Værebro Å - og storken er kommet!

Værebro Å og ådal slynger sig gennem et vandremæssigt set krævende, sumpet og utroligt naturskønt område

Storken sidder ikke på bondens tag, men på denne mark, lidt sydøst for Veksø. En bilist gjorde mig med stor begejstring opmærksom på det, også fordi ved siden af var der to styk græssende råvildt. Desværre havde jeg kun en 135 mm zoomlinse. Men det må da vist være lidt af en sensation, her i januar. Jeg vil overlade det til ornitologerne at komme med kloge bemærkninger, og blot bevare fornemmelsen af noget sensationelt. [25. januar. For Storkene.dk er det ikke noget mysterium: "Storken ... har overvintret i Veksø i tre år. Han kommer i oktober og trækker tilbage til Skåne, hvor han yngler med en hun på Karups Nygård, når det bliver marts. I Veksø bor han på en rede, der stort set har besøg af storke året rundt. Værebro Ådal er et rigtig godt fouragereingssted for storke." Jeg bukker og takker for svaret.]

Det som gør Værebro Å interessant for vandrere i forhold til fx Mølleåen og Harrestrup Å, er at på trods af landbrugets ihærdige anstrengelser for at tæmme den, har åen formået at bevare en vis rest af vildskab. Ikke at man skal gøre sig illusioner om et ur-landskab, snarere af en å som bare flyder - og formentlig til landmændenes ærgrelse: flyder over - sine bredder og p.t. danner et sumpet område med masser af dyre- og fugleliv. Åen er mange steder ikke bare en velafrettet rende med fast bred.

Set fra jernbanestien hvor åen krydser Frederikssundsvej ser åen meget tæmmet og tilforladelig ud. Men man skal ikke langt ned, før så begynder jordbunden at svuppe moseagtigt under ens fødder. Man fortrænges længere og længere væk fra bredden, og et storslået ådalslandskab åbner sig i i stedet.

Jeg havde optimistisk satset på at frosten ville gøre turen nemmere, men det var nok snarere gummibåd og gummistøvler jeg skulle have haft med, hvis jeg ville have fulgt åen. Det blev så ikke til noget, men en tur på kryds og tværs, frem og tilbage, giver så til gengæld en masse nye vinkler på et mindre område, nemlig mellem Kildedal og Veksø Station. Et godt råd er at man må vælge side. Åen er så dyb og så bred at hvis man skal over, må man svømme.

Som udenforstående vandrer kan jeg måske godt forstå landmændenes råben vagt i gevær over for at området forsumper, træerne dør, osv. På den anden side er der ikke så meget af den slags landskaber i Nordsjælland. Meget ligner en (og undskyld udtrykket: kedelig) kornmark. Og dyre- og fuglelivet er intenst på denne frostklare januardag. Man må håbe der kan komme en tilfredsstillende løsning for alle parter.

Det gjorde jeg så, og valgte nordsiden af åen, trekanten mellem åen, jernbanen og Hovedvej. Og her er rigeligt at gå rundt i. Lavtliggende sumpede områder langs åen. Jagthytter og jagtområde. Højdepunkter omkring Skelhøjgård og Vaselund med rigtig gode udsigter. Stien til Smørum går igennem her, men den var fuldstændig oversvømmet ved broen over åen. Det var lidt en streg i regningen.

Hvis man er til åbne landskaber, så er ådalen lige stedet. Her set fra vandrestien mellem Smørum og Veksø. Som ikke kan anbefales nok, selvom den p.t. er oversvømmet broen over Værebro Å. Husk gummistøvler! (Det gjorde jeg ikke, og måtte vende om).

Værebro Å omtales i Store Danske prosaisk som en stærkt reguleret 30 km lang å med udspring i Fedtmosen og Smørmosen og udløb i Roskilde Fjord. Det meste af dens 152 km2 store opland udgøres af de korte, dybe tunneldale mellem Bagsværd, Slangerup og Stenløse. 609 ha af Værebro Ådal blev fredet i 2014 dels for at undgå en uønsket bevoksning, dels for at sikre bedre tilgængelighed for offentligheden, bl.a. ved anlæg af 11 km nye stier. I oktober 2014 åbnede et nyt udkigssted, et såkaldt panoptikon, ved Kongebakken i Smørum.

Området må være et eldorado for ornitologer for tiden. Der er masser af liv i vådområder, og disse grågæs passerer gang på gang i store flokke tæt over ens hoved. Mange af dem holder netop til i de oversvømmede områder. Udover det er der masser af råvildt og jeg så også en enkelt hare.

