Brønshøj

Millioner af mennesker kender Brønshøj-Husum fra 4-5 km køretur ad Frederikssundsvej. Men bydelen er meget mere end det.

Som beboer i området opfatter jeg bydelen som et attraktivt og utroligt behageligt sted at bo og leve. For en turist stiller sagen sig nok anderledes. Selvom der historisk er foregået dramatiske ting her. Højdepunktet må være da svenske belejringsstyrker i perioden 1658-1660 havde opført en hel by, Carlstad, en by på størrelse eller måske større end København. (Se tidligere indslag på Vandringsløse Tidende, 29. november 2012). Populær har den nok ikke været blandt de daværende brønshøjere. Intet er tilbage af den. Brønshøj forsvandt  igen i anonymitet, og der skulle gå endnu 250 år (1901) før Brønshøj var moden til at blive ædt op af tsunamien København.

Bellahøj Skole ligger bagest til højre, og det havde bygherren af palæet forrest på Solkrogen 3 nok ikke regnet med da han opførte det i 1904. Blandt de tidligste byggerier efter at Brønshøj var blevet indlemmet i Københavns Kommune og samtidig med Håbets Alle og Enigheden.

Ofte nævnes Brønshøj og Husum ud i et. Brønshøj er mere kendt end Husum, som jeg skitserede en byvandring til den 31. oktober. Brønshøj har et Brønshøj BK (1919) som i midten af forrige århundrede spillede i bedste række. Det er her Bjarne Reuters Zappa og Når snerlen blomstrer udspiller sig og hvor Busters Verden er. De har meget til fælles og grænsen skal man være kender for at kunne se. De to små landsbyer omkring Brønshøj Torv og det nuværende Gadelandet er udraderede og de nuværende bebyggelser stammer fra første halvdel af forrige århundrede.

Kun "½ minuts gang fra sporvejsendestationen", i hvert fald i følge Martin Andersen Nexø i 1913 lå villaen til venstre, Holckenhus (1912), og dengang var det ude på landet (læs mere i teksten). Det eneste land der er tilbage, er diminuitiv lille Holcks Plads.

Turister vil kende Bellahøj Camping og vandrehjemmet Danhostel Copenhagen Bellahøj, næsten side om side. Men de fleste bruger dem nok som base til at bese København Centrum. Altså igen: Et stille og roligt kvarter for turister, der søger seværdigheder andre steder.

Bag den store gule villa på Lindholmsvej 16 (1914) gemmer sig en anden kæmpevilla (1917) der nu huser Den Lille Skole i København. Det er især fra 1910'erne at man finder disse meget store villaer, som moderne familier vist nærmest betragter som flerfamiliehuse. Jeg fandt i hvert fald ikke tilsvarende kæmpevillaer fra nyere tid.

Betegnende er det måske at det eneste jeg har kunnet kratte frem af hvad Brønshøj er bedst til, ifølge det nu hedengange Dansk Romkugleservice, er romkugler fra Kirstens Konditori på Frederikssundsvej 148 A. Da det blev kåret til dette i 2002, var de ikke engang klar over det! Jeg må da også indrømme at jeg er kørt forbi på vej til/fra arbejde i mange år uden at ane noget om det. En utrolig populær spise, romkugler, men ikke noget vi ligefrem serverer for at prøve at imponere vores gæster og turister.

Som i København blander stiftelserne sig også i boligbyggeriet. Her er det Gartnerstiftelsen på Præstegårds Alle 22 (opført 1922). Det er samtidigt med at arbejdernes organisationer bygger langs Frederikssundsvej og Den Engelske Haveby. Diskret gemt af vejen, og dog tæt på Brønshøj Torv.

