Ørestad

Nyt år: Jeg kan ikke forestille mig noget mere nyt og større i København end Ørestaden. Med sine 3,1 km2 på størrelse med en provinsby.

Ørestad er så stor at den har 4 "bydele": Nord, Amager Fælled, City og Syd. Hver med forskellige kvarterer med navne som Downtown, Lake City, August Schade-kvarteret, m.v. Når staden engang er fuldt bebygget, vil der også være indbyggere og arbejdspladser der kan måle sig med de fleste provinsbyer, hhv 25.000 og 80.000. Det sidste markerer at bydelen i høj grad skal være en arbejdsplads.

Ørestad City skyline set fra nord mod syd mod den grå vinterhimmel fra de kunstige bakker på Amagerfælled. Til venstre for midten Bella Sky Hotels markante forvredne dobbelttårn. I midten Ørestad Syds Copenhagen Towers (Crowne Plaza) med de 25 etager. I forgrunden en vintervåd fælled og Vandrerhjemmet.

Intet er gammelt her. Ikke engang jorden den er opført på. For 100 år siden ville Ørestaden have været en kystby. Kystlinjen gik nogenlunde langs vestsiden. Af og til endda ind i det der nu er by. Man kan vel sige at "naturområderne" er kunstnatur. Eller kunstig natur. Fields blev opført på bar mark i 2004.

Ørestad City Bypark syner umiddelbart ikke af ret meget fra Ørestads Boulevard, der på denne strækning også hedder Sivegaden. Men går man ind i den, åbner der sig et ganske stort areal med en række "øer" med temaer på begge sider af den centrale gade.I midten bagest Wing House (Henning Larsen).

Staden er så ny - det meste opført inden for de sidste 10 år - at områderne mig bekendt endnu ikke har nået at fået øgenavne. I stedet vrimler det med engelske navne på erhvervsbyggerierne: Copenhagen Towers, Copenhagen Golf Park, Company Park, Hotel Cabinn Metro, Wing House, Ørestad Downtown. De fleste boliger har nu danske navne. Men der bygges stadig, så det kommer måske.

Ørestad Syd er langt fra færdigbygget. Det er måske svært at se, men bænkene antyder det. Dette er De Urbane Haver i Ørestad Syd. Til venstre områdets mest markante bygning, 8-tallet. Lidt til højre Lake City. Jo, der står da lidt kål hist og her. Men stier og veje er også kun smattede stier eller grøfter. Byggeriet er stadig i gang.

En betydelig del af byggerierne er tegnet af verdenskendte arkitekt(firma)er som Daniel Libeskind (1946) og Henning Larsen (1925-2013), som døde sidste sommer. Men der er nu også meget trivielt byggeri som ligner alt muligt andet moderne betonbyggeri.

VM-huset set fra syd, er et af de internationalt kendte byggerier. Det er værd at tage en tur hele vejen rundt, og ikke mindst, indeni. Det er nærmest hult indeni, med parkeringspladser, en bjergbanelignende elevator, labyrintiske svalegange og andet spøjs arkitektur. Sydsiden ligner en bevokset bjergskråning.


Så der er sket meget siden man begyndte at bruge Amager Fælled Kvarteret nord for Vejlands Alle, Amager Fælled 1680-1956 til militær øvelsesplads (i hvert fald den nordlige del). 1956-1973 fungerede den som losseplads. Da jeg flyttede ind på Grønjordskollegiet i 1974, var "Fælleden" stadig lidt berygtet, og man kunne finde affaldsdynger mange steder. Det var et lidt "berygtet" sted. En overgang mødested for bøsser, nu afgrænset til Zigøjnerpladsen.

Ørestad Skole er en gåtur værd. Prøv at bestige trappen mellem den og Ørestad Gymnasium, op til legepladsen. Her kan man kigge ind i klasselokaler, administrationslokaler, toiletter, konferencerum mv.  I stueetagen er såmænd biblioteket der er døgnåbent. Arkitekturen er "motionerende" i sig selv, mange trapper. Samt elevatorer til gangbesværede.

Selv om der stadig bygges, så kan man allerede se hvordan bydelen vil komme til at se ud. Der er forretninger, restauranter, indkøbscentre og anden infrastruktur for indbyggerne. På denne nytårsdag er der på trods af småregnen en del mennesker som helt tydeligt bor derude. Mest unge med børn.

Man kunne fristes til at få den tanke at vi er i legos hjemland. Alting er kasser, legoklodser, men varieret i en uendelighed, som her i et af de to huller i 8-tallet.

Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt bjergtaget af bydelen. Dens uendelige variationer over legoklodsen, i den størrelse, mængde og variationer .... Der findes ganske enkelt ikke noget lignende i Danmark. Det er ikke på højde med nybyggeriet i Berlin, men det er det nærmest jeg kan komme til en sammenligning.

Lake City set gennem en af de mange udgange af 8-tallet. Cykelfolket har i hvert fald taget bydelen til sig, lader det til. For de kan vel ikke alle sammen været cyklet ud til golfbanen bag husene. Midt i billedet ser det ud til at der skal laves nogle kunstige bakker.

Hvordan det ser ud om nogle år, når slitagen og/eller patinaen sætter ind, når træer og buske er vokset til, når forretningslivet er etableret, når institutionerne er klar, det ved vi ikke noget om. En by der ikke forandrer sig, er en død by. Godt nok bliver Nordhavnen endnu større, men der er man dårlig nok begyndt endnu. Så det er hermed fastslået at København er en levende by.

Slut på Ørestad, start på Kalvebod Fælled. Helt mod syd står Hein Heinsens "Den Store Udveksler". Ifølge folderen er det to spiraler viklet ind i hinanden: Vor Frelsers Kirketårn vendt på hovedet (den kan jeg godt se) og "former og figurer, man kun svagt kan genkende". Utaknemmeligt placeret på en byggeplads.

Ruten

Nord-syd er afstanden mellem Metro Islands Brygge og Metro Vestamager lidt over 5 km. langs Ørestads Boulevard. Men turen kan gøres meget længere ved at gøre afstikkere både mod øst og vest. Der er sagtens til op til 20 km hvis man vil se det hele.

Godt Nytår!

Vandringsmanden ønsker Vandringsløse Tidendes lille, men forhåbentlig trofaste læserskare rigtig godt nytår!

Sidste søndag i 2012 gik rundt om Utterslev Mose. Sidste søndag i 2013 gik langs Vestvolden fra Husum til Gl. Køge Landevej. Som sidste år ville jeg bare traske ud i det blå på kendte stier og lade tankerne vandre sammen med fødderne. Og hvad tænkte jeg så?

2013 har været en slags odyssé rundt i historien fra landsbysamfundet til bysamfundet anno 1950'erne, hvor jeg selv stammer fra. Det har været rigtig spændende faktisk. Jeg vidste slet ikke at der gemte sig så mange historier rundt omkring i områder som jeg ellers troede jeg dog vidste det meste om. Og jeg er overbevist om at der gemmer sig endnu mere som bare venter på at blive opdaget.

Batteritogsmagasinet ser ud til at være færdigt. Skinnerne markerer formentligt det gamle jernbanespor som gik langs voldgaden, der i dag fremstår som en flot alle på vennesiden af Vestvolden. (Se magasinet for enden af Rødovre Parkvej).

Der sker til stadighed ting langs Vestvolden. I Rødovre, Hvissingebatteri er batteritogsmagasinet nu blevet færdigt udvendigt. Syd for Holbækmotorvejen ved Avedøresletten er man begyndt at skove volden så man nu kan se konturerne. Det ser noget kaotisk ud indtil videre. Jeg håber ikke at man har tænkt sig at rydde al bevoksningen. Voldafsnittene minder jo fuldstændigt om hinanden, så hvis bare man kan rydde områder hist og pist sådan som man har gjort det, så synes jeg det er fint at lade resten stå.

Tiden går stærkt, siger man. Men har den ikke gjort det i årtier? Den danske enevoldskonge knægtede det slesvig-holstenske oprør 1848-50 i treårskrigen. Det endte med et usikkert demokrati for overklassen og borgerskabet som slet ikke magtede at tænke på folkets tarv og ledte landet ud i krigen 1864. Depressive og forskrækkede forskansede man København 1888-1895 bag Vestvolden. Krige blev stort set udkæmpet som på Ringenes Herres tid. Og volden holdt muligvis Danmark ude af 1. verdenskrig. Men var da allerede forældet og blev sløjfet i 1920.

Syd for Roskildevejen og indtil Milestedet tårner Brøndbys højhuse sig op. En firkantet og bil-strømlinet verden i asfalt, stål, glas, beton og græstæpper og -løbere.