I 1130'erne kæmpede man om hvem der skulle være konge i Danmark, og det kulminerede i Slaget om Værebro Å. Også i vore dage foregår der slag med mere fredelige midler. Jeg har nævnt den ved en tidligere lejlighed for ca. et år.Siden da er der sket en del nyt. De vigtigste spillere med reel magt er lodsejerne (som ejer arealerne), Danmarks Naturfredningsforening, staten (Folketinget) og kommunerne, mens interesseorganisationer som sportsfiskerne blander sig fra på sidelinjen.

Udsigt fra bakkedraget ved Skelhøj. Hovevej til højre. Ikke bare er udsigten er god. Lyden af liv fra dyr og fugle må gøre enhver vandrer glad og mæt af oplevelser.

Naturen som kampplads

Uden at være part i sagen, kan man vist godt konstatere, at dialogen ikke har været alt for god. Gensidige beskyldninger, bitterhed og andet gennemsyrer de møder som man kan se referater af på nettet samt artikler i aviserne. Det kan også være svært at se hvordan holdninger om at området er ved at forsumpe og ødelægge trævæksten kan forenes med holdninger om at det er en rigtig god ide at det sker for at etablere et vådområde.

Å-laugets holdninger fremgår af en video hvor formanden fortæller på YouTube om åens problemer, forsumpning og trædød. Desuden referatet fra et borgermøde på Egedal Rådhus 10. april indkaldt af å-lauget med egne indkaldte eksperter. Ålaugets medlemmer mødte talstærkt op, mens kommunens folk kun mødte fåtalligt op. Det anspændte forhold mellem parterne skulle dog være under opblødning, og der nu kan holdes møder mellem formanden for miljøudvalget og å-lauget. Ligesom både DN og lauget er enige om at dobbeltprofilvandløb og miniådale er en god ting. Naturfredningsforeningen har udarbejdet sit eget fredningsforslag 2012, mellem Veksø og Stenløse.

Som nævnt fortolker parterne å-relaterede fænomener forskelligt. Det gælder også når naturen er voldsom som oversvømmelsen 6. december 2013. Lokalavisen Egedal skrev om den vindstyrke 18 m/s fra Nordvest som pressede vandet fra Roskilde Fjord - mod strømmen - tilbage gennem Værebro Å. Værst var truslen i den sydlige del af landsbyen Tangbjerg og erhvervsområdet Værebro, mens der på resten af strækningen var tale om naturområder, hvor landmændene skal holde deres kreaturer væk.

Privat - adgang forbudt

Vis hensyn! Hvis Danmark er danskernes land, så betyder det ikke nødvendigvis at alle danskere har adgang til det. Som Egedal Kommune skriver i Regulativ for Værebro Å, (u. å) er sejlads godt nok tilladt, men ikke at betræde andres ejendom. De to meter brede banketter langs vandløbets øverste kant må ikke dyrkes, ikke foretages jordbehandling, plantes, foretages terrænændring, eller opføres bygværker. Desuden må bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art, må ikke anbringes nærmere end 8 meter fra vandløbets øverste kant uden vandløbsmyndighedens tilladelse.

Ruten

Er ubeskrivelig, i bogstaveligste forstand.  Der er få stier, slet ingen veje, og man må bare forsøge at gå - med fuld respekt for den private ejendomsret - hvor man nu kan komme til.

Naturparken Jørlunde-Farum

Naturparken-tur mellem den forhenværende Slangerup-bane og Mølleåstien

På denne dag med stormende kuling er det med at vælge den rigtige retning, vest-øst, og ikke omvendt. Belønningen var solskin meget af tiden, og klart vejr, så jeg kunne se langt. Og udsigter er der masser af på denne rute, hvor det gennemgående træk er kuperet terræn gennem istidslandsskabets tunneldale og åse.

Lav sol, endda ved middagstid. Ikke over Gnags' Aarhus, men over Buresø, set fra Mørdrupvej. Det ser sommerligt ud, men det er altså kun den 11. januar. Og det kuler, med vindstød af stormstyrke.