Bevares, der ligger et par historiske huse ved Brønshøj Torv, fx kirken og rytterskolen. Det arkitekturhistorisk interessante Bellahøj. Mit bud har imidlertid været at sammenstykke en rute ud fra Københavns Kommunes liste over bevaringsværdige huse. Med uddrag af husene i Brønshøj og Husum. Brønshøj er noteret for næsten dobbelt så mange som Husum, omkring 100. Men antallet dækker over rækkehuse og etagebyggerier. Reelt er der omkring halvdelen. Jeg har ikke taget de med som jeg skrevet om den 12. december 2012. Interesserede kan bruge den lokalhistoriske forenings hjemmeside til at finde link.

Umiddelbart syd for vandtårnet (se bagest til venstre) ligger et omfattende etagebyggeri fra 1928 omkring Annebjergvej, Sandbygårdsvej mm. Endnu er der lidt Geschwung over hjørner og kanter, og man har indrettet det efter det skrånende terræn. Der er plads til en terrasse på hjørnet. Men snart er det slut med den slags byggeri.

Omkring Torvet

Omkring Brønshøj Torv ligger historiske bygninger. Men der er også andre: I Reuters romaner boede Bjørns ven Claus (Når snerlen blomster) på Præstekærvej, og Buster cyklede rundt med købmandsvarer her. På Præstegårds Alle mødte han bøllen Stig Ole. Måske er det betegnende for Reuters bøger at hovedpersonerne søger uden for Brønshøj for at få lidt gang i den.

Andre forfattere bevægede sig rundt i det område længe før Reuter, mens Brønshøj kun var i sin vorden. I et brev den 2. juli 1913 til Henrik Pontoppidan fortæller Martin Andersen Nexø at

Jeg har nu, sammen med min gamle Mor og en Kvinde der staar mig meget nær, dannet et Hjem i Brønshøj – en lille hyggelig Rede med frisk Luft til alle Sider. Stedet hedder Holckenhus og ligger i Kløveralle; 1½ Minuts Gang fra Sporvejs-Endestationen er her kun, saa jeg har nem Forbindelse med Byen.  

Dengang hed vejen åbenbart Kløver Alle. Nu Holcks Plads. Men huset hedder stadig Holckenhus (1912), og i dag er der også frisk luft, om end ikke til alle sider (se foto ovenover).

Højenhald (1930-33) indvarsler 1930'erne og samtidig måske også at Brønshøj ikke vil blive noget Strandvejskvarter. Først holder de mindre villaer sit indtog, så de små rækkehuse, og nu helt klart etagebyggeri a la brokvartererne. Lejekaserner er det vel ikke, og man har lært ikke at bygge for højt og for tæt. Reuter beskriver ikke dette kvarter, der formentlig har været beboet af de mindre velstillede.

Offentlige bygninger

Jeg har i tidligere indslag om Brønshøj omtalt at pga Bellahøjs relativt høje beligggenhed er der en del bygninger tilknyttet vandforsyningen. På Fuglsang Alle 89 (opført 1943) ligger DONG. Ud over de mange kommunale skoler ligger Den Lille Skole i København på Lindholmsvej 18. Skolen er dog ikke så gammel (1968) som bygningen (1917). Ved siden af skolen (i nr. 16) ligger en imposant gul villa (1914) der mere lige noget der hører til langs Strandvejen, og minder om en tid hvor Brønshøj stadig havde ansatser til et rigmandskvarter.

På Nebbegårdsbakken 42 ligger denne særprægede, lidt alpeinspirede vinkelbygning fra 1928.

Etagebyggerier

Det meste af Brønshøjs etagebyggerier ligger langs Frederikssundsvej, så med mindre gæster bevæger sig ned ad sidegaderne, kunne de godt få det fejlagtige indtryk at sådan ser Brønshøj altså ud. Der ligger dog også nogle etagebyggerier spredt rundt. Og her kan man studere hvordan etagebyggeri har udviklet sig fra 1920'erne til 1940'erne.  Repræsentanter for 1920erne er fx Gartnerstiftelsen (1922) på Præstegårdsalle 22. Andre er Mellemvangen 30 (1920) der nu ligger ved den stærkt trafikerede Hareskovvej. Slut-1920'erne kan ses i det omfattende byggeri omkring Sandbygårdsvej (1928). En særpræget lille perle er Nebbegårdsbakken 42.