Problemet med boliger til alle blev efter 2. verdenskrig forsøgt løst ved at bygge højt og med billige, dengang utraditionelle materialer (beton) og metoder (præfabrikation af elementer). Enevælde, overklassedemokrati, socialdemokratisme. Danmark til Ejderen, til Kongeåen, til 1920-grænsen. Landsbyer, forstæder, massebyggerier. Nærkampskrig, skyttegravskrig, blitzkrig, kold krig. Det skete alt sammen på tre generationer: Fra min oldefars til min fars tid. Er det mere eller mindre end der er sket på de nulevende tre generationer: Min, vores børn og sikkert også vores børnebørn? Det er svært at gøre op.

Ejbybunkeren. Et minde fra den Kolde Krig, opført som kommandocentral for Københavns luftforsvar 1954. Senere også raketforsvaret. Bunkeren fungerede som sådan nogenlunde lige så lang tid som Vestvolden, nemlig under en snes år. Ironisk nok er det krig som er baggrunden for nogle af Storkøbenhavns mest spændende rekreative områder. Nu har dansk militær mere flyttet "frontlinjen" til Afghanistan, Irak og Afrikas Horn.

Kære læsere, jeg håber at I hænger på i 2014. For selv om bloggen mest er for min egen fornøjelse, så er det også en fornøjelse at nogen gide læse det. Forhåbentligt med fornøjelse.

Godt nytår!

Ruten

14 km. på voldgaden fra Husum til Avedøre. Næsten nylagt asfalt - hele vejen.

Halvtredserne-byggerier (2): Hvidovre og Rødovre

Beton og/eller mursten? Urbanisering og/eller byggestagnation? Et vigtigt spørgsmål i 1950'erne i Danmark Rød(ovre) og Hvid(ovre

I første del af miniserien fortalte jeg lidt om baggrunden for "utraditionelt byggeri" i 1950erne. Men vuggen lå i Hvidovre og Rødovre. Det kan man fx se på en video fremstillet for AAB om Rødovrehusene. Og som et punktum, en video om hvordan de blev sprængt. Den første giver et indtryk af datidens foretagsomhed til tonerne af lystig musik. Ingen diskussion om teknik og kunst, forskelle mellem de traditionelle materiale, sten og tegl, og de nye, plast og beton, eller om slitage og patina. Samme optimisme og teknologitro kan man læse i "Halvtredsernes byggeri" fra Teknisk Forlag, 1961 (106 sider). Den sidste video varer 18 sekunder, længere tog det ikke. På lydsporet høres jubelråb og "min telefon nåede det ikke".

Arkitekter

Byggeriet var omfattende, men ikke antallet af arkitekter. En lille snes arkitekter stod bag storbyggerierne med de nye materialer. En hed Eske Kristensen.  I de fleste leksikonopslag er kun hans mere markante industribygninger nævnt, men han stod altså også bag massevis af almindelige boliger i Hvidovre og Brøndby. For det meste i en enkel, funktionalistisk byggestil. En særlig stor fortaler for højhuse var Gunnar Milthers (se senere).

Præstemoseskolen (1956) i Hvidovre er tegnet af arkitekt Hans Wilhardt (1907-85). Som sådan burde den være repræsentativ for 1950'ernes skolebyggeri i forstæderne. Materialerne er mursten og beton. Arkitekten omtales rosende i Weilbachs kunstnerleksikon, dog nævnes skolen ikke, i modsætning til de 3 andre skoler han tegnede. Hvis grunden er at det ikke er et af hans mesterværker, så er det måske forståeligt nok.

Arkitekt Magnus Stephensen som også tegnede Carlsro i Rødovre, stod bag Hyrdevangen. Hareskovvej, Utterslevvej fra 1959-1960. Byggeriet er det først i Danmark hvor man anvendte præfabrikerede konstruktioner i 8 etager. Det største har en vægt på 3,5 tons. Et eksempel på arkitekterne Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge kan beses i Vesterbo, Kirke Værløsevej. opført 1957-1959. Det har 225 lejligheder. De 73 lejligheder i Kastrup Midtpunkt på Saltværksvej er tegnet af  arkitekt Jean Fehmerling. Opført 1953-54. Helge Schønnemann tegnede bl.a. Hvidovre Rådhus (1952-55) og Risbjerg Kirke (1959).

Hyrdevangen (1959-60). For første gang nåede man op i 8 etager med præfabrikerede elementer helt op til 3½ ton. Tegnet af prisbelønnede arkitekter, om hvem der blev skrevet: "Vel er deres arkitektur ikke skelsættende, men den repræsenterer en smukt bearbejdet, ofte næsten elegant, stundom også lidt kapriciøs modernisme der aldrig helt giver slip på træk i hjemlige traditioner." (Billede taget ved en anden lejlighed, 21. december 2013).

