Æbelholt Kildeplads og Kloster

Æbelholt Kildeplads er lidt af en udfordring efter flere dage med kraftig regn, og rig på oplevelser af natur og kultur

Måske et lidt dystert billede at indlede denne kildepladsvandring med. Men jeg var så heldig at Æbelholt Klostermuseum var åbent. De har en kolossal samling af skeletter som har bidraget til arkæologernes viden om hvordan lægevidenskaben havde det i middelalderen. Læs mere i indslaget.

Støvlerne kom på overarbejde på Æbelholt Kildeplads: Der er stort set ingen farbar arbejdsvej. For første gang oplevede jeg at løbe vild og at komme uden for en kildeplads. Mod syd op til Herredsvej er pladsen nærmest ufarbar, mens den resten af vejen er sumpet og våd.

Markvejen mellem Freerslev og Freerslev Hegn, længst væk i billedet. Man aner måske at vejen er ret fedtet. Men vejret er fint. Ideelt til frisk tempo. Alt tegner til en fin efterårsdag. Selv solen titter blegt frem en gang imellem, og fuglene synger.

Jeg havde ellers forberedt mig med fedtindsmurte støvler og ekstra sokker. Og fik brug for det hele! Det hele startede meget godt med en tur fra Freerslev gennem Hegnet til kildepladsen. Jeg syntes godt nok allerede her at vejene var lidt fedtede, men solen tittede igennem, fin temperatur og humøret var højt.

Andelsvandværket taget fra fodboldbanen i Harløse Park. Så lidt skulle der altså til for at erstatte de daværende brønde i området. Helt til i dag.

Jeg har i det første indslag om Slangerup Vandværk nævnt Harløse Vandværk, som det daværende Københavns Vand i 1959 måtte punge ud med penge til, da de startede med at indvinde vand i området. For det betød at brøndene blev tørlagte. Værket fungerer stadig og ligger nu ved siden af  Harløse Park med fodboldbaner og grønne områder. Ved siden af forsamlingshuset.

Dette foto er taget nord for Æbelholt Klosterruin, men giver et godt indtryk af kildepladsen. Masser af natur. Æbelholt Å løber til venstre. Længere fremme var der agerhøns. Men arbejdsvejen - den må man kikke langt efter. Tilmed står græsset mange steder helt under vand.

Nord for Ny Harløse ligger så "indgangen" til kildepladsen. Men hvor er arbejdsvejen? Jeg fik mine bange anelser da jeg flere steder ikke så de sædvanlige plancher fra HOFOR, men nogle temmelig ramponerede gamle fra Københavns Energi KE. De måtte altså være omkring 10 år gamle.

Kildepladsen har åbenbart været groet helt til med træer, for langs Herredsvejen har en skovningsmaskine været i færd med at forvandle træerne til flis. Dette foto viser den mere fremkommelige del af "arbejdsvejen". Bag skovningsmaskinen er affugtningsanlægget.

Og de arbejdsveje som jeg formodede måtte være på kildepladsen - som der er på alle andre - så heller ikke ud til at være vedligeholdt siden de tilhørte KE. Gummistøvler ville absolut have været at foretrække. For turen var absolut strabadserne værd. Området er naturmæssigt en oplevelse.

Kildepladsen byder på kildepladsernes mest ejendommelige bygning: Et affugtningsanlæg! Jeg har prøvet at google mig frem til hvad det går ud på, men uden held. Normalt er der pumpestationer på kildepladserne. Bemærk størrelsen. Jeg har ikke set noget lignende på andre kildepladser.

