vand er altid et velkomment afbræk i skovvandringer. Og dem er der rigeligt af. Udover skovmoserne som Djævlemosen/Gisselfeld Mose, Afrodites Øje og flere andre navnløse, er der Bagsværd Sø hvor der til min store overraskelse er gang i den på rostadion. Det er såmænd 3. World Cup i kano og kajak der bliver afholdt i weekenden. Læser man lidt i teksten, står der at der kommer 350 deltager fra 32 lande. Så meget går jeg dog ikke op i sporten så jeg har eftersporet hvad det var jeg overværede. Tilskuerantallet syner heller ikke af særlig meget. Men stemningsfuldt er det da.

World Cup i kano og kajak på Bagsværd rostadion. Løbet er kørt og deltagerne er i fred og ro på vej tilbage. Der kommenteres både på dansk og engelsk. Og en lille skare har forsamlet sig på tilskuerpladserne, uden for billedet til højre.

Lyngby Åmose besøgte jeg i vinter. Den bør også opleves om sommeren når alt er grønt. Den gang tog jeg turen langs søkanten. I dag skete det ad den over 2 kilomenter lange Prinsessestien som er en stor vandreoplevelse. Meget af tiden går man langs stejle skrænter eller med mystiske og utilgængelige moseområder.

Prinsessestien. På en lang strækning går man på en smal sti i et vidunderligt område med mose ti begge sider. Her har jeg forsøgt at fange noget af stemningen.

Flere billeder på Flickr-album for Ballerup, Furesø og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ruten: Jonstrup Vang. Hareskovene. Lyngby Åmose

Ballerup Station. Lundegårdsstien. Jonstrup Vang. Tre Hjortestien. Gl. Jagtvej. Søvej. Kulhusvej. Prinsessestien. Frilandsmuseet. Lyngby Station. Den lige rute er ca. 15 km. Men jeg undede mig nogle svipture, bl.a. til Frilandsmuseet hvor jeg gik rundt en times tid indtil jeg var mæt af at se på 2-300 gamle huse og inventar.

Høje Taastrup - Hakkemose Teglværk

København blev ikke bygget på en dag, men den blev bl.a. bygget af mursten fra Hakkemose Teglværk

At vejen til målet ofte er mindst lige så interessant som at nå målet, er vist alment kendte visdomsord. Og det kunne også være overskriften på denne tur hvor målet var eftersøgning af rester af Hakkemose Teglværk, og vejen viste sig at være en oplevelse.

Charlottegården i Baldersbrønde (1858). Bygget af de typiske gule, flammede mursten fra Hakkemose Teglværk. Den tilhørte værkets ejer, J. P. Langgård.

Sten, sten, sten ...

Christian IV byggede ikke Rundetårn, Børsen og andre bygningsværker i København. Ej heller de industrifolk hvis navne ofte pryder facaderne på brokvarternes huse. Som blev bygget da København ekspanderede uden for volden fra 1850'erne begyndte. Først til søerne, senere til det vi i dag kender som brokvartererne. Der skal andet end fine kongehænder til, noget så simpelt som mursten. Millioner og atter millioner af dem. Og det kom der! Bl.a. - og i stor stil - fra datidens suverænt største teglværk, Hakkemose Teglværk 1847-1895. I teglværkets storhedstid i 1870'erne leverede det op til 7 mio om året. Så vandringsmålet var at ville se hvor dette fandt sted, Hakkemose Teglværk og de reminiscenser der måtte være af det og dets produkter.

Omkring 50 år varede eventyret. Så var det slut. Fra Danmarks mest produktive teglværk til ingenting. Der var ikke mere ler. Tilbage var et enormt hul som i dag er Hakkemosen. Ud over Hakkemosegård som er stuehuset fra ejerens bolig, og en bakke som er kastet over den gamle ringovn, er dette et af de få vidnesbyrd om den storslåede industri som forsynede Københavns brokvarterer med nye boliger.

