Værebro Å - og storken er kommet!

Værebro Å og ådal slynger sig gennem et vandremæssigt set krævende, sumpet og utroligt naturskønt område

Storken sidder ikke på bondens tag, men på denne mark, lidt sydøst for Veksø. En bilist gjorde mig med stor begejstring opmærksom på det, også fordi ved siden af var der to styk græssende råvildt. Desværre havde jeg kun en 135 mm zoomlinse. Men det må da vist være lidt af en sensation, her i januar. Jeg vil overlade det til ornitologerne at komme med kloge bemærkninger, og blot bevare fornemmelsen af noget sensationelt. [25. januar. For Storkene.dk er det ikke noget mysterium: "Storken ... har overvintret i Veksø i tre år. Han kommer i oktober og trækker tilbage til Skåne, hvor han yngler med en hun på Karups Nygård, når det bliver marts. I Veksø bor han på en rede, der stort set har besøg af storke året rundt. Værebro Ådal er et rigtig godt fouragereingssted for storke." Jeg bukker og takker for svaret.]

Det som gør Værebro Å interessant for vandrere i forhold til fx Mølleåen og Harrestrup Å, er at på trods af landbrugets ihærdige anstrengelser for at tæmme den, har åen formået at bevare en vis rest af vildskab. Ikke at man skal gøre sig illusioner om et ur-landskab, snarere af en å som bare flyder - og formentlig til landmændenes ærgrelse: flyder over - sine bredder og p.t. danner et sumpet område med masser af dyre- og fugleliv. Åen er mange steder ikke bare en velafrettet rende med fast bred.

Set fra jernbanestien hvor åen krydser Frederikssundsvej ser åen meget tæmmet og tilforladelig ud. Men man skal ikke langt ned, før så begynder jordbunden at svuppe moseagtigt under ens fødder. Man fortrænges længere og længere væk fra bredden, og et storslået ådalslandskab åbner sig i i stedet.

Jeg havde optimistisk satset på at frosten ville gøre turen nemmere, men det var nok snarere gummibåd og gummistøvler jeg skulle have haft med, hvis jeg ville have fulgt åen. Det blev så ikke til noget, men en tur på kryds og tværs, frem og tilbage, giver så til gengæld en masse nye vinkler på et mindre område, nemlig mellem Kildedal og Veksø Station. Et godt råd er at man må vælge side. Åen er så dyb og så bred at hvis man skal over, må man svømme.

Som udenforstående vandrer kan jeg måske godt forstå landmændenes råben vagt i gevær over for at området forsumper, træerne dør, osv. På den anden side er der ikke så meget af den slags landskaber i Nordsjælland. Meget ligner en (og undskyld udtrykket: kedelig) kornmark. Og dyre- og fuglelivet er intenst på denne frostklare januardag. Man må håbe der kan komme en tilfredsstillende løsning for alle parter.

Det gjorde jeg så, og valgte nordsiden af åen, trekanten mellem åen, jernbanen og Hovedvej. Og her er rigeligt at gå rundt i. Lavtliggende sumpede områder langs åen. Jagthytter og jagtområde. Højdepunkter omkring Skelhøjgård og Vaselund med rigtig gode udsigter. Stien til Smørum går igennem her, men den var fuldstændig oversvømmet ved broen over åen. Det var lidt en streg i regningen.

Hvis man er til åbne landskaber, så er ådalen lige stedet. Her set fra vandrestien mellem Smørum og Veksø. Som ikke kan anbefales nok, selvom den p.t. er oversvømmet broen over Værebro Å. Husk gummistøvler! (Det gjorde jeg ikke, og måtte vende om).