Tidligt "utraditionelt byggeri"

De 107 rækkehuse Engstrands Alle - også kaldet "Papegøjehusene" - i Hvidovre fra 1952-54 er opført af betonelementer lavet på stedet på en elementfabrik. De krævede kun 15% faglig arbejdskraft af hvad tidligere set. (I dag Hvidovrebo 6 og 7, Tavlekærsvej og Kærstykkevej). Det skabte en hidsig debat i samtiden, både hvad angår materialer og måden de blev opført på. Arkitekten Eske Kristensens byggestil blev kaldt "brutalisme" blandt dens modstandere. Senere renoveringer har blødt op på den oprindelige stramme arkitektur.

Hvis man lægger en lineal på Gl. Køge Landevej fra Byvej til Hvidovrevej og forlænger den, vil man opdage, at i stedet for at knække nordpå efter Friheden Station, fortsætter den nordøstpå gennem dette græsareal, syd for Kærstykkevej. "Papegøjehusene" ses som rene betonbyggerier.

Efter dette byggeri tegnede samme arkitekt 232 rækkehuslejligheder på Strandhavevej i Hvidovre 1953-55. Såvel "Papegøjehusene" som Strandhavevej er milepæle i dansk og måske også verdenshistorisk arkitekturhistoriske fordi de for første gang gjorde det muligt at lave billige rækkehuse af en anselig størrelse (over 100 m2)  til en husleje som arbejdere kunne betale.

Strandhavevej-byggeriet vil de fleste nok mene er noget mindre "brutalisme" end "Engstrand". Det er stadig grå beton. Bygningerne der ligger vinkelret på vejen har en mikroskopisk "have".

Højhusbyggeriet med de 2.500 lejligheder i Milestedet i Rødovre fra 1953-56 (Agerkær, Ruskær. Nørrekær) er tegnet af arkitekt Gunnar Milthers (1901-1995). Han er ideologisk interessant fordi han i samtiden stod for den ultimative tilhænger af det nye massebyggeri, bl.a. de højhuse i Rødovre fra 1957 som viste sig at have spændt buen for hårdt, og som blev dømt til nedrivning i 2007 da de blev livsfarlige at bo i.

Milestedet i Rødovre. Rødovrehusene er nu væk, og der er intet spor tilbage af dem. Men de lavere 3 etagers bygninger eksisterer i bedste velgående.

Som det ses er der tale om byggerier på 2-3 etager. Det er svært at sige hvilken betydning disse pionerbyggerier fik. Husbyggerier synes jeg er meget præget af i den ene ende at folk gerne vil leve et godt liv, på den anden side også skal overleve. Kompromiset ender tit med "det nødvendige", i dette tilfælde "det nødvendige byggeri". 1950'erne er stadig efterkrigstid med rationering, vareknaphed, osv. Mange boede hele familier i små lejligheder og drømte om deres eget, et hus måske. Mon ikke betonbyggerierne kunne ses som et alternativ til de trange kår med forældre og bedste forældre og det faktum at man (endnu ikke) havde råd til et hus?

Bredalsparken i Hvidovre (1949-1959) er også tegnet af Eske Kristensen, men er fortrinsvis opført i mursten. Man har oven i købet en gammel ejendom, Hvidborg, liggende her. Kigger man omkring i Hvidovre, vil man se masser af den slags byggeri, men ikke i beton. Det skal man til Rødovre for at se. Her har man det til gengæld til overflod.

En tur gennem Rødovre og Hvidovre afslører den kaotiske tid som byggerierne er opført. Fra 1950'ernes efterkrigstid over massebyggerierne i 1960'erne. Fra små villaer, for Rebæk Alles vedkommende nærmest lysthuse, til 16 etagers højhuse. Der var tænkt tanker om det. Arkitekter var indblandet i det. Hvordan livet leves dér, det må man spørge beboerne om.