På Gudenåvej 35 (opført 1937) ligger denne rødstensbygning som vist kan repræsentere meget etagebyggeri fra dengang og årtier frem. Praktisk byggeri med små altaner. Dødkedeligt at se på, men meget af det gode lejligheder (efter tidens målestok).

Hvis man vil se noget fra 1930'erne ligger der noget vest for Godthåbsvej til Limfjordsvej. Gudenåvej 35 er fra 1937. Højenhald 1-5 er bygget 1930-33. Det bringer mere mindelser om Nørrebro og Vesterbro, omend dog stadig kun i 4 etager og med en græsbeklædt midterrabat.

Den Engelske Haveby

Gader der ender på -vangen dækker over 154 lejemål i rækkehuskvarteret Den Engelske Haveby. Opført 1922-1923. Den ret ukendte arkitekt Niels Gotenborg skal have lagt Det Gyldne Snit ind i byggeriet. Jeg er før uden at vide det stødt på Niels Gotenborg. Han designede Grevinden af Bagsværds Ispalads. En kilde fortæller at dette var en af hovedattraktioner ved en speciel fest i januar 1912 hvis hensigt var at trække folk fra Dyrehaven til Hareskovene. Ingredienser var desuden Slangerupbanen, der tilsyneladende kun transporterede folk fra Nørrebro Station til Bagsværd, hvor de så strandede. Man kan konkludere at Niels klarede sig bedre end grevinden, hvis slot i dag er en ruin, og Slangerupbanen, der blev lukket. Igen: Et rigtig godt byggeri for beboerne, men både arkitekt og bydel er ikke ligefrem noget der trækker det store besøgstal.

På Bavnevangen og alle dens sidegader mellem Højlandsvangen og Frederikssundsvej putter Den Engelske Haveby sig. Den fremstår velrenoveret og som et samlet hele.

Enkeltstående villaer

På Tølleløsevej 48 boede Jørgen Ryg (1927-1981) fra ca. 1973 til sin død. Hans rødstensvilla står ikke på listen. Han personaliserer på en eller anden måde noget af Brønshøj og af sin samtid: Hans kone Birgitte (som i øvrigt var ham utro fra o. 1974) udgav den eneste og lidet kendte bog om ham (Tellus Forlag 1991). Han ville være jazzmusiker (spillede bl.a. hos jazzlegenden Leo Mathiesen), men blev komiker der skulle overtage Dirch Passers plads sammen med Preben Kaas, med hvem han indspillede et nummer som ældre måske kan huske, "Hvad skal vi med kvinder?". En helt for og indbegreb af det introverte, anonyme, almindelige og tilbagetrukne menneske. Småborgerlig, forsigtig og "forkælet". Dertil alkoholiker - som det hørte tiden til.Jørgen er sikkert glemt af de fleste i dag. Sangen fremstår lidt underligt fimset, anakronistisk. Men huset står der endnu, og er sikkert dejligt at bo i.

 Mellemvangen 30 lå i 1920 sikkert nærmest ude på landet og få minutter fra Utterslev Mose. Huset er fint istandssat. Men, men, men. I forgrunden Hareskovvej ved en drønende myldretidstrafik, så man forstår at det hele nu bruges til forretning.

Selv om stort set ingen villaer i Brønshøj er ens, så er der dog rundt omkring nogle som skiller sig ud fra andre. Solkrogen 3 (1904) er nærmest et palæ i Strandvejsstørrelse. Broksøvej 3 (1928) ser lidt orientalsk ud. Åløkkevej 3A er bygget i funkis-stil (1934).

Brønshøj - antiheltenes by?