Det siger noget om teglværkernes enorme produktion at de samlet set på det tidspunkt stod for omkring 30% af hele Danmarks indførsel af stenkul. Og tørvebønderne i omegnen havde gyldne dage med at levere tørv til brændsel på det forslugne teglværk. I dag er der kun resterne af den tildækkede ringovn tilbage. Men en tunnelovn var formentligt som en af de første anlagt i 1873 og brændte omkring 1880 7-8.000 sten om dagen. Den var 65 meter lang og havde 16 meter skorsten. De kunne først knap et århundrede senere erstatte datidens ringovne.

Mur- og teglsten har siden de blev industrielt fremstillet været de "legoklodser" som har dannet grundlag for huse, fabrikker, institutioner mv. vi kender i dag. Her er det Cathrinesminde Teglværk ved Flensborg Fjord. Det er nu museum. Andre muligheder for at se gamle teglværker er Nivaagårds Teglværk. Af Hakkemose Teglværk er der kun en tildækket ruin af ringovnen tilbage (Eget foto, 2005).

Udover sten leverede teglværket også udsmykninger i form af gesimser, borter, figurer, pilastre osv. Hvilke, det har man ikke styr på. De er ligeså navnløse som de tusindvis af navnløse og for evigt glemte arbejdere. Man ved ikke hvor Hakkemose Teglværks sten nu befinder sig i København. Formentlig i brokvartererne som blev opført på det tidspunkt. Men nogle af værkets gule, flammede sten findes stadig i nogle bygninger ved teglværket. I dag findes stenene ofte ved nedrivninger eller ombygninger, fx af Kathrinebjerg Mølle i 2011 i Sengeløse. Disse sten er nyttige til at kunne datere bygningerne hvis man nogenlunde ved hvornår de blev produceret.

Form til at fremstille stemplede sten, eller "klapsten".Formen stammer fra Cathrinesminde Teglværk i Sønderjylland. H. H. Dithmers søn G. F. Dithmer overtog et af Danmarks største teglværker Klostermosegård Teglværk ved Helsingør i 1846. I stedet for Dithmer ville der på Hakkemose-sten have stået BIKUBEN med flag og egeløv på den ene side og I. P. Langgaard på den anden. Det har været et møjsommeligt arbejde. Først blev stenene lagt til tørre i 1-2 døgn, derefter stemplet på den ene, så den anden side. Så færdigtørret og sendt til brænding. (Eget foto, 2005).

Tæt på selve værket er ejerens egne ejendomme, den nu kommunalt ejede Hakkemosegård (1851-1858) hvoraf stuehuset stadig findes (nord-, øst- og vestlængerne er revet ned) og Charlottegården i Baldersbrønde (1858), hvoraf kun stuehuset er tilbage (2 længer er revet ned). På Hakkemosevej står i øvrigt nogle af Høje-Taastrup kommunes ældste træer, kastanier fra 1896.

I Københavns centrum ligger Langgårds ejendom på Vesterbrogade 2B. Den blev bygget der hvor man havde opfyldt stadsgraven. Ved værket desuden nogle arbejderboliger. To huse i Vridsløsemagle og et i Risby er identificeret som opført af stenene, samt mere markant Vridsløselille Statsfængsel. Alle tre huse er pudset og malet. I Vridsløselille hhv hvidt og gult bindingsværk og med stråtag. Huset i Risby rødt med skifertag. Så teglværket leverede åbenbart ikke teglsten til husene. På det hvide hus i Vridsløsemagle er der en figur af en græsk gudinde-lignende figur med og et der ligner et frugtfad i venstre hånd. Øst for Hakkemosegård ligger en lille bakke som er resterne af teglværkets ringovn. En lignende ringovn kan ses på Nivaagårds Teglværk. Ellers kender vi kun selve værket fra billeder og tegninger.

Ingen af byhusene i Risby og Vridsløsmagle afslører at de er bygget af sten fra Hakkemose Teglværk. Det tætteste man kan komme, er relieffet ca midt i billedet.