Æbelholt Kloster

Hvor kildepladsen krydser Isterødvej ligger Æbelholt Klosterruin (1175-1536). Helt ude i det rene ingenting. I middelalderen var det Nordens største Augustinerkloster. Her har man fundet en af de største nordiske middelaldergravpladser. Det lille, men velindrettede museum rummer nogle af disse grave, fund fra disse og en klosterhave med godt 100 forskellige lægeurter. Skeletterne beretter om krigerisk og usundt levned (fra Den Store Danske):

Mange af skeletdelene viser følger efter helede læsioner fremkaldt af fx sværd, økser, spyd, stridskøller og armbrøster. Flere skeletdele bærer følger efter knoglebrud, som er helet i korrekt stilling, hvilket tyder på, at munkene har været øvede behandlere. Mange skeletter viser tegn på sygdomme, fx tuberkulose, syfilis og tandsygdomme. Gennemsnitsalderen var for mændenes vedkommende 34 år og for kvindernes 28 år.

Den lille urtehave ligger bag museet. Og man kan købe noget til såvel maven (mjød og lakrids) som til hovedet (bøger). Selve klostret ligger nogle hundrede meter nord for museet, og der er kun dele af fundamentet tilbage samt en håndfuld søjler. Man har lavet volde for resten for at antyde grundplanen. Så man skal have gang i fantasien for at forestille sig dette fordums prangende bygningsværk. I 1930'erne fandt man en gammel vandmølle vest for klosterruinen. og i 1960'erne også det gamle mølleanlæg med damme osv. Disse er der dog ikke længere spor af. Det hele kan ses for spotprisen 20 kr.

4-5 steder er der broer som disse over Æbelholt Å. De ser meget mørnede ud, men bort set fra at de er glatte har de nu holdt sig godt!

Søsterbromølle

Besøgsgården Søsterbro Mølle ligger ved kildepladsen nordende. Der er ca. 35 tønder land med folde, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret. Deres hjemmeside fortæller om et dansk landbrug i forandring gennem de sidste 20-30 år: De små gårde kan ikke længere ernære en familie, og er blevet til deltidslandbrug/hobbybrug og de større gårde er ofte meget specialiserede, og har derfor "kun" (mange) køer eller grise. Det mener man ikke altid er så sjovt for børn, så derfor har ejerne gennem 25 år altid haft et antal forskellige dyr på gården. Gården dyrkes økologisk, markerne bliver ikke sprøjtede, og får ikke kunstgødning.

Den lille halve kilometer kildeplads nordvest for Møllerisvej er den mest fremkommelige. Her ser det ud til at Æbelholt Å er tæmmet. I baggrunden Søsterbromølle, som er besøgsgård. Høns, geder og gæs (eller er det ænder?) græsser rundt mellem hinanden på den anden side af kildepladsen.

Skævinge Skov

I 1999 blev det besluttet, at der i området nord for Skævinge skal plantes en ny skov på ca. 400 ha. Udover skoven er planen, at der skal være ca. 320 ha ubevoksede arealer. Formålet er dels at sikre rent drikkevand og dels at blive et område, der kan udvikle sig til et attraktivt rekreativt areal med stort naturindhold. Skoven forventes plantet til over de næste 20-30 år. Projektet startede som et samarbejde mellem Københavns Energi, Hillerød- og Skævinge kommune samt Skov- og Naturstyrelsen.

I dette område vil der måske om føje år være skovrejsning: Skævinge Skov. Overalt i området ned mod Gørløse vil man opleve dette "overgangslandskab" som skal sikre rent vand til hovedstadsregionens beboere også i fremtiden.

Et af de vigtigste formål med plantningen af Skævinge Skov er beskyttelse af grundvandet mod forurening. Det betyder at man kun behøver at ilte og filtrere vandet, før det er klar til at drikke. Men det kræver altså lige at grundvandet også i fremtiden har en god kvalitet. Skævinge Skov vil give god beskyttelse af grundvandet, fordi der i statsskoven ikke anvendes gødning, sprøjtemidler eller andre stoffer, som kan skade grundvandet.

