Brønshøj

Millioner af mennesker kender Brønshøj-Husum fra 4-5 km køretur ad Frederikssundsvej. Men bydelen er meget mere end det.

Som beboer i området opfatter jeg bydelen som et attraktivt og utroligt behageligt sted at bo og leve. For en turist stiller sagen sig nok anderledes. Selvom der historisk er foregået dramatiske ting her. Højdepunktet må være da svenske belejringsstyrker i perioden 1658-1660 havde opført en hel by, Carlstad, en by på størrelse eller måske større end København. (Se tidligere indslag på Vandringsløse Tidende, 29. november 2012). Populær har den nok ikke været blandt de daværende brønshøjere. Intet er tilbage af den. Brønshøj forsvandt  igen i anonymitet, og der skulle gå endnu 250 år (1901) før Brønshøj var moden til at blive ædt op af tsunamien København.

Bellahøj Skole ligger bagest til højre, og det havde bygherren af palæet forrest på Solkrogen 3 nok ikke regnet med da han opførte det i 1904. Blandt de tidligste byggerier efter at Brønshøj var blevet indlemmet i Københavns Kommune og samtidig med Håbets Alle og Enigheden.

Ofte nævnes Brønshøj og Husum ud i et. Brønshøj er mere kendt end Husum, som jeg skitserede en byvandring til den 31. oktober. Brønshøj har et Brønshøj BK (1919) som i midten af forrige århundrede spillede i bedste række. Det er her Bjarne Reuters Zappa og Når snerlen blomstrer udspiller sig og hvor Busters Verden er. De har meget til fælles og grænsen skal man være kender for at kunne se. De to små landsbyer omkring Brønshøj Torv og det nuværende Gadelandet er udraderede og de nuværende bebyggelser stammer fra første halvdel af forrige århundrede.

Kun "½ minuts gang fra sporvejsendestationen", i hvert fald i følge Martin Andersen Nexø i 1913 lå villaen til venstre, Holckenhus (1912), og dengang var det ude på landet (læs mere i teksten). Det eneste land der er tilbage, er diminuitiv lille Holcks Plads.

Turister vil kende Bellahøj Camping og vandrehjemmet Danhostel Copenhagen Bellahøj, næsten side om side. Men de fleste bruger dem nok som base til at bese København Centrum. Altså igen: Et stille og roligt kvarter for turister, der søger seværdigheder andre steder.

Bag den store gule villa på Lindholmsvej 16 (1914) gemmer sig en anden kæmpevilla (1917) der nu huser Den Lille Skole i København. Det er især fra 1910'erne at man finder disse meget store villaer, som moderne familier vist nærmest betragter som flerfamiliehuse. Jeg fandt i hvert fald ikke tilsvarende kæmpevillaer fra nyere tid.

Betegnende er det måske at det eneste jeg har kunnet kratte frem af hvad Brønshøj er bedst til, ifølge det nu hedengange Dansk Romkugleservice, er romkugler fra Kirstens Konditori på Frederikssundsvej 148 A. Da det blev kåret til dette i 2002, var de ikke engang klar over det! Jeg må da også indrømme at jeg er kørt forbi på vej til/fra arbejde i mange år uden at ane noget om det. En utrolig populær spise, romkugler, men ikke noget vi ligefrem serverer for at prøve at imponere vores gæster og turister.

Som i København blander stiftelserne sig også i boligbyggeriet. Her er det Gartnerstiftelsen på Præstegårds Alle 22 (opført 1922). Det er samtidigt med at arbejdernes organisationer bygger langs Frederikssundsvej og Den Engelske Haveby. Diskret gemt af vejen, og dog tæt på Brønshøj Torv.

Bevares, der ligger et par historiske huse ved Brønshøj Torv, fx kirken og rytterskolen. Det arkitekturhistorisk interessante Bellahøj. Mit bud har imidlertid været at sammenstykke en rute ud fra Københavns Kommunes liste over bevaringsværdige huse. Med uddrag af husene i Brønshøj og Husum. Brønshøj er noteret for næsten dobbelt så mange som Husum, omkring 100. Men antallet dækker over rækkehuse og etagebyggerier. Reelt er der omkring halvdelen. Jeg har ikke taget de med som jeg skrevet om den 12. december 2012. Interesserede kan bruge den lokalhistoriske forenings hjemmeside til at finde link.