Hvis man skulle finde noget fælles for Kirstens Konditori, Bjarne Reuter som forfatter og hans personer, Jørgen Ryg som person og hans forskellige showbiz-roller og arkitekten Niels Gotenborg, er det måske antihelten. Deler de denne med Brønshøjs befolkning nu som før, og er dette i virkeligheden Brønshøjs sjæl? Det er ikke denne weblogs mål at besvare sådanne filosofiske spørgsmål. Det må være op til de enkelte vandrere at afgøre. Hermed er ruten og ideen i hvert fald givet videre.

Det er umuligt at gengive alle husene på listen. Der er faktisk mange rigtig spændende, hvis man er interesseret i enfamiliehuse og også lavere etagebyggerier. Dette på Broksøvej 3 fra 1928 er blot et af en snes som vitterligt burde fortjene at blive set og inspireret af. Man skal lede efter dem, men jeg synes det var umagen værd.

Den liste jeg er gået ud fra, beskriver kun et halvt hundrede steder. Men det er faktisk også en vis fornøjelse at bevæge sig rundt i villakvartererne i Brønshøj. Man får meget svært ved at finde to huse der er ens. Imponerende i betragtning af at der må være adskillige tusinder villaer og etagehuse. Visse steder som langs Utterslev Mose og Bellahøj har man endda nogle udsigtspunkter, hvorfra man kan skue ud over bydelen.

Ruten

Min rute startede ved 350'erens stoppested ved Veksøvej og endte ved Vanløse Station, ialt ca. 15 km. Som det ses af listen er der mange stop undervej, så i hovedtræk: Tølløsevej. Fuglsang Alle. Brønshøjvej og området omkring torvet. Gåseurtvej. Haveforeningen. Nebbegårdsvej. Den Engelske Haveby. Degnemose Alle. Området omkring Primuavej. Godthåbsvej. Sidegaderne til Grøndals Parkvej. Vanløse Alle.

Husum

Årstiden er til byvandring. Husum er på størrelse med en mindre provinsby. Og ind imellem er der nogle små seværdige perler. Ikke mange, men de er der.

 

Den 14. december beskæftigede Vandringsløse Tidende sig med de allertidligste bebyggelser af Brønshøj, altså begyndelsen til enden på at Brønshøj og Husum blot var små landsbyer. Her nævner jeg også at der blev anlagt over 100 nye veje i området 1900-1925, og så gik der gang i byggeriet langs disse veje. I det store og hele skete dette i første halvdel af forrige århundrede på kun ganske få årtier fra 1920 til slutningen af 1940'erne. Brønshøj blev bebygget et hestehår før Husum. Jeg starter ud i Husum.

Husum Skole er bygget 1930, og farven adskiller den fra alt andet i området. Her er den set fra syd gennem Husumparken. Selv om Husum Skole ligger nogenlunde midt i Husum, tror jeg nok de fleste opfatter Husum Torv som bydelens (handels)centrum.

Husum er præget af parcelhuse og lave etagebyggerier. Før dem var der marker, enge og moser. Nu bor vi 40.000 mennesker. Det er i nærheden af store provinskøbstæder som fx Herning eller Helsingør. Det er klar at når det går så stærkt, er alt ikke lige arkitektonisk bevaringsværdigt. På Københavns Kommunes liste over bevaringsværdige huse er der ca. 150 huse nævnt i Brønshøj-Husum. De fredede er ikke med på listen. Men listen bedrager lidt, for fx er byggeriet syd for Husum Skole noteret for hvert husnummer. I virkeligheden er det et massivt rækkehusbyggeri. Trækker man disse fra, kommer man et pænt stykke under 100.  Hvad adskiller så disse 150 bygninger fra de tusindvis, hvis ikke titusindvis af andre boliger i området? Groft sagt er der tre forskellige slags:

Hjørnet af Smørumvej og Veksøvej rummer rækkehuskvarterets ejendomskontor. I baggrunden ses de karakteristiske rækker, hvis princip minder lidt om den indre bys kartoffelrækkehuse eller byggeforeningshuse: Toetagers lejligheder med en lille forhave samt en mere privat baghave.