Birkehøjvej

Midt i det kommende Skævinge Skov ligger et idyllisk sted, Kovad. Det påstås at Danmark er "vores" land, men når 75% af arealet ejes af 2% af befolkningen, fører det undertiden til interessemodsætninger omkring fortolkning af Grundlovens ord om at den private ejendomsret er ukrænkelig. Og Kovad er sådan et sted:

Frederiksborg Amts Avis (9. oktober 2014) skriver at byretten i Hillerød for anden gang måtte pålægge grundejer Lars Gliese ikke at spærre sin vej, Birkehøjvej, med træstammer, køleskabslåger, traktor, elektrisk hegn og lignende for sine to naboer, posten og for rednings- og slukningskøretøjer. De har ved domstolene fået hævd på retten til at benytte vejen, og deres gæster er blevet truet af ham. Enkelte havde fået elektriske stød af en vejspærring. Han har også tilsidesat to påbud fra Hillerød Kommune om at deltage i dagrenovation og at fjerne et skydetårn på sin grund.

Afregningen er betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 70.000 kroner, med trusler om flere hvis ikke han tillader at der hentes dagrenovation hos ham og fjerner skydetårnet. Desuden konfiskeres en jernstang, to kegler, en møgspreder, en traktor, et påhængskøretøj og et afspærringshegn. Der er dog ingen afspærringer på Birkehøjvej i dag. Faktisk ser der utrolig fredeligt ud. Og Vandringsmanden passerer i al fredsommelighed området.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Freerslev (linje 600S). Freerslev Hegn. Ny Harløse. Tjærebyvej. Kildepladsen syd-nord. Møllerisvej. Meløse. Skovbakkevej. Lindebjergvej. Borupvej. Gørløse (linje 600S). Bortset fra ½ km på Amtsvejen udmærkede vandreveje. Ruten ca. 22 km.

Fjordstien Frederiksværk-Frederikssund

Fjordstien mellem Frederikssund og Frederiksværk er et godt bud på hvor du skal vandre i efterårsferien: Strand. Bakker. Klinter. Natur. Frisk luft.

Rigt fugleliv langs hele ruten. Lom, måger, terner, svaner, skarv, vipstjerter ... Og alle de som jeg ikke kender navnene på.

Fjordstien mellem Frederikssund og Frederiksværk har sin egen folder. I det store hele kan man holde sig til ruten. Men man kan også vælge at tage hele turen langs stranden, også der hvor folderen anbefaler man går op i landet. Ruten er tydeligvis afmærket sådan at man skal vandre de modsatte vej, altså fra Frederiksværk til Frederikssund, så hvis man ikke har et kort, kan det visse steder være vildledende at skulle gætte sig til ruten.

Disse køer afgræsser det meget store område syd for Græse Haveby og langs Græse Å. Som løber gennem fotoet fra nederste venstre hjørne. De ser ud til at have det rigtig godt. Og man kan bestille kødet fra dem på email, naturkoed@outlook.com. Hvis man altså kan nænne det.

Den sydlige del af ruten

Ruten kan opdeles i to: Frederikssund til Myrbjerg nord for Havelse Mølle går delvis gennem byområde hvor især Havelse Mølle er anbefalelsesværdig. Havelse Mølle er både betegnelsen for møllen og for bebyggelsen/vejen omkring møllen. Her løber også Havelse Å som er så vigtig for Københavns vandforsyning.

Et typisk udsyn fra Fjordstien nord for Frederikssund. Vandrestien går for en stor dels vedkommende på tidligere asfaltveje hvor der nu ikke er trafik fordi der er lavet omfartsvej. I det fjerne kan man skimte de høje klinter længere nordpå, og man endog tydeligt se Stålvalseværket i Frederiksværk. Forinden skal man dog lige en tur ind i landet til Havelse Mølle.

På denne del af ruten kan man bl.a. se husdyr som Naturkoed i et ret stort område omkring Græse Å nord for Frederikssund og Jacobsfår fra Mellemøsten (opkaldt efter en person i Bibelen), med op til 6 horn. De sidste er dog kun skiltet. De er tilsyneladende hjemtaget for vinteren. Markerne er ved at komme sig efter høsten, og grønnes igen af vinterafgrøderne. Det mildner deres udseende ganske betydeligt.