Parker

Benyt ruten til at besøge nogle af parkerne som blev skabt i 1950'erne! Københavns største park Valbyparken var oprindeligt en strandeng og brugt som fælled, losseplads 1913-37. Parken er anlagt i to etaper: 1937-39. Her blev der oven på affaldet smidt kloakslam, aske og muld og anlagt park. Denne blev opgravet under 2. verdenskrig hvor folk fik lov til at søge efter koks. 1944-52 blev flere lossepladsarealer inddraget så parken fik det omfang den har i dag. Rosenhaven er fra 1964. Temahaverne fra 1996 da København var kulturby. Men der står nogle mindelser om 1950'erne i denne park også: Svenskestenen ved parkens hovedindgang stammer fra udgravningen af Fiskerihavnen 1,5 km herfra og anbragt her 1959. Den er 18 millioner år gammel og stammer fra Mellemsverige. BP-benzinstanderen var i brug 1952 til starten af  1980’erne hovedsagelig for parkens traktorer og små arbejdsbiler.


Kystagerparken er fra 1957 og er et fuglereservat og vildtreservat. Fra toppen af den kunstige kælkebakke har man en gedigen udsigt og kan bl.a. se den gamle kystlinje. Søen i Rebæk Søpark er udgravet i 1870 til en dæmning til to jernbanespor ved Rødovre Station. Den gamle mose blev til sø og fredet i 1948. Fire skulpturer af kunstneren Kaj Nielsen. De er udhugget af marksten i 1967 og forestiller en søko, en isbjørn, en stor ugle og en rødfugl. Monica Ritterband.

Specielle byggerier

Hvis man overhovedet kan opfatte mursten kontra beton, massebyggeri kontra unikt byggeri, så må man vel nærmest konstatere kampen som uafgjort. Der findes da også næsten side om side med det "utraditionelle" byggeri (aka betonbyggeri) adskillige halvtredser-byggerier som er "unikke" og hvor der såvel optræder elementer fra begge typer som fra noget helt tredje.

Håndværkerbyen på Værkstedsvej ligger umiddelbart syd for Københavns Grønttorv. Tilsyneladende bliver det brugt stadig, også på denne 2. juledag.

Et eksempel på massebyggeri er Håndværkerbyen i Valby på Værkstedsvej (parallelgade til Folehaven). Det er opført 1951-62 til småvirksomheder. Ideen om områder med småindustrier og småhåndværk har jeg tidligere beskrevet i tilfældet Bagsværd Bypark fra omtrent samme periode. Men i modsætning til  dette sidste der er ved at blive omdannet til et boligområde, så er Håndværkerbyen blevet en del af den danske kulturarv. Begge overgås i størrelse af Avedøre Holme, anlagt 1957-66, se 30. september 2013.

Oprindeligt et kollegium, nu hjem for hjemløse. Hvis disse huse kunne tale, ville de kunne fortælle en masse ting: Om det stigende, nærmest eksplosive antal gymnasieelever og tilstrømningen til de højere uddannelser. Om "gæstearbejderne", "fremmedarbejderne", "indvandrere" fra Jugoslavien og Pakistan. Og om hjemløse.

Et andet ligger på Gl. Køge Landevej 137 fra 1959-61: Københavns Ungdoms- og Arbejderkollegium. Det fungerede kun kort tid som sådant. Huslejen blev så pebret, at ingen studerende havde råd til at bo der længere. Et par år blev det så i stedet hjemsted for "gæstearbejdere". Siden 1973 har det været for hjem for hjemløse under forskellige ordninger.

Den romersk-katolske Sankt Nikolai Kirke i Hvidovre. Måske ikke lige noget man bør valfarte for at se, men dog interessant pga. arkitekten der tegnede den.

Et eksempel på en enkeltstående bygning er den katolske Sankt Nikolai Kirke (1960). Den er tegnet af den verdensberømte arkitekt Johan Otto von Speckelsen (1929-1987). Han regnes for en af de postmodernistiske arkitekter, skæve vinkler, brudte fantasifulde former i diagonale mønstre. Bygningerne er skulpturer og en fortælling i sig selv. Geometriske former, nye materialer, former og farver kom i anvendelse, blandet med elementer fra tidligere tiders stilarter. Især buer, kupler og søjler fra den antikke arkitektur, var populære at genbruge som det dekorative islæt. Kirkens tag er belagt med tagpap. Hvem kunne vide at han i 1983 skulle stå bag Menneskehedens Triumfbue i Paris.

Ruten

Valby Station. Gl. Køge Landevej. Værkstedsvej (Håndværkerbyen). Valbyparken. Kystagerparken.  Strandhavevej. Tavlekærsvej. Hvidovrevej. Bredalsparken. Rebæk Søpark (1977). Rebæk Alle. Immerkær. Milestedet. Linje 200S. Ialt ca. 18 km.