Værebro Å omtales i Store Danske prosaisk som en stærkt reguleret 30 km lang å med udspring i Fedtmosen og Smørmosen og udløb i Roskilde Fjord. Det meste af dens 152 km2 store opland udgøres af de korte, dybe tunneldale mellem Bagsværd, Slangerup og Stenløse. 609 ha af Værebro Ådal blev fredet i 2014 dels for at undgå en uønsket bevoksning, dels for at sikre bedre tilgængelighed for offentligheden, bl.a. ved anlæg af 11 km nye stier. I oktober 2014 åbnede et nyt udkigssted, et såkaldt panoptikon, ved Kongebakken i Smørum.

Området må være et eldorado for ornitologer for tiden. Der er masser af liv i vådområder, og disse grågæs passerer gang på gang i store flokke tæt over ens hoved. Mange af dem holder netop til i de oversvømmede områder. Udover det er der masser af råvildt og jeg så også en enkelt hare.

I 1130'erne kæmpede man om hvem der skulle være konge i Danmark, og det kulminerede i Slaget om Værebro Å. Også i vore dage foregår der slag med mere fredelige midler. Jeg har nævnt den ved en tidligere lejlighed for ca. et år.Siden da er der sket en del nyt. De vigtigste spillere med reel magt er lodsejerne (som ejer arealerne), Danmarks Naturfredningsforening, staten (Folketinget) og kommunerne, mens interesseorganisationer som sportsfiskerne blander sig fra på sidelinjen.

Udsigt fra bakkedraget ved Skelhøj. Hovevej til højre. Ikke bare er udsigten er god. Lyden af liv fra dyr og fugle må gøre enhver vandrer glad og mæt af oplevelser.

Naturen som kampplads

Uden at være part i sagen, kan man vist godt konstatere, at dialogen ikke har været alt for god. Gensidige beskyldninger, bitterhed og andet gennemsyrer de møder som man kan se referater af på nettet samt artikler i aviserne. Det kan også være svært at se hvordan holdninger om at området er ved at forsumpe og ødelægge trævæksten kan forenes med holdninger om at det er en rigtig god ide at det sker for at etablere et vådområde.

Å-laugets holdninger fremgår af en video hvor formanden fortæller på YouTube om åens problemer, forsumpning og trædød. Desuden referatet fra et borgermøde på Egedal Rådhus 10. april indkaldt af å-lauget med egne indkaldte eksperter. Ålaugets medlemmer mødte talstærkt op, mens kommunens folk kun mødte fåtalligt op. Det anspændte forhold mellem parterne skulle dog være under opblødning, og der nu kan holdes møder mellem formanden for miljøudvalget og å-lauget. Ligesom både DN og lauget er enige om at dobbeltprofilvandløb og miniådale er en god ting. Naturfredningsforeningen har udarbejdet sit eget fredningsforslag 2012, mellem Veksø og Stenløse.

Som nævnt fortolker parterne å-relaterede fænomener forskelligt. Det gælder også når naturen er voldsom som oversvømmelsen 6. december 2013. Lokalavisen Egedal skrev om den vindstyrke 18 m/s fra Nordvest som pressede vandet fra Roskilde Fjord - mod strømmen - tilbage gennem Værebro Å. Værst var truslen i den sydlige del af landsbyen Tangbjerg og erhvervsområdet Værebro, mens der på resten af strækningen var tale om naturområder, hvor landmændene skal holde deres kreaturer væk.

Privat - adgang forbudt

Vis hensyn! Hvis Danmark er danskernes land, så betyder det ikke nødvendigvis at alle danskere har adgang til det. Som Egedal Kommune skriver i Regulativ for Værebro Å, (u. å) er sejlads godt nok tilladt, men ikke at betræde andres ejendom. De to meter brede banketter langs vandløbets øverste kant må ikke dyrkes, ikke foretages jordbehandling, plantes, foretages terrænændring, eller opføres bygværker. Desuden må bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art, må ikke anbringes nærmere end 8 meter fra vandløbets øverste kant uden vandløbsmyndighedens tilladelse.

Ruten

Er ubeskrivelig, i bogstaveligste forstand.  Der er få stier, slet ingen veje, og man må bare forsøge at gå - med fuld respekt for den private ejendomsret - hvor man nu kan komme til.