Havelse Mølle mangler vingene, men står ellers stor og prægtig. Vindmøllen er formentlig også nyere end den nærliggende vandmølle som ligger til venstre for møllen (kan ikke ses på dette foto).

Den nordlige del af ruten

Resten af ruten går langs stranden. Denne er meget varieret: Mens det er nogenlunde fladt indtil Ølsted, kommer man længere nordpå og hele resten af vejen til Frederikssund forbi nogle dramatisk høje og stejle klinter. Fra tidligere, dyrekøbte erfaringer ved jeg at når der er stort, tæt sammenhængende sivbevoksning ned til stranden, så kan man lige så godt tage omvejen ind over land. Enten bliver man presset ud i vandet og må vende om, eller man må gå i dynd og få våde sko og sokker. Det passer også her, men heldigvis er sivbevoksningerne sparsomme og ikke så lange.

Havelse Å løber umiddelbart nord for Havelse Mølle. Åen er givet navn til et meget omfattende åsystem som har afgørende betydning for at københavnerne kan få billigt og godt vand.

Faktisk er disse kystskrænter ifølge en planche lidt af en sjældenhed ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Faktisk er området omfattet af Natura2000. Det skyldes at de vender mod sydvest og er rige på kalk. Det giver en særlig naturtype med soleksponeret kalkrig og lysåben natur.

 Nord og syd for Havelse Mølle er strandens bagland nogenlunde fladt som her. En dejlig solskinsdag som denne har man stranden næsten helt for sig selv.

Jeg er ikke særlig god til at finde sjældne planter, men jeg bemærkede da de mange kolonier af klitsvaler. Området er privatejet, så man kan ikke bare frit bevæge sig rundt. Man skal respektere kun at gå på de anviste stier, eller holde sig til stranden.

Efter Havelse Mølle begyndet klinterne gradvis at rejse sig og blive større og større. I baggrunden kan man skimte Stålvalseværket i Frederiksværk. Og det kan man stort set på hele ruten, helt fra Frederikssund.

Men der er rigeligt med muligheder for at bestige klitterne og få sig en god udsigt over Roskilde Fjord. Et af stederne er omkring området Månedalen. Her løber stisystemet Bakkestien som er en god afstikker fra Fjordstien. Det er også en lidt krævende sti. Visse steder er der trapper, så stejl er den. Den bedste udsigt synes jeg var fra Ringerbakken. Godt nok er der også adgang til den måske lidt højere beliggende Præstehøj, men udsigten er her spærret af meget høje træer, gennem hvilke man kun kan ane fjorden.

Visse steder på strækningen får havet lov til at gnave sig ind i klinterne på en naturlig måde uden høfter og kystsikring. Det giver nogle særprægede syn som dette.

Derudover ligger der en feriekoloni, Hvide Klint. Den er oprettet 1930 af efterkommerne af oberst H. P. Parkov som slog sig ned her i 1909. Han er ikke uinteressant i forbindelse med Københavns Befæstning, fordi han som medlem af partiet Højre (forløber for De Konservative) var imod nedlæggelsen af den i 1920.

Hvis man gerne vil have et højtliggende udsyn over Roskilde Fjord er Bakkestien syd for Frederiksværk et godt bud. Den forløber i høj grad på bakkekammen på klinterne.

Ruten

Frederikssund Station. Fjordstien til Kappelhøjvej. Hillerødvej. Kregme. Fjordstien er meget varieret: Fra blødt til hårdt vådt sand. Meterhøjt sukkerør. Fra blødt, vådt til formuldet tang. Knytnæve til voksenhovedstore sten. Enkelte steder kampesten som man som en anden gazelle må springe rundt på. Ialt ca. 22 km. Ruten er krævende.