Umiddelbart syd for vandtårnet (se bagest til venstre) ligger et omfattende etagebyggeri fra 1928 omkring Annebjergvej, Sandbygårdsvej mm. Endnu er der lidt Geschwung over hjørner og kanter, og man har indrettet det efter det skrånende terræn. Der er plads til en terrasse på hjørnet. Men snart er det slut med den slags byggeri.

Omkring Torvet

Omkring Brønshøj Torv ligger historiske bygninger. Men der er også andre: I Reuters romaner boede Bjørns ven Claus (Når snerlen blomster) på Præstekærvej, og Buster cyklede rundt med købmandsvarer her. På Præstegårds Alle mødte han bøllen Stig Ole. Måske er det betegnende for Reuters bøger at hovedpersonerne søger uden for Brønshøj for at få lidt gang i den.

Andre forfattere bevægede sig rundt i det område længe før Reuter, mens Brønshøj kun var i sin vorden. I et brev den 2. juli 1913 til Henrik Pontoppidan fortæller Martin Andersen Nexø at

Jeg har nu, sammen med min gamle Mor og en Kvinde der staar mig meget nær, dannet et Hjem i Brønshøj – en lille hyggelig Rede med frisk Luft til alle Sider. Stedet hedder Holckenhus og ligger i Kløveralle; 1½ Minuts Gang fra Sporvejs-Endestationen er her kun, saa jeg har nem Forbindelse med Byen.  

Dengang hed vejen åbenbart Kløver Alle. Nu Holcks Plads. Men huset hedder stadig Holckenhus (1912), og i dag er der også frisk luft, om end ikke til alle sider (se foto ovenover).

Højenhald (1930-33) indvarsler 1930'erne og samtidig måske også at Brønshøj ikke vil blive noget Strandvejskvarter. Først holder de mindre villaer sit indtog, så de små rækkehuse, og nu helt klart etagebyggeri a la brokvartererne. Lejekaserner er det vel ikke, og man har lært ikke at bygge for højt og for tæt. Reuter beskriver ikke dette kvarter, der formentlig har været beboet af de mindre velstillede.

Offentlige bygninger

Jeg har i tidligere indslag om Brønshøj omtalt at pga Bellahøjs relativt høje beligggenhed er der en del bygninger tilknyttet vandforsyningen. På Fuglsang Alle 89 (opført 1943) ligger DONG. Ud over de mange kommunale skoler ligger Den Lille Skole i København på Lindholmsvej 18. Skolen er dog ikke så gammel (1968) som bygningen (1917). Ved siden af skolen (i nr. 16) ligger en imposant gul villa (1914) der mere lige noget der hører til langs Strandvejen, og minder om en tid hvor Brønshøj stadig havde ansatser til et rigmandskvarter.

På Nebbegårdsbakken 42 ligger denne særprægede, lidt alpeinspirede vinkelbygning fra 1928.

Etagebyggerier

Det meste af Brønshøjs etagebyggerier ligger langs Frederikssundsvej, så med mindre gæster bevæger sig ned ad sidegaderne, kunne de godt få det fejlagtige indtryk at sådan ser Brønshøj altså ud. Der ligger dog også nogle etagebyggerier spredt rundt. Og her kan man studere hvordan etagebyggeri har udviklet sig fra 1920'erne til 1940'erne.  Repræsentanter for 1920erne er fx Gartnerstiftelsen (1922) på Præstegårdsalle 22. Andre er Mellemvangen 30 (1920) der nu ligger ved den stærkt trafikerede Hareskovvej. Slut-1920'erne kan ses i det omfattende byggeri omkring Sandbygårdsvej (1928). En særpræget lille perle er Nebbegårdsbakken 42.

På Gudenåvej 35 (opført 1937) ligger denne rødstensbygning som vist kan repræsentere meget etagebyggeri fra dengang og årtier frem. Praktisk byggeri med små altaner. Dødkedeligt at se på, men meget af det gode lejligheder (efter tidens målestok).

Hvis man vil se noget fra 1930'erne ligger der noget vest for Godthåbsvej til Limfjordsvej. Gudenåvej 35 er fra 1937. Højenhald 1-5 er bygget 1930-33. Det bringer mere mindelser om Nørrebro og Vesterbro, omend dog stadig kun i 4 etager og med en græsbeklædt midterrabat.