Husum Skole - Husums "hjerte"?

Den første slags består af en bygning, Husum Skole fra 1930. Skolen ligger lidt teatralsk sagt "i hjertet af Husum", altså i midten, omgivet af to parker, Husum Vænge mod nord og Husumparken mod syd.

Stenmaglevej mellem Veksøvej Korsager Alle og Tersløsevej er rækkehuse, bygget i samme periode som syd for Husum Skole, nemlig i 1942. Knap så massivt som dette, og det ligger få minutters gang derfra.

Rækkehuse

Den anden slags ligger umiddelbart syd for Husum Skole og er et rækkehuskvarter opført under 2. verdenskrig (1942). Det ligger i firkanten Veksøvej-Smørumvej, Bjernedevej og Vallekildevej. Egentligt ret enestående at mens murstenene blev bombet ned om ørerne stort set i resten af Europa, byggede vi i Danmark sådanne langtidsholdbare boliger. En anden klump af denne type byggerier - dog en etage højere - ligger i Voldparken. Fra næsten samme periode, nemlig 1949.

Af en eller anden grund er Voldparken (1949) også kommet med i kommunes liste over bevaringsværdige bygninger. Måske som et eksempel på et tidligt "højhus"-byggeri i området? Enhver kan tænke sit. Voldparken ligger i det etagehøjere Bystævnet

Særprægede villaer

Den tredje type er spredte villaer som på en eller anden måde skiller sig ud fra mængden. Nogle af dem er måske blevet bygget før resten af parcelhusene i området. Eller har en særpræget arkitektur. Det gælder fx Bogenæsvej 3 (1929) og Kattingevej 2 (1923) tæt på Vestvolden. Også Stenløsevej 56 (1927) og 74 (1930) samt Stenmaglevej 24 (1929) og 39 (1942) ser ud til at være frontløbere. Det gælder måske også Gråbynkevej 18 og 22 samt Løvetandsvej 50 ved Utterslev Mose. De to sidste er pt under reparation og pakket ind i stilladser.

Privatlivets fred

Det er altid et problem at fotografere i byområder. For man skal selvfølgelig respektere privatlivets fred. Journalistforbundet har udgivet nogle regler for fotografering af huse, og her er begrebet "frit tilgængeligt" været afgørende. Hus, haver og lejligheder er defineret som ikke frit tilgængelige, så jeg har valgt ikke at  bringe fotoer af disse. Også selv om man sagtens kan fotografere dem fra frit tilgængelige steder. Skulle nogle af ejerne læse dette, og give samtykke til at jeg alligevel godt må komme og fotografere, så ville det være dejligt. Men jeg har ikke tænkt mig at ringe på og spørge om lov. Så hellere bare lade være.

Ruten

Islevholm 13 (bungalowstil, 1939. Kagsmosen). Forbi Husum Station, Marbjergvej. Bogenæsvej 3 (særpræget todelt tag og en indgang med maleri). Kattingevej 2, flot hvid palæ (1923). Ågerupvej. Tersløsevej 35, Korsager Skole. Stenmaglevej 39 (rækkehuse, 1942). Nr. 24 flot hvid villa (1924). Stenløsevej 56 (1927) og 74 (1930) er solide villaer. Fra Nordrupvej er der udsigt mod nord til Husum Skole, syd til rækkehusmassivet. Solrødvej 15, pudset villa. Veksøvej 175 (1932) har lidt alpint udseende tag og nr 22 (1930) er en stor toetagers rødstensvilla. Gråbynkevej 18 og 22 er imposante villaer. Klintevej. Gadelandet. Voldparken. Vejene er stille villaveje.

Liste over bevaringsværdige huse i Brønshøj-Husum.

Jeg vil løbende tilføje oplysninger til listen, efterhånden som jeg får besøgt stederne.