Tunneldale og åse stammer fra samme fænomen, blot i forskellige faser: De enorme smeltevandsfloder under gletsjere der for 20.000 år siden dækkede området. Om sommeren løb smeltevandet ned under isen gennem revner og sprækker, dannede tunneler og strømmede så ud (nogen gange op) af isranden. I sidste del af istiden gik isen i stå. Tunnelerne proppede til med fint sand og grus. Vandet høvlede ydeligere af loftet på tunnelen, der hele tiden løftede sig pga aflejret sand og grus, ofte 20-25 meter. Og dannede fx Strø Bjerge, Skuldelev Ås, Køge Ås - og altså Slangerup Ås, et af turens mål. De er "afstøbninger" af tunneldale.

Udsigt fra Slangerup Ås mellem Slagslundevej og Lærkefryd. Gl. Københavnsvej løber neden for bakken, og bag den Græse Å. Ude i horisonten til venstre kan man lige ane udkanten af Slangerup. Skoven nærmest er Kratmølleskoven eller Kratskoven.

Slangerup Ås

Er et stærkt kuperet landskab. Man kan opleve den markante israndslinje og den store tunneldal. en varieret bevoksning af overdrev med spredte træer og levende hegn, kornmarker og kvæg. Der skulle være et rigt fugleliv bl.a. musvåge, tårnfalk og duehøg. Dem så jeg dog ikke, måske har vejret trods alt været for strabadserende for dem. Slangerup Ås skiller Slangerup Overdrev og Jørlunde Overdrev. Fra sidstnævnte på bakken mellem Slagslundevej (Danish Agro) og gården Lærkefryd var der i dag en flot udsigt mod nord. Udover udsigten står man også mellem hvad der i oldtiden formentlig en slags religiøst center,  mens Danish Agro er et moderne milliardfirma med tusindvis af ansatte rundt omkring i Danmark.

Fra grusvejen Slangerup Ås går en lille privat stikvej ned mod Buresø, hvorfra man har et godt vy over åsen (til venstre), Buresø Rende og (uden for fotoet) Buresø)

Jørlunde Overdrev - og Sø

Overdrevet er der stadig, Jørlunde Sø ikke. Den blev tørlagt. Bebyggelsen Jørlunde Overdrev er små nyere parcelhuse, bortset fra Jørlunde Skytteforenings hus og baner Så hvis man vil vide noget om livet på denne egn, kan man fx læse Hans Reckweg (1942). Hans far ejede Christianshvile, i dag Buresødal som er et økologisk landbrug, med egen hjemmeside og et ugentligt nyhedsbrev. Han beretter om Jørlunde Overdrev i 1900-tallet. Det hårde liv på landet. Industrialiseringen og fraflytningen fra 1950. Parcelhuse i 1960'erne. Metalskolen. Mørdrup By hvor kun Mørdrupgård er tilbage. Blækhuset på toppen af Slangerup Ås, Dansk Journalistforbunds rekreative tilbud til deres medlemmer. Dengang man kendte, sognefogeden og sognerådsformanden var samme person veg ikke tilbage for at slås for den lille husmand.

Mørdrupvej er en lidt ensformig vej som går igennem et pampas-lignende landskab. Men ved gården Mørdrup gå en sti ned mod Langsø-fredningen, og den er et must. Man går på toppen af bakken og kan kigge ned i den forhenværende sø, med Uggeløse Skov som baggrundskulisse. Her set mod den lille bybyggelse Krogenlund. Stien støder til Mørdrupvej igen ved Frynebro, Rosenlundsvej.

Jørlunde Østre Vandværk

Der er skrevet en lille beretning om dette andelsselskab, oprettet 1963, udvidet 1976 og 2004. I dag med 79 andelshavere. Vandværket har gennem de sidste 10 år insisteret på at fortsætte som et selvstændigt forbrugerejet vandværk, sålænge vandværkets forbrugere er i stand til det og ønsker at drive vandværket. Og det synes at fungere fint, hvis man skal tro den seneste tilstandsrapport fra 2009, og også deres generalforsamlingsredegørelse 2014.

Stien drejer ved Frynebro til højre mod Mørdrupvej. Bebyggelsen ligger på skråningen ned mod Langsø Å. I baggrunden skoven der også hedder Krogenlund.