Indslag om Fjordstien

Frederiksværk-Frederikssund. (Roskilde Fjord).
Frederikssund-Lille Rørbæk. (Roskilde Fjord).
Lille Rørbæk-Jyllinge. Lille Rørbæk. (Roskilde Fjord).
Jyllinge-Risø. (Roskilde Fjord).
Risø-Roskilde-Boserup Skov. (Roskilde Fjord).
Boserup Skov. (Roskilde Fjord).
Roskilde-Kattinge/ Boserup Skov. Roskilde Fjord.
Bognæs. (Roskilde Fjord). Og Bognæs.
Borrevejle-Selsø. (Roskilde Fjord)
Selsø-Sønderby. (Roskilde Fjord)
Sønderby-Jægerlunden. (Hornsherred. (Roskilde Fjord)
Nordskoven. Nordskoven. (Hornsherred. (Roskilde Fjord).
Vellerup-Ejby (Hornsherred. Isefjord, Inderbredning).
Ejby-Vester Såby. (Hornsherred. Isefjord, Inderbredning).
Tempelkrog.
Langtvejkrydset-Holbæk (Isefjorden).
Holbæk-Tuse Næs. (Holbæk Fjord).

Attemose Kildeplads (Slangerup Vandværk)

Den 7 km lange Attemose Kildeplads (under Slangerup Vandværk) er HOFORs længste kildeplads. 

Bortset fra den nordligste halve kilometer forløber samtlige 7 km kildeplads langs Havelse Å. Og det sætter sig præg på ruten. Årenden fortæller om et fordums ganske betydelige vandløb. Her var fisk - og det er der vist stadig. Langs åen er der et rigt plante- og dyreliv.

I dag er det mildt, tåget og næsten vindstille på kildepladsen. Den består mest af græsarealer som drives med høslæt. Den naturlige vandkvalitet er god, og fx uden rester af pesticider. 2013 hele 18 nye boringer. På vejen til og fra den offentlige transport i Gørløse er der da også nogle tegn på at man rent faktisk ikke bare betragter landskabet som intensive landbrugsarealer.

Langbjerg, som ligger på Hanebjergvej omtrent hvor Kollerød/Uvelsø Å krydser vejen, var engang en ås. Nu er gruset gravet væk, formentlig anvendt til veje og byggerier og et gabende hul er tilbage. Langbjerg bakke (37m) er der dog stadig, og herfra kan man bl.a. se hullet hvor før åsen var. Desværre er det for diset til at jeg kan se meget længere væk, men i godt vejr burde man kunne se sig rigtig godt omkring. Langbjerg har siden 2011 en naturplan og består af overdrev, eng, skov mm.

Regnorme og insekter

Efterårets vandreture har båret lidt præg af intensivt landbrug. Efter plovene sværmede i 1960ernes Sundeved hærskarer af fugle som gnaskede regnorme i sig. I år har jeg oplevet en del pløjning, men ingen fugle. Jeg håber da ikke at grunden findes i over 800 videnskabelige studier som ifølge Ingeniøren (24. juni 2014) viser at regnormene er slået ihjel af pesticider. Det kunne også forklare tavsheden! Bierne, naturens bestøvere har lidt samme skæbne som regnormene. Og når de forsvinder, forsvinder også fuglene som lever af dem. Eller skal man sætte sin lid til brancheorganisationen The European Crop Protection Association. Ifølge BBC mener den at studierne er selektive i deres udvælgelse af studier til analysen:

Vi respekterer de forskere, som står bag denne undersøgelse. Men det ser ud, som om de er en del af en bevægelse, der har bragt nogle akademikere og ngo’er sammen, hvis eneste mål er at regulere eller forbyde neonicotinoid-teknologi, uanset hvad videnskabelige resultater viser.