Vestvolden - normaltid, dag 1

En dansk soldat Jens på ensom morgenpatrulje? En jæger, bevæbnet med skarpladt zoom? Nej, bare Vandringsmanden en tidlig søndag morgen!

De allestedsnærværende ænder er selvfølgelig også massivt til stede langs Vestvolden. Her et par som måske glæder sig over at have overstået årets hektiske ynglepriode. "Skal vi ta' en tur langs Vestvolden i dag, fatter?". Nåh nej, de bor der jo.

Der skal ikke megen fantasi til at blive i godt humør på en sådan frisk og stille morgen langs Vestvolden. For kendere af befæstningen, mellem voldpunkt XXI og XIII, for mindre-kendere mellem Frederikssundsvej og Rødovre Parkvej. Stierne er endnu til at vandre på i skarp trav, fordi bladene endnu ikke er omsat til mudret kompost eller frosset til veritable glidebaner. Tværtimod kan man nemt få en lykkefornemmelse af at traske i de knasende eller bløde blade, omgivet af blide gule, brune og røde efterårsfarver.

Alle kender det klassiske hejrebillede: På et ben står den og er tilsyneladende faldet i søvn med den krumme hals. Så her er en hejre der svømmer og fotografisk flot spejler sig i det kviksølvagtige voldgravsvand.

Der skulle være mange dyr, fugle, frøer mv. at se langs Vestvolden, men de gemmer sig godt. Og hvis man som jeg ikke har tålmodighed og vil stå op før Fanden får sko på, så må man nøjes med de mere almindelige ænder, hejrer, egern, skader og andet. Men det kan såmænd være lystigt nok. Hejrerne elsker at drille. Eller også er de dumme. De holder især til langs Tårnvej, formentlig fordi voldgraven her er en hel del bredere end andre steder. De vil ikke fotograferes, men i stedet for at flyve tilbage (de kan vel se hvor jeg er på vej hen), ynder de at flyve 50-100 meter længere væk ad min rute, vække mit håb om et godt foto, for så blot at tage en ny flyvetur. Det virker nærmest som om de øver sig lidt i at undslippe en farlig fjende.

Hvæs hvæs. Den lille fyr er ret så fortørnet over at Vandringsmanden forstyrrer den i arbejdet med at æde. Eller samle vinterforråd. Eller hvad den slags nu foretager sig på dette tidspunkt af året.

Her tidligt på dagen er der også en del egern, og de er bestemt ikke tamme. De hvæser af en når de bliver opdaget, om end de flygter op i træerne og gemmer sig på modsat side af stammerne. Kigger lidt nysgerrigt frem i en højere liggende grengaffel, hvæser igen, og løber længere op. Af andre dyr er der kun fårene ved Ejbybunkeren. Dejligt at se at bunkerne nu bliver brugt til mere fredelige formål, nemlig som skur til disse skikkelige skabninger.

Ved Ejbybunkeren står fårene endnu og glor. I dette område er indrettet Dunkelwald, altså en spredt træbeplantning hvor får holder krat og andet nede på græsningsniveau.

Der sker også små ting hvad angår de mere museale ting på Vestvolden. En af broerne er blevet sat smukt i stand med stormgitter og det hele. Det må have kostet en formue. Ejby-bunkeren har fået et kort sat op udenfor over de to etager i selve bunkeren. Og træerne er blevet fældet visse steder for bedre udsyn. Jeg må se at komme ned i den bunker, men den er altid lukket når jeg kommer der.

Den smukt istandsatte bro er nu også blevet forsynet med stormgitteret. Den slags gitter som er blevet ikon for Vestvolden. Døren står åben, så man kan komme over. Den var sikkert ikke gået i krigskarlenes tidsalder for godt 100 år siden!

Ruten

12 km vold, frem og tilbage mellem Frederikssundsvej og Rødovre Parkvej. Enklere kan det ikke blive. Vælg stier ad libitum.