Kedelsø-Langsødalen

Kedelsø-Langsødalen er fredet siden 2006. Allerød Kommune lavede i 2010 en beskrivelse med kort over det fredede område. Om området står der (i uddrag):

Landskabet omkring Buresø har ... undgået de store forandringer i nyere tid, og fremstår derfor ... som et natur- og kulturhistorisk ”reliktlandskab”. ... Disse arealer er et levn fra tidligere tiders jordbrug. ... Langsødalen, især, fremtræder ... stadig markant med en stejl side op mod Mørdrupgårdplateauet. ... Stærkt kuperede arealer, skovstrækninger, vekslende med vandlidende jorder og afløbsløse lavninger ... Landbrugsdriften og ejerforholdene har medvirket til en landskabsbevaring med stor variation i naturtyper helt op til vore dage ... Langsø og Kedelsø ... blev fra begyndelsen af 1800-tallet forsøgt afvandet ... Mørdrupgård ... er den største jordbesidder. ... Kedelsø-Langsø å som afvander det fredede område, er en del af Græse å som munder ud i Roskilde fjord. Åen blev i forbindelse med tørlægningerne i 1800-tallet udrettet og åen gennem løber derfor dalen som en udrettet kanal i dag.

Så vidt Allerød Kommune. Man kan gå en lille kilometer langs stien mellem Langsø Å og Mørdrupvej og derefter fortsætte ad Rosenlundvej. Stien er et af turens absolutte højdepunkter.

Udsigt gennem Langsø i forgrunden og Kedelsø i baggrunden. Man forstår godt hvorfor dette område er blevet fredet.

På vej videre mod Farum kommer man igennem et særpræget område med Put and Take, og Lynge Drive In biograf. Biografen slutter sæsonen i november, men plakater reklamerer stadig for Mockingjay 2, Hobbitten og Dum Dummere 2. Biografen er et levende fossil fra 1960'erne hvor drive in biografer var på sit højeste i Danmark med hele 2 af slagsen. Den anden var Bil-Bio i Rødovre (1971-1982). Lynges er ældre, fra 1961. Og trives tilsyneladende stadig: Der er allerede programsat film fra april! Berlingske Tidende besøgte stedet og gav en stemningsfyldt beretning 14. juni 2013.

I bunden ligger cafeteria Southfork (hvad skulle det ellers hedde?). Og længst væk et af biografens to lærreder. Det andet ligger til venstre, uden for billedet.

I det hele taget har området en speciel karakter. Umiddelbart nord for ligger et industriområde, og ud mod Slangerupvej et dybblåt lille landligt hus hvor restaurant og pizzeria Bollinis holder til. Ved siden af Brogårdens kvalitetsfoder til dine dyr. For at understrege det landlige, holder en gamle karet udenfor.

Skovriderstien drejer af fra Slangerupvej og følger Vassingerød Løbet som et par kilometer længere mod sydøst løber sammen med Mølleåen. Her set ved skovridergården i Filetten - hvor der også er arboret.

Farum Lillevang

Farum Lillevang er en forholdsvis nyopstået skov, ifølge Naturstyrelsen. Kaffehøj mellem Slangerupvej og Plantagevej er bevokset med næsten 300 år gamle bøgetræer og området har stået urørt siden 1905. Naturstyrelsens folder. Hørsholm Museum har lavet et kort som viser beliggenhden af de mange bronzealderhøje fra 3.500 år fvt og hvad man har fundet i dem. Mellem 1300 og i hvert fald 1500 lå her en landsby Bothelstorp, her. Men der er usikkerhed om præcis hvor. Træer og buske i Fileten vest for Farum Skovridergård er et eldorado for træinteresserede. Også amatører fordi der er små skilte der fortæller om hvad det er for et træ, lidt som de skilte der er i Botanisk Have.

Kaffehøj i Farum Lillevang. Den er større end de nærliggende gravhøje Te- og Kakaohøj. Ikke alle de flotte 300 årige bøgetræer har kunnet klare mosten. Men de får lov til at ligge og gå naturens gang.

Ruten

Jørlunde Overdrev. Gl. Københavnsvej. Slangerup Ås. Buresø - Mørdrupvej. Rosenlundvej. Slangerupvej. Plantageskolevvej (Farum Lillevang). Lillevangsvej. Farum Station. Den direkte vej er ca. 16 km. Så der er rigelig margen til afstikkere, hvis man er til 20 km's tur.

København-Ringstedbanen (I)

DMI siger -5 grader, men termometeret står på -10, da Vandringsmanden er på sporet af den kommende København-Ringstedbane: 1. etape Valby-Ishøj

En rovfugl studerer de underlige jordvolde og arbejdsskure vest for Brøndbyvester Boulevard. Og der er rigeligt med den slags. Her bygges nemlig København-Ringstedbanen.