Det minder om danske fiskeres mistænkeliggørelse af biologers advarsler om fiskebestandene i 1970'erne. Under fiskeblokaden i slutningen af 1970'erne hørte jeg en talsmand beroligende udtale at der er masser af fisk, og at biologerne i København ikke havde en dyt føling med noget som helst. Det syntes jeg dengang også var galt at de skulle have så stor indflydelse, sådan nogle skrivebordsgeneraler! Jeg er ikke så skråsikker i dag, fiskebestanden taget i betragtning. Jeg er heller ikke så skråsikker på det med regnormene og dansk landbrug. Men tonen er den samme. Sammenligner man tonen i artikler fra fx Landbrugsavisen, er der ikke megen forståelse fra landbrugets side over for Naturstyrelsens advarsler. De opfattes som endnu et problem der påføres de i forvejen hårdt trængte landmænd.

Attemose Kildeplads har hele tre pumpehuse. Det sydøstlige er temmelig anonymt. Det afbildede er det midterste og mest spændende, umiddelbart syd for Roskildevej. Her går en bro over Havelse Å. Syd for dette hus er stierne de mest ufremkommelige. En dag som denne går man i ret højt græs som betød at mine sko svuppede allerede på dette tidspunkt. På trods af imprægnering og uldsokker. Det største hus står ved Fruervadvej og er fra 1959.

Attemose Kildeplads

Langs sydkanten af kildepladsen er et "landskabeligt interesseområde". Ifølge Ritzaus Bureau (5. maj 2012) fældede Hillerød Kommune en mindre granskov ved Langebjerg nord for Uvelse for et genskabe et tre hektar stort overdrev. Og få hundrede meter nord for skal Attemose omlægges til lavvandet sø og våde enge for at lede mindre kvælstof ud i Roskilde Fjord. Nord for Kurreholdvej, øst for gården Lenshøj, er der skovrejsning. Man skaber to skove: Skævinge Skov på 700 ha og Gørløse Skov på 400 ha. De to sidste ligger dog nord for dagens rute.

Et kik fra kildepladsen mod syd ud over Attemose som har lagt navn til kildepladsen. Det er måske ikke de storslåede udsigter der præger mosen. Men der mangler også noget på fotoet: Fuglesangen, duften, stemningen. Det er det som gør kildepladsen værd at besøge.

I Attemose er det i første omgang kun forundersøgelsen til projektet, der er godkendt. Derefter følger en dialog med lodsejerne, der skal afgive jord. Syd for mosen er der skydeområder: Hanebjerg Skyttecenter og Elgbanen. Ifølge hjemmesiden er det til pistol og riffel, men det lyder nu nærmest som om der også er gang i maskinpistolerne derinde. På Elgbanen kører "elge" frem og tilbage på skinner så jægerne kan fyre løs på levende mål - og så er den godkendt af Svensk Jægerforbund!

Nord for Roskildevej er kildepladsens stier en anelse mere fremkommelige end syd for. Det eer Havels Å til venstre og stien til højre - hvis man ellers kan ane den. Her er hjulsporet dels lidt bredere, dels ikke så tilgroet. Men sko og det nederste af bukserne bliver stadig gennemblødt.

Modsat vandmølleejerne (som ofte fik store erstatninger) har lodsejere traditionelt været glade for kildepladserne, for deres udvinding af vand betød at landbrugsarealerne blev større og bedre. Faktisk indgik Københavns Vand i 1920'erne en overenskomst med lodsejerne omkring Arresø gående ud på at KV skulle betale 200.000 kr mod at lodsejerne opgav at dræne Arresø, se artikel i Ingeniøren fra 1930. I stedet blev søen brugt til spildevand og er i dag stadig en af Danmarks mest forurenede søer.

Længst mod nord passerer kildepladsen en håndfuld vandhuller som dette - igen med mange fugle. Man aner hejren som letter, midt i billedet. I baggrunden landsbyen Borup. Den høje, gule bygning er KFUM-spejdernes. Borup er ikke helt uinteressant. Syd for ligger både Øllingegård Mejeri (jeg spider gedeost derfra - deres hjemmeside er hacket, derfor ingen link) og Borup Mejeri med et lille, men meget smuk bygning.