Den Engelske Haveby

Gader der ender på -vangen dækker over 154 lejemål i rækkehuskvarteret Den Engelske Haveby. Opført 1922-1923. Den ret ukendte arkitekt Niels Gotenborg skal have lagt Det Gyldne Snit ind i byggeriet. Jeg er før uden at vide det stødt på Niels Gotenborg. Han designede Grevinden af Bagsværds Ispalads. En kilde fortæller at dette var en af hovedattraktioner ved en speciel fest i januar 1912 hvis hensigt var at trække folk fra Dyrehaven til Hareskovene. Ingredienser var desuden Slangerupbanen, der tilsyneladende kun transporterede folk fra Nørrebro Station til Bagsværd, hvor de så strandede. Man kan konkludere at Niels klarede sig bedre end grevinden, hvis slot i dag er en ruin, og Slangerupbanen, der blev lukket. Igen: Et rigtig godt byggeri for beboerne, men både arkitekt og bydel er ikke ligefrem noget der trækker det store besøgstal.

På Bavnevangen og alle dens sidegader mellem Højlandsvangen og Frederikssundsvej putter Den Engelske Haveby sig. Den fremstår velrenoveret og som et samlet hele.

Enkeltstående villaer

På Tølleløsevej 48 boede Jørgen Ryg (1927-1981) fra ca. 1973 til sin død. Hans rødstensvilla står ikke på listen. Han personaliserer på en eller anden måde noget af Brønshøj og af sin samtid: Hans kone Birgitte (som i øvrigt var ham utro fra o. 1974) udgav den eneste og lidet kendte bog om ham (Tellus Forlag 1991). Han ville være jazzmusiker (spillede bl.a. hos jazzlegenden Leo Mathiesen), men blev komiker der skulle overtage Dirch Passers plads sammen med Preben Kaas, med hvem han indspillede et nummer som ældre måske kan huske, "Hvad skal vi med kvinder?". En helt for og indbegreb af det introverte, anonyme, almindelige og tilbagetrukne menneske. Småborgerlig, forsigtig og "forkælet". Dertil alkoholiker - som det hørte tiden til.Jørgen er sikkert glemt af de fleste i dag. Sangen fremstår lidt underligt fimset, anakronistisk. Men huset står der endnu, og er sikkert dejligt at bo i.

 Mellemvangen 30 lå i 1920 sikkert nærmest ude på landet og få minutter fra Utterslev Mose. Huset er fint istandssat. Men, men, men. I forgrunden Hareskovvej ved en drønende myldretidstrafik, så man forstår at det hele nu bruges til forretning.

Selv om stort set ingen villaer i Brønshøj er ens, så er der dog rundt omkring nogle som skiller sig ud fra andre. Solkrogen 3 (1904) er nærmest et palæ i Strandvejsstørrelse. Broksøvej 3 (1928) ser lidt orientalsk ud. Åløkkevej 3A er bygget i funkis-stil (1934).

Brønshøj - antiheltenes by?

Hvis man skulle finde noget fælles for Kirstens Konditori, Bjarne Reuter som forfatter og hans personer, Jørgen Ryg som person og hans forskellige showbiz-roller og arkitekten Niels Gotenborg, er det måske antihelten. Deler de denne med Brønshøjs befolkning nu som før, og er dette i virkeligheden Brønshøjs sjæl? Det er ikke denne weblogs mål at besvare sådanne filosofiske spørgsmål. Det må være op til de enkelte vandrere at afgøre. Hermed er ruten og ideen i hvert fald givet videre.

Det er umuligt at gengive alle husene på listen. Der er faktisk mange rigtig spændende, hvis man er interesseret i enfamiliehuse og også lavere etagebyggerier. Dette på Broksøvej 3 fra 1928 er blot et af en snes som vitterligt burde fortjene at blive set og inspireret af. Man skal lede efter dem, men jeg synes det var umagen værd.

Den liste jeg er gået ud fra, beskriver kun et halvt hundrede steder. Men det er faktisk også en vis fornøjelse at bevæge sig rundt i villakvartererne i Brønshøj. Man får meget svært ved at finde to huse der er ens. Imponerende i betragtning af at der må være adskillige tusinder villaer og etagehuse. Visse steder som langs Utterslev Mose og Bellahøj har man endda nogle udsigtspunkter, hvorfra man kan skue ud over bydelen.

Ruten

Min rute startede ved 350'erens stoppested ved Veksøvej og endte ved Vanløse Station, ialt ca. 15 km. Som det ses af listen er der mange stop undervej, så i hovedtræk: Tølløsevej. Fuglsang Alle. Brønshøjvej og området omkring torvet. Gåseurtvej. Haveforeningen. Nebbegårdsvej. Den Engelske Haveby. Degnemose Alle. Området omkring Primuavej. Godthåbsvej. Sidegaderne til Grøndals Parkvej. Vanløse Alle.