Klingende frost, vindstille og flot himmel. Det er perfekt til at se de foreløbige resultater af den lov af 26. maj 2010 som dronning Margrethe skrev under på og som gav Transportministeriet lov til at give Bane Danmark lov til at bygge en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted. Et kort over den planlagte strækning viser de omfattende gravearbejder til den i perioden 2010-2018 i kommunerne København, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Jersie og Køge. Danmarks første højhastighedstogsbane (250 km/t). Håbet er en markant bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Den går hovedsagelig langs motorvejen.

 

Umiddelbart syd for Vigerslev Station tager den nye bane en sydligere retning gennem Kulbaneparken. Til højre i billedet er genbrugsstationen, som stadig er åben via en lang omvej. Ca på højde med rørene midt i billedet er man ved at grave ud og ned, så banen forløber i en tunnel under parken mod Vigerslevvej - som bliver hævet 2 meter.

Banen kommer til at forløbe over og under terræn og enkelte steder endog under jorden. Ikke helt uden problemer. I Vallensbæk fandt man fx en gammel forurenet losseplads og i december 2014 arbejdede man på at nedbryde betonfundamenterne fra det gamle Valby Gasværk (1907-1963). Gaseksplosion (1964) midt under den kolde krig skabte skræk og rædsel i befolkningen. Jorden var stærkt forurenet og noget skulle fjernes med heldragter og masker. I Valby skal banen krydse Frugtmarkedet, Retortvej og Kulbanevej. På Retortvej foregår der afvanding, belysning, en ny bro over den kommende jernbane og andre trafikomlægninger. Frugtmarkedet og Kulbanevej omlægges, mens Retortvej både skal omlægges og føres over den kommende højhastighedsbane på en ny vejbro.

Kulbanekvarteret-Hvidovre

Ifølge en længere artikel i Boligen er banens start en længe ventet start på en "mishandlet bydel". Den tøver ikke med at kalde det "skandaløse byplanlægning, som Københavns Kommune har stået for i mange år". Kulbaneparken er et resultat af en aldrig konstrueret Vestmotorvejen. Den er gennem tiderne blevet brugt som fodboldbane, beskidt og forurenet krat af buske og affald, genbrugscentral og oplagsplads for diverse entreprenørmateriel, et alternativt rekreativt område for gamle sofaer og rusten grill mm. Sneen dækker alt dette.

Udsigt fra Vigerslevvej. Til højre Vigerslev Alle, til venstre Holbækmotorvejen. De fire sorte der stikker op midt i billedet, markerer hvor Harrestrup Å kommer til at krydse banen. Banen forløber i en åben udgravning et kort stykke inden den igen skal ned i en tunnel, Hvidovretunnelen.

Under Kulbaneparken nedgraves en 700 m lang tunnel til Vigerslevparken. Den starter øst for genbrugsstationen til Vigerslevvej som hæves 2 m. Der er pt ikke meget at se andet end jernspunsene som markerer hvor der skal graves ud. Den bedste udsigt har man fra Vigerslevvej. Herfra skal banen løbe  i en åben afgravning gennem Vigerslevparken. Banen føres under  Vigerslevvej som hæves. Harrestrup Å forceres med en bro. Fra Vigerslevparken løber banen i en 600 m lang Hvidovretunnellen under Vigerslev Allé. Fra stibroen ved Ulstrupvej anlægges banen i et trug til Avedøre Havnevej.

Holbækmotorvejen til venstre, Allingevej til højre. Broen længst væk er Avedøre Havnevej. Omtrent ved stibroen tæt på fotografen skal toget komme ud af tunnellen og fortsætte i et trug ned til Avedøre Havnevej. Truget her er allerede udgravet under broen, og i dag står der vand. Det gør der forhåbentlig ikke når toget skal igennem.

Hvidovre-Brøndby

Den sydlige lille kilometer i Bakkeskoven er et stort morads og pludder-mudder. Heldigvis er der frost, så de knoldede bæltekøretøjsspor er helt frosset til og kan forceres med nogen besvær. Langs motorvejen er der opført store jordvolde, for banen skal nemlig op i terræn. Ved Brøndbyøstervej skal banen krydse motorvejen. Lidt synd for den muslimske begravelsesplads hvor det bestemt ikke ser ud til at de afdøde har fred for øjeblikket.

Brøndbyøstervej er lukket ved motorvejen. Her er nu jordvolde som fører op til broen over motorvejen omtrent på dette sted. Træerne i horisonten er Vestvolden, og til højre uden for billedet ligger den muslimske begravelsesplads. Til venstre for motorvejen Avedøresletten. Som lige som Vestvolden er fredet områder.