Næsten hele ruten gennem kildepladsen har man mod øst udsigt til Freerslev Hegn. En beskyttet B-skov (Naturstyrelsen).

Man kan se Kotellet fra kildepladsen, og måske også gå derover via broen i forgrunden over Havelse Å. Jeg kan nu ikke rigtig genkende stedet fra videoen. På Kraks Kort er det afmærket som Rosenholm, så måske er det slet ikke kotellet.

Af andre seværdigheder er der Freerslev Kotel  med både en landmand og en landmandskone og de er meget interesseret i at vise at landbruget ikke er så slemt som mange vil fremstille det som. Bl.a. modtager de skoleklasser. På en kort video fortæller hun hvorfor. Mod syd kan man ane banerne til Danmarks største svæveflyveklub, Nordsjællands Svæveflyveklub. Se også Naturstyrelsens VVM-vurdering fra 2013.

Gørløse, Nørre Herlev

Gørløse har haft rytterskole tilbage til 1727. Fik en ny skole 1924, Gørløse Skole. Som i 2011 skiftede til Hanebjerg Skole, ifølge skolebstyrelsens formand Kim Cadwallade Juhl fordi

Vi synes, det er et rigtig godt navn. Hanebjerg ligger i det geografiske centrum af vores tre skoler, og dermed er det midtpunkt i vores nye skoledistrikt. En hale galer, når solen står op - det sker også på vores skole, og børn og dyr harmonerer godt sammen. Desuden er et bjerg en spændende symbolik, fordi det står fast og er et stabilt fundament.

Hvor det ellers er normalt at butikslivet dør ud, åbnede i Gørløse den 19. august i år en Netto. Og en Haahr Benzin. Kildepladser har betydning for omkringliggende landsbyers forretningsliv, som fx i Gørløse. Naturstyrelsen havde ifølge Frederiksborg Amtsavis 14. februar 2014 i et høringssvar gjort indsigelse, netop fordi de skulle bygges inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, dvs indvindingsoplandet til Attemose og Strø Kildepladser. Det behøver man dog ikke tage hensyn til, hvis man kan redegøre for, at der ikke er alternative beliggenheder og hvis man gør ekstra ud af at sikre grundvandet. Omfartsvejen øst for Gørløse er blevet taget i brug, og området omkring stationen og den nye Netto er præget af renovations- og byggeaktiviteter.

Marie Nielsen

Politikeren Marie Nielsen (1875-1951) blev født og begravet i Nørre Herlev, som ligger ved kildepladsens sydøstlige hjørne. Hun voksede op i et husmandshjem. Hun kæmpede bl.a. for mange af kvinde- og seksualpolitiske forhold som vi anser for en selvfølge for i dag. Dengang blev man arresteret for bare at skrive artikler om det. Hun blev idømt et halvt års varetægtsfængsel og 18 måneders forbedringshus for statsfjendtlig virksomhed. Ændret til seks måneders fængsel. Hun startede som socialdemokrat 1907-1918, men gik senere ind i det der skulle blive kommunistpartiet, 1920-1921, 1923-1929 og 1932-1936. Grunden til bruddene er at hendes synspunkter ikke var populære i Stalintidens Sovjetunionen, og hun nåede at blive ekskluderet af kommunistpartiet tre gange.

Marie Nielsen voksede op her. Hillerød-Frederiksværkbanen løber tværs gennem billedet og var der også på hendes tid. Nørre Herlev ligger på et bakkedrag der skråner ned mod nord. Bag banen ligger et stort landbrugsområde, og bebyggelsen længst væk må være Freerslev.

Marie Nielsen forudså at hun ville blive glemt. Ifølge en artikel af Morten Thing skal hun i anledning af sin 75 års fødselsdag (1950) have udtalt i avisen Socialdemokraten til arbejderdigteren Oskar Hansen:

Det kan være svært at være udenfor, sidde i en stol og se begivenhederne gå forbi. Men nu er jeg jo en gammel kvinde, ikke? 75 år ... Og sagde jeg forresten ikke før i samtalen, at jeg er et fnug .... forresten er der dem, der har sagt, at selv om jeg ikke står i det kommunistiske parti, er jeg Danmarks eneste kommunist".