Da leret var ved at slippe op, forsøgte teglværket at vride de sidste kroner ud ved at forsøge sig med figursten mm. Men ifølge anmeldelser af dem skal de ikke have været af mere end hæderlig kvalitet. Bedre gik det for produktionen af kakkelovne. Svanesangen var indledt. Som et kuriosum blev forfatteren Morten Korch direktør 1909-1912. Denne forfatter skrev talrige bøger om godsejere og fabrikker på landet som gik bankerot, så måske har Hakkemose Teglværk inspireret ham og således sat sine spor i dansk litteratur, i hvert fald i to af hans romaner, Guldglasuren (1912) og Det Gamle Teglværk (1942)

Hakkemose Teglværk hører med til dansk industrihistorie. Symbolsk startede Alexander Foss (F. L. Schmidt) sin karriere her 1884-85. Hvad vi ikke kender så meget til er måske de virkelige helte i denne historie, teglværksarbejderne. Det var sæsonarbejde hvor produktionen i alt væsentligt foregik fra forår til efterår, og kun drænrør blev produceret også om vinteren. Et væsentligt indslag var de tyske omrejsende fremmedarbejdere  som blev forfulgt i 1864, og de senere svenske. Og de hundred- måske tusindvis af navnløse og ukendte teglværksarbejdere i øvrigt.

Masser af oplevelser

Turen er rig på flotte udsigter, af en bynær vandring at være. Man krydser Vejle Å og ådalen, kommer forbi Kroppedal Museum der ligger ensomt midt i en skov, oldtidshøjen Rømers Høj hvorfra der er en storslået udsigt over landskabet, Vridsløsemagle en lille hyggelig og idyllisk landsby. Man kommer forbi to fundsteder fra oldtiden: Ved Snubbekorsgård en begravelsesplads hvor man har fundet 120 skeletter. Og tæt på Aller ved Helgeshøj Alle en ca. 4.800 år gammel samlingssted, et palisadeanlæg for bronzestenalderfolket. Stederne er markeret med nogle små info-tavler, men ellers må man lukke øjnene og prøve at se det for sig. Der er intet tilbage. Og af de mere kuriøse Kronprins Frederiks Eg, plantet maj 2003 - den ser godt nok ikke ud af ret meget. Man kommer også forbi et skydeareal samt en extreme painball-bane, men om de er mere skydegale i Høje Taastrup end andre steder, skal jeg ikke kunne sige.

Kig ned i Store Vejleå-dal fra Kroppedal. Her fløjter fuglene, der er frisk grønt og der dufter af forår. På en dag som denne - hvad andet kan man ønske sig som vandrer!

Den gamle teglsø, Hakkemosen er også værd at tage en tur omkring. Kortet viser at den ligger op til Holbækmotorvejen, men der er en meget stejl og høj skråning derop, så larmen er meget behersket. Området er præget af aktiviteter for børn og unge, og det præger også min vandring igennem området. Der er glade børn alle vegne som nyder de grønne omgivelser uden farlig trafik.

Marken ved Snubbegård hvor man fandt en stor gravplads med 120 begravede. Infotavlerne fortæller at man ikke ved meget om den. Bl.a. ved man ikke hvorfor mændene havde filet riller i tænderne.

Sidste del af turen kan man godt spare sig. Men jeg ville se Charlottegården, og den var absolut turen værd. Ikke at den på nogen måde er en arkitektonisk perle. Men den udtrykker ganske godt hvad Hakkemose Teglværk stod for: Solide byggematerialer uden særlig mange krummelurer. De gule sten ser måske oven i købet lidt kedelige ud i dag, og forsøget med borter osv. får bestemt ikke bygningen til at være en turistattraktion.

København. Så tæt på Rådhuspladsen som man næsten kan komme: Vesterbrogade 2B. Fint skal det være, og den demonstrerer at Hakkemose Teglværk ikke bare endnu et teglværk. Den nyklassicistisk bygning fra 1873 husede på 1. sal Langgaard og hans familie. Hans bomærke, Bikuben kan stadig ses på 2. sal, flankeret af 2 kvindefigurer på 1. og 3. sal. Den på 3. holder en stav i højre hånd, et sammenrullet dokument i venstre. Hende på 1. ser ud til at støtte sig til en stok? Også dengang var der forretninger i stueetagen.


Kilde: Hakkemose Teglværk. Historien om et teglvæk 1848-1895. Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune. (Findes pt kun i papirudgave).

Rute. Risby-Hedehusene St.

Risby. Kroppedal Museum. Snubbekorsvej. Hakkemosen. Lervangen. Frøgårds Alle. Charlottegården. Hedehusene Station.