Vestvolden og dele af Avedøresletten er fredet. Derfor anlægges jernbanen i terræn og skal passere fæstningskanalen i relativ lav højde. Anlægget over fæstningskanalen skal være færdigt i foråret 2016. Gang- og cykelstien vest for Fæstningskanalen ved Vestvolden syd for Holbækmotorvejen forventes lukket for gennemkørsel fra d. 22. oktober 2014 og frem til sommeren 2015. Stien lukkes af sikkerhedsmæssige årsager.  I perioden kan gående og cyklister anvende alternative ruter i området.

Såvidt broen over Vestvolden. Den ser ikke særlig bred ud, men de må vel vide hvad de gør. Og der skal formentlig files lidt af volden. Jernspunsene er sat klar til udgravningen. Volden er alligevel skamferet af Holbækmotorvejen og dens forgreninger til Motorring 3, så en jernbanebro vil næppe ændre på det.

Efter Søndre Ringvej støder man på nogle af de få ofre for jernbanen, nemlig Syvhøjgård (Brøndbyvej 150) og fem kolonihaver i Brøndby Haveby. De er allerede blevet revet ned for at gøre plads til den nye jernbane. Søndre Ringvej er i øvrigt et udmærket udsigtssted pt. Banen skal nemlig føres under og broen er allerede klar.

Nord for Brøndby Haveby (tv) kan man få et indtryk af hvordan terrænet er pt: Mudder, mudder og atter mudder. Frosten gør det heldigvis muligt at forcere det uden at synke i. Til gengæld skal man undgå de glatte, tilfrosne vandpytter.

Vallensbæk

Stisystemet omkring Vallensbæk Torvevej eksisterer stadig, men blive tilsyneladende brugt af bæltekøretøjerne, og igen er jeg glad for at det hele er frosset til. Ellers ville jeg nok være taget en anden, mere farbar vej. Broen under Torvevej står allerede klar, men der er kun gravet ud på begge sider af broen. Formentlig skal der graves en nedkørsel.

Så vidt jeg kan se på kortet må dette være levningerne af Syvhøjgård. Bag bunken med blandet stort affald, bl.a. et køleskab, ses til venstre en flisebunke og til højre en kampestensbunke. Til højre anes Brøndbyvej. Gad vide hvad der skal ske med bunkerne. Kommer de til at indgå som bundmateriale under jernbanen?

Vest for Tjørnagergård er der imidlertid udmærkede nyanlagte gang- og cykelstier, og der er også kommet en bro under den kommende bane til Horsestien. Rækværket er allerede sat op, selvom der ikke kører noget tog endnu, det ser lidt spøjst ud.

Cykel- og gangstibroen til Horsestien. Rækværket er allerede støbt fast. Men det varer endnu 4 år før der suser tog over måske med 240 km/t. Til gengæld bliver den bageste bro under Holbækmotorvejen brugt. Selv på denne skønne helligdag.

Banen skal føres over Holbækmotorvejen på en 500 meter lang jernbanebro, M4-broen, der strækker sig fra vest for Vallensbæk Sø henover Holbækmotorvejen og dennes afgrening til Motorring 4 til syd for Wintersmindevej. Dette skulle stå på i perioden efteråret 2014 til efteråret 2016. Vandskiklubbens klubhus flyttes og vandskisport indstilles til jernbanen er etableret. Der etableres en trampet sti ved foden af banedæmningen langs den nordlige søbred. De eksisterende stier, der passerer under motorvejen, føres også under banen.

Vallensbæk sø set fra øst mod vest. Vandskiklubben forrest i billedet skal flyttes. Banen skal løbe langs med og over Holbækmotorvejen (th). Det er umiddelbart lidt svært at forestille sig hvordan det engang kommer til at se ud. Der er ikke megen gang i vandskiene. Til gengæld i slæderne, som allerede har glattet de mange bakker ud.

 

Kik mod Køge

1. etape er overstået, benene kan kun lige bære til Ishøj Station. Men jeg glæder mig allerede til næste etape, efter at have set at der over motorvejene ved Køge lægges den eneste station, som til gengæld bliver ganske spektakulær, se fx billedserien i Berlingske.

Ruten

Valby Station. Herefter er det bare med at følge de nærmeste stier, veje, parker mm. på kryds og tværs af anlægsarbejderne til Ishøj Station. Jeg har med vilje ikke angivet veje, da det formentlig ændrer sig hele tiden. Ca. 20 km. Ruten kan absolut ikke anbefales cyklister.