Jeg kendte ikke til Marie Nielsen, som sikkert så mange andre. Kun det som hun var med til at få omdannet Danmark til, og som vi i dag tager som en selvfølge. Hendes gravsten står ikke længere på graven, men bagest og længst væk fra kirken i en samling af sten fra hjemfaldne grave. Stenen bærer også nogle andres navne, formentlig hendes forældre. Men de er ret utydelige, og jeg kan ikke rigtig komme til stenen. Men nederst står...:

..."Og datteren Marie Nielsen, * 27.12.1875, +4.4.1951". Et fnug? Hvad er så andre? Jeg tillader mig et stille Godt gået, Marie! inden jeg selv traver videre.

(OBS: Marie Nielsen må ikke forveksles med Marie Christensen som er samtidig, 1871-1945. Hun er fx omtalt i tv-serien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd". Jeg må jo erkende at det kom jeg selv til at gøre. Men det kom der forhåbentlig alligevel en historie ud af).

På kildepladserne finder man mange mærker fra Københavns Vand(forsyning), men det hedder i dag HOFOR Vand, København A/S og er et af de otte kommunale foretagender bag HOFOR. Det ejer 7 vandværker med 56 kildepladser, ca. 130 km transportledninger og 950 km net til distribution. .

HOFOR

HOFOR er blevet nævnt mange gange i vandværksserien. I 2012/13 blev HOFOR skabt som en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk, med de lokale vandværker Rødovre, Espevang, Hvidovre, Brøndbyøster, Risby, Vridsløseslille, Store Magleby og Dragør. Selskabet forsyner omkring 1 mio mennesker med 51.000.000 kubikmeter vand, heraf  32.000.000 til København. Faktisk det samme som omkring 1930, mens det for hundrede år siden, 1914-15 var 22.000.000

I HOFORs årsrapport fra 2013, side 9 er et kort med vandværkerne plottet ind. I betragtning af selskabets størrelse er det svært at finde kritik af selskabet. Jo, nogle undrer sig over at omkostningerne ved vand ikke falder i takt med at forbruget af vand er dalet støt. I en artikel i Ingeniøren, 20.6.2014 skriver docent Niels Schrøder fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, at

Naturen kommer til at betale prisen for billigt vand til københavnerne, hvis Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) som ventet får forlænget tilladelsen til at indvinde drikkevand i Nationalpark Roskilde-Lejre. ... Her skal blot nævnes, at vandindvindingen fra Lejreværket i mere end 75 år ikke har kunnet leve op til de miljøkrav, der blev fastsat i 1936. Det til trods for, at Vandbalanceudvalget under ATV allerede i 1952 fastslog, at det er muligt at udnytte de meget store undersøiske kilder i området uden at påvirke vandløb og kilder på land.

Så vidt Schrøder. Det meste af debatten foregår under betingelsen af vi skal udvinde grundvand og at det har sin pris, som fx kan være udtørring af åer, søer og vandløb. Hvis man skal undgå det, skal man begynde at tænke på helt andre måder at indvinde vand, fx af saltvand. Flaskevand er derimod en rigtig dårlig ide. Det koster ca. 900 gange så meget i CO2-udslip som almindeligt postevand. På alle mine vandreture til vandværker og kildepladser har jeg medbragt en termoflaske med postevand.

Skål!

Ruten

Gørløse. Kurreholmvej-Hanebjergvej, stærk anbefalelseværdig vandrevej. Nr. Herlev. Attemose Kildeplads. Borupvej. Gørløse.  Med undtagelse af Borupvej er ruten afvekslende. Dog kan kildepladsen være noget krævende. Især syd for Roskildevej. Ca. 19 km. Men som nævnt, kildepladsens 7 km. er noget